Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE. Hvorfor løbe? Hvad driver en løber?  Iltoptagelse (VO2 max)  Evne til at optage ilt som sendes til musklerne  Antal.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lidt om mig. Helle Bach Løbetræner i Bjerringbro løbeklub BAM
Advertisements

Træning til halvmaraton og maraton 2013
Fysisk Træning Fra Troldeskovsløb til EM cross sejr.
Kredsløbstræning
Træneruddannelse 2 Modul 2
DCU's træneruddannelse - Klubtræner 1
Effektiv cykeltræning
Træningsformer, Borg-skala og intensitet
Målet med hjerterehabilitering
Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en lang række gavnlige virkninger på helbredet Musklerne og skelettet bliver styrkede Motorikken forbedres Immunforsvaret.
GIR NEDTRAPNING AF DEN FYSISKE TRÆNING MENING?. TITEL / 18. september 2016 VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK / 2 Fysisk træning – defineret ved: Styrketræning.
Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Skitur 2016 – fra den 19/2 – den 24/ KLUB UNG Roskilde Øst.
Livskvalitet og stress 1. God livskvalitet  Følelsen af at have et godt liv  Kunne også kaldes:  At være lykkelig  ”Det gode liv” 2.
Workshop 4 Anerkendelse i praksis Psykolog Susanna de Lima Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen.
Referencegruppemøde om den nye skolereform 26. November 2013 Annette Ohm – FIR.
Træningszoner /Tri Club Denmark. Definition: Hvad er en træningszone? Et interval der afgrænser intensiteten – altså et mål til at styre intensiteten.
Sportsmedicinsk forberedelse af en toppræstation Læge Morten Storgaard Team Danmark.
7. juni 2016 i spejderhuset. Dagsorden Hvem skal afsted – Ringsted og Rungsted på tur sammen Inden vi skal afsted - forberedelse og pakkeliste Når turen.
MOTIVATION OG VEDVARENDE VANER. HVORFOR GØR VI IKKE DET VI ”BURDE” GØRE?
Dansk Klatre Forbund Træner 1 Velkommen. Dansk Klatre Forbund Træner 1 Dagens program Indledning Mentale faktorer: målsætning, fear of failure, faldtræning.
Hvordan laver jeg en pude efter mit hoved? Følg denne enkle vejledning, så er du godt på vej.
Rationel klinikdrift Et bud. Rationel klinikdrift Rimelig arbejdstid.
. Livreddende førstehjælp. I skal lære: Nødflytning, vurdering af hjerte- kredsløbsfunktion, tilkalde passende hjælp, hjerte- lunge redning, stoppe store.
Symmetri-drager Undervisningsforløbet leder eleverne igennem en verden af symmetri, sjov med drager og svære udregninger - et undervisningsforløb i 3.a.
Performance. Feedback Vigtigheden ved at give korrekt feedback Man kan få karten til at køre, ligesom man vil have den. Hurtigere konkurrencedygtig.
Nytårskur den 9/ Cheftrænerens præsentation af den nye rammeplan Fra teknik til interval.
ADHD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Diagnostiske kriterier – Kernesymptomer Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet.
Motion og bevægelse SOPU Sund. Kondition og kredsløb.
Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor
Skitur 2017 – fra den 20/2 – den 26/ KLUB UNG Roskilde Øst.
Introduktion til SPV-kursus
vil vi sætte spor i os selv, hinanden og omverdenen Med Spejdernes Lejr 2017 vil vi sætte spor i os selv, hinanden og omverdenen.
Integration af arbejdsmiljøfaglige elementer i transportuddannelserne
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Naturfag Bjergsnæs Efterskole
I forbindelse med iltmangel nedsættes det tidsrum, hvor man er i stand til at handle fornuftigt (TUC), ved ? Fysisk aktivitet. Indtagelse af væske. Indtagelse.
Forberedelse til eksamen
Medlemsweekend FAKS Ved Fysioterapeut Maria Balslev Larsen.
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Skriv ansøgning 10 gode råd.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
personlig robusthed arbejdsevne tilbagevenden
Rammer for bedre hverdagsrehabilitering
Niels Bak Henriksen Rune Glerup
UDDANNELSE OG JOB 8. klasse
Velkommen til DGI Miniton
Anatomi Lever, nyrer.
Køreteknik.
Velkommen til DGI Miniton
Innovationsforløb Modul 3 ©
Rygsmerter Information og øvelser
Kød og kødkvalitet Gf2 slagter.
Førstehjælpens 4 hovedpunkter
Torsdag den Oplæg ansøgning og cv Start med at lave et cv
Knallertens udstyr.
Ansøgning for dummies.
Kulhydrater Sine Foder Nissen, foråret 2008.
Præsentation af mad vafler
Future Vejle inspiration
DinAlarm indbrudskonceptet
Future Vejle inspiration
Program og indhold Vidensdeling Oplæg Refleksion Inspiration 1 2 3
Future Vejle-inspiration
Alberts historie Af forfatter Signe Rhode og illustrator Anja Løfkvist
Løbeskader/forebyggelse den 11. marts 2019
MENSTRUATION OG TRÆNING
Hvordan opnår vi bedre kommunikation og dermed trivsel?
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
Præsentationens transcript:

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE

Hvorfor løbe? Hvad driver en løber?  Iltoptagelse (VO2 max)  Evne til at optage ilt som sendes til musklerne  Antal røde blodlegemer  Hjertets pumpekapacitet  Aerob kapacitet  Musklers effektivitet til at forbruge ilt og at komme af med affaldsstoffer (mælkesyre)  Høj syregrænse ved løb i højt tempo  Når syregrænsen nås, er man nød til at sætte farten ned  Musklers evne til fedtforbrænding ved løb mere end 1 time  Løbeøkonomi  Forbrug af ilt ved en given hastighed  Effektivitet i løb, dvs. hvor effektivt man lander på jorden og afvikler igen.  Brug af sener og knogler til at oplagre landingsenergi og forbruge energien igen i afsæt (som en kænguru)  Flere muskelfibre (efter træning i mange år, hurtige, langsomme og allround)

Hvorfor løbe? Hvordan bliver man bedre løber, og hvorfor?  Bedre iltoptagelse  Træne med høj intensitet. Det giver flere røde blodlegemer og større hjertepumpekapacitet  Bedre aerob kapacitet  Træne længere rolige eller moderate ture. Undgå høj intensitet for at undgå skader  Bedre løbeøkonomi  Intervaltræning i det konkurrencetempo, man ønsker at opnå  Træne løbestil, undgå hællanding, for at udnytte energi (fjederevne) i fod, sener, knogler, afvikling  Vægttab  Mere velvære, lettere løb og mindre slid. Bedre resultater.

Træningsplan Hvorfor have en plan? Jeg løber bare en tur…  Træning nedbryder kroppen  Restitution opbygger kroppen igen  Superkompensationsprincippet  Restitution + pause = superkompensation (figur a)  Optimal træning øger formen (figur b)  Manglende restitution = nedslidning (figur c)  For meget restitution eller for lidt belastning = stilstand  Restitutionsperiode afhængig af træningslængde (tid og distance) og træningsintensitet

Træningsplan S.M.A.R.T TRÆNING  Det er vigtigt, at dit mål er specifikt. Du skal kort og meget præcist beskrive, hvad du ønsker at opnå med dit mål, og hvordan du vil opnå det.  Målbart. Det skal være let at konkludere, hvornår du har nået dit mål. Så sæt et målbart succeskriterie op fra starten.  Det bliver garanteret hårdt arbejde at nå dit mål, så det er vigtigt for din motivation, at målet er attraktivt for dig. Det skal være et mål, som du virkelig ønsker, brænder for og får pulsen op over.  Dit mål skal være realistisk, altså et mål som du tror på, at du kan opnå. Det er vigtigt, at det er dig, der tror på det – ikke alle mulige andre. Det skal være udfordrende og opnåeligt på samme tid. Er dit mål for let at nå, så mister du også motivationen for at kæmpe for det.  Tidsbestemt. Lige nu brænder du helt vildt for at komme i gang, du er topmotiveret for at nå dit mål. Måske skulle det helst have været nået i går. Slå koldt vand i blodet. Du skal lægge en plan.

Træningsplan Træningsdagbog  Hvor langt, hvor hurtigt, godt og skidt på turen, helbred og humør, sko  Simpel statistik. Derfor er jeg træt. Skoene er slidt efter xxx km. Jeg får ondt når…  Notater skal være nemt, men også mere omfattende end Endomondo.  Kladdehæfte, regneark, online-værktøj, kombination.  Alternativ træning

Træningsplan Planlæg variation  Langsomt og hyggeligt, hurtigt og udfordrende, intervaltræning, fartlege  Kort og hurtigt, den lette mellemlange tur, langt og langsomt  Udfordrende underlag, skov, strand, jernbane, vand  Temposkift, bakke-op og bakke ned, løb i modvind  Løb ud, gør noget skørt, og løb hjem igen  Løb i mørke, solopgang, når makkeren ringer  Brug variation som restitution og ram superkompensationspunkt

Hvorfor pulstræne Fire veje til fremgang  Træningstypen  Hyppigheden  Varigheden  Intensiteten (størst effekt af de 4 veje)  Pulsuret kan måle kroppens respons på en given belastning Hvad kan pulstræning bruges til?  Kom ud af komfortzonen  Få variation i træning  Undgå at træne for ensformigt og for hårdt. Undgå skader. Fejlkilder – dette kan påvirke din puls  Dehydrering, overtræning, konkurrence, humør/psykisk tilstand, medicin, træningsforhold: temperatur, træningshøjde mv., sygdom

Hvordan pulstræne? Hvad er pulstræning? 5 puls-zoner  1: op til 60% af pulsreserven. Let træning, restitution  2: 60-70% af pulsreserven. Udholdenhed (moderat træning).  3: 70-80% af pulsreserven. Lang tempotræning, kredsløbstræning  4: 80-90% af pulsreserven. Kort tempotræning, konkurrencetræning  5: % af pulsreserven. Træning med maksimal iltoptagelse, aerob træning Pulsreserven er området fra hvilepulsen op til maksimalpulsen - det vil sige makspuls minus hvilepuls. Det er den del af hjerteslagene der ”kan bruges” under løb.

Hvordan pulstræne? Hvilepuls  Hvilepuls er antallet af hjerteslag i minuttet, når kroppen er i fuldstændig ro. Når din form forbedres, vil din hvilepuls falde, da hjertet styrkes og ikke længere behøver at arbejde så hårdt for at pumpe blodet rundt i kroppen. Der flyttes mere blod per slag. Maxpuls  Formel: alder. Mere præcist (0,7 x alder). Eks (0,7 x 28) = 188  Maxpulstest  Sørg for du er ordentlig opvarmet – 15 til 30 minutter (afhængig af din form), og afslut gerne med enkelte stigningsløb, hvor du kortvarigt øger dit tempo – og løber hurtigere. Herefter er du sikker på at være helt varm.  Du kan to gange løbe 3-4 minutter hvor du ”løber alt hvad du kan”. Adskil de 2 sæt med 2 minutters let jog. Det kan anbefales at finde en let bakke, da det kan være nemmere at opnå en værdi tæt på max ved spurt op af bakke.  Aflæs pulsen så snart du er på toppen, og gerne sekunder efterfølgende, da pulsen oftest stiger et par slag, efter man er stoppet. Afhængigt af model vil din pulsmåler også registrere og gemme resultatet.

Hvordan pulstræne? Pulsreserve-formel  Pulsreserve (makspuls – hvilepuls) x % intensitet + hvilepuls = træningspuls. Et eksempel: Udregning af pulszonen ”70-80 %” for en person med makspuls 188 og hvilepuls 50: ((188-50) x (70/100)) + 50 = 147 ((188-50) x (80/100)) + 50 = 160 Det vil sige, at pulszonen ”70-80 %” trænes, når pulsen er mellem 147 og 160.

Hvordan pulstræne? Træningsplan  2-3 træningspas/løb om ugen: 1 pas i pulszoner pas i pulszone pas i pulszone 1  4 træningspas/løb om ugen: 0-1 pas i pulszone pas i pulszoner pas i pulszone 2 1 pas i pulszone 1 Du skal ikke øge intensiteten i træningen og antallet af kilometer samtidig. Det giver for stor belastning for kroppen.  5 træningspas/løb om ugen: 0-1 pas i pulszone 5 1 pas i pulszoner pas i pulszone 2 2 pas i pulszone 1  6 træningspas/løb om ugen: 1-2 pas i pulszone pas i pulszoner pas i pulszone 2 resten af træningen i pulszone 1

Hvordan pulstræne? Program Eksempel på et træningsprogram med pulszoner for en moderat trænet løber: Mandag: Fri Tirsdag: Intervaller: 6 x 1 minut med 1 minuts jog + opvarmning og afjog. Pulszoner: (1). Onsdag: Fri Torsdag: Træning i bakker, der løbes hurtigt opad. Pulszoner: 3 og 4. F.eks. Tivolibakkerne rundt Fredag: Fri Lørdag: Tempoløb: 2 x 5 minut med 3 minutters jog + opvarmning og afjog. Pulszoner: 4 og 1 (2). Søndag: Restitutionstur: 60 min. Pulszone 1. Variation  Opvarmning ved at løbe ud, afjog ved at løbe hjem  Mødes et nyt sted og træn derfra

Hvordan pulstræne? Maffetone metoden  Pulszone = 180 – din alder  Pulszone justeres evt. efter Phil Maffetone forskrifter  Træn udelukkende i denne pulszone. Fokuser på puls og løbeteknik/stil. Fordele  Løb uden skader  Løb i fedtforbrændingszone  Mulighed for at løbe tit/hver dag pga. kort restitutionstid  Hurtige konkurrencetider uden intervaltræning Ulemper  Kedeligt

Hvordan pulstræne Er der fremgang?  Hvilepuls vil falde ved formfremgang  Måle form ved testløb, Cooper-test  Formtal = P x t / 1000  P er gennemsnitpulsen i slag per minut og t er gennemsnitskilometertiden i sekunder. Puls-ur: For og imod Plus  Du kan tilrettelægge din træning, så den bliver mere effektiv  Det motiverer at følge sin formfremgang  Du kan få hjælp til ikke at træne for hårdt  Du bliver mere bevidst om kroppens funktioner. Minus  Det kræver viden at træne efter puls  Du kan glemme at lytte til kroppen  Du kan glemme spontaniteten ved træningen og følge uret for slavisk.

Teknik Pulsure  Suunto  Garmin  Polar  TomTom Pulsmåler  Soft- og hardstrap  Armbånd  Indbygget i uret Valg  Pris  Funktioner  Nemt at bruge  Sidste nye  Multisport  Pulsmåler uden brystbånd (indbygget) Test