Kapitel 3 Aftaleret

Aftaleret kapitel 3 I kapitel 3 gennemgås: Aftaleindgåelse Aftalers ugyldighed Aftalers omfang og fortolkning International aftaleindgåelse (Aftaler indgået ved fuldmagt - se kap. 4) (Forbrugeraftaler – se kap. 5)

Aftaleloven Aftalelovens principper har betydning på hele aftaleområdet, fx i: Forsikringsaftaleloven, kreditaftaleloven, forbrugeraftaleloven, AB 92, købeloven, E- handelsloven m.fl. (se fig. 3.1) Aftaleindgåelse - aftaleloven §§2-9 – Deklaratorisk, dvs. parterne kan aftale anden fremgangsmåde ved aftaleindgåelse, end den der er beskrevet i aftaleloven.

1. Aftaleindgåelse HR: Aftalefrihed – vi kan frit aftale hvad vi vil U1: Begrænsninger i præceptive lovregler, fx – Funktionærlovens regler om opsigelsesvarsler – Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret U2: Urimelige aftaler, AFTL § 36

1. Aftaleindgåelse Hvad er en aftale? Ordet ”aftale”: Pagt, traktat, kontrakt, charter, overenskomst, vedtægt, vedtagelse, konvention, studehandel Mundtlige aftaler ctr. skriftlige aftaler: Aftaler er bindende, uanset om de er mundtlige eller skriftlige. De mundtlige kan bare være sværere at bevise, hvis parterne bliver uenige om aftalens indhold. Bevisbyrde - Den part der hævder en mundtlig aftale er indgået, har bevisbyrden Ensidigt løfte ctr. gensidigt løfte (se fig. 3.2 og 3.3) Udtrykkeligt løfte ctr. stiltiende løfte

Aftaleindgåelse 1.1 Parterne og juridisk terminologi Sælger tager initiativ til en aftale: Tilbudsgiver (sælger): Den der afsender/giver et tilbud til en anden. Tilbudsmodtager (køber): Den som modtager et tilbud. Køber tager initiativ til en aftale: Tilbudsgiver (køber): En interesseret køber sender en ordrebekræftelse eller et købstilbud til en sælger med ønske om køb. Tilbudsmodtager (sælger): Sælger modtager en ordre eller ønske om køb fra interesseret køber.

Aftaleindgåelse 1.1 Parterne og juridisk terminologi Et løfte: En ensidig erklæring fra en person om at ville påtage sig en pligt. Løftet skaber en forventning hos modtager. Tilbud: Fx. et løfte om at levere en vare til en bestemt pris. Accept: Et svar, hvori man siger ja til et tilbud. Accepten er både et løfte der binder acceptanten, når modtageren har hørt/læst accepten (kundskabsøjeblikket ), og det er samtidig et påbud der binder modtageren, når det er kommet frem. Kommet frem: Når et svar (tilbud eller accept) er modtaget i modtagerens brevkasse, indbakke eller lignende, men ind-holdet er endnu ikke læst. Kommet til kundskab: Det øjeblik modtageren er blevet bekendt med indholdet af tilbud eller accept, dvs. har hørt eller læst.

Aftaleindgåelse 1.2 Aftalemodellen (se fig. 3.6) Tilbudsgiver sender sit tilbud ………….fremsendelsestid Tilbudsmodtager modtager tilbud (kommet frem) Tilbudsmodtager læser tilbud (kommet til kundskab) ………….betænkningstid Tilbudsmodtager accepterer tilbud/sender accept ………….tilbagesendelsestid Accept når frem til tilbudsgiver (kommet frem) Tilbudsgiver læser accepten (kommet til kundskab) = Der er indgået en juridisk bindende aftale

