Oplæg om DUKH og grundlæggende muligheder for støtte til børn og unge ”Nye udfordringer – Nye forventninger” GUU-GUA foreningen Den 18. juni 2011 Quality Park Hotel Middelfart

Dagens program: Hvem er jeg Orientering om DUKH Hvad kan DUKH – opgaver Retssikkerhed – borgerens sikkerhed for korrekt sagsbehandling og indflydelse Merudgifter, jf. Lov om Social Service § 41 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. Lov om Social Service § 42 Aflastning, jf. Lov om Social Service § 41 § 84 og § 52 Overgang fra barn til voksen DUKH’s 10 gode råd Spørgsmål Afslutning

D en U vildige K onsulentordning på H andicapområdet DUKH er oprettet efter § 15 i Serviceloven: ”En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau” DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet

 DUKH skal bidrage til at styrke retssikkerheden for personer med handicap  Ved at rådgive i sager mellem en borger med handicap og en myndighed  Ved at bidrage med oplysninger om udviklingen på handicapområdet DUKHs mål & grundlag

 mangler viden om lovgivning og støttemuligheder  undrer dig over kommunens behandling af din henvendelse  mangler overblik og har brug for hjælp til at komme videre  har svært ved at komme i dialog med sagsbehandleren  oplever at være kastbold mellem forskellige systemer  er utilfreds med en afgørelse og i tvivl om mulighederne for at klage Søg altid først hjælp i kommunen! Du kan få rådgivning i DUKH, når du…

undrer dig over forvaltningens behandling af din henvendelse? DUKH kan oplyse generelt om, hvordan offentlige myndigheder arbejder. DUKH rådgiver om reglerne for sagsbehandling, eksempelvis:  Hurtig sagsbehandling  Borgerinddragelse  Partshøring  Aktindsigt  Bisidder  Afgørelse, begrundelse og klagevejledning Du kan henvende dig, når du…

1.Borgeren har fået utilstrækkelig rådgivning 2.Der er ikke foretaget en individuel/konkret vurdering i forbindelse med, at der er truffet en afgørelse. 3.Det er uklart, om der er truffet en afgørelse eller ej 4.Begrundelsen for en afgørelse mangler eller er mangelfuld 5.Der er ikke foretaget en helhedsvurdering af sagen 6.Sagsbehandlingstiden er ukendt og lang 7.Problemstillinger i forhold til det tværgående samarbejde mellem myndigheder, sektorer og mellem forskellige afdelinger  koordinering DUKHs erfaringer

 rådgive om et specifikt handicap  udmåle støtte  varetage behandlingen af din sag hos myndigheden eller træffe afgørelser  ændre en afgørelse truffet af en myndighed  være bisidder eller advokat for dig DUKH kan ikke…

2. Herefter kontaktes du af konsulenten for rådgivning omkring din henvendelse. 1.En assistent tager imod henvendelsen og aftaler hvornår en konsulent ringer tilbage. Henvendelse til DUKH kan ske telefonisk eller skriftligt

Grundlæggende principper  Ligebehandling – og ligestillingsprincippet  Solidaritetsprincippet  Kompensationsprincippet  Sektoransvarsprincippet.

 Merudgiftsydelser - SEL § 41  Tabt arbejdsfortjeneste - SEL § 42 Kort om økonomiske støttemuligheder

 Der kræves ikke en diagnose for at være omfattet af begrebet ”betydelig og varigt nedsat funktionsevne”  Det er graden af funktionsnedsættelsen og ikke den lægelige diagnose, der er afgørende for berettigelsen Betydelig og varig nedsat funktionsevne

 Indgribende kronisk lidelse, eller indgribende langvarig lidelse:  Ved indgribende lidelse forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse  Ved en kronisk lidelse forstås sygdomstilstande o.l. som fra det tidspunkt hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges i praksis vægt på, at lidelsen vil vare barnealderen ud.  Ved langvarig lidelse forstås at lidelsen normalt strækker sig over min. 1 år.  Personkreds

§ 41.stk. 1: Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en følge af den nedsatte funktionsevne. Hvad siger loven…

 Der skal være tale om en nødvendig udgift  En merudgift, som familien ellers ikke ville  have haft  Udgiften skal være en følge af funktionsnedsættelsen  Udgifter ved forsørgelsen  Altid en konkret og individuel vurdering Nødvendig merudgift ved forsørgelsen

 Medicin  Ekstra vask  Ekstra kørsel – H-bil  Beklædning  Voksenbetalt barnepige  Kurser til forældre og søskende  Aflastning i hjemmet  Ødelagte effekter – forsikring  Computer Eksempler på merudgifter:

 Årlig vurdering af kommende merudgifter såvel løbende som enkeltudgifter. Løbende ydelse. Merudgifter skal som hovedregel sandsynliggøres – ikke dokumenteres  Beregnes som et månedligt standardbeløb / merudgiftsydelse Beregning af merudgifter

§ 42 stk. 1: Kommunen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Hvad siger loven?

