 LO skolen  Velfærdsstatens udvikling –hvor er vi på vej hen?  Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master i Offentlig Ledelse (FMOL) ved Syddansk Universitet 1

Raske penge  Verden drejer rundt, men den drejer sig ikke kun om dig  Det du gør kommer tilbage til dig igen  Raske penge har holdninger i deres tekster  Vi kan vælge at tolke det som en pegefinger om, at der er noget der hedder fællesskab, som kan gå tabt, når enhver er sin egen lykkes smed  Vi står i en historisk brydningstid: den afgåede borgerlige regering havde et projekt: demonteringen af velfærdsstaten  Bryder den siddende regering radikalt med den udvikling, der er sat i gang, eller lægger den mere ved til bålet som ulmer under den universelle velfærdsstat? 2

Tankegangen  Baggrunden for regeringens politik  Løftebrud eller ansvarlig politik?  Strukturreform og velfærdsklemme  Reversering af et tog på skinner (sundhedsområdet)  Innovation og genopfindelse af det offentlige  2020 planen  Nødvendig politik - nytænkning?  Hvad betyder det for den danske velfærdsmodel?  En alternativ forvaltningspolitik?  3

Løftebrud - Velfærdsstaten under pres  Hvem stemte I på og har regeringen gennemført den politik den gik til valg på?  Fair løsning, betalingsring m.m. – nu 2020 planen  I sin iver efter at agere økonomisk ansvarligt sætter regeringen den universelle velfærdsmodel under pres  Skal rige forældre ikke have ret til børnepenge?  Skal hjemmeboende have SU?  Skal folkepension kun være for de fattige og skal de rige ældre selv betale for hjemmehjælp?  Skal man ikke kunne få førtidspension under 35  Skal unge arbejdsløse aktiveres eller uddannes?  Er efterløn, førtidspension og pensionsalder anfægtelige?  Men er det hele historien, og er der gode forklaringer på regeringens ”uanstændigt ansvarlige” politik? 4

Strukturreformen: en ulv i fåreklæder  Tilsyneladende uskyldigt fokus på bæredygtighed  Med ønsker om én indgang til det offentlige m.m.  Men i realiteten et frontalangreb på velfærdsstaten: et tog på skinner  Der hverken tog hensyn til eksisterende viden eller høringssvar fra diverse organisationer  Sundhedsøkonomer og danske regioner blev ikke hørt  Interesseorganisationer som SL blev ikke taget alvorligt 5

Forskningsprogrammet om Strukturreformen, bøger udkommet i 2009 og 2012

Baggrund for og effekter af reformen  Ønske om en indgang til det offentlige  Ønske om stordrift og bæredygtighed  Fagligt  Økonomisk  Politisk  Der er stadig mange indgange  Kommunerne er blevet større  Større faglig tyngde  Nu under pres  Så som så med vilje til at træffe de ubehagelige men nødvendige beslutninger i kommunerne 7

Der var også forventninger om effektivisering  De kan ses i regionerne men ikke dokumenteres i kommunerne endnu  Stordriftsfordele handler i det offentlige mere om kvalitet end om nedbringelse af stykomkostningerne  Men reformen var frem for alt en udradering af amterne og et første skridt i retning af privatisering af sundhedsvæsenet: et tog på skinner (ulven)  Regionerne var ikke tænkt som nogen, der skulle overleve  Takstfinansiering og øget konkurrence kombineret med øget støtte til private hospitaler, favorable private sundhedsforsikringer og til sidst et ønske om at sætte bestyrelser i spidsen for sundhedsvæsenet 8

Så kom finanskrisen, den økonomiske krise og velfærdsklemmen  Velfærdsklemmen må uomgængeligt håndteres  2020 planen er et svar Dybest set handler vores projekt om at bringe Danmark gennem krisen ud på den anden side med et sundt, solidarisk velfærdssamfund i behold, som er grønnere og hvor vi alle semmen er klogere Helle Thorning-Smidt i Politiken 13. maj  Der skal skabes arbejdspladser og gang i væksten, men ikke i det offentlige (0,8 pct. pro anno)  Fokus på effekter, resultater, arbejdstidsregler, kapacitetsstyring og ledelse  Politiske prioriteringer og Innovation er en vejen frem  Skal vi også genopfinde velfærdsstaten? 9

Et alternativ til 30 års liberalistisk reformeregime  Et forvaltningspolitisk udspil/manifest fra forskere: se  Jeg tror mere på samarbejde end på konkurrende  Mere på politisk styring end på markedsstyring  Mere på egne kræfter (professionelle ledere og medarbejdere) end på markedskræfter  Mere på tillid end på kontrol  Løsenet er innovation, og pluralisme/mangfoldighed, tværgående samarbejde, politisk styring  Motivation og tro på velfærdssamfundet er brændstoffet 10