Reduktion af saltindtaget i DK ved Else Molander, Fødevarestyrelsen 3. oktober 2011.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
Advertisements

Viden om salt.
Information om Nøglehullet 2011
Lars Ovesen Sundhedschef Hjerteforeningen
Nyt projekt ”Nordisk sundere mad på farten”
Kost til triatleter.
Diabetes – en sygdom i vækst
Fordele, muligheder og udfordringer ved direktivets implementering i forhold til Universitetshospitalet i Aalborg. Morten Noreng Lægefaglig Direktør.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto SIDE 1 Kemikalierne.
Hvorfor et Nøglehul på spisesteder?
Hvad er interessant for brødindustrien
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Hvad er Nøglehullet og hvordan kan din virksomhed bruge det
Kost i hverdagen Poula Patursson Klinisk diætist, Rigshospitalet
Grøn Vækst Juni 2009 Miljøstyrelsen – Pesticider og Genteknologi Fremtidig indsats på pesticidområdet på baggrund af: A) ny EU lovgivning og B) regeringens.
FØDEVAREANPRISNINGER
Information om Nøglehullet 2011
Sådan skaber vi Fuldkornsfordele sammen
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
”Vigtige værktøjer i kronikerbehandlingen - Lægemidler”
Kommende mærkningsregler og GDA
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
Velkommen. Sund livsstil Regelmæssige mættende måltider (gerne 4-6 måltider) Kost som indeholder frugt og grønt Kost med rigt indhold af fuldkorn og.
KOSTPROGRAM 2013.
Workshop om trivselsmålinger SSID – årskonference Rita Jensen Personalestyrelse 29. April 2009.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Temamøde om den nye.
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
Kontrol af kosttilskud – indhold og anprisninger
3.1. Hvor meget skal du spise om dagen (10 MJ) 3.2.
6.1. Nøglehullet – et sundere valg 6.2 Fødevaregrupper og variation Spis noget fra alle fødevaregrupper hver dag og varier de produkter du spiser inden.
Program Indkøb i Frederiksberg Kommune Nuværende miljømål og indkøbspolitik Fremtidens grønne indkøbspolitik.
VITAMINER OG MINERALER
Nedsætter fedtindholdet
Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!
5.1. Vælg det sunde fedt 5.2 Undlad eller skrab fedtstof på brødet 5.3.
Medicinfunktionen - kort om udvalgte opgaver Lørdag den 2. maj 2009 Gl. Avernæs Helnæs.
Temamøde 3: Energirigtig adfærd, energieffektive indkøb og bygninger
Planteproduktion 2004 Pesticidplan Per Kristensen Handlingsplan for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler (1987) Pesticidhandlingsplan.
1. Vælger du det sunde brød? Tjek næringsdeklarationen, så kan du se, om det brød, du spiser, er sundt. Brødet er sundt, når det indeholder mange kostfibre.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hvad kan vi lære af andre landes pesticidhandlingsplaner ? Lise Nistrup Jørgensen.
Handicapråd i Ballerup Kommune - af Servicedirektør Ole Nielsen
Workshop 4 Hjerteforeningens politiske arbejde
Hans Martens EU I HVERDAGEN – EUROPA 2020 SOM CASE.
Salt. Hvad er salt? Bjergsalt Havsalt Kemiske form Natriumchlorid NaCl Natriumchlorid er et letopløseligt salt Natriumioner og chloridioner i alle vores.
+ Sukker og børns adfærd. + Hvem er vi? Mia og Michelle Ernæring og sundhedsstuderende fra VIA university collage I Århus Praktik I Randers Sundhedscenter.
Niger. Fakta om Niger  Verdens fattigste land*  Befolkning 18 millioner  Højeste befolkningstilvækst 3,8%  Yngste befolkningsgennemsnit 15,1 år 
Indtaget af kød og kødprodukter i gennemsnit pr. dag Piger 4-9 år 76 g Piger år 79 g Drenge 4-9 år 90 g Drenge år 119 g Kvinder år 82.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod SUND MED KØD Mørt ikke tørt – stegning.
1 Regionernes bidrag til Europa 2020 benchmark af den danske vækstmodel Konference – Regionernes Hus – Mandag den 4. april 2011 Claus Kondrup Generaldirektoratet.
Diabetes Diabetes Mellitus. Hvad er diabetes? Forhøjet blodsukker pga. ingen eller relativ insulinmangel.
Fredsholm’s sukkerpolitik 2011-? Yvonne N Mourad, mor til Emma og Sebastian - på vegne af forældrebestyrelsen.
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Skole Camp Sund og Sjov De 8 kostråd Anbefalinger Kulhydrat E % - heraf max 10 % fra sukker Protein E % Fedt25 – 35 E % For fedt.
Anbefalet saltindtag Kvinder 6 g Mænd 7 g På længere sigt er målet 5-6 g Nedre grænse for indtag 1,5 g salt Kilde: Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004.
Energi 1 g fedt giver 37 kJ = 9 kcal
OBS: E2012 programmet fra 2009 til juni Herefter revideres mål og indsatsområder på baggrund af den fælleskommunale og fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Simon Rask Chefkonsulent Forebyggelsesafdelingen
Lokale fødevarer i dit supermarked - Har vi brug for et madmanifest?
Nr. 6.1: (Kompas udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten)
Nye retningslinjer for Handicappuljen
Sådan skaber vi Fuldkornsfordele sammen
Seks veje til din sundhed
Nr. 6.1: (Kompas udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten)
FULDKORNS SUNDHEDSGAVNLIGE EFFEKTER
Rehabilitering og hjemmehjælp
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
FULDKORNS SUNDHEDSGAVNLIGE EFFEKTER
Mælk og andre Mælkeprodukter.
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
Innovationspartnerskab for sundere mad
Præsentationens transcript:

