En introduktion til sociologiens genstandsområde med særlig fokus på socialisering, social arv og 1

Sociologi – hvad er det? ”Sociologien er videnskaben om ”det sociale”, dvs. de sociale relationer mellem mennesker, som de udspiller sig på forskellige niveauer i et givent samfund. Sociologi drejer sig om vores sociale relationer til hinanden i samfundet. Sociologi er videnskaben om hvordan samfundet virker i mennesket – og hvordan mennesket virker i samfundet. Sociologien forsøger at forklare og forstå de samfundsmæssige forandringer, vi lever i. Sociologiens udgangspunkt er, at mennesket er et socialt væsen. 2

Sociologiens opgave Sociologiens opgave består i at opspore de sociale kræfter, der bidrager til at reproducere den sociale orden, tillige med de kræfter, der truer med at splitte den sociale orden: integration og disintegration bliver derfor nøglebegreber i sociologien, fordi begreberne henholdsvis fremmer og modarbejder den sociale orden og sammenhængskraften i samfundet. Af samme årsag er normalitet og afvigelse centrale begreber, idet ”afvigelse” bruges om adfærd, der karakteriserer en given minoritetsgruppe, men som misbruges af samfundet som helhed (fx kriminalitet eller misbrug), idet adfærden bryder med normalt accepterede regler og overbevisninger. 3

Mikro- og makrosociologi Sociologiens genstandsområdet er todelt. Man opererer både med makrosociologi og mikrosociologi. Makrosociologien belyser de overordnede strukturer i samfundet. På makroplan handler sociologi derfor om empirisk og teoretisk analyse af samfundets strukturer og af forholdet mellem samfundet som helhed og samfundets mange institutioner. På mikroplan er sociologien et udtryk for sammenhængen mellem individer og grupper, herunder gruppers rollestrukturer og normdannelse og disse sammenhænges indflydelse på socialiseringsprocessen. Mikrosociologien ønsker dermed at afdække, hvem man selv er, og hvordan man er blevet, som man er. 4

5 Hvad er i fokus inden for sociologien? Det sociale liv Den samfundsmæssige udvikling Påvise mønstre og sammenhænge Opstille forklaringer på sammenhænge Studier af mikroprocesser i mødet mellem individer Grupper og gruppeprocesser Organisationer Institutioner Globale strukturer og forandringsprocesser Social differentiering og social integration Ulighed Social klasse Køn Etnicitet Mobilitet Social eksklusion Marginalisering

Socialisering Socialisering drejer sig om, hvordan vi fra barndommen tilpasser os omgivelserne, og hvordan denne proces læres af det enkelte individ. Socialiseringen fortsætter gennem hele livet via tilpasning og omstilling til nye udfordringer. Det er gennem socialiserings- og læringsprocesser, mennesker internaliserer de normer, værdier o moralbegreber, som er gældende i deres kultur. Individer bliver til i et samfund og formes gennem socialisering. Socialisering kan dermed opfattes som en indføring i menneskelige fællesskaber Socialisering som begreb har delvist samme betydning som ”opdragelse”, men omfatter også andre aspekter, idet socialiseringen indbefatter mange forskellige former for påvirkning (tilladelser, påbud, signaler, artikulationer, ansigtsudtryk osv.). Socialiseringens mål er social integration, og udgangspunktet er, at mennesket er et socialt væsen. 6

Primær-, sekundær- og dobbelt socialisering Individet bliver til bevidst individ gennem: Primærsocialisering – socialisering blandt de nærmeste, dvs. familien Sekundærsocialisering – socialisering i samfundsmæssige institutioner og fællesskaber, fx skolen, børnehaven, arbejde osv. Dobbeltsocialisering – socialiseringen finder sted både i hjemmet og i samfundsmæssige institutioner og fællesskaber 7

Biologisk arv Biologisk arv er de genetiske egenskaber, vi arver fra vores forældre. Det kan f.eks. være højde eller arvelige sygdomme, der nedarves fra forældre til børn 8

Social arv Social arv er den viden, de holdninger og personlighedstræk, børnene overtager fra deres forældre gennem opvæksten. Social arv handler dermed om reproduktion af mønstre, normer og værdier i både positiv som negativ retning Social arv er relevant at se på i forhold til en persons uddannelsesmæssige baggrund, økonomiske ressourcer, familieforhold, boligforhold, sociale status osv. Dvs. begreber, der kan have en indflydelse i forhold til ulighed i livschancer. 9

Biologisk eller social arv?  Determineres mennesket af dets arv eller dets miljø? H.C. Andersens ”Den grimme ælling” peger i retning af arv.  Henrik Pontoppidan peger mod miljømæssige faktorer.  videnskaben er delt! Man kan generelt ikke tale om enten-eller, men snarere både-og, dvs. en kombination af biologisk og social arv. 10

Mønsterbryder En person, der har brudt en negativ ”social arv” og på trods af ulige muligheder har skabt en aktiv tilværelse med arbejde, uddannelse, stofuafhængighed mv. Anders Fogh Rasmussen: ”Målet er et samfund, hvor det er muligt at bevæge sig fra bistandsklient til bankdirektør”. 11

Gruppen En gruppe består af to eller flere personer, som påvirker hinanden gensidigt, og er afhængige af hinanden i den forstand, at medlemmerne må stole på hinanden for at få tilfredsstillet sine behov og nå sine mål. 12

