Børnefamilecenter Fuglevang Udsatte børn og unge En samtale om indsatsen i Horsens Kommune overfor sårbare børn og unge. Og en fortælling om hvordan en.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Set i forældreperspektiv
Advertisements

EN SAMTALE OM VOLD I NÆRE RELATIONER
Informationsmøde på Lindebjergskolen
Socialfagligt oplæg Underretning, Tavshedspligt mv.
Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
Børnefamiliecenter Nordvang og familieklassen i Vestbyskolen.
Døgninstitutioner i et forvaltningsmæssigt perspektiv
Psykoedukation til unge i OPUS
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Greve Kommune, center for Børn og Familier Marts 2011.
Visitation til børne-ungdomspsykiatrisk afd.
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Inklusion i Børneinstitution Højme
Forældrerådslagning Keld Bjørbæk, Ungdomskonsulent Tlf
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Metoder til involvering af børn og unge ved anbringelser
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Kulturpolitisk temamøde, Struer Byråd, 20. november 2007 STRUER KOMMUNE Møde den 29. november 2007 Til første møde om Udviklingsprojekt på Dagtilbudsområdet.
Unge-støttecenter Lemvig ungdomsgård.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Psykologisk- og social rådgivning og terapiforløb for studerende og borgere i Piareersarfik-forløb Arnaq Grønvold Projektleder Center for National vejledning.
Indsatser med relation til rusmiddelområdet
KL UNGESPOT 22. SEPTEMBER 2010 N ÅR DE UNGE FALDER MELLEM TO STOLE FORSKNINGSLEDER BO ERTMANN.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Paradigme 2.0.
DEN UNGE SOCIALT DYSFUNKTIONELLE PATIENT. LÆGEDAGE 2014
Pilotprojektets baggrund
Fritidspas.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Et alternativt til en institutionsanbringelse
Sociale netværk og ledelsesmæssig opbakning Dialogdag d. 23. maj 2011.
Ny medarbejder I Klynge A 16
Fagchef Fagligt ansvarlig for hele området
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Præsentation af resultaterne fra workshop 1 1. Workshop 1- hvad gjorde vi? Spor: Unge, uddannelse og beskæftigelse Tema 1 - Forebyggelse og sammenhæng.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
Frivilligmesse FrivilligtSocialtArbejde Lov om social service § 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige organisationer § 18. Kommunalbestyrelsen.
TR/ledermøde Nørrebrohallen 25. september ’09. Faktaark København AnlægDrift Fordeling af midler i Budget 2010 – efter udvalg.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Lige muligheder i livet Strategi for børn og unge i udsatte positioner.
Socialforvaltningen Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Ændring i serviceniveau ved budgetfald fra 2011 – 2012 Familier,
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temamøde om underretninger.
Det Tværgående Gravidsamarbejde ved Inge Olga Ibsen, Overlæge og leder af Familieambulatorierne, Region Syddanmark og Region Hovedstaden Carina Blomholt,
1 Vold er ikke løsningen, Katuaq november Krisecenter i en Kommunal kontekst – tværfaglig samarbejde og borgertilbud Ved: Mette Sonniks:Organisatorisk.
Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer Indsæt dato 1. Vælg Indsæt i topmenuen 2. Vælg Sidehoved og Sidefod 3. Sæt.
Fra græsrod til professionel. Danners rejse fra græsrod til professionel organisation Det faglige arbejde nu Bud på, hvor de næste opgaver ligger Hvad.
Intro til samarbejdet med socialfaglig rådgiver Organisation – Tværfagligt Center For Børn og Unge Formål og målsætning Målgruppen Kendetegn ved socialfaglig.
Det gode forældresamarbejde FOA vuggestuekonference Dorthe Boe Danbjørg, Næstformand Forældrenes Landsforening Det gode forældresamarbejde OrganisatoriskUformeltFormelt.
Overskrift og underoverskrift i versaler. Underoverskrifter og brødtekst står altid i den fast definerede grå. EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet - Når UU er en integreret.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Koordinator på børneområdet Henvendelse til handi- caprådgiver på baggrund af bekymring 2 2 Øvrige afdelinger/ forvaltninger el. eksterne samarbejds- partnere.
Voksenansvar for anbragte børn og unge Fysisk magtanvendelse
Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner
Alle typer døgninstitutioner Private opholdssteder
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Voksenansvar for anbragte børn og unge Registrering og indberetning
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Præsentation af projektet Udviklingsprojekt vedr
Rehabilitering og hjemmehjælp
Underretning, handleplan, børnefaglig undersøgelse mv
PPR og Familieindsatser
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Tre fokuspunkter Inddragelse, bisidder og samvær
Børne- og familie centret (BFC)
Præsentationens transcript:

