Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus 28.-30. august 2015.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skabelse af dialogiske rum ”
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Svend Gønge-skolens værdier...
Set i forældreperspektiv
Forældresamarbejde på Gjøl Skole
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Den Danske KvalitetsModel i institutionskøkkener
Den der discipler … arbejder så meget på, at få de åndelige babyer til at vokse ____________________ ____ At han glemmer, at de først må______________.
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Forædremøde den
KP 360 Adfærdsanalyse ”Ikke dømmende” princip
Forældremøde X årgang.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
FDF.dk/landslejr. Indledning •Struktur og planlægning –Hvad skal holdlederen overveje inden lejren –Hvad er holdlederens rolle på lejren •Alle skal trives.
Jeg støtter barnet ved:
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
O STED FRISKOLE - ET VÆRDIBASERET KLARSYN Et værdibaseret debatoplæg til skolens daglige arbejdsområder, særlige fokusområder, forpligtigelser samt fremtidsvisioner.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Netværksmødet Professionelle relationer i tværfagligt samarbejde med kvalitet og effektivitet 2012.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
Orienteringsaften børnehaveklasser 13/14
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Hvad vej skal vi?. Unge Med Anden Etnisk Baggrund End Dansk UMAEBED.
Program - ICDP International Childhood Development Program
Læring i spændingsfeltet mellem det planlagte og det uforudsete Lone Thellesen, adm. direktør i Dacapo Teatret.
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
At tale om sexualitet.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Pædagogens univers.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Relations kompetencer
Kvalificeret selvbestemmelse i afdelinger. Dele viden Beslutte fælles mål Koordinere handling.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
DIDAKTIKLABORATORIE Et laboratorium der arbejder med at udvikle et planlægningsværktøj. ”Et værktøj”, der kan hjælpe os til at se, hvordan Ord som ”Leg-
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Svendborg Sløjfen Barnet I Centrum HVAD ER UDFORDRINGEN. Hvor vil du gerne hen. Udfordringer med et barn – børnegruppe – forældre – kollegaer.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Drop Opdragelsen – lederskab uden krænkelser
Den gode børnesamtale -handler om mere end barnets ret til at blive hørt Det handler om hvordan barnet bliver hørt.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Ungdomsliv.
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Rita Buhl 22. september 2018.
Læringslokomotivets forældresamarbejde
Dialogmøde Dagtilbud Svendborg d
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Anerkendende tilgang Organisationer er levende systemer, og ledelse er en relation Ledelse handler om relationer og sociale systemer Vi kan ikke ændre.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015

Program for de næste par timer  Et historisk perspektiv på vores børnesyn  Børns udvikling  Relationer  Anerkendelse – hvad er det og hvordan gør vi det?

Historisk perspektiv på vores børnesyn Industrisamfundet 1950’erneVidenssamfundet 1990’erne Faste normer og værdier ”Sådan er det, fordi jeg siger det” Flere måder at anskue verden på. Flere værdisæt. ”Jeg forstår det anderledes” Klar magtrelation mellem barn og voksenMere ligeværd i relationer Børn var ”små ufærdige voksne”. Børn skulle dannes, kultiveres og civiliseres. Børn skulle lære af de voksne, at blive rigtige voksne. Børn er kompetente/kan bidrage. Børn skaber deres egen udvikling. Børn bliver social i gensidige relationer. Selvbestemmelse. Dårlig opdragelse pga. dårlig opdraget.Sociale udfordringer pga. mange forskellige forhold. Lydighed: Forældre gav en opgave og børnene udførte dem. Ligeværd: Børn og forældre forhandler om opgaven. Læring og udvikling er for den enkle.Læring og udvikling sker i sociale sammenhænge.

Udvikling tager tid, tillid og næring

Børns udvikling  Børn er børn og tænker derfor ikke som en voksen.  Børn handler impulsivt og ind imellem utilpasset og ikke altid reflekterende.

Børns udvikling  Børn har kortere opmærksomhed.  Udvikling tager sin tid.  Børn er meget forskellige og har forskellige betingelser.

Hjælp børnene med at udtrykke deres følelser  Vores hjerner er først færdig udviklet ved ca års alderen.  De ”eksekutive funktioner” er dem som bliver senest udviklet.  Barnet kan derfor ikke altid gennemskue deres handlinger og konsekvenser for dem.  De sproglige ”evner” er placeret i venstre hjernehalvdel og de mere rumlige, kreative og kropslige er placeret i højre.

Eksekutive funktioner  Planlægning  Overblik  Dømmekraft  Træffe beslutninger  Ændre i planer efter nye erfaringer  Kunne gennemskue konsekvenser af handlinger

De to hjernehalvdele Ord Analyse Grammatik Matematik Vurdere Praktisk Tid Billeder Intuition Følelser Helhed Kreativitet Rumfølelse Musik

Hvilken betydning får ”denne” udvikling for vores måder at møde børnene på?  Hvad er jeg blevet klogere på?  Er der noget jeg kan have gavn af at ændre?  Hvilken betydning vil det få, hvis jeg ændre noget?  Hvad vil det kræve af mig?

Udsagn til overvejelse  Jeg mener, det vigtigste er, at vi får lavet nogle fede aktiviteter fremfor at børnene indbyrdes trives?  For mig er det vigtigt, at alle børnene er med i aktiviteterne?  Når en af børnene bliver ked af det/sur, er det vigtigt for mig at der går en leder fra, som kan tage sig af barnet?  Når der opstår en konflikt blandt spejderne, er det vigtigere, at jeg går ind og løser konflikten, fremfor at børnene selv skal tid til at prøve at løse det?  For mig er det vigtigt, at bruge tid på at tale og inddrage forældrene?

Relationer  Handling: Meningsfyldt adfærd  Interaktion: Handling mellem mennesker  Relation: Forhold udviklet over tid  Rummer interaktion samt erindringer om tidligere interaktioner.

Hvad er anerkendelse?

Anerkendelse  Der er forskel på ros og anerkendelse.  At blive forstået som man ”er”.  Anerkendelse af personen og ikke af handlingen.  Selvtillid vs. Selvværd.

Anerkendelse  Det er den anden øre der afgøre om der er tale om anerkendelse.  Forståelse og indlevelse i den andens oplevelse.  Bekræftelse og indlevelse.  At genkende oplevelsen i sig selv.  Selvrefleksion.

Derfor indebærer anerkendelse  At få øje og tro på det bedste i andre.  At forstå at andre altid har en intention.  At tilsidesætte vores egen forståelse, meninger, værdier og holdninger, for at være åben for den andens.  At sætte den anden på samme niveau, som vi sætter os selv.  At vi ikke dømmer hvad der er ”rigtig” og forkert”.

Vi har altid en intention med vores handlinger  Der er altid noget barnet vil. Led efter det barnet måske vil ”jeg er sådan en nysgerrig voksen”.  Led for at forstå og ikke for at dømme eller straffe barnet. Find det de er gode til.  Handel på intentionen ”det de vil” og ikke på deres ”handlinger”.  Skab muligheder for at barnet kan handle på andre måder.

Hvordan kan vi arbejde anerkendende?  Find sammen i jeres patruljer.  Lav en lille episode/situation, hvor I viser hvordan I vil gribe det an anerkendende.

Anerkendelse betyder ikke at man skal være på en bestemt måde!

Jeres læring  Hvad synes du var særlig spændende?  Hvad gør denne nye viden, ved dig og dit arbejde? (beskriv detaljerne)  Hvorfor synes du dette er særlig spændende?  Hvad får du lyst til at gøre mere af i fremtiden?