Form, space and order Facaden Arkitektur, 4 semester

Arkitekturteori Hovedgreb Bygningskroppen Bygningens hovedgreb Facadeæstetik; Adgang og indgang Facadeproportioner og -skala Farve og lys i arkitekturen Planæstetik; Visuelle kontaktlinjer Sanser og kommunikation Grundelementerne Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3

Arkitekturteori Teori af Arkitekterne Ching og Steen Eiler Rasmussen Indhold Adgang og indgang Facadeproportioner og -skala Farve og lys i arkitekturen

Hvad er en facade? I facaden kan essensen af den arkitektoniske bestræbelse læses. Her møder form, stof og proportioner de tekniske nødvendigheder som bæring, isolering, ventilation, adgang, lys og lyd. Her placeres bygningen i sin stilmæssige, sociale og kulturelle kontekst. Her inviteres eller afvises. Her antydes eller udråbes bygningens funktionelle bestemmelse. Det er gennem facadens udformning, arkitekten kan fortælle om bygningens betydning og formål. En bygning kendes primært på sin facade. Den er den, der ses af de fleste, hvad enten de passere forbi bygningen, eller de ser den afbildet.

Facadens udvikling Selvom en bygningen arkitektonisk udgør et hele, og en opdeling i plan, snit og facade primært er et arbejdsredskab for arkitekten, optræder facaden ofte som et selvstændigt bygningselement. Dette gælder såvel nutidigt som i historisk byggeri, og arkitekturhistorien er oftest blevet fortalt og rubriceret gennem skiftende facadeudtryk. Facaden som fortæller Klassisk søljeorden Poetisk modernisme??

Adgang – viewet på afstand Frontal En frontal adgang leder en direkte til indgangen i bygningen langs en lige aksial sti. Skrå En skrå adgang fremhæver perspektivets effekt på facaden og formen på bygningen. Spiral En spiral sti forlænger adgangs turen mod bygningen og omkranser den tredimensionelle form på bygningen, mens vi bevæger os rundt langs periferien.

At gå ind i en bygning eller træde ind i et defineret udendørs område kræver, at vi går gennem et vertikalt plan som adskiller et rum fra et andet og adskiller “her” fra “der”. Bevægelsen i at gå ind i kan have betydning i finere retninger end bare at slå et hul i en væg. Det kan være passage gennem et rumligt plan etableret af to søjler eller en overlæggende bjælke. I situationer hvor stor visuel og spartansk kontinuitet mellem to rum er ønsket, kan selv en forskel i niveau højde kan skabe en tærskel og dermed markere passagen fra et sted til et andet. Uanset hvilken form det rum vi går ind i har eller formen på det der omgiver rummet vil indgangen ind til rummet få størst betydning ved at etablere et plan vinkelret på bygningen fra adgangen. Indgang – udefra og ind

Proportioner og skala Når vi taler om proportioner og skala er det vigtigt at få defineret hvad de to begreber dækker over. Mens skala hentyder til størrelsen på en ting sammenlignet med en standard reference eller til en størrelse på noget andet, referer proportioner til det korrekte eller harmoniske forhold mellem en del til en anden del. Designeren eller arkitekten har et hav af muligheder når der skal bestemmes proportioner på en ting, men langt han ad vejen er mange af disse givet til os på forhånd – materialets naturlige størrelser og fysiske egenskaber, hvordan bygningselementerne reagerer på kræfter og tingenes fabrikations begrænsninger

Strukturelle proportioner Når arkitektur skal konstrueres er det nødvendigt med nogle strukturelle elementer til at spænde over rum og føre deres vægt vertikalt til fundamentssystemet. Størrelsen og proportionerne på disse elementer er direkte relateret til den strukturelle opgave de er sat til at udføre og derfor kan de være visuelle indikatorer for størrelsen og skalaen på det rum de omkranser. Sammen vil bjælker og søjler forme et skelet af strukturelle rammer som definerer moduler af rum. Ved deres proportioner, vil bjælker og søjler give strukturen skala og en hierarkisk opbygning. Proportionerne af de strukturelle elementer, som bærende vægge, gulv og loftsskiver, hvælving og kupler giver os også et visuelt hint om deres rolle i det strukturelle system, såvel som materialernes naturlige egenskaber.

Propotionssystemer - Det gyldne snit A: det gyldne snit er defineret som delingen af et linje stykke, således at a:b = b:a+b. Det gyldne rektangel har sidelængderne b og b+a B: Konstruktion af rektanglet, når b er givet C: Konstruktions af rektanglet når a+b er givet D: Det gyldne rektangels propotionerinsmæssige værdi beror på, at det kan deles i det uendelige i kvadrater og det gyldne snit. Delingenerne er her lagt, så de konvergerer mod et forsvindingspunkt.

Le Modulor, var et proportionsstudie udarbejdet af arkitekten Le Corbusier. Manden er 183 cm høj, og han kan række til 226 cm. Hans højde delt efter det gyldne snit giver 113 cm svarende til navlehøjden, der samtidig er den halve rækkehøjde. Til højre ses der to række, nemlig dels rækkehøjden, dels mandens højde delt i aftagende størrelser efter det gyldne snit. Systemet nåede aldrig ud over mesterens egen tegnestue, men blev til gengæld den mest berømte af alle foretrukne proportioner på tegnestuerne.

Propotionssystemer og placering

Dagslyst i arkitekturen Lyset er af afgørende betydning for vores oplevelse af et rum. Det samme rum kan give anledning til vidt forskellige rumindtryk, blot man ændrer lysåbningernes størrelse og placering. En flytning af et vindue kan betyde den mærkeligste forvandling af et værelses hele karakter.

Om farve i arkitekturen Hvis farven er anvendt korrekt kan den give bygningen en særlig karakter og holdning. Uanset bygningstype er der farver, som virker rigtige og andre der er absolut forkerte. Med en bestemt farve eller farveholdning kan man anslå hele bygningens hovedstemning. Man kan også indenfor sammen bygning bruge flere og uensartede farver for at tydeliggøre kompositionens leddeling eller form. Nogle farver får en genstand til at virke lettere andre gør den tungere. Man kan få den til at virke større eller mindre, nærmere eller fjernere, køligere eller varmere.