Bæredygtigt byggeri Byggelovsdage 2011 Marie Kring, Fuldmægtig Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
DK-GBC medlemsmøde Februar DK-GBC har i dag 137 medlemmer heraf 40 styregruppemedlemmer I januar 2012 var medlemsantallet 90, det betyder at DK-GBC.
Advertisements

Green Building Council Denmark Forslag til forskellige typer af medlemskab af DK GBC Oplæg til nye medlemstyper, kontingentstruktur, medlemsfordele og.
Green Building Council Denmark
Green Building Council Denmark
Energieffektivitet af bygninger og bygningskomponenter
DGNB Denmark konference Ålborg den 21. august 2012 Mette Qvist Sekretariatschef, Green Building Council Denmark.
Green Building Council Denmark DK-GBC har i dag 137 medlemmer heraf 40 styregruppemedlemmer I januar 2012 var medlemsantallet 90, det betyder at.
AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Grøn Energi set fra en kommunal forsyningsvirksomhed.
Et samarbejde mellem: BAT Kartellet | Bygherreforeningen | Dansk Byggeri | Danske Arkitektvirksomheder | DI Byggematerialer | Foreningen af Rådgivende.
Viborg Naturpark. PROGRAM Velkomst v/ Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Klima- og Miljøudvalget Oplæg om frivillighed og samskabelse v/ Lars Stentoft, kulturdirektør.
GRØNNE INDKØB kk SAMARBEJDE OG VIDENDELING. SEKRETARIAT FOR GRØNNE INDKØB Finansieret af Varetages af.
Certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner Rikke Holgersen.
Kvalitet i Sundhed Pressemøde den 11. februar 2011.
Signalement af Lejerbo Ca boliger Organiseret i 56 selvstændige organisationer Fordelt på godt 600 afdelinger Hjulpet på vej af 775 ansatte Lejerbo.
Bæredygtigt hospitalsbyggeri Nyt Hospital Herlev Bygherrens forudsætninger IDA 8. april 2014 Jesper Myhr, Arkitekt MAA Projektleder byggeafdelingen Herlev.
Siden sidst i Trafikstyrelsen Helene Duprat, fuldmægtig Elbilnetværk for virksomheder 23. april 2015.
MiljøForum Fyn 2007 Klima, energi og miljø Anne Grete Holmsgaard.
Klima og miljø fremtidssikring Klima og miljøstrategi Energi og miljøkonsulenten, Udviklings og bygge afdelingen Jane G. Hansen (JHA), cand. Polyt i Energiteknik,
Inspiration om fremtidig N-regulering Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Inspirationsmøde den
Egetæpper a/s Respekt for mennesker og miljø Jan Ladefoged Kvalitets- & miljøchef Bæredygtig udvikling Brian Kristensen Sikkerhedsrepræsentant.
De nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Årsmøde om stofmisbrugsdatabasen Scandic Hotel Odense, 4.december 2015 Socialstyrelsen,
Signalement af Lejerbo Ca boliger Organiseret i 56 selvstændige organisationer Fordelt på godt 650 afdelinger Hjulpet på vej af 775 ansatte Lejerbo.
BARRIERER OG MULIGHEDER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGGERIET ENERGIRIGTIGE BOLIGER – FRA AMBITION TIL FORRETNING HOS DE PRIVATE UDLEJERE FÆLLESSALEN PÅ.
Forside uden yderligere tekst. Du kan vælge andre forsider ved at højreklikke på slidet og vælge ”Formatér baggrund”. I boksen, der dukker op, vælger du.
Rum for liv. Om Lejerbo Over boliger 840 afdelinger Organiseret i 54 selvstændige organisationer Hjulpet på vej af cirka 750 ansatte Lejerbo er.
Tilskud til fremme af grøn teknologi April 2013 Michael Rasmussen.
FTF er danskere FTF er hovedorganisation for offentligt og privat ansatte. Medlemstallet er steget med i løbet af de sidste ti år.
Alle unge skal have mulighed for at vælge efterskole
Q3 2007/08 præsentation, 27. august 2008 Ved CEO K. E
Energiselskabernes udvidede spareforpligtelse - og indsatsen i bygninger Jens Gorm Hansen, Chefkonsulent.
Forberedelse til kick off 7. december 2016
VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION SUSTAINSOLUTIONS
Bright Green Island - projektskitse
Ny proces for renovering og nybyggeri – tættere, tidlig dialog
Fremtidens energiforretning set fra chefstolen
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Praktisk anvendelse af standarder relateret til signalanlæg.
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Projektgruppe – Projektroller
Introduktion til standardisering
Kan EU gøres demokratisk?
21. november 2017 Digitaliseringsstrategien og fælles klassifikationer Temamøde om anvendelse af fælles klassifikationer i det offentlige (FODS initiativ.
Central kontra decentral
Tro på dig selv - det gør vi
KLIK - webinar Arbejdsgange og opgaver
(Firmanavn) forretningsplan
Selvstyrets klimaarbejde 2009
1 I DENNE UDGAVE EPICURO – få overblik Kom og mød os!
Bæredygtighed og smarte løsninger Himmerland & SBI
Aktiv idræt for alle Gentofte Kommunes indsatser de sidste 3-4 år
Bofællesskabet Stavnholthave
Formål: Investeringer i Startups og etablerede virksomheder på vej…
Bæredygtighedsbegreber i byggeriet
Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.
Vision 2050 er vejen til vækst
Hvorfor rethinkIMPACTS? og Hvad er rethinkIMPACTS?
Skolebestyrelsens årsberetning
Få succes med jeres næste projekt Et udviklings-forløb med DGI og DIF
[klik og indsæt kommunenavn]
Room for people.
CØ SMV – Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er
Forretningsnetværk Cirkulær ressourceøkonomi i byggebranchen med fokus på forretningsudvikling Grith Bech-Nielsen Sektionsleder, Ph.d., Bygninger og Miljø,
Metal/Glas/Plast 29. marts 2019.
Adgang til egne data IT-Arkitekturrådet d It-Arkitekturrådet
Danskernes digitale bibliotek
EVS databasen ved Myung Nina Fernando
Danskernes digitale bibliotek
Den røde tråd i undervisningen
Danskernes digitale bibliotek
- A facilitated workshop , Bjerringbro Baggrund:
Præsentationens transcript:

