Pilotprojektets baggrund

Præsentationer af emnet: "Pilotprojektets baggrund"— Præsentationens transcript:

0 Slægtsanbringelser i Danmark En pilotundersøgelse
Andreas Lindemann & Anne-Dorthe Hestbæk Socialforskningsinstituttet Anbringelse er altid en meget alvorlig sag og foregår altid efter en helt konkret vurdering. Hvad I allerede ved, og hvad jeg fandt ud af, da jeg var med til at lave evaluering af SL, var, at det derfor er meget svært at opstille nogle meget håndfaste kriterier for, hvornår en indsats skal sættes i værk. Det kommer jo netop an på omstændighederne. Jeg argumenter ikke for hverken det ene eller andet. Jeg er blevet spurgt af journalister om det er godt eller skidt med fx 15 % slægtsanbringelser. Men det er jo netop umuligt at svare på. Men jeg synes det er godt, at der kommer fokus på slægtsanbringelser og at muligheden skal undersøges. Det kan måske blive en anbringelse på følelsesmæssig 1. klasse.

1 Pilotprojektets baggrund
”Berøringsangst” Når problemerne er opstået i familien, er familien ikke det rette sted at løse dem International forskning Slægtsanbringelser bedre resultater Bevarelse af kontakt til biologiske forældre Færre sammenbrud Børnene forbliver hyppigere i nærmiljøet Psykoanalytisk inspireret Problemforståelse: Når familien er årsagen, er det svært at forestille sig en løsning inden for familiens rammer Desuden dårlige erfaringer fra nogle slægtsplejeforhold, der er brudt sammen – så har barnet mistet alle nære relationer Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

2 Pilotprojektets formål og metode
Formål: Undersøge omfanget af slægtsanbringelser samt karakteristika ved slægtsanbragte børn Metode: Spørgeskema til sagsbehandlere i 94 kommuner 60 største kommuner 34 strata (1 kommune fra hver) vægtning Indkommet 287 skemaer fra 86 kommuner Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

3 Sagsbehandlernes vurdering af slægtsanbringelsens virkning
Slægtsrelationens art Barnets køn Sagsbehandlernes vurdering af virkning: Samlet vurdering af barnets udvikling Sammenbrudsfrekvens Bevarelse af kontakt til forældre Barnets alder Barnets etnicitet Barnets primære problemer Vi har dels set på de enkelte områder/karakteristika ved børnene men også sammenhængen mellem disse karakteristika og sagsbehandlernes vurdering Plejeforholdets varighed Tidligere anbringelse uden for slægten Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

4 Hovedresultat 1: Omfanget af slægtsanbringelser
5,1 pct. af børn anbragt uden for eget hjem er slægtsanbragt men stor spredning Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

5 Store kommunale forskelle - især i små kommuner
Størst procentdel i små kommuner og mindst i mellemstore kommuner. Skal ses i sammenhæng med, at hvert barn ”tæller meget i små kommuner”. N = 78 kommuner. Antal uoplyste: 8 Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

6 Hovedresultat 2: Udvikling
Slægtsanbragte børn vurderes til at klare sig bedre udviklingsmæssigt end børn i andre anbringelsesformer Køn, alder, etnicitet og de enkelte problembegrundelser har ikke betydning for vurderingen Der er altså ikke forskel på hvor godt fx drenge og piger bliver vurderet til at klare sig Eller på, at nogen aldersgrupper klarer sig bedre end andre Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

7 Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg, 7-12-2005
Slægtsanbragte børn klarer sig bedre udviklingsmæssigt i forhold til andre anbragte Knap 2/3 klarer sig bedre eller meget bedre Kun 5 % klarer sig dårligere N = 279 børn og unge. Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

8 Hovedresultat 3: Kontinuitet
Slægtsanbragte børn bevarer en højere grad af kontakt til deres forældre Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

9 Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg, 7-12-2005
En stor del bevarer hyppigere kontakt til forældre, i forhold til andre anbragte børn Besøgskontakt: ca. halvdelen under 15 år har besøg mindst 1 gang om ugen N = 266 børn og unge. Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

10 Hovedresultat 4: Sammenbrud
Det ser ud til, at der er færre sammenbrud i slægtsanbringelser Det gælder både generelt og når der sammenlignes med andre typer anbringelser Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

11 Hvor ofte bryder slægtsanbringelser sammen?
66 % ved ikke om de bryder sammen!! – tyder på, at man ikke følger så systematisk op 30 % siger i en meget lille del af sagerne N = 270 børn og unge. Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

12 Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg, 7-12-2005
Hvor ofte sker der sammenbrud i slægtsanbringelser sammenlignet med andre anbringelsesformer? Igen: meget stor del siger ved ikke men 27 % siger, at de bryder sjældnere eller meget sjældnere sammen N = 270 børn og unge. Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

13 Hovedresultat 5: Forskel i anbringelsesårsag og problemtyngden
Færre slægtsanbragte med psykiske problemer, adfærdsproblemer og vanrøgt Flere, hvor forældre er fraværende fra hjemmet, har handicaps eller er psykisk udviklingshæmmede Belastningsgraden er mindre Vi har spurgt til, hvilke af en række problembegrundelser, som var årsager til den konkrete anbringelse Vi har sammenlignet resultatet med Forløbsundersøgelsen af anbragte børn Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

14 Oftere relativt lettere anbringelsesårsager
Misbrug samt psykiske problemer hos forældre er de vigtigste årsager Færre børn med psykiske- og adfærdsproblemer samt vanrøgt. Kan hænge sammen med, at disse problemer kræver specialindsatser Flere hvor forældrene er fraværende fra hjemmet, har handicaps eller er udviklingshæmmede Stort set ingen forskel på drenge og piger. Dog: Flere drenge har adfærdsproblemer N = 285 børn og unge. Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

15 Problemtyngde: 6 ud af 10 har ikke stærke belastninger
24 % har begrænsede eller meget begrænsede belastninger 36 % har hverken begrænsede eller omfattende belastninger Vi har også spurgt til, hvor belastet børnene er på grund af de problemer de har Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

16 Karakteristika ved børnene
Køn: Lige stor andel piger og drenge Alder: Lidt færre unge (15+) Slægtsrelation: Flest placeres hos mors familie (2/3 hos morforældre og søskende til mor) Mange har været anbragt mindst én gang før slægtsanbringelsen Den etniske sammensætning afspejler den generelle befolkningssammensætning Karakteristika ved børnene er fx køn, alder, etnicitet, plejeforholdets varighed Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,

17 Udfordringer til dansk praksis
Det bliver vigtigt, At slægtspleje ikke bliver et discount-tilbud til børn fra de socialt dårligst stillede familier At der sker et ordentligt forarbejde i.f.m udvælgelse af slægtsplejefamilier At slægtsplejefamilier modtager tilstrækkelig støtte, supervision, vederlag, sådan at man kan kompensere barnet for hidtidige belastninger At slægtsplejeforældre rustes til at håndtere komplicerede familierelationer Andreas Lindemann Familierådslagning: Dialogmøde; Esbjerg,