Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark. 3/  Klimaudfordringens betydning for morgendagens verdensmarked.  Jørgen Ørstrøm Møller  Visiting Senior Research Fellow, Institute of Southeat Asian Studies, Singapore og Adjungeret Professor Copenhagen Business School & Singapore Management University.

I. Baggrunden. (1/3).  Storpolitik. Vi bevæger os fra et USA domineret globalt system hen i mod et mere diffust system.  Den bærende samfundsmodel – USA version af kapitalismen – under pres.  I store træk en verden uden ledelse og uden retning.

I. Baggrunden. (2/3).  A. Et geografisk skift. Fra USA, Europa og Japan til Asien. Tallene underbygger dette. Bidrag til global vækst.  B. Skift i mængden ved brug af IT. Mobiltelefoner (Kina ca 700 mio, 3G prognose for mio). Bredbånd. (Kina 93,5 mio, Asien 40% af verden – ca 440 mio).  C. Et skift i sammensætningen af den globale efterspørgsel. Privat forbrug i USA har været trækraft med ca 15% af global efterspørgsel. Nu stagnerende og intet tegn på come back. Privat forbrug i Kina, Indien m.fl.  D. Indtil Høj global vækst, stigende arbejdstyrke, lave priser på råvarer, ikke fokus på miljø/klima. Nu?

I. Baggrunden. (3/3).  Paradigmeskifte. Fra en verden af rigelighed til en verden med knaphed.  Fem knaphedsfænomener. Fødevarer, energi, råvarer, vand, miljø/klima. De spiller sammen og vanskeliggør en løsning.  Drives af: Vækst og befolkning  Politik. Fra at give mere til flere til fordeling af mindre (byrdefordeling).

II. Vækst og befolkning.  Utænkeligt vestlig forbrugsmodel overføres til Asien. Svar: Kvalitativ vækst.  Omkring 2050 kulminerer global befolkning, men skift i befolkningsvækst fra Kina til Sydasien til Afrika.  I en periode flere børn, i en længere periode flere unge, permanent flere ældre.  Konsekvens for vækst og arbejdsmarked: Børnehaver i bred forstand, uddannelse måske verdens største erhverv, pleje for ældre i bred forstand.

III. Fødevarer. (1/2)  FAO siger 40% stigning til 2030 og 70% til 2070 for at fastholde ernæring.  Det er muligt, men kræver store investeringer.  Tre umiddelbare konsekvenser. 1) Stigende fødevarepriser, stigende del af indkomsten til fødevarer. 2) Fødevareproducerende lande bliver rigeere. 3) Rige fødevareimporterende lande opkøber landbrugsområder, ses allerede. Olielande køber landbrugsjord i fx Pakistan og Etiopien.  Globel opvarmning og fødevarer.

III. A. Fødevarer. Tabel stigning i landbrugsproduktion. Bedst tænkelige tilfælde. (2/2).

IV. Energi. (1/4).  Kolossal stigning i forbrug. Tabel.  Olieprisens betydning for sammensætning af energikilder. Kul er vigtigste alternativ til olie! Tabel.  Derfor: Massiv satsning på ren kul – ny teknologi støttes af storpolitiske betragtninger, Energibesparelser Tabel, Atomkraft, vedvarende energi.

V. Råvarer. Stigende priser. Ændret bytteforhold. To konsekvenser. 1) eksportrestriktioner 2) investeringer – opkøb.

VI. Vand. (1/2).  Måske den mest ømtålelige faktor.  Måske afsaltning, måske transport af vand.  De store floder, Kina overvejer at vende sine floder.  Storpolitisk med floder igennem flete lande.  Det tibetanske plateau, vand til Kina og Indien.  Skærpes med den globale opvarmning. Tabel.

Tabel. Vand.Et koldt brusebad. (2/2). Kilde, BBC, 21 August 2006,

VII. Miljø - Klima i snæver forstand.  Store geografiske forskydninger vedrørende landbrug og vand.  En overgrænse for stigning i forbrug.  Ændring af konkurrencefordele mellem nationer - outsourcing.  Stærkt gennemslag på bystruktur og dermed opbygnig af samfundet jfr amerikanske byer.  Kombination af regulatorisk økonomi og markedsstyring gennem priser. CO2 certifikater og PPP.

VIII. Fremtidens arbejdspladser.  Læse rigtigt: Geografisk forskydning og strukturel forskydning dvs ikke fortsat masseforbrug – hvad fører byrdefordeling til for sammensætningen af efterspørgsel.  Læse rigtigt egne styrkepositioner i denne nye globale model. Hvad er vi gode til i lys af vores samfundsmodel, som ikke umiddelbart kan kopieres.  Styrke dem gennem samfundsmæssig tilpasning.

IX. Konklusion.  Vigtigste konsekvens. Lavere vækst, lavere stigning i material velstand, anden form for vækst.  Omfordeling mellem lande. Ressource rige lande stilles bedre, deres ressourcer opkøbes.  Kapløb om kontrol af knappe resourcer.  Byrdefordeling jfr COP 15.  Mest sandsynlige udfald. Den amerikanske udgave af kapitalisme passe. Kombination af regulatorisk økonomi og markedsstyring, fordi det væsentlige problem bliver fordeling af knappe ressourcer. Det kan markedsøkonomien måske klare, men på en politisk uacceptabel måde.  I realiteten globaliseres EUs model.