Bæredygtighedsbegreber i byggeriet

Præsentationer af emnet: "Bæredygtighedsbegreber i byggeriet"— Præsentationens transcript:

1 Bæredygtighedsbegreber i byggeriet
Tømrerfaglærerkonferencen 2018 Bæredygtighedsbegreber i byggeriet Jørgen Lange, Ingeniør, direktør Ekolab Aps og lektor Aarhus Universitet/ASE 1. august 2018

2 Udfordringer og bæredygtighedens udvikling
Indhold Udfordringer og bæredygtighedens udvikling Definition og fokus de kommende år Processer og mærkningsordninger Certificering med DGNB -ordningen Forudsætninger og eksempler Opsamling – hovedgreb og begreber Opsamling – de konkrete valg 1. august 2018

3 Bæredygtighedens udfordringer og fokus
Den globale situation omkring miljø- og ressourceforhold i sammenhæng med befolkningstilvækst og forøget levestandard fastlægger behovet for ændret praksis Begrænsede ressourcer -> fokus energiforsyning, energiforbrug, materialevalg og -genbrug Miljøproblemer -> fokus global opvarmning og eksistensgrundlag for dyr og mennesker Sundhed -> fokus giftighed, partikler og reproduktion Øget produktivitet -> Fokus lokal beskæftigelse, komfort og sundhed Fødevaremangel -> Fokus arealudnyttelse og kost 1. august 2018

4 Bæredygtighedens udvikling – hver tid sin løsning
1. august 2018 Jørgen Lange

5 Bæredygtighedens udvikling – forenklet oversigt
Brand, sundhed og sikkerhed (tidlige Bygningsreglementer og før) Energibevidsthed pga. energikrisen (1973 -) Miljøbevidstheden i det eksterne miljø (1980-) Bæredygtighed introduktion (Brundtland > FN i 2005) Byøkologien ( ) Miljørigtig projektering - procesbeskrivelse (1997-) Mærkningsordninger (Svanen, Blomsten, Indeklimamærket….) Certificeringsordninger globalt - BREEAM, LEED m.fl. (1995-) Markant skærpelse af energikrav til byggeri (2006->) Ressourcebevidstheden og genanvendelse - C2C, m.fl.(ca >) Værdiskabelse med certificeringsordninger – DGNB i DK (2012->) ”autonomi” med forsk. Fokus som: cirkulær økonomi, kredsløbsdesign , totalværdi (2015 ->) Bæredygtighedsklasser i vores Bygningsreglementet (sikkert 2020) Autonomi i samspil med national/regional/global styring (…2030?) 1. august 2018 Jørgen Lange

6 Definition - grundlæggende
Kan et byggeri kun være bæredygtigt i midten af cirklerne? Ja , det er definitionen Kan jeg regner med at alle der taler om bæredygtighed lever op til definitionen? Nej Kan et byggeri, som ikke efter definitionen er bæredygtigt, have sin berettigelse? Ja, prioritering kan være godt 1. august 2018 Jørgen Lange

7 Fokusområder de kommende år
Der kommer i stigende grad krav til livscyklusanalyser (LCA) og totaløkonomianalyser (LCC) som dokumentation Der kommer i stigende grad krav til simuleringer og commissioning for at kunne dokumentere indeklimaet og energi performance (= miljø). Samspil med brugerne er vigtigt! 1. august 2018

8 Livscyklusanalyse Livscyklusvurdering = LCA = LifeCycleAssessment
En opgørelse og vurdering af de miljøbelastninger, herunder ressourceforbrug og emissioner , der er knyttet til et produkts (eller serviceydelse) livscyklus. Omhandler i optimal form alle faser fra udvinding af råvarer til bortskaffelse/genanvendelse 1. august 2018

9 LCA på byggevareniveau
Livscyklusanalyse LCA på byggevareniveau LCA på bygningsniveau Resultater vises i EPD/Miljøvaredeklaration LCA programmer og materialedatabaser 1. august 2018