Reduktion af saltindtaget i DK ved Else Molander, Fødevarestyrelsen 3. oktober 2011

Strategiens elementer: 1.Deltagelse i EU´s saltreduktionsprogram 2.Reduktion af saltindhold i færdigpakkede fødevarer 3.Mærkning af fødevarernes indhold af salt, herunder nøglehulsmærkning 4.Reduktion af saltindholdet i kantine- og restaurationsmad - nyt nøglehul til spisesteder 5.Oplysning til borgerne om salt og sundhed - målrettet information i forhold til viden om risikogrupper/indtag 6.Oplysning til mad- og sundhedsprofessionelle. 7.Monitorering af indsatsen.

Partnerskabets formål: Formålet med etablering af Saltpartnerskabet er at samle alle relevante parter i DK til en koordineret indsats for at gennemføre strategien for at reducere danskernes indtag af salt. Indsatsen skal sætte fokus på sammenhængen mellem salt og sundhed i forhold til: –Det danske fødevareerhverv –Mad- og sundhedsprofessionelle –De danske borgere

Saltpartnerskab FødevarestyrelsenKræftens bekæmpelse DI FødevarerForeningen af Kliniske Diætister Landbrug og Fødevarer Diabetesforeningen Dansk ErhvervKost- og Ernæringsforbundet HjerteforeningenHoresta Forbrugerrådet

Saltreduktionsmål: - 3 g per dansker Så meget bør vi max få ifl. NNR: Mænd 7 g Kvinder 6 g Ifl. WHO: 5 g Så meget får vi Mænd 9 – 11 g Kvinder 7 – 8 g Vi kan forebygge mange hjerte- kar-dødsfald og sygdomme hvert år, hvis vi nedsætter vores forbrug med 3 g salt om dagen

1: EU’s saltprogram: Programmet forholder sig til det faktum, at mange fødevarer ex- eller importeres (ca. 70 %), derfor fælles EU indsats nødvendig EU´s sundhedsministre har vedtaget programmet og ”High Level Group on nutrition and physical activity” følger og erfaringsudveksler De fleste EU lande tilsluttede sig i efteråret 2008 Der er foreslået 12 fødevaregrupper – 4 udvalgt fælles for alle lande – en gruppe vælges individuelt af medlemslandet til at indgå i programmet De 4 fødevaregrupper er: Ost, Brød, Kødprodukter, Færdigretter og tilvalgt i DK: Morgenmadsprodukter

Elementer i programmet: Dataindsamling fra alle EU lande Reduktionsmål: Benchmark på 4 % årligt over 4 år Produktudvikling stimuleres Øge forbrugernes opmærksomhed Monitorering og evaluering

2: Reduktion af saltindhold i færdigpakkede fødevarer: Udarbejdelse af vejledning med mål for det maksimale indhold af salt i forskellige kategorier af fødevarer Der er opstillet en tidshorisont for, hvornår målene skal nås Arbejdet er udført i samarbejde med Brancheforeninger og virksomheder I UK har man haft gode erfaringer med et sådant samarbejde