Aftaleindgåelse 1.3 Tilbud eller opfordring til tilbud Hovedregel: Tilbud er bindende for afgiveren, jf. AFTL § 1: Tilbuddet bliver bindende for tilbudsgiver, når tilbudsmod- tager får kendskab til tilbuddets indhold. – Tilbud er bindende i butikker og butiksvinduer, medmindre køber burde indse, at der var tale om en fejl – Tilbud er bindende i web-butikker, når sælger selv har råderet over web-sitet Undtagelser: Opfordring til tilbud, jf. AFTL § 9: Nogle typer tilbud er ikke bindende for sælger, fx: - Slagtilbud og ”så længe lager haves”, tilbud og priser i aviser og kataloger, på plakater, annoncer, TV- og radioreklamer, priser og tilbud på internettet, når sælger ikke selv har råderet over web-sitet

Aftaleindgåelse 1.4 Afslag på tilbud Hvis tilbudsmodtager forholder sig passiv, bortfalder tilbuddet når acceptfristen er udløbet, og sælger kan frit sælge til anden side. Hvis tilbudsmodtager afslår tilbuddet, er det bortfaldet, selvom acceptfristen ikke er udløbet, jf. AFTL § 5. Sælger kan frit sælge til anden side. Situation: Tilbagekaldelse af afslag. Tilbudsmodtager (potentiel køber) sender et afslag til sælger, men han fortryder sit afslag. – Tilbuddet er stadig bindende for sælger, hvis købers tilbagekaldelse kommer til tilbudsgivers (sælgers) kundskab, senest samtidig med at sælger læser afslaget.

Aftaleindgåelse 1.5 Accept Acceptfrist er fastsat i tilbuddet Når tilbudsmodtager har læst eller hørt om tilbuddet, har han en frist til at overveje, om han vil acceptere, fx i form af en ordrebekræftelse. Accepten er rettidig, hvis den er kommet frem til tilbudsgiver inden acceptfristens udløb, jf. AFTL § 2. Hvis acceptfristen er angivet til 8 dage, regnes fristen fra tilbuddets datering.

Aftaleindgåelse 1.5 Accept – den legale acceptfrist Ingen acceptfrist i tilbud Den legale acceptfrist, jf. AFTL § 3 Fremsendelsestid + rimelig betænkningstid + tilbagesendelsestid ”Rimelig betænkningstid” afhænger af de konkrete omstændigheder. Betænkningstid er: – Kort, hvis prisen på salgsproduktet svinger meget – Kort, hvis der er tale om letfordærvelige varer – Længere, hvis der er tale om komplekse og større tilbud Mundtlige tilbud der gives uden acceptfrist, skal accepteres straks, ellers er det bortfaldet, jf. AFTL § 3, stk. 2.

Aftaleindgåelse 1.5 Accept - forsinket Accepten kommer for sent frem – fristen er sprunget - AFTL § 4: HR: § 4, stk. 1: Forsinket accept betragtes som et nyt tilbud, som den oprindelige tilbudsgiver skal acceptere, før der er indgået en bindende aftale. U: § 4, stk. 2: Accepten er OK, hvis tilbudsgiver må indse at acceptanten tror at accepten er rettidig, fx hvis accept er sendt inden fristens udløb, men bliver forsinket hos postvæsen - tjek datostempel. NB !! Hvis tilbudsgiver ikke vil være bundet af en forsinket accept, skal han uden ugrundet ophold give acceptanten meddelelse om forsinkelsen. Lader han som ingenting, risikerer han at være bundet og skal opfylde aftalen. ”Give meddelelse” se aftalelovens § 40

Aftaleindgåelse 1.6 Tilbagekaldelse af tilbud/accept Aftalelovens § 7 Situation: Tilbudsgiver vil annullere sit tilbud Tilbud kan tilbagekaldes af tilbudsgiver, hvis tilbagekaldelsen kommer frem inden eller samtidig med, at det oprindelige tilbud kommer til tilbudsmodtagers kundskab. Situation: Acceptanten vil annullere sin accept Svar/accept kan tilbagekaldes af acceptanten, hvis tilbagekaldelsen kommer frem inden eller samtidig med, at accepten kommer til tilbudsgivers kundskab.

