Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

CBS, FUHU seminar Fredag den 1. Februar 2008. 12.05-12.30 25 Emne: Den asiatiske udfordring – dynamik og styrkepositioner. Af: Jørgen Ørstrøm Møller 

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "CBS, FUHU seminar Fredag den 1. Februar 2008. 12.05-12.30 25 Emne: Den asiatiske udfordring – dynamik og styrkepositioner. Af: Jørgen Ørstrøm Møller "— Præsentationens transcript:

1 CBS, FUHU seminar Fredag den 1. Februar 2008. 12.05-12.30 25 Emne: Den asiatiske udfordring – dynamik og styrkepositioner. Af: Jørgen Ørstrøm Møller  Visiting Senior Research Fellow, Institute of Southeast Asian Studies, Singapore.  Adjungeret professor, CBS.

2

3 I. Den globale økonomi januar 2008. (2/3) Spænd sikkerhedsbæltet!

4 I. Den globale økonomi januar 2008. (3/3) Spænd sikkerhedsbæltet!  USA formentligt i recession. Japan lige så.  Global recesssion? Afhænger af Asien excl. Japan.  Tre spørgsmål: - Asiatisk supply chain. - Styrer eksport til USA den asiatiske økonomi - Styrken af Asiens indenlandske efterspørgsel.

5 II. Supply Chain.  Fra 1996 til 2003 steg Kina´s andel af USA’s import fra 8,5% til 22,4%. Andre asiatiske landes andel faldt til 1/3. Tyder på asiatisk supply chain gearet til eksport fra Asien via Kina, men nu  Hver gang Kinas bnp ↑ med 1%, import af forbrugsgoder fra følgende lande ↑ med:  Japan 1,04%, Singapore 1,06, Malaysia 1,29%, Korea 1,30%, Indonesien 1,46%,Indien 1,54%  Tyder på sving fra USA styret til Asien intra styret.

6 III. Eksport til USA.  Goldman Sachs om nettoeksport som trækkraft for Kina. 2,7pp i 2005, 2,2pp i 2006, 1,6pp i 2007  Goldman Sachs. Nulvækst i USA og alligevel 8% vækst i Kina.  Kina´s export til USA (% af total eksport) var i 2000 31%, primo 2007 23%.  Deutsche Bank anslår, at reduktion af USAs vækst med 1 procent point beskærer Kina's eksport vækst med 4 procent points og reducerer Kinas BNP med 0.5 procent points.

7 IV. Drivkraft– eksport eller indenlandsk efterspørgsel.

8 V. Delkonklusion.  Asien og i særdeleshed Kina væsentligt mindre afhængig af USA end tidligere. Det ser ud til, at høj vækst kan opretholdes selv med recession i USA om end der naturligvis sker en afsvækkelse.  Hvordan står Asien rustet. Styrkepositioner.

9 VI. Styrkepositioner. (1/7). Økonomisk integration, opsparing/swf, multinationale virksomheder, Kina/Indien, privat forbrug. Intraregional handel (%) 1980 og 2005:  ASEAN 17.9 24,0  ASEAN + Kina, Japan, Korea 30,2 38,2  Samme + Hong Kong + Taiwan 34,6 54,5 PM. EU (25) 61,3 66,2. NAFTA 33,8 45,0.  Frihandelsaftaler mellem Kina og ASEAN, Indien og ASEAN samt Kina og Indien på vej. Japan og Korea ligeledes inde i billedet.  Et stort marked med frit lokaliseringsvalg omfattende 3 milliarder mennesker, høj vækst og stigende levestandard samt købekraft. Verden har aldrig set noget lignende.

10 VI. Styrkepositioner. (2/7). Økonomisk integration, opsparing/swf, multinationale virksomheder, Kina/Indien, privat forbrug.  Kina sidder på 1200 bio USD, hvoraf ca. 400 bio er US treasury bonds.  Ny investeringspolitik. Blackstone som eksempel.  Ny trend. Institutionelle investorer, Funds. Tænk over det. Hvem vil lede? Hvor pengene er, og det er – Asien, Kina, Mellemøsten. De finansierer resten af verden. Dette nye investeringsmønster skifter økonomisk magt og virksomhedsmagt til Kina and Indien.  Merrill Lynch, UBS, Morgan Stanley, Citigroup mv.  SWF (sovereign wealth funds) anslås til 12 billion USD i 2015, svarendel US økonomi idag!!!!!!!

