Medlemsmøder om arbejdstid - februar 2014 Medlemsmøder februar 20141 Midtfyns Efterskole d. 5. februar Frijsenborg Efterskole d. 6. februar Midtsjællands.

Præsentationer af emnet: "Medlemsmøder om arbejdstid - februar 2014 Medlemsmøder februar 20141 Midtfyns Efterskole d. 5. februar Frijsenborg Efterskole d. 6. februar Midtsjællands."— Præsentationens transcript:

1 Medlemsmøder om arbejdstid - februar 2014 Medlemsmøder februar 20141 Midtfyns Efterskole d. 5. februar Frijsenborg Efterskole d. 6. februar Midtsjællands Efterskole d. 24. februar

2 Hvad gør Efterskoleforeningen? Tænketank om arbejdstid - rapport januar 2014 Temadage for ledelser nov./dec. 2013 (4 møder, 400 deltagere) Medlemsmøder februar 2014 (3 møder, 3 - 400 deltagere) Orienterings/medlemsmøder april 2014 (Med oplæg fra Moderniseringsstyrelsen) Deltagelse i møder regionalt og i div. netværk Information og løbende rådgivning – f.eks. FAQ 2 Medlemsmøder februar 2014

3 Det nye grundlag Medlemsmøder februar 20143 Lov nr. 409 af 26. april 2013 om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster Cirkulære om arbejdstid for tjenestemænd i staten af 27. juni 2008 Videreførte bestemmelser fra - arbejdstidsprotokollat af 9. august 2011 - organisationsaftalen af 9. august 2011.

4 Værnsregler 4 Opgaveoversigt Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet På de fleste undervisningsområder skal arbejdet normalt tilrettelægges i dagtimerne (kl. 6 til 19) mandag til fredag, men ikke på efterskoleområdet Medlemsmøder februar 2014

5 Særregler for døgnarbejdere Medlemsmøder februar 20145 Efterskolelærere er døgnarbejdere Natpenge Optjening af afspadsering 37/3 Fridage

6 Tidsregistrering Der kan etableres et tidsregistreringssystem: Ønsket kan opstå af et behov, og i så fald: Ingen formelle krav Understøtter dialog mellem leder og lærer om opgaver og prioritering Et redskab til at opgøre lærerens arbejdstid Læreren kan få overblik over egen arbejdstid 6 Medlemsmøder februar 2014

7 Tid Medlemsmøder februar 20147 Andre eksempler på fokus på tid: Deltid Overtid/undertiden Fratræden i løbet af normperioden Plustid Timebank Nedsat tid for ansatte, der er fyldt 60 år (175 timer – overgangsordning) Undervisningstillæg (ved mere end 640 timer) Rammer for tilsyn (mellem 250 og 650 timer) Indregning af særlig feriedage

8 FAQ http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Leksikon/MP/Nye-arbejdstidsregler-for-lærere-–-FAQ Medlemsmøder februar 2014 8 Optjening af afspadsering (37/3)? Natpenge? Lejrture, ekskursioner? Fridøgn? Årsnorm? Hvileperioder? Overarbejde? Pauser? Planlagte fridage? 26 fridage i kvartalet? FAQ – udbygges løbende!

9 TR’s nye rolle TR skal som udgangspunkt IKKE længere: Forhandle aftaler med skoleledelsen om akkorder Fortsat TR-opgaver som andre steder: Fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold Talsmand for lærerne – modtage og videre information til og fra ledelsen til og fra lærerne Deltage i evt. samarbejdsudvalg Orienteres om ansættelser og afskedigelser Forhandling af ny løn 9 Medlemsmøder februar 2014

10 Proces på skole Ledelsen tilrettelægger og inddrager lærergruppen Vær opmærksom på eksisterende forpligtende formaliserede samarbejdsudvalg Arbejdstidsreglerne er et middel – ikke målet i sig selv Hvordan styrker en arbejdsopgave skolens mål, værdier og lovens hovedsigte? 10 Medlemsmøder februar 2014

11 Organisationen Medlemsmøder februar 201411 Strukturen er rammen om processen og kulturen understøtter forståelsen af, hvordan processen giver mening Proces Struktur Kultur Proces: Måden vi kommunikerer, leder, samarbejder, beslutter og opstiller mål Struktur: Består af vores organisationsplan, regler, aftaler, arbejdsfordeling, vedtægter, modeller m.m. Kultur: Udtrykkes f.eks. gennem vores sprog, vær- dier, formodninger, normer, begrebsverden og roller

12 ”Den gode efterskole” Medlemsmøder februar 201412 Ved foden af forandringen, - find de vigtige elementer! 1.Hvad er særligt værdifuldt? 2.Hvilke mål, visioner og strategier? 3.Prioritering af ressourcer? 4.Konkret handlinger?

