Medlemsmøder om OK april 2015 Lindenborg og Nordfyns 13. april 2015 Skibelund og Skals Juridisk-økonomisk enhed, Efterskoleforeningen

Disposition 2  Overenskomst 2015  Arbejdstid  TR’s rolle  Ny løn  Div. opdaterede emner (pauser, lejrskoler, årsnorm, overtidsberegning, 60-års reduktion m.m.)

Overenskomst 2015 Generelle CFU forlig – altså centralt aftalt på statens område Det frie skoleområde 3

Efterskoleforeningens rolle CFU-forhandlinger: Ingen rolle Frie skoleområde. OK-forhandlinger mellem: (KL – Danmarks Lærerforening (LC): folkeskolen) –Moderniseringsstyrelsen – FSL (LC): frie skoler (efterskoler, frie grundskoler, frie fagskoler) Efterskoleforeningen –Ikke aftalepart i overenskomsten –Input til Moderniseringsstyrelsen sammen med de andre skole(forms)foreninger –Har fokus på skoleinteressen 4

CFU forliget 3-årig aftale: Lønstigninger Privatlønsværn og reguleringsordning Ekstra uges lønnet orlov til fædre Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø 5

Lønstigninger 1. april 2015 til 31. marts april april april 17 1.Dec. 17 Samlet i perioden Generelle lønstigninger0,22%0,80%1,00%1,50%3,52% Skønnet reguleringsordning0,23%-0,70%-0,93% Generelle lønstig. Inkl. reg.ordning 0,45%0,80%1,70%1,50%4,45% Andre formål0,05% Skønnet reststigning0,7%0,70%0,35% 2,10% Total1,20%1,50%2,05%1,85%6,60% 6

Reststigning Staten Skøn 0,7% pr. år Det frie skoleområde ? Den enkelte efterskole Lokal beslut ning Den enkelte lærer Lokal forhand ling 7

En uges ekstra barselsorlov til fædre Der ydes 1 uge yderligere med løn under den dagpengegivende forældreorlov Den ekstra uge er forbeholdt faderen Der vil således (efter moderens barselsorlov på 14 uger) i forældreorlovsperioden være i alt 6 ugers lønret til moderen, 7 ugers lønret til faderen og 6 ugers lønret, som forældrene frit kan dele. Altså uger 8

ATP-bidraget forhøjes 9 1. januar 2016 forhøjes ATP bidraget fra 270,- kr. pr. md. til 284,- kr. pr. md. Fastsættelsen af ATP-bidraget er ikke direkte overenskomststof, men besluttes af ATP´s repræsentantskab.

Samarbejde og arbejdsmiljø Partsrådgivning med mulighed for besøg på skolen med henblik på at understøtte det lokale arbejde med et godt samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Partsfælles informationsmøder Fælles uddannelse for ledere og tillidsrepræsentanter mv. 10

Særligt på efterskoleområdet Ophævelse af særregel vedr. særlige feriedage (6. ferie uge) STU/KUU Arbejdstid 11

De 5 særlige feriedage § 24, pkt. 1 i organisationsaftalen bortfalder: De særlige feriedage kan ikke længere indregnes i årsnormen. De afvikles i stedet i ferieåret 1. maj -30. april som hele eller brøkdele af dage. Træder i kraft 1. maj

De særlige feriedage - fortsat Tidspunktet for afvikling aftales mellem skolen og den enkelte ansatte. Afvikling sker i overensstemmelse med den ansattes ønsker, i det omfang det er foreneligt med tjenesten. Den ansatte skal give varsel om afviklingen så tidligt som muligt. Modsat almindelig ferie kan skolen ikke pålægge, hvornår de skal afvikles. Dog: hvis dagene ikke er holdt eller placeret senest 1. januar, kan skolen varsle dagene afholdt med 1 måneds varsel. 13

De særlige feriedage - fortsat Dagene kan udbetales efter gensidig aftale med den enkelte lærer (ikke lokal aftale) Dagene kan overføres efter gensidig aftale med den enkelte lærer til afvikling i et senere ferieår. Er dagene ikke afholdt eller overført, så udbetales de ved ferieårets udgang (30. april) 14

De særlige feriedage Problemstillinger: Skal individuelt aftales med læreren. Man kan IKKE lave lokalaftale om afvikling/udbetaling Kan læreren placere dem på lange arbejdsdage? Kan de efter aftale fortsat indregnes i årsnormen? Forholdet til de 26 fridage i kvartalet 15