11 VI. Styrkepositioner. (3/7). Økonomisk integration, opsparing/swf, multinationale virksomheder, Kina/Indien, privat forbrug.

12 VI. Styrkepositioner. (4/7). Økonomisk integration, opsparing/swf, multinationale virksomheder, Kina/Indien, privat forbrug.  Start med at se på Japan. Multinationale virksomheder? Nej. Japanske virksomheder, der opererer internationalt.  Kinas vej. Opkøb. Lenovo – IBM. CNNOC-Unocal. Haier- Maytag. Men hvad køber de? Viden, management, fordelingsnet, forbrugerloyalitet.  ICBC og Standard Bank.  Indiens på vej med fuld drøn.  Nu: Kinesiske og indiske virksomheder kommer ind på hinandens hjemmemarked. Infosys, Wipro, Tata er kendte navne om software i Kina. Haier, Konka, Lenovo, TCL er kendte navne på forbrugermarkedet i Indien.

13 VI. Styrkepositioner. (5/7). Økonomisk integration, opsparing/swf, multinationale virksomheder, Kina/Indien, privat forbrug. Tal fra 2006. Kina´s FDI ind 69 miA UsDollar Kina´s FDI ud 16 miA UsDollar, 32% y/y. Indien´s FDI ind 12 MiA UsDollar. Indien´s FDI ud 15 MiA UsDollar. Fortune Oct 29, 2007 Indien. 2004. udl køb af ind virk. Mia USD. 2,9 – ind køb af udl. 1,5 2005. 8,0 4,5 2006. 10,1 21,7 2007 – tre første kvartaler. 28,1 18,1

14 VI. Styrkepositioner. (6/7). Økonomisk integration, opsparing/swf, multinationale virksomheder, Kina/Indien, privat forbrug.  Kompararativ fordel; Kina: arbejdskraft, Indien: kapital og R&D. Denglobale økonomis nye drivkraft. 2004 Kina Indien Arb.produktivitet. BNP pr enhed. UsD 2140 1380 Kapitalproduktivitet 10-12%. 15-17%  2007 handel ca 20 milliarder USD mod ca 150 mio i begyndelsen af 1990´erne.  April 2005 Premierminister Wen Jiabao i Indien. November 2006 Kongrespartiets formand Sonia Gandhi i Kina. November 2006 Præsident Hu Jintao i Indien. December 2007 fælles militærøvelse. Januar 2008 Premierminister Manmohan Singh i Kina. "necessary for both India and China to consult each other more frequently" Ingen af dem truer hinandens vitale interesser.

15 VI. Styrkepositioner. (7/7). Økonomisk integration, opsparing/swf, multinationale virksomheder, Kina/Indien, privat forbrug.  Asien. Høj opsparingsrate ja men høj vækst og stigende del af befolkning med husholdningsindkomst > 5.000 UsD forøger forbruget.  Det kvalitative forbrug i asiatiske hub. Luksus, branding, trendsetters.  Masseforbruget i Asien omkring Kina og Indien.  Nu 17,4% af byhusholdninger i Kina indkomst  5.000 Usdollars. I 2014  90% med årlig stigning på 24%.  Omlægning af detailhandel i Kina og Indien.

16 VII. Konklusion.  Efter al sandsynlighed bliver 2008 året, hvor den økonomiske magt glider over Stillehavet til Asien.  Problemet er, at et sådant magtskifte slår igennem på de politiske forhold med en vis tidsforsinkelse. UK til USA, samt ofte fører til konflikt UK versus Tyskland.  Det store spørgsmål er derfor om Asien som kommende ´stormagt´ og USA med Europa i sidevognen kan håndtere en sådan magtforskydning og skabe et globalt politisk og økonomisk styresystem som det skete i 1945 til 1950.  Men er der ingen svage punkter?

17  Jørgen Ørstrøm Møller  www.oerstroemmoeller.com


Download ppt "CBS, FUHU seminar Fredag den 1. Februar 2008. 12.05-12.30 25 Emne: Den asiatiske udfordring – dynamik og styrkepositioner. Af: Jørgen Ørstrøm Møller "

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google