13 16 elementer i efterskolens samvær (arbejdseksempel) Medlemsmøder februar 201413 StrukturerendeUndervisendeVejledendeInstitutionelle Det gode hverdagsliv Høj faglighedSamtalen Den gode arbejdsplads Udnyttelse af 24/7 Undervisning og læring Uddannelses- vejledning Den gode ledelse Sundhed og ansvar Pædagogisk eks- perimentarium Individ og fælleskab Professions- bevidsthed Gode fysiske rammer Faglige udfordringer Demokratiske fora Den stærke institution

14 De fire verdenshjørner Medlemsmøder februar 201414 Næsten som vi plejer Fuld tilstedeværelse Fleksibel tilstedeværelse. Aftalt, delvis tilstedeværelse

15 Medlemsmøder februar 201415 Indholds- plan Mål og midler Arbejdsramme Dokumentation

16 Opgaveoversigt –Udarbejdes af ledelsen forud for skoleåret efter dialog mellem ledelse og lærer –Angiver overordnet de arbejdsopgaver, som forventes løst –Afstemmer forventningerne til om lærerens samlende arbejdstid er fyldt op –Er ikke et bindende tilsagn om opgaver –Væsentlige ændringer skal drøftes, herunder konsekvenser –Ikke noget om tidsmæssige placering af opgaverne 16 Medlemsmøder februar 2014

17 Opgaveoversigt - 2 –Ikke formkrav –Kun et blandt mange dele af rammen for lærerens arbejde. Andre oplysninger ad andre kommunikationskanaler kan være: Oplysninger om mødetider og tilstedeværelse Indholdsplan Skolens aktivitetsplan Fagfordelingsoversigt Tilsyns-og vagtplaner Forventninger til forberedelse, samarbejde, efterbehandling, forældresamarbejde mv. 17 Medlemsmøder februar 2014

18 Skal vi lave en aftale? Medlemsmøder februar 201418 En mulighed – men også en nødvendighed?  Regelgrundlaget + ledelsesret  Punktaftaler  Rammeaftaler

19 Brev fra en leder til medarbejdere Medlemsmøder februar 201419 Vi må ikke forkrampe i angst for at love for meget eller for lidt. Vi skal først og fremmes i dialog, ikke i forhandling.

20 Opmærksomhedspunkter Medlemsmøder februar 201420 1.Hold perspektivet på ”Den gode efterskole” 2.Indstil kompasset 3.Hold en høj kvalitet i indholdsplan 4.Lav information om de nye rammer 5.Udfold synet på ledelse, samarbejde og TR 6.Afstem forventningen til dialog, ikke forhandling 7.Arbejd med - undervisningsbegreb, teamsamarbejde, forberedelse m.m. - udvikling af opgaveoversigten 8. Afstem forventningen om perspektiv. Vi gør måske noget helt andet året efter! 9. Lav en konkret plan for processen

21 Opmærksomhedspunkter Medlemsmøder februar 201421 1.Hold perspektivet på ”Den gode efterskole” Gennemførelsen af de nye arbejdstidsregler er ikke kun en teknisk øvelse. Det er også en udfordrende opgave for skolen som helhed. En fælles bevidsthed om skolens grundlæggende værdier og tilbud kan bidrage til at holde fokus på de positive udviklingsmuligheder.

22 Opmærksomhedspunkter Medlemsmøder februar 201422 2. Indstil kompasset Det er vigtigt at lave et forløb, hvor man giver sig selv frihed til at tænke fremtiden ud fra meget forskellige positioner, uanset om man er lærer, leder eller bestyrelsesmedlem. Det fremmer refleksionen og kvalificerer debatten.

23 Opmærksomhedspunkter Medlemsmøder februar 201423 3. Hold en høj kvalitet i indholdsplanen Med en god indholdsplan kan efterskolen slå tre fluer med ét smæk: Mål og midler forbindes, den lovpligtige dokumentation sikres, og ikke mindst vil indholdsplanen få mere fokus som en del af rammen for lærerens arbejde.

24 Opmærksomhedspunkter Medlemsmøder februar 201424 4.Lav information om de nye rammer Det er en vigtig ledelsesopgave løbende at formidle den bedst mulige, faktuelle information til medarbejderne om de nye forhold.

25 Opmærksomhedspunkter Medlemsmøder februar 201425 5. Udfold synet på ledelse, samarbejde og TR Skolens beslutningsproces skal indpasses i samarbejdsstrukturen mellem bestyrelse, ledelse og lærere. Nogle af de kendte beslutningsgange og udvalg vil kunne bruges, men der er grund til at kaste et frisk blik på eksisterende formaliteter og kutymer.

26 Opmærksomhedspunkter Medlemsmøder februar 201426 6. Afstem forventningen til dialog, ikke forhandling Aftal et rum, hvor man har ”frit lejde”, så der kan skabes en åben og fordomsfri dialog, hvor man ikke er bange for at love hinanden for meget eller for lidt. Om der senere bliver tale om noget, der mere ligner en forhandling eller er en forhandling, afhænger af dialogen.

27 Opmærksomhedspunkter Medlemsmøder februar 201427 7. Arbejd med undervisningsbegreb, teamsamarbejde, forberedelse, udvikling af opgaveoversigten m.m. Processen vil naturligt rejse nogle spørgsmål om undervisningsbegrebet og didaktiske overvejelser i forbindelse med gennemførelsen af undervisningen. En fælles forståelse af begreber er en forudsætning for at lave en meningsfuld og brugbar opgaveoversigt for den enkelte lærer.

28 Opmærksomhedspunkter Medlemsmøder februar 201428 8. Afstem forventningen om perspektiv. Vi gør måske noget helt andet året efter! Med de nye arbejdstidsregler påbegyndes en udvikling, hvor den enkelte skole skal finde sine egne ben. Det vil derfor være i alles interesse, at erfaringer vil blive brugt til at videreudvikle og forbedre modellen for det førstkommende skoleår.

29 Opmærksomhedspunkter Medlemsmøder februar 201429 9. Lav en konkret plan for processen En tidsplan for dialogen og beslutningsprocessen bidrager væsentligt til overblik og forståelse. Opstil deadlines for de forskellige trin på vejen og måske endda for evaluering og opfølgning, når I er kommet i gang.