Gruppens funktion Gruppen giver tryghed, fællesskab og identitet I jagten på identiteten (jf. Giddens udsagn om at livet er et refleksivt projekt) kan gruppen tilbyde en form for fælles identitet i en hektisk verden – en følelse af, at man hører til. Gruppen kan have eskapistisk karakter, dvs. være et frirum/en virkelighedsflugt, hvor man kan forsvinde fra den aktuelle hverdag. Gennem samværet med andre i gruppen udvikles en ”vi-følelse” og i sammenhæng hermed gruppens identitet og særlige særpræg – os-dem-polarisering. 13

Primærgrupper og sekundærgrupper Opdelingen tager udgangspunkt i graden af gruppemedlemmernes indbyrdes påvirkning af hinanden. Primærgruppe: En gruppe, hvori der forekommer hyppig og stærk interaktion (såkaldt ansigt-til-ansigt- kontakt). Eksempler: Kernefamilien, kammeratskabsgruppen, projektgruppen, den lille afdeling i en virksomhed. Sekundærgruppe: En gruppe, hvor interaktionen er mindre hyppig og ofte indirekte. Eksempler: naboskabet, det store firma, landet. 14

Grupper (fortsat) Man skelner mellem formelle og uformelle grupper. Referencegrupper: En gruppe, som man i en given sammenhæng identificerer sig med, og som derfor præger ens adfærd. Referencegruppen bruges til to ting: Som sammenligningsgrundlag: Hvor god er min præstation? Bliver jeg retfærdigt behandlet? Referencegruppen kan også bruges som en normativ ramme, der kan fortælle hvordan man bør handle i en given situation: Hvad skal jeg gøre – og hvorfor? Negative referencegrupper: grupper, man ikke ønsker at blive medlem af, og som man ikke ønsker at blive sammenlignet med. 15

Norm  En betingelse for, at mennesker kan eksistere sammen i grupper er, at der udvikles nogle interne regler i gruppen. Disse interne regler kaldes normer.  En norm er en gruppes udtrykte krav eller forventninger med hensyn til medlemmernes adfærd i gruppen. En norm kan enten være formel eller uformel.  Normernes opgave er at sikre gruppens eksistens, og derfor må gruppen reagere, når normer brydes.  Der findes tre forhold, der er afgørende for, om gruppen reagerer på brud på normen: 1) Normens vigtighed for gruppen; 2) Hvor groft normen brydes; 3) Hvem der bryder normen (hvor høj/lav status, rolle i gruppen). 16

Roller Rollebegrebet dækker de forventninger, regler og normer, der knytter sig til social adfærd og position. Rollen kan opfattes som en, der på forhånd er defineret for den enkelte ud fra bl.a. køn og social status – noget man træder ind i for at indtage sin plads i det omgivende samfunds system af roller med dertil knyttede forventninger: rollen som skoleelev, lærer, forældre, kvinde, mand, ansat, arbejdsgiver osv. En gruppes medlemmer udvikler roller. Rollen er ikke det samme som personens inderste ”jeg”, men kan være en påtvunget ”maske” ud fra gruppens ”behov”. Rollen er således ikke en statisk, men derimod en dynamisk størrelse, der kontinuerligt kan ændre karakter. I mange grupper kan man finde bærere af roller som den dominerende, budbringeren, klovnen, den altid glade, initiativtageren, den tavse, brokkeren, den omsorgsfulde, medløberen, arbejdsnarkomanen, drama-queen’en eller syndebukken 17

Social kontrol Social kontrol kan forstås som de mekanismer – først og fremmest forskellige positive eller negative sanktioner – der anvendes i en gruppe for at få gruppens medlemmer til at tilpasse sig gruppens normer og forventninger. Den sociale kontrol har til formål at fastholde gruppemedlemmerne ved at holde hinanden fast på en særlig vi-følelse og en speciel gruppeidentitet. Fastholdelsen kan evt. forstærkes ved at gruppen udpeger fjender (reelle eller oplevede), som man positionerer sig i modsætning til. 18

Økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital Uanset hvilken ”kapital”, der er tale om, kunne man se kapitalbegrebet som en slags ressource inden for et givent område. Økonomisk kapital dækker over en persons økonomiske kapital Social kapital er et udtryk for et samfunds sammenhængskraft. Den centrale præmis er, at sociale netværk har værdi. Social kapital refererer i følge sociolog Pierre Bourdieu til den værdi, man har i kraft af sit socialt netværk eller igennem medlemskab af en bestemt gruppe. Således er social kapital en ressource, der rækker udover individernes blotte fællesskab: en produktiv kraft, der gør fx en organisation til andet og mere end en samling individer, der hver især forfølger egne mål. Social kapital handler om netværks og relationers synergieffekt (2+2=5). Kulturel kapital handler om beherskelse af de sociale koder Symbolsk kapital er en hvilken som helst egenskab eller handling, som medlemmerne i en gruppe tilskriver positiv værdi. Bærere af symbolsk kapital er beundrede, accepterede og velkomne i gruppen, og deres livsstil bliver bekræftet som et rigtigt ideal, der er værd at efterstræbe. 19

At skrive sin egen fortælling Den engelske sociolog Anthony Giddens (m.fl.) påpeger, at socialiseringsvilkårene er grundlæggende forandret. Tidligere fødtes man som en del af en fortælling byggende på traditioner, normer og værdier, som blev overleveret fra generation til generation. Individets livsbane var derfor i høj grad forudbestemt. I dag er der sket en aftraditionalisering, hvor normer, traditioner og værdier ikke længere er gyldige orienterings- og referencepunkter for individens livsbane. I stedet skal vi skrive vores egen fortælling og træffe vores egne (refleksive) valg. Giddens: ”Livet er et refleksivt projekt”. 20