10 Hvad kan en LCA vise? Materialer vs energi
Bygningsdelens betydning afhængig af bygningstype Materialernes betydning på de enkelte miljøeffekter 1. august 2018

11 Livscyklus på økonomi – LCC
1. august 2018

12 Commissioning (Cx) – optimeret drift
Cx hovedformål er at få minimeret energiforbrug og optimeret drift generelt. Massiv deltagelse fra bygningens driftsorganisation er nøglen til uproblematisk overgang fra byggeri til drift. 1. august 2018

13 Brugerinteraktion – en del af helhedsløsninger
1. august 2018

14 Processer og mærkningsordninger
Miljørigtig projektering – MRP Totalkoncept Mærkningsordninger Cradle to Cradle - C2C Activehouse/AktivHus Danmark Certificering generelt og DGNB 1. august 2018

15 MRP- Hovedgrebet er udnyttelsen af frihedsgrad
Vi forsøger at udnytte den store frihedsgrad i starten af et projekt - når først fokus og løsninger er valgt er det vanskeligt at sadle om 1. Udfordringen skal reduceres 2. Mulighedsrummet skal åbnes 3. Indsigt øges som projektet skrider frem -> revurder! 1. august 2018

16 MRP - Arbejdsprocessen
Kortlægning af byggeriets miljøpåvirkninger Fastlæggelse af byggeriets forudsætninger Miljøprioriteringer - hvad er vigtig ? – til/fravalg Målsætninger formuleres Virkemidler - forslag og valg Miljøprogram udarbejdes Miljøplan udarbejdes Gennemgang af metoden ved at gennemgå et eksempel Relater til projektet PAR publikation baseret på BPS 121,123 og 129 kan købes hos Byggecentrum 1. august 2018

17 Totaløkonomi med TotalConcept
LÆS SELV 1. august 2018

18 Totaløkonomi med TotalConcept
LÆS SELV 1. august 2018

19 Totaløkonomi med TotalConcept
LÆS SELV I en excel beregning fastlægges totaløkonomi (anlæg/drift) med en Nuværdi beregning – og en beregning af intern rente De enkelte tiltag beregnes og ‘arrangeres’ efter deres rentabilitet Intern rente diagram fra den konkrete case Lyngby Port i udviklingsprojektet Der var indlagt en nedre grænse for rentabilitet på 7% i intern forretning Alle tiltag til og med den røde streg blev valgt gennemført Forudsætninger, udførelsen, vejret og interne belastninger kan påvirke resultatet 1. august 2018

20 Oplagt fokus Oplagt fokus Måske på vej Oplagt fokus Mærkningsordninger
DANMARKS OFFICIELLE MILJØMÆRKER BÆREDYGTIG SKOVDRIFT Oplagt fokus SOCIAL FOKUS - INDEKLIMA RESSOURCE FOKUS - GENANVENDELSE Måske på vej Oplagt fokus 1. august 2018

21 Eneste danske miljømærkning af huse (findes også på byggevarer)
Svanemærket Eneste danske miljømærkning af huse (findes også på byggevarer) Fokuserer på produktets fulde livscyklus Krav til Svanemærket hus: Begrænset brug af byggematerialer med miljø- og sundhedsskadelige stoffer Lavt energiforbrug Miljørigtig håndtering af byggeaffald Korrekt drift- og vedligeholdelsesplan Godt indeklima Lidt højere anlægspris – lidt lavere driftsudgift og en sundere bygning 1. august 2018

22 Dansk afdeling: Vugge til Vugge
Cradle to Cradle - C2C Dansk afdeling: Vugge til Vugge Rådgiver, certificerer, underviser og skriver bøger Mennesket bør skabe et positivt fodaftryk Alt hvad der fremstilles, skal indgå i biologisk eller teknisk kredsløb Solenergien er den bærende energikilde Eksempler på danske C2C-certificerede produkter: Ventilationskanaler - Tagpap Zink Træoverflader Akustikplader - Fliser Træfiberisolering - Solpaneler Kalkmørtel Facadesystemer Stof Vinduessystemer Maling Teglsten LED-lyskilder - Ventilationsarmaturer 1. august 2018