Aftaleindgåelse 1.6 Tilbagekaldelse af tilbud/accept Re integra-reglen - AFTL § 39, 2. pkt.: Under særlige omstændigheder kan tilbagekaldelse alligevel ske efter fristens udløb, hvis to betingelser er opfyldt: 1.Tilbuddet eller accepten må ikke have virket bestemmende på modtagerens handlemåde, fx har tilbudsgiver sat produktion af ordren i gang på baggrund af accepten? 2.Årsagen til at tilbagekaldelsen er kommet for sent frem, skyldes særlige omstændigheder. Re integra-reglen kan ikke påberåbes bare fordi man har fortrudt. Der skal noget særligt til.

Aftaleindgåelse 1.7 Uoverensstemmende accept Accepten skal være i overensstemmelse med tilbuddet – spejlbillede, jf. AFTL § 6: HR: § 6, stk. 1: En uoverensstemmende accept er et afslag, og vil blive betragtet som et modbud (nyt tilbud), men fra acceptantens side. U: § 6, stk. 2 – En uoverensstemmende accept betragtes ikke som et modbud (nyt tilbud), hvis afsenderen tror, at accepten er i overensstemmelse med tilbuddet og tilbudsgiveren må indse at acceptanten tror at accepten er ok. NB !! Hvis tilbudsgiver ikke vil være bundet af indholdet i den ”forkerte” accept, skal han uden ugrundet ophold give acceptantenbesked. Lader han som ingenting, er tilbudsgiver bundet af aftalen og skal levere i henhold til indholdet af den uoverensstemmende accept. ”Give meddelelse” se aftalelovens § 40

Aftaleindgåelse på internettet Aftaleloven gælder også her Afsender bærer selv risiko for at en kommer frem til modtager ”kommet frem”- når mailen ligger i indbakken ”kommet til kundskab”- når mailen åbnes og læses Aftalelovens § 40 om at ”give meddelelse” omfatter også e- mails

2. Aftalers ugyldighed 1.Aftalen er bindende, men den kan alligevel bortfalde, hvis…….. 2. ….aftalen rammes af ugyldighed (se fig. 3.11) : Ugyldighed kan opstå pga: Tilblivelsesmangler – omstændigheder ved aftalens indgåelse, fx svig, forfalskning, voldelig tvang, udnyttelse mv. (sondres mellem svage og stærke ugyldighedsgrunde) Habilitetsmangler – en af parterne mangler habilitet eller evne til at indgå aftaler, fx pga. umyndighed, sindssygdom, demens. Indholdsmangler – indholdet er i strid med loven, moral, almindelig hæderlighed mv. Bristende forudsætninger

Aftalers ugyldighed Tilblivelsesmangler (fig. 3.13) De stærke ugyldighedsgrunde: Falsk Forfalskning Forvanskning, AFTL § 32, stk. 2. Voldelig tvang, AFTL § 28, stk. Umyndighed, værgemål, fornuftsmangel (Værgemålsloven) De svage ugyldighedsgrunde: Simpel tvang, AFTL § 29 Svig, AFTL § 30 Udnyttelse, AFTL § 31 Fejlskrift eller anden fejltagelse, AFTL § 32, stk. 1

Aftalers ugyldighed Falsk, forfalskning, forvanskning Falsk: Dokumentet er falsk, fx ved falsk underskrift på en kaution. Løftet er ikke ægte. Forfalskning : Dokumentet er forfalsket, hvis der er ændret i dokumentet, fx et beløb – ændret fra kr. til kr. Løftet er ægte fra starten, men indholdet af løftet ændres. Forvanskning : Aftaler eller beskeder der under fremsendelsen ændres eller forvanskes ved en fejl, hvorved aftalen får et andet indhold, AFTL § 32, stk. 2, fx af et bud eller i en fax. – Hvis afsenderen ikke vil være bundet af indholdet i den fejlagtige erklæring, skal han uden ugrundet ophold efter at han har opdaget fejlen, give besked til modtageren om, at han ikke vil være bundet. Gør han ikke det, er han bundet af indholdet i den fejlagtige aftale.