Børnefamilecenter Fuglevang Udsatte børn og unge En samtale om indsatsen i Horsens Kommune overfor sårbare børn og unge. Og en fortælling om hvordan en række foranstaltninger er emergeret i Horsens Kommune.

Børnefamilecenter Fuglevang En fortælling fra Et paradigmeskift til økologisk børneforsorg – historien og bærende principper Organisationen Samarbejde med eksterne parter Hvilke støtte muligheder har Horsens Kommune til sårbare børn, unge og deres familier. Kompetente hænder versus mange hænder

Børnefamilecenter Fuglevang Social arv og social politik Der mangler dokumentation for de fleste institutioners og foranstaltningers eventuelle bidrag til at bryde eller dæmpe social arv (Vidensopsamling om social arv, Socialministeriet juni 2003)

Børnefamilecenter Fuglevang Anbragte børn som voksne De udgør som (unge) voksne en uforholdsmæssigt socialt dårligt stillet gruppe, uanset hvilket udfaldsmål, der studeres (Tine Egelund/Anne Dorthe Hestbæk, Forskningsoversigt, Socialforskningsinst. 2003)

Børnefamilecenter Fuglevang Anbragte børn Anbragte børn har uforholdsmæssigt mange problemer i forhold til børn de kan sammenlignes med – markant større skoleproblemer fagligt og socialt, asocial adfærd og psykiske problemer, konfliktfyldte relationer til børn og voksne (Tine Egelund, Anne Dorthe Hestbæk,Forskningsoversigt, Socialforskningsinst. 2003)

Børnefamilecenter Fuglevang Børnefamilierådgivningens målgruppe Jf. Lov om social service er det Børn og unge med væsentligt behov for særlig støtte, der ikke kan gives i kommunens almindelige børn og ungesystem.

Børnefamilecenter Fuglevang Det eksterne samarbejde Det formelle spor Familieklasser Skolestøttende familiebehandler Kursusaktivitet Konkrete samarbejdsprojekter Underretter med til første møde Foredrag / personalemøder Det uformelle spor Kaffe møder Den personlige relation God ferie Prioriteret adgang til chefen Afstemning af forventningsniveauer

Børnefamilecenter Fuglevang Det eksterne samarbejde I Horsens Kommune og i vores fælles distrikt, er vi rigtig godt på vej. Tallene for Børnefamiliecenter Fuglevang ser sådan ud: Antal henvendelser til Børnefamiliecenter Fuglevang, om bekymring for børn/unges helbred og udvikling Januar Februar Marts kvartal8 [1] [1] [2] [2] [1] [1] Tallene for 2003 skal læses med nogle forbehold. Tvivl om hvornår en henvendelse skulle betragtes som en bekymring, kan have ført til manglende registrering af alle henvendelser. [2] [2] Børnefamiliecenter Fuglevang sagsbehandler fra 1. januar 2007 hele skoledistriktet Midtbyskolen, mod cirka det halve i de foregående år.