23 Active House – eksempel på ‘light certificering’
Aktivhus Danmark er en non-profit organisation som støttes og styres af partnere fra byggebranchen Vision – en operationel tilgang på prioriterede emner: Sundere og bedre boliger Bedre indeklima Ingen negativ miljøpåvirkning Vurderingen sker med udgangspunkt i Active House klassificeringsværktøj -et design og evalueringsværktøj anvendeligt til nybyg og renovering 1. august 2018

24 Certificering med DGNB -ordningen
DGNB lanceret i Tyskland i 2008 DGNB International lanceret i 2010 DGNB Denmark lanceret i 2012 af GBC-DK GBC-DK er Green Building Council Denmark som arbejder for at udbrede bæredygtighed i Danmark via certificering Forskellige bygningstyper har fået individuelle ordninger som løbende ajourføres Efter nybyggeri er kommet godt i gang er der fokus på ordninger for renovering DGNB er ‘relativ bæredygtighed på formel’ hvor man certificere byggeri til henholdsvis Sølv, Guld, Platin (tidligere var det Bronze, Sølv og Guld) 1. august 2018

25 Certificeringsmetoder globalt
1. august 2018

26 GBC-DK: Om værdien af certificerede bygninger
1. august 2018

27 Certificering GBC-DK og DGNB
Der er siden stiftelsen i udviklet manualer for: DGNB opfyldelsesgrader Minimum 65 % på alle temaer Minimum 50 % på alle temaer Minimum 35 % på alle temaer © Green Building Council Denmark 1. august 2018

28 GBC-DK: Relevansen af bæredygtigt byggeri
Sociale aspekter: Vi opholder os meget i bygninger i den vestlige verden (90% af tiden) Vigtigt at optimere oplevelsen at opholde sig i bygninger og bygningen understøtter den aktivitet der sker i bygningen Økonomi: Bygningsmassen udgør en stor værdi i nationaløkonomien Stor del af “vores” udgifter går til opførsel (køb), drift og vedligehold af bygninger Endnu større potentiale findes i værdien ved brugen af bygningen Miljø og ressourcer: Byggesektoren er vigtig for miljø og ressourcer: 42% energiforbrug i Europa 35% drivhusgas i Europa 40% materialeforbrug i verden 39% affald i DK Stort kemikaleforbrug i byggesektoren, osv. 1. august 2018

29 GBC-DK: Fordelene ved certificeret byggeri
Sociale aspekter: Bedre indeklima Brugertilfredshed og velvære Produktivitet og øget indlæringsevne Øget fleksibilitet Tilgængelighed og sikkerhed Økonomi: Værdistabilitet og bedre finansieringsmuligheder Reduktion af driftsomkostninger og mulighed for højere udlejningspriser Bedre mulighed for udlejning Forøget produktivitet hos brugeren af bygningen Miljø og ressourcer: Energieffektivitet og ressourcebesparelse Anvendelse af fornyelige ressourcer Reducere miljøpåvirkninger og klimapåvirkninger Positiv indflydelse på biodiversitet 1. august 2018