Fridage Der skelnes mellem Feriedage (25 dage) Særlige feriedage (5 dage) 0 (nul) – dage Fridage (26 i kvartalet) Sygedage, barsel, omsorgsdage, barns sygedage 16

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Lærere på efterskoler, frie grundskoler og frie fagskoler, der underviser iht. ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og lov om kombineret ungdomsuddannelse er omfattet af overenskomsten. 17

Arbejdstid Ingen nye arbejdstidsregler Dvs. lovindgrebet i 2013 (lov 409) gælder stadig Fælles initiativ fra de centrale parter om arbejdstid på de statslige undervisningsområder (bilag A) 18

Bilag A ”Varedeklaration” Hvad er bilag A? Centrale parters ønske om at understøtte og rammesætte dialogen lokalt på skolerne om arbejdsopgaver og arbejdstid Hvad er bilag A ikke? Ikke regler/kan ikke gøres til genstand for mægling eller voldgift og kan ikke bruges som fortolkningsbidrag ved andre sager 19

Bilag A - Overordnet At skabe størst mulig kvalitet i undervisningen Understøtte et godt arbejdsmiljø En drøftelse af de overordnede principper for arbejdstidens tilrettelæggelse Lederen har ret og pligt til at lede og fordele arbejdet 20

Bilag A: Lokale aftaler Opmærksomhed på adgangen til at indgå lokale aftaler Efterskoleforeningens overvejelser omkring aftaler: Overvej positivt lokale ”punktaftaler” om -Ekskursioner og evt. anderledes uger -Hviletidsbestemmelser -Pauser -Fridage -Placering af 0-dage Overvej grundigt mere brede aftaler og akkorder, der fjerner arbejdstid fra ledelsesretten (fx på forberedelsestiden) 21

Bilag A: Opgaveoversigten Reelle muligheder for at nå målene for uddannelsen Undervisning af høj kvalitet forudsætter, at den er velforberedt Læreren har mulighed for at følge op på undervisningen Forudsætninger, erfaringer, uddannelse, holdstørrelse, elevsammensætning, teamsamarbejde mv. inddrages ved fordeling af opgaver Kvalificeret dialog leder-lærer imellem forud for normperioden om opgaverne, omfang, kvalitet og lederens overordnede vurdering af tidsforbruget. Letforståelige, saglige kriterier. Forventningsafstemning. Gensidigt dynamisk – fornyet dialog 22

Bilag A: Kvalitet i opgaveløsningen Arbejdstiden planlægges, så læreren har mulighed for sammenhængende og effektiv tid til forberedelse Muligt for læreren at følge op på undervisningen i forhold til kommende forløb Lærerne får reelle muligheder for at mødes om opgavevaretagelsen af fag og tværfaglige sammenhænge Planlagt forberedelsestid respekteres som udgangspunkt. Ellers forholder lederen sig til, hvordan læreren får mulighed for at forberede undervisningen. 23

Bilag A: Arbejdsmiljø og social kapital Så vidt mulig jævn fordeling af arbejdsopgaverne Ledelsen skal løbende være opmærksom på lærerens præsterede arbejdstid. Læreren skal have mulighed for at få kendskab til denne (tidsregistrering ?) Den præsterede tid indgår i dialogen om opgavemængde og –løsning. Og evt. justeringer af opgaver/prioriteringer 24

Bilag A: God start på lærerlivet (nyansatte) Mindre end 2 års ansættelsesanciennitet Lette selvstændig opgavevaretagelse Hensyn ved fag- og opgavefordelingen Falder indenfor disses kompetencer Mulighed for kvalificerende uddannelse Evt. supervision/mentorordning Særlig fælles opmærksomhed på disses arb.miljø og trivsel 25

Bilag A: opfølgning og evaluering De centrale parter laver fælles opfølgning og evaluering på målsætningen De lokale parter laver opfølgning lokalt. Leder og TR vurderer, hvordan og i hvilket omfang lærerne inddrages. Nødvendig tid til TR til dette. Det konkretiseres snarest. 26