Aftalers ugyldighed Voldelig tvang Voldelig tvang, AFTL § 28, stk. 1: – Aftalen ugyldig hvis løftet fra løftegiver er fremkaldt ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, fx holder en pistol for panden af løftegiver. – Hvis det er tredjemand, som truer for at fremprovokere et løfte, og løftegiver ikke vil være bundet af løftet/aftalen, skal han uden ugrundet ophold give løftemodtager besked om, at han er blevet truet til at afgive løftet. Gør løftegiver ikke det, bliver han bundet af sit løfte og aftalen er bindende, jf. AFTL § 28, stk. 2.

Aftalers ugyldighed Umyndighed Personer under 18 år: HR: Kan ikke indgå retshandler eller råde over deres formue, fx købe på kredit, sælge sine ting, pantsætte sine ting – aftale vil være ugyldig, uanset om løftemodtager var i god tro. U: Værgemålslov § 42 – der kan indgås gyldige aftaler med umyndige, hvis der er tale om: 1. Selverhvervelsesreglen (kontantreglen) 2. Pengereglen

Aftalers ugyldighed Umyndighed Selverhvervelsesreglen: Personer over 15 år kan råde over deres egne penge som de selv har tjent, eller fået ved arv/gave, og hvad værgen har givet dem. !!NB – kun kontantkøb (ej kreditaftaler) Pengereglen: En aftale med en umyndig, fx en 8-årig, er gyldig, hvis pengereglen er opfyldt: Pengene modtages kontant til fuld betaling, dvs. ej kreditkøb Der er sammenhæng mellem varens art, den umyndiges alder og beløbets størrelse. Sælgers gode tro er afgørende. Er sælger i tvivl, skal han bede om værgens samtykke, jf. VML § 44.

Aftalers ugyldighed Umyndighed Situation: Aftale med mindreårig indgås i god tro, men aftalen rammes af ugyldighed. Hver part skal tilbagelevere hvad de hver især har modtaget. Hvis det er muligt. Kan den umyndige ikke tilbagelevere, og der er tale om en genstand, som har været den umyndige til nytte, fx cykel eller computer, kan den umyndige risikere at skulle betale erstatning til løftemodtager efter nyttereglen, jf. VML § 45. Har den umyndige fremvist falsk ID ved aftalens idngåelse, skal den umyndige erstatte løftemodtagers tab, uden hensyn til nyttereglen. Derudover gælder de almindelige erstatningsretlige regler (se kap. 6)

Aftalers ugyldighed Værgemål og fornuftsmangel Personer over 18 år kan komme under værgemål/umyndig- gøres, fx pga. svær demens, sindssygdom, psykisk handicap mv. Ude af stand til at varetage deres økonomiske anliggender, og hvor der er en risiko for forringelse eller økonomisk udnyttelse. Loven taler om ”Manglende evne til at handle fornuftsmæs- sigt” Der beskikkes en værge, som får ansvaret for økonomien. Aftaler indgået med voksne under værgemål er ugyldige, jf. VML § 46, uanset om løftemodtager var i god tro.