30 DGNB point beregning (udklip igangværende renoveringssag)
1. august 2018

31 GBC-DK: Vejen til sølv, guld og platin
NB: Skala er ændret til Sølv - Guld - Platin 1. august 2018

32 DGNB delkriterier Miljø kvalitet
LÆS SELV 1. august 2018

33 DGNB delkriterier økonomi
LÆS SELV DGNB delkriterier økonomi 1. august 2018

34 DGNB delkriterier miljø
LÆS SELV 1. august 2018

35 DGNB delkriterier Teknisk kvalitet
LÆS SELV DGNB delkriterier Teknisk kvalitet 1. august 2018

36 DGNB delkriterier Proces kvalitet
LÆS SELV 1. august 2018

37 DGNB delkriterier Område kvalitet
LÆS SELV 1. august 2018

38 Opsamling - Bæredygtighedens hovedgreb
Balanceret indsats er nødvendig og helhedsløsninger er i sidste ende de mest værdiskabende – omtanke og viden Optimeret værdiudnyttelse af ressourcer skal ske og der kommer langt mere fokus på bioøkonomi/cirkulære økonomi Vi går fra at bygninger skal forsøge at reducere ressource- forbrug til at bygninger bidrager til løsningen Flere løsninger og metoder skal i anvendelse og byggevare-innovationen skal accelerere – nye samarbejder kræves Brugeradfærden skal i øget grad indarbejdes i vurderingen og tilgangen til bæredygtighed byggeri Der er brug for de rigtige ‘drivere’ - det konkrete og veldokumenterede er nødvendigt og eksemplets magt skal bruges 1. august 2018 Jørgen Lange

39 Opsamling - begreber Kan du genkende symbolerne?
1. august 2018

40 Opsamling - Tænk altid over hvordan…
…sikrer vi brugerne god komfort og sundhed? …klarer vi udfordringerne med vejret? …udnytter vi solenergi og dagslys? …reducerer vi driftsenergien? …reducerer man energiforbruget til udførelsen? …reducerer vi materialers belastning af indeklimaet? …sikrer vi et godt arbejdemiljø for entreprenører …reducerer vi belastningen ved bortskaffelse?

41 Opsamling - materialevalget
Vælg som udgangspunkt materialer med: …gode produktegenskaber …lang levetid …minimum etableringsenergi …miljø/indeklima mærke …maksimal genbrugsmuligheder …fornybare ressourcer …egenskaber til lave driftsudgifter …minimum spild i udførelsen Det er klart at der vil være konflikter hvis man skal overholde alle parametre! Gør det bedst muligt ud fra de aktuelle forudsætninger

42 Opsamling – De konkrete valg for den udførende 1
Altid: Dialog med grossister om dokumentation om alternative byggevarer som fokusere på energi, ressourcer eller genanvendelighed Brug mærkningsordninger til ‘sortering’ af byggevarer alternativer Hold øje med databaser – f.eks. Bæredygtig adfærd på byggeplads: -> sikkerhed i udførelsen -> støj, støv og vibrationer -> affaldssortering -> energirigtig byggepladsdrift Bidrag til energirigtig byggeri med omhyggelig isolering, kuldebro-afbrydelse og tæthed Tænk ‘design for adskillelse’ og direkte anvendelse af materialer - det bliver de vigtigste ting indenfor ressourcetænkning og positive bidrag til LCA/LCC analyser (= gode point i certificeringer) 1. august 2018 Jørgen Lange

43 Opsamling – De konkrete valg for den udførende 2
På projekter med DGNB: Dokumentation af bæredygtighed med foto af byggepladsdrift og opgørelse af affaldsmængder Oplysning om anvendte mængde byggevare Indsamling af varedeklarationer, miljømærker, brugsvejledninger, epd’er (miljøvaredeklarationer), sikkerhedsblade osv. Indgå i tværfaglig dialog om de bedste løsninger for miljø, totaløkonomi og komfort/sundhed Påtage sig at være ansvarlig for delområder – f.eks. tæthed, dokumentation eller byggepladsproces Dokumentere byggetekniske løsninger med foto fa sammenbygningsdetaljer 1. august 2018 Jørgen Lange

44 Måske lidt tid til dialog om dette:
Er ‘bæredygtighed i byggeriet’ kommet for at blive? Hvad bliver rollen for håndværkere/entreprenører indenfor bæredygtigt byggeri? Hvad skal der fokuseres på i de erhvervsfaglige uddannelser? Og specielt hos tømrer- uddannelsen? Skal underviserstaben opkvalificeres indenfor bæredygtighed?