Pauseregler Læreren skal stå til rådighed Læreren skal IKKE stå til rådighed Pauser under ½ timeMedregnes fuldt ud i arbejdstiden, jf. Tjenestemændenes Arbejdstidsaftale § 7 nr. 1. Medregnes ikke i arbejdstiden. Læreren har fri i pausen og har ret til at forlade skolen i pausen. Pauser over ½ timeRådighedstjeneste i hjemmet: 1/3 tid Rådighedstjeneste på arbejdsstedet: ¾ tid. Jf. Tjenestemændenes Arbejdstidsaftale § 7 nr. 4. Medregnes med 1/3 tid. Sammenlagt kan der dog højst indregnes i alt 2 timer pr. dag, jf. arbejdstidsprotokollat § 5, stk

Lejrskoler/ekskursioner Planlæg hver enkelt lærers arbejdstid –Arbejde –Stå til rådighed –Fri Eller Indgå lokalaftale (akkord) for ekskursionen 28

Planlagte lærere på ekskursion 29 Lærer 1Lærer 2 Arbejde kl : 7 timerFri kl : 0 timer Fri kl (1/3 tid, max 2 t.): 2 timer Arbejde kl :00: 7 timer Arbejde 21-23: 2 timerFri kl : 40 min. Rådighed kl uden pligt til ophold på arbejdsstedet, men med mulighed for tilkald (1/3 tid): 2 timer og 40 min. Rådighed kl med pligt til ophold til arbejdsstedet (3/4 tid): 6 timer I alt: 13 timer og 40 minI alt: 13 timer 40 min

Årsnormer 2015/16 30 Skoleform ->EfterskolelærerFriskolelærer Kalenderdage 366 Fridage Årsnorm 1.938,8 timer1.924,0 timer Søgnehelligdage 98 Årsnorm efter fradrag af SH-dage 1.872,2 timer1.864,8 timer Ferie 185 timer ”Nettoarbejdstid” 1.687,2 timer1.679,8 timer - Efterskolelærere er døgnarbejdere og beregnes derfor altid med 104 fridage pr. år. Dette gælder også i skoleåret 2015/16, hvor der er mere end 104 lørdag/søndage. - Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag.

Fyldt 60 år – særlig regel 31 ”tillægges 175 timer årligt, som den ansatte selv disponerer over.” Nedsættelse af arbejdstidsnormen (Ikke ”flekstid”!) Kan evt. afvikles som blokke eller dage To grupper medarbejdere: 1.pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år – når de fylder 60 år 2. pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år. Selv betalt, men fuld pensionsret.

Overtid Hvis den præsterede arbejdstid har oversteget arbejdstiden for perioden godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct., jf. TJA § 8. Det er en forudsætning, at arbejdet har været beordret eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdsopgaverne. 32

Udbetaling af overarbejde Ledelsen vælger om udbetales eller afspadseres Ved udbetaling indgår basisløntrin, lokallønstillæg (dog ikke engangsvederlag), OK 08 tillæg, særligt OK 13-tillæg og trin 4-tillæg. Kostskoletillæg, undervisningstillæg og pension indgår ikke 33

TRs rolle Nye roller til både TR og ledere: Skift i hovedfokus fra forhandling af arbejdstidsregler til dialog, samarbejde om strategiske mål og planer, arbejdsforhold, trivsel og omstillinger på arbejdspladser TR forhandler fortsat ny løn Alment TRs arbejde i forhold til lærerne og den enkelte lærer 34

Ny Løn Ny løn skal anvendes Lønpolitikken – drøftes med medarbejderne, fastlægges endeligt af ledelsen Hvor mange midler der anvendes til tillæg fastsættes af ledelsen/bestyrelsen (mindsteudmøntningspligt og råderumspapir er udgået i 2013) Aftale om fordelingen af midlerne forhandles med TR 35

Lønpolitik og lønaftale Lønpolitikken er en overordnet politik på skolen om, hvad der prioriteres. Drøftes med medarbejderne, fastlægges af ledelsen/bestyrelsen. Ingen navne og tal Skolen skal have lønpolitik. Husk TAP Lønaftalen er den konkrete udmøntning af lønpolitikken. Af aftalen fremgår navne og beløb. 36

Ny løn – en god proces Ledelsen inviterer TR til forhandling –Fælles statistik og oversigt over lønningerne Ledelsen har gjort sig klart hvad og hvem, der ønskes honoreret Har evt. givet den enkelte medarbejder mulighed for at indstille sig selv til tillæg Lytter til TR’s input – udviser positiv forhandlingsvilje 37

- en god proces afsluttes Ledelsen har ansvar for udarbejdelse af klare skriftlige aftaler om tillæg (Brug Efterskoleforeningens og FSLs skabeloner) Indfør aftalerne nummereret i en lønprotokol 38