Aftalers ugyldighed 2.2 De svage ugyldighedsgrunde (se fig. 3.13) Simpel tvang, AFTL § 29 Svig, AFTL § 30 Udnyttelse, AFTL § 31 Fejlskrift/anden fejltagelse, AFTL § 32, stk. 1

Aftalers ugyldighed Simpel tvang, AFTL § 29 Anden tvang en voldelig tvang: Kompulsiv tvang/psykisk tvang, fx trusler om boykot, skandalisering og afpresning Løfter der er motiveret af simpel tvang er ikke bindende for løftegiver, hvis løftemodtager selv har udøvet tvangen. Hvis løftet er motiveret simpel tvang udøvet af tredjemand, er løftegiver ikke bundet af sit løfte, hvis løftemodtager indså eller burde have indset at løftet blev afgivet som følge af simpel tvang. Hvis løftemodtager derimod var i god tro, dvs. ikke indså eller burde have indset at løftet blev afgivet som følge af tredjemands simple tvang, er løftegiver bundet af sit løfte.

Aftalers ugyldighed Svig, AFTL § 30 Svig: Fejlinformation, urigtige oplysninger og fortielser, der bruges eller tilbageholdes, for at få en aftale i hus. Situation: Sælger af en bil påstår urigtigt, at bilen har været ejet af kronprinsen, og på den baggrund meddeler køber, at han vil købe bilen, trods den høje købesum. Løftet om køb af bilen kan erklæres ugyldigt, hvis modtageren af løftet Bilsælgeren) var i ond tro. Løftet er så ikke bindende for bilkøberen. Bilsælgeren er i ond tro, hvis: Hvis han vidste eller burde vide om et forhold og alligevel vælger imod bedrevidende, at bruge urigtige oplysninger eller fortie sandheden, for at få en aftale i hus

Aftalers ugyldighed Svig, AFTL § 30 Svig udøvet af tredjemand Situation: Søren (tredjemand) har sin bil til salg hos Børge Bilsælger. Søren møder en interesseret køber på Børges parkeringsplads, og fortæller at bilen har været kronprinsens. På den baggrund bliver bilen solgt med det samme. Børge Bilsælger (løftemodtager) er i god tro, idet han intet ved om Sørens fejlinformation. Aftalen mellem bilkøberen og Børge Bilsælger er bindende.

Aftalers ugyldighed Udnyttelse, AFTL § 31 Situation: Bent låner Anders penge og Bent kræver urimeligt høje renter (åger-renter). Bent er vidende om at A er i økonomiske vanskelig- heder, og ikke kan låne penge andre steder. Når Bent i aftaleøjemed udnytter viden om Anders´ vanskeligheder, eller manglende viden/indsigt mv., er der tal om udnyttelse. Bent er i ond tro og aftalen er ugyldig.

Aftalers ugyldighed Fejlskrift/anden fejltagelse, AFTL § 32, stk. 1 Fejlskrift: Fx en skrivelse får et andet indhold end tilsigtet. Løftet i skrivelsen er ikke bindende for løftegiver, hvis løftemodtager indså eller burde have indset, at der var tale om en fejl, idet løftemodtager så ville være i ond tro. Modsætningsvis: Hvis løftemodtager ikke indså eller burde have kunnet indse, at det var en fejl, er løftemodtager i god tro og aftalen er gyldig.

Aftalers ugyldighed God og ond tro God tro Løftemodtager(LM) havde ikke viden om ugyldighedsgrunden. Løftemodtager vidste ikke eller burde have vidst, at løftet fra løftegiver(LG) var mangelfuldt, fx afgivet pga. ulovlig tvang eller at løftegiver var umyndig Ond tro Løftemodtager havde en viden om ugyldighedsgrunden. Løftemodtager indså eller burde have indset, at løftet fra løftegiver var mangelfuldt, fx afgivet pga. ulovlig tvang eller at løftegiver var umyndig

Aftalers ugyldighed God og ond tro Stærke ugyldighedsgrunde: LM er i ond tro = LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig LM er i god tro = LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig) Svage ugyldighedsgrunde: LM er i ond tro = LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig LM er i god tro = LG er bundet af løftet (aftalen fortsat bindende)

Aftalers ugyldighed 2.3 Urimelige aftaler Indholdsmangler - Hvis aftalen