§ 42, stk. 2: Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på kr. om måneden. Maksimumbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes pensionsbidrag, som udgør 10% af bruttoydelsen. fortsat…

 Målgruppen for støtte efter § 42 afgrænses i første omgang efter de samme principper som målgruppen for støtte efter § 41  Målgruppen er dog mindre, idet det drejer sig om de familier, hvor det er en naturlig følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet/den unge passes i hjemmet af forældrene Tabt arbejdsfortjeneste § 42 – målgruppe

 Barnet/den unge forsørges og passes i hjemmet  Barnet/den unge skal have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse  Det er mest hensigtsmæssigt, at det er forsørgeren, der passer barnet/den unge  Den pågældende forsørger helt eller delvis har måttet ophøre med sin beskæftigelse for at passe barnet/den unge  Forsørgeren har haft et indtægtstab ved at passe barnet, indtægtstabet kan både være som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende Betingelser for bevilling af TA

 Lønstigning - Samme barn, samme lidelse – samme ydelse  Ned i arbejdstid - inden ansøgning  Afviklingsperiode - § 42 + § 43  Sparede udgifter  Ikke tidligere lønindtægt fra arbejdsgiver  Overarbejde Situationer omkring TA

 ”Hvis lufttrykket falder i maskinen…”  Hvis forældre skal være i stand til at sørge for andres behov, må deres egne emotionelle, sociale og psykiske behov være tilfredsstillet.  ”De som tager sig af sig selv klarer det meste bedre” Anbring først iltmasken på dig selv…

 Aflastning i hjemmet  Aflastning udenfor hjemmet  Undersøgelse jf. Lov om Social Service § 50 Aflastning

Voksenbetalt barnepige Aflastning på institution Grader af aflastning

 Den svære koordination  Forskellige kulturer/forskellig lovgivning  Gode råd til samarbejdet med kommunen Overgang fra ung til voksen

 Fortælling om en ung kvinde på 17½ år  Forældrene og den unge kvinde har brug for information om/kommunens stillingtagen til  mulige alternativer til:  - Merudgifter efter SEL § 41 (bl.a. driftsudgifter til handicapbus)  - Alternativer til tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid efter SEL § 42  - Alternativer til nuværende aflastningstilbud  - Information om procedure ved førtidspension – skal der søges eller gives førtidspension  automatisk?  - Verserende boligsag - får det konsekvenser for sagen, at hun bliver 18 år? Et eksempel

 er ikke dækkende for hvorledes flertallet af "overgangssager" håndteres ude i kommunerne.  eksemplet tjener imidlertid til at illustrere  nogle af de problemstillinger, der kan opstå ved overgangen fra ung til voksen - særligt, hvis ikke  der eksisterer en tydelig organisering af arbejdet i kommunen. Det valgte eksempel…

1.Gør dig klart, hvad du vil tale med din sagsbehandler om 2.Tag evt. en bisidder med 3.Fortæl din sagsbehandler, hvordan du ønsker at samarbejde 4.Bed om generel rådgivning om dine støttemuligheder 5.Giv de oplysninger, som er nødvendige for sagen 6.Tal med din sagsbehandler, om det vil være godt at lave en handleplan 7.Bed din sagsbehandler, om at få en frist for, hvor lang sagsbehandlingstid, der forventes 8.Du kan bede om at få kopi af de papirer, der indgår i din sag 9.Ved mundtligt afslag, bør du bede om en skriftlig begrundelse – der skal være vedlagt en klagevejledning 10.Samarbejd positivt og respektfuldt med din sagsbehandler DUKHs 10 gode råd… til borgeren

 Pjecer  ’Sådan forløber din sag’ – udgivet af Socialministeriet  ’Hvis du vil klage’ – udgivet af Socialministeriet  ’At skrive en afgørelse’ – udgivet af Ankestyrelsen  ’Kend spillereglerne! – udgivet af Danske Handicaporganisationer  www  – Socialministeriets hjemmeside  – Ankestyrelsens hjemmeside  – Indenrigs- og Sundhedsministeriet  - Danske Handicaporganisationer Pjecer www mm.

1)Finde viden 2)Læse mere om DUKH 3)Få rådgivning via vores såkaldte netrådgiver 4)Tilmelde dig vores temahæfte ”DUKHsen”, hvor vi skriver om sagsbehandling på handicapområdet. 5)Finde en kopi af denne præsentation På kan du