Udsnit fra brødkategori: 2.1. Rugbrød Gns. 1,2 g salt eller 474 mg Na Dansk mål: 1,1 g salt eller 434 mg Na UK mål: - Nuværende Nøglehuls- Kriterie: Maks. 500 mg natrium/100 g produkt 2.2. Hvedebrød 1,2 g salt eller 463 mg Na 1,0 g salt eller 400 mg Na1,0 g salt eller 400 mg natrium 2.3. Fuldkorn Hvedebrød 1,1g salt eller 435 mg Na 1,0 g salt eller 400 mg Na

Målet med saltlisterne: Vi skal skære 3 g = ca. ½ teskefuld af det daglige saltindtag. Det er kun muligt, hvis produkternes saltindhold reduceres Frivilligt for producenter og detailhandlen at arbejde mod de fastsatte mål Af sundhedsmæssige grunde er det meget vigtigt, at produkternes saltindhold når målet Og meget vigtigt at detailhandlen lever op til målene i forhold til private labels og at der stilles krav til andre leverandører om at arbejde for at nå målene Mål for 2012 – senere evt. mål for 2014

3: Bedre mærkning af fødevarer: Nye regler om næringsdeklaration af fødevarer er vedtaget i år. Medfører bl.a. at mærkning med indhold af salt bliver obligatorisk De nye regler kan bruges fra dette efterår, men bliver først et krav om ca. 3 år Nøglehulsmærkningen viser vej til et sundere valg også for salt, men endnu ikke for alle relevante fødevaregrupper Nøglehulskriterierne revideres i det kommende år, herunder kriterierne for saltindhold

Nøglehullet – hvilke kriterier 25 fødevarekategorier, der kan anbefales i en sund kost Mindre og sundere fedt, mindre salt og sukker og flere kostfibre end andre madvarer i samme kategori, sødemidler accepteres ikke Næringsdeklaration et must video video

Resultater* 2011, april Kendskabsgrad92% Kundskabsgrad Spar på fedt 56% Spar på sukker46% Spar på salt32% Spis fuldkorn og fibre51% Afsenderinformation55% Indkøbsadfærd27% køber ofte /altid Tillid til mærket70% Antal produktermin stk. Nielsen Hvor langt er Nøglehullet? – siden start juni 2009 *YouGov analyse, blandt indkøbsansvarlige voksne forbrugere Her skal vi videre

4: Reduktion af saltindholdet i kantine og restaurationsmad - nyt nøglehul til spisesteder Med udgangspunkt i den svenske ordning udarbejdes en dansk certificeringsordning Kriterierne svarer til kriterierne for Nøglehul i detailhandlen Mindst en ret skal kunne nøglehulsmærkes for at kantiner m.v. kan blive nøglehulscertificeret Efteruddannelse skal øge kompetencen hos personalet gennem web-uddannelse og ved at én i personalegruppen gennemgår et uddannelsesseminar

’Nøglehullet på spisesteder’ Maksimum grænser for fedt, salt og sukker – minimum grænser for kostfibre (fuldkorn og frugt og grønt)

5: Oplysning til borgerne om salt og sundhed: Partnernes hjemmesider udbygges med borgerrettet information om helbredsrisiko og vejledning om hvilke produkter, der indeholder meget salt og råd til god køkken- og indkøbspraksis Produktion af film egnet til OBS og på partnernes hjemmesider Omtale af salt og sundhed i pressen videovideo

6: Oplysning til mad- og sundhedsprofessionelle: Indsats i regi af Nøglehuls-ordningen i forhold til professionelle på spisesteder Info til ansvarlige for storkøkkener på fx skoler, daginstitutioner mv. Sundhedsvæsnet: Der samles eksisterende viden om, hvordan sundhedssystemet rådgiver borgere og patienter om salt i maden, information til sundhedspersonale målrettes efter behov

7: Monitorering af indsatsen: Både i forhold til produkterne og borgernes faktiske saltindtag Handlingsplan for monitorering af borgernes saltindtag ved spot-urin-undersøgelser planlægges Produkternes saltindtag følges ved indrapporteringer fra fødevareerhvervet nu og senere samt via Fødevarestyrelsens rullende laboratorieundersøgelser