Bæredygtigt byggeri Byggelovsdage 2011 Marie Kring, Fuldmægtig Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Indhold Hvad er bæredygtighed? Certificering af bæredygtigt byggeri Myndighedernes rolle Europæisk standardisering En dansk tilpasset certificeringsordning Hvad koster det?

Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed er: ”at skaffe mennesker og miljø det bedste uden at skade fremtidige generationers muligheder for at dække deres behov” Tre ben: Miljø, social og økonomi Hvad er bæredygtighed?

Certificerings ordninger

Hvad er bæredygtighedscertificering? Et system som synliggør egenskaber, der ellers er usynlige opnå byggeri at højere kvalitet Et system som klassificerer bygninger Er system for markedsføring af bygninger med forbedrede egenskaber System som typisk er udviklet eller tilpasset af nationale GBC’er (Green Building Councils) De mest anvendte og kendte systemer BREEAM, LEED og DGNB

Synliggøre egenskaber ved byggeriet, der ellers er usynlige Bedre byggeri – højere kvalitet Udvikling og branding af den danske byggesektor internationalt og nationalt Tiltrække investorer, internationalt og nationalt Ordningen skal bruges bredt Målsætning med etablering af en frivillig certificeringsordning

Samarbejde mellem EBST og DK-GBC DK- GBC er en uafhængig non-profit organisation og fungerer som et uvildigt overordnet råd for miljørigtigt og bæredygtigt byggeri. Organisationen er således ikke kommerciel og finansieres gennem medlemskaber og sponsorater. EBST er kommitteret til bestyrelsen i DK-GBC DK-GBC har ca. 70 medlemmer EBST har bidraget til at etablere grundlaget for valget af certificeringsordning

Europæisk standardisering EU-Kommissionen mener at europæiske byggevarestandarder skal sikre mere miljøvenligt byggeri. Derfor er der igangsat to europæiske standardiseringsprojekter, her af omhandler den ene bæredygtigt byggeri. På foranledning af Kommissionen har CEN oprettet den tekniske komite CEN/TC 350 Den tekniske komite udarbejder frivillige standarder for fastlæggelse af bæredygtighedsaspekter ved både eksisterende og nye byggerier

Status DK-GBC har valgt DGNB Bred opbakning i DK-GBC, med repræsentanter fra hele branchen DGNBs kriterier for nye kontorbygninger er blevet tilpasset til en dansk kontekst DK-GBC er nu i gang med at teste den første certificeringsordning i DGNB Denmark gennem en række pilotcertificeringer af nybyggede kontorhuse Samtidig har Naturstyrelsen taget et initiativ til at teste DGNBs kriterier for bæredygtige bebyggelser

Argumenter for DGNB Blev set som en anden generations ordning Har et ligeligt fokus på de miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighedsaspekter Samt et stærkt fokus på life cycel assesment (LCA) og derfor klare paralleller til CEN/TC 350

DGNB og bæredygtighed Miljø Økonomi Sociale forhold Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet

Miljø LCA Materialevalg – toksiciteter mv. Materialevalg – certificeret træ Arealanvendelse Miljø Økonomi Sociale forhold Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet DGNB og bæredygtighed

Økonomi LCC Fleksibilitet og værdistabilitet Miljø Økonomi Sociale forhold Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet DGNB og bæredygtighed

Sociale forhold Indeklima Adgangsforhold - Tilgængelighed Arkitektur – konkurrence og kunst Bygningens udearealer Forhold for cyklister Sikkerhed og risikovurdering Miljø Økonomi Sociale forhold Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet DGNB og bæredygtighed

Brandsikkerhed Støj Klimaskærmen Rengøring og vedligeholdelse End-of-life – genanvendelse Teknisk kvalitet Miljø Økonomi Sociale forhold Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet DGNB og bæredygtighed

Projektstyring Forundersøgelser Bæredygtighed i udbud Kvalifikationer af designholdet Forhold på byggepladsen Commissioning Procesmæssig kvalitet Miljø Økonomi Sociale forhold Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet DGNB og bæredygtighed

Bedømmelse Miljømæssig kvalitet 22,5% Økonomisk kvalitet 22,5% Social og funktionel kvalitet 22,5% Teknisk kvalitet 22,5% Procesmæssig kvalitet 10% Byggegrundens kvalitet

Systemer i brug – DGNB Tyskland Nybyggeri Kontorbygninger Indkøbscentre Beboelsesejendomme Industri Institutioner Hoteller Eksisterende bygninger Kontorbygninger Systemer under udvikling Sygehuse Konferencecentre Laboratorier Midlertidige konstruktioner Infrastruktur Sportshaller Parkeringsbygninger Bebyggelser Osv…

Hvad koster det? Meromkostningerne ved at bygge bæredygtigt ligger i intervallet 2-15% 2 - 3% for at opnå et basalt niveau for certificering i fht. en almindelig bygning ,5% for opførelse af en mere bæredygtig bygning med højere certificering. 12,5 - 15% for udvikling af en CO2-neutral ejendom. Omkostningerne er lavere når intentionen om at bygge en bæredygtig bygning indgår i design- og byggeprocessen fra starten, frem for at blive tilføjet senere. Kilde: SBi og Who pays for Green? CBRE Report Summary 2009

Økonomiske fordele Løbende driftsomkostninger ↓ 8-9 % Lejeindtægter ↑ 7,5 % Afkast på investering ↑ 6,6 % Bygningens værdi ↑ 7,5 % Kilde: SBi og Who pays for Green? CBRE Report Summary 2009

Bæredygtigt byggeri Bæredygtigt byggeri er i stigende grad et fokusområde; også i en dansk kontekst Erfaringer viser at det kan betale sig En del af fremtidens regulering..

Tak for opmærksomheden