Munkebjergkonferencen 18. november 2010 Læsning i videnssamfundet Søgning på nettet – en sag for læseundervisningen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet

Hvordan læser vi en hjemmeside?

Læsning Tidligere: Lineær læsning fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som omfatter oplevelseslæsning, skimming og nærlæsning, og Informationssøgning fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner, prisoversigter m.m. som omfatter læsning af indholdsfortegnelse og stikordsregister, overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.

Hvordan læser man en hjemmeside? Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I bemærker.

Hvad så I?

Hvad så I?

Hvordan orienterer vi os? Hvad husker vi? Hvor kigger vi først?

Orienteringslæsestrategier

VISUEL GRAMMATIK Grammatik Genkommende træk ved en given modalitet som en kultur har produceret (skrift, billede, gestik osv.) Betydende elementer Placering på fladen (top, bund, venstre, højre, midt) Placering i forhold til andre elementer (inden for, uden for, over, under osv.) Afstande Farver, skrifttype og –størrelse osv.

Hvad er forskellen på bogen og skærmens tekster? Bogens tekster er oppe-fra-og-ned-orienterede. Man kan skimme og nærlæse. Fra øverst til venstre til nederst til højre. Man kan læse lange tekster Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. Skærmens tekster er centralt orienterede Man kan ofte ’gøre noget’ med dem Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra Man skal ofte vælge tekster fra Osv.

Læseaspekter, surfing At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer. At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc. At kunne forestille sig et ”rum bag et link” dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig

Indholdslæsestrategier

Surfesøgning – er læsning

Surferens udfordringer Eks. Hvordan kan det lade sig gøre at fugle kan flyve så langt som fra Afrika til Danmark Jeg vil gerne vide mere om trækfugle. Jeg kigger på og

Fugle-net.dk

Fugleognatur.dk

Forberedelse og navigation Vide noget for at få noget at vide Analysere hvordan en side er bygget op Kunne gennemskue struktur og navigationsmetode

Fra abstrakt til konkret – og omvendt Jeg har et konkret spørgsmål – hvilke kategorier er det en del af? Jeg ser en abstrakt kategori – er mit konkrete spørgsmål en del af det? Dette er internetsurferens altomfattende spørgsmål… Og det er skolens altomfattende opgave!

Struktur

Sitemap Mål: At kunne forestille sig sitets struktur For at kunne tage stilling til om det giver mening at surfe videre Et sitemap er producentens konception af sitets emne Derfor er det både en læseopgave og en faglig opgave Metode: Tegne sitemaps af andres hjemmesider Tegne sitemaps af egne hjemmesider – og bygge dem.

Navigation Hvad sker der hvis jeg klikker hér? Hvor er jeg nu henne? Hvordan kommer jeg tilbage? Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af? Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge?

Navigation – i undervisningen Hvem finder først…? Hvordan gjorde vi? Hvad gjorde vi galt? Hvordan er denne hjemmeside bygget op?

Eksempel Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. Eleverne er selv med til at planlægge turen. Sofie, Janne og Søren har hørt at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet. Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan ske. De klikker sig ind på Fyrtøjet ( )

Sofie:Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne. Janne:Eventyrskolen. (Kører musen op og ned overbøgerne til venstre, de vokser en for en når musen er ovenover dem) Hop, hop, hop… Sofie:Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en bog med teksten til og højtlæsning af H.C. Andersens Tommelise). Søren:Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage). Janne:Hvad skal vi så? Sofie:Skal vi prøve nyheder? Janne:Ja, det kan vi godt. Søren:Det skulle jo stå der på sedlen. Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige – der er for meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.

Surfesøgning fordrer at man… 1. Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart a. hvad man vil eller skal finde, og b. hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.

Læreren kommer gruppen til hjælp: Er der andre ord for ansigtsmaling? Efter lidt diskussion når eleverne frem til sminke. Hvornår bruger man ansigtsmaling eller sminke? Eleverne foreslår: Når man leger, når der er fest, når man spiller teater... Læreren spørger: Hvad kunne man så kigge efter på hjemmesiden? Eleverne kigger igen på siden…

Surfesøgning fordrer at man… 1. Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan a. opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under, b. gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og c. kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.

Søren:Dér, under Drama (han peger på et menupunkt i topmenuen). Sofie:Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer frem med et billede af en pige der er sminket til skuespil). Søren:SÅ! Nu har vi fundet det! Lærer:Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet? Sofie:Der, på siden! Nåe… nej. Vi må hellere læse det. Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så Søren. De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en adresse og et telefonnummer og herefter en henvisning til at man skal læse videre på to andre sider. De klikker ind på dramorløb og kan her læse om priser og forløb for forskellige klassetrin og om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs ende!

Surfesøgning fordrer at man… 1. Kan gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.) a. ved at prøve sig frem, og/eller b. ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det søgte falde ind herunder, vurdere den nære kontekst til et link.

At læse – og at lade være! Surfesøgning fordrer at man kan: Vurdere hvad der er bag et link Fravælge tekster – så hurtigt som muligt! Danne sig et hurtigt overblik over en side Hvor er den information jeg forventede at finde? Var det alligevel ikke her? Vurdere informationen Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært? Tage stilling til: Hvordan kommer jeg videre?

At læse (indtil videre…) Læs med formål Hvad er mit formål? Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål – så jeg skal kun læse det jeg skal bruge – og så videre Læs foreløbigt Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?)

Hvad er læsning? Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt

Metoder til at læse og lade være VØL: Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad har jeg lært Forberedelse Hvad ved du? Brainstorm, gruppesamtale Mindmap og trædiagram Skriv ned hvad du vil vide Hvad skal du bruge det til? Hvor tror du, du kan finde det?

Undervejs Proces Skriv ned hvor du har været (af gode steder) og hvilke typer tekster der var tale om Leksikon Fagtekst Artikel (om dit emne – eller et andet emne hvor dit emne omtales?) Spørgsmål/svar Diskussion Personlig oplevelse/tilgang Reklame/omtale af vare Hvad du har lært Og hvad du fandt ud af at du manglede at lære (ændr dit formål undervejs)

Forstår du hvad jeg siger? Forståelse Er der ord du ikke forstår? Er der sætninger du ikke forstår? Lad være med at læse alt for meget, du ikke forstår! Spørg dine kammerater – og din lærer! Lav en ordbank Fyld på dit mindmap mens du surfer/læser Forklar en kammerat hvad du har læst/lært Learning by teaching Opdager huller i forståelsen

Referencer Hvor kommer din viden fra? At kopiere/plagiere er at stjæle At referere er at give – også til dig selv Kan du stole på dine kilder?

Og helt almindelig faglig læsning

Faglig læsning – en ny opgave Læsning i alle fag – faglig læsning Udvikling af læsestrategier Vurdering af en teksts egnethed Forberedelse til læsning Støtte under læsning Faglig læsning – en ny opgave For børn!

Fuldtekstsøgning – er også læsning

Find noget om emuen… Lad os gå på og finde ud af hvad spiser emu-fuglen? hvor hurtigt kan emu-fuglen løbe?

Google: Fuldtekstsøgning Google I princippet en kopi af hele internettet Finder de sider søgeordene optræder på Læsning af potentiel tekst Søg med nøgleord, ikke emneord

Nøgleord Emneord Er karakteristiske ord i teksten Særegne og betydningsfulde for netop denne tekst Fx: brændehugger, brødkrummer, heks, pandekagehus, Hans, Grethe.. Kategoriserer teksten Sætter i register Inddeler efter emne/genre/slags Fx: De gule sider: vvs, læger, speciallæger – madvarer, rejsemål, eventyr, navne

Søgeoperatorer i Google -ordFinder sider hvor ordet ikke optræder. stave-ordFinder sider med stave ord, stave-ord og staveord. ”flere ord”Find kun sider hvor ordene står netop i den rækkefølge ”bliver * år”* repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: bliver i år, bliver et godt år, bliver 50 år 1450…1470Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til 1470 findes site:urlFinder alle sider på hjemmesiden med adressen url +/AND… behøves ikke i Google, for det er underforstået

Fragmentlæsning

Googles Gyldne Trekant

En fragmentlæser…

Intertekstuel genreviden For eksempel kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: ● En forside – som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem yderligere? ● En side der beskæftiger sig med at andet aspekt af emnet end søgt efter? ● En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel – som måske er forældet, eller kun inkluderer spørgsmålet og ikke svaret? ● En kommerciel side, – fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene i titlen? ● En side som refererer til en anden side som inkluderer søgeordene ● En personlig hjemmeside – som fx er under udarbejdelse

Tekstuel viden om sværhedsgrad og stil Fx kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: –For informelt sprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, –For kort til at komme tilstrækkeligt i dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist –For personligt til at være relevant –osv.

At vælge fra og måske til Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst

Var det det jeg søgte? Overblikslæsning Fokuslæsning Skimning Nærlæsning Læsning af layout, design, struktur, professionalisme Kritisk læsning

Overblikslæsning

Vurderingsprocessen En overblikslæsningsfase hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag. En nærmere undersøgelse hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: Omfang, æstetisk fremtrædelse, tekstens fokus, overskuelighed, og tilgængelighed.

Læseaspekter, fuldtekstsøgning Læse en potentiel tekst Fragmentoverblikslæsning Fragmentlæsning Overblikslæsning Fokuslæsning Kritisk læsning

Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?