Børnefamilecenter Fuglevang Det eksterne samarbejde Der er altså både fagligt og statistisk belæg for at antage, at vi i vores samarbejde støtter mange flere familier så tidligt, at familierne er bedre hjulpet, og at støtten gives i et frugtbart samarbejde der hele tiden er i udvikling. Og den udvikling vil vi rigtig gerne have til at fortsætte. Så vi håber at også 1. kvartal 2008 viser et højt aktivitetsniveau i vores samarbejde, hvor vi modtager bekymringshenvendelser om alle de børn, unge og deres familier, der kan antages at have et væsentligt behov for særlig støtte. Afsluttende vil jeg minde om at Børnefamiliecenter Fuglevang, gerne stiller vores viden og erfaring til rådighed. Både når en klasselærer ringer om et anonymt barn for at drøfte nogle oplevelser, i mindre kursusforløb i samtale teknikker og lignende, eller i mødedeltagelse til drøftelse af hvorfor det ser ud som om der bare ingen ting sker for de børn skolen har sendt bekymringshenvendelser om.

Børnefamilecenter Fuglevang Lidt tal

Børnefamilecenter Fuglevang Gl. Horsens Kommune i tal

Børnefamilecenter Fuglevang Tal fra gl. Horsens Kommune

Børnefamilecenter Fuglevang Tal fra gl. Horsens Kommune

Børnefamilecenter Fuglevang Tal fra gl. Horsens Kommune

Børnefamilecenter Fuglevang Horsens KommuneSmnl. GruppenVejle AmtHele landet I alt50,844,747,647,3 Tal fra gl. Horsens Kommune

Børnefamilecenter Fuglevang Historikken En analyse af 100 sager påviste behov for tværfagligt samarbejde Sidst i halvfemserne stigning 1% i forebyggende = stigning i 1,1 % anbringelser Førte til sparekrav på 2002 budgettet

Børnefamilecenter Fuglevang Historiske tal Forventet besparelse til anbringelser Forventet driftsudgift til ændring i foranstaltninger Samlet besparelse alle funktioner kto Antal anbragte børn/unge Antal anbragte børn/unge 1. juli Forventet antal anbragte børn/unge Antal ”behandlings-ansatte” Forventet antal ”behandlingsansatte” ,7

Børnefamilecenter Fuglevang Ledelses styring Centralt visitationsudvalg Klarhed i ansvar / kompetence Anbringelsesgrundlag Bekymringsbarometer Opsigelse af kulturbærerne Og så fem års tålmodighed

Børnefamilecenter Fuglevang Børnefamiliecenter Fuglevang Bofællesskab af: Sundhedsplejerske Dagpleje Administration Familierådgivere PPR Familiebehandling Ungecenter Bakkeskolen Åbning af Fuglevang August 2002

Børnefamilecenter Fuglevang FuglevangNordvang Brædstrup Børnefamiliecentre

Børnefamilecenter Fuglevang Horsens viften Familierådgiveren som konsulent Praktisk pædagogisk hjemmehjælp Familiebehandling, individuelt, og i grupper Familieklassen Familiehuset Betydningsfulde voksne Støttepersoner Åben anonym rådgivning Personlig rådgiver Ildsjæle Ungecenter, vejledning Ungecenter, hybler Borgmesterbakken Ungecenter misbrugsbehandling Frivillig hjælp og støtte Familierådslagning Psykologbehandling / undersøgelse Plejefamilieanbringelse Andre anbringelser

Børnefamilecenter Fuglevang Familiebehandling  Familierådgivning, hvor rådgivningen ydes i hjemmet.  Familiebehandling hvor familien definere et forandringsprojekt.  Vedvarende supplement til familiens ressourcer. Familieværksted. Parterapi Mødregrupper Individuel behandling Familie relations- behandling Netværksdannelse Multi familiebehandling Mødre bofællesskaber.

Børnefamilecenter Fuglevang Ungecenter, Fuglevang Vejledning; er kendetegnet ved at den unge skal vejledes i enkelte eller mange dele af sit liv. Vejledningen kan bestå af samtaler hvor den månedlige økonomi disponeres, til daglig kontakt for at hjælpe den unge op hver morgen og i skole/praktik/arbejde. Døgnvagt fra kl til på hverdage, og lørdage/helligdage fra kl til næste hverdag. Her kan de unge komme i telefonisk / personlig kontakt med en medarbejder fra ungecentret. Ungebutikken ”Time Out” i samarbejde med Street team

Børnefamilecenter Fuglevang Ungecenter, Fuglevang Bofællesskaberne er en mulighed for at bo i fællesskab med andre unge. I bofællesskaberne er der mulighed for en meget tæt kontakt mellem Ungecentermedarbejderen og den enkelte unge, almindeligvis mellem 3 – 4 gange ugentligt og 2 – 3 gange dagligt. Udlejning af et værelse til en almindelig ung. 7 bofællesskaber. 1 akut lejlighed 3 pladser. 7 ansatte, samt psykolog og centerleder. Metoden indeholder relationsarbejde, den unges historie o.m.a.

Børnefamilecenter Fuglevang Ungecenter, Fuglevang Borgmesterbakken, en facilitet: På 2. sal en hybel for de yngste / 4 pladser På 1. sal aflastning / 4 pladser Stuen: værtsfamilie med 2 aflastningspladser Det forventes at Byrådet denne sommer 2007, bevilliger døgndækning på 1. og 2. sal.

Børnefamilecenter Fuglevang Familierådslagning Når vi spørger et barn – hvem vil du helt på weekend hos? Blodets bånd er tykkere end lønsedlen Hvem ved bedst og hvem er ekspert på hvis tilværelse? Et møde mellem familie, slægt og andre vigtige Rådslagningen har kompetencen ….. Og nu skal skoler og daginstitutioner tage initiativet

Børnefamilecenter Fuglevang Støtteperson / Ildsjæl Støtteperson. En støtteperson ansættes til den enkelte opgave. Person med socialfaglig uddannelse. F.eks. Fritidsbeskæftigelse med et barn der ikke kan rummes i kommunens øvrige systemer. Ildsjæle. En ildsjæl ansættes til det enkelte barn / den unge. Almindeligvis 5 – 8 timer/uge. Opgaven er at være en betydningsfuld voksen, der indbyder til samvær og aktiviteter. Matchning, supervision og administration af særlig koordinator.

Børnefamilecenter Fuglevang Anbringelse Horsens kommune anbringer stadig børn Omkring hver anden af de der før blev anbragt, må stadig anbringes uden for eget hjem. Primært børn mellem 10 og 12 år. Lige mange drenge og piger. Altid på baggrund af sociale / familiære sammenhænge. Reduktionen primært i blandt de ældste under 18 år.

Børnefamilecenter Fuglevang Den social- faglige proces Lineære sammenhænge Bekymring eller underretning Grundig § 38 Valg af foranstaltning Ro på sagen Undersøgelsen viser, at et barn har særlig behov for støtte Forståelse af lovens forpligtelse; ”så skal barnet have den støtte” Økonomi-afdelingen må finde finansieringen Tidligere

Børnefamilecenter Fuglevang Den social- faglige proces ”Særlige behov” er en dialektik mellem barn/familie og omgivelser Muligheder i nærmiljø eller frivillige Bred vifte af forebyggende tiltag Alternativer til anbringelse Barnets forventede ”udbytte” af foranstaltning skal indgå i overvejelserne Sådan vil vi gerne have, det ser ud i dag

Børnefamilecenter Fuglevang Kompetence udvikling Nogle nøglebegreber Langsigtet diplom uddannelse Uddannelse et krav ved ansættelsen / senest to år efter Supervision efter eget valg et krav Årligt budget ca supervision/uddannelse per medarbejder Store og små læreringsmiljøer Autokommunikation De gør som chefen gør – ikke som han siger