Nationale Kliniske Retningslinjer Status medio 2013 Kvalitet i sundhedsvæsenet 28. maj 2013 Sektionsleder Vibeke Ø. Thomsen Enhed for Sygehuse og Beredskab

2 …baseres på den p.t. bedste viden, og som har en form, der fungerer i her-og-nu situationer Stor interesse

Baggrund  Finanslov 2012: 20 mio. kr. årligt til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer  ~5 nationale kliniske retningslinjer i 2012  ~15 nationale kliniske retningslinjer årligt i  Administration og sekretariat varetages af Sundhedsstyrelsen  Midler kan anvendes til frikøb af eksterne sundhedsfaglige ressourcer 3

Formål  Sundhedsfagligt beslutningsværktøj for at sikre ensartet og høj kvalitet i udredning, behandling, pleje, rehabilitering og/eller palliation  Bidrage til løbende prioritering på sundhedsområdet med fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene  Ikke juridisk bindende vejledninger. Det er altid det faglige skøn i den kliniske situation, som er afgørende for den beslutning, der træffes 4

Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR)  Systematisk udarbejdede, evidensbaserede anbefalinger, der anvendes, når der skal træffes beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer i klinisk praksis  Ikke en ny lærebog  Ikke en arbejdsinstruks  Med ‘kant’ (ikke triviel) 5

Organisering Styregruppe: SST (2), DR (3), KL (1) og SUM (1)  Godkende kommissorier og specifikke retningslinjer og drøfte organisatoriske og økonomiske konsekvenser Nationalt udvalg: SST (1), DR (3), KL (1), SUM (1), LVS (3), DASYS (1), Danske Fysioterapeuter (1) og Danske Patienter (1)  Rådgive vedr. principper/kriterier for valg af emner og anvendte metoder. Høres før igangsættelse og publikation af de enkelte retningslinjer Metodearbejdsgrp: SST, Nordisk Cochrane Center, Center for kliniske retningslinjer, LVS, DR, NSI, Danske Fysioterapeuter  Foreslå metoder til udvikling og formidling af nationale kliniske retningslinjer (undergruppe A: Skabelon, B: Evidens og litteratur, C: Implementering og IT) 6

Valg af emner til NKR Relevant på områder, hvor  Der foreligger evidensbaseret litteratur  Der forventes en væsentlig effekt af retningslinjerne -gerne  med tværfagligt og/eller tværsektorielt sigte  kontroversielle, uafklarede eller påtrængende Kriterier for udvælgelse af emner  Sygdomsbyrde  Ressourceforbrug  Sundhedspolitiske prioriteter  Store variationer i praksis  Ny risikobetonet teknologi  Mulige indikationsskred forslag - Monofaglige, organisatoriske og utilstrækkeligt beskrevne + Min. 2 kriterier opfyldt 40 forslag Lægefaglig vurdering i SST 19 forslag Nationalt Udvalg/styregruppe: 5 valgt, 5 fravalgt, 9 til yderligere kvalificering

Bemanding af de specifikke NKR Eksterne  Formand (kommende NKR)  Fagkonsulent  Metodekonsulent  Arbejdsgruppe (udpeget af relevante faglige selskaber)  Referencegruppe (rådgivende gruppe af interessenter) Fra SST  Læge/anden akademiker  Fuldmægtig  Sekretær  Informationsspecialist 8

Metode – perfekt vs. aktuel  Fokuserede spørgsmål - PICO  Systematisk indsamling og evidensvurdering af eksisterende retningslinjer og forskningslitteratur  Arbejdsgruppens anbefalinger  Sammenfatning  Høring  Offentliggørelse 9

AGREE II vurdering af sekundær litteratur AGREE II vurdering af eksisterende retningslinjer  Det er den anvendte metode til udvikling af retningslinjen, der vurderes  ‘Scope and purpose’  ‘Stakeholder involvement’  ‘Rigor of development’  ‘Clarity of presentation’  ‘Applicability’  ‘Editorial indepence’ 10

GRADE vurdering af primær litteratur Internationalt anbefalet systematisk og transparent system til at vurdere kvaliteten af evidens og til at give anbefalinger Evidens fra randomiserede forsøg vurderes højere end evidens fra observationelle studier 11 Evidensen graderes op eller ned Ned risiko for bias inkonsistens indirekte evidens unøjagtighed publikations-bias Op effektstørrelse dosis-respons konfounding

Tidsplan for arbejdet  8-9 mdr. pr. retningslinje + 2 mdr. forarbejde  Flere samtidige NKR senere i processen  SST’s metodebeskrivelse bliver fælleseje 12  SST kan ikke opfylde det samlede behov for retningslinjer Lægevidenskabelige selskaber Center for kliniske retningslinjer Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Nordisk Cochrane Center/Parker Instituttet

Status for de første 5 NKR 2 pilot projekter startet ultimo 2012  Diabetiske fodsår – udredning og behandling – høring 24. maj til 14. juni 2013  ADHD udredning og behandling børn/unge og voksne er opdelt. Børn/unge genstartet, voksne følger til efteråret. 3 næste NKR startet primo 2013, høring juni 2013  Hjerterehabilitering  Udvalgte skulderlidelser  Grå stær 13

5 NKR august 2013-marts 2014 Diagnostik af polycystisk ovarie syndrom  5-8% af fertile kvinder i DK, diagnostisk variation Behandling af hjernemetastaser  Variation i behandling, ptt ofte meget syge Farmakologisk behandling af bipolar lidelse  Udfordring pga. fasisk natur, variation i behandling, sundhedspolitisk prioriteret Rehabilitering af kronisk obstruktiv lungesygdom  KOL ptt i DK, rehabilitering omfatter forskelligartede tiltag på tværs af faggrupper/sektorer, sundhedspolitisk prioriteret Indikation for transfusion af blodkomponenter  Stort blodforbrug i DK, ~20 % gives udenfor evidensbaseret indikation 14

Implementering og monitorering Implementering er formelt regioners og kommuners ansvar  Succesfuld implementering kræver flere tiltag  Brugervenlig værktøjskasse  Kort version af retningslinjen, Quick-guide  Lang version af retningslinjen  Præsentationer  App med automatisk opdatering  Advisering via nyhedsbrev ved opdatering og nye NKR  Monitorering  Forslag til indikatorer i de enkelte NKR (LPR, RKKP, NSI) 15

Tak for opmærksomheden Vi ser frem til samarbejdet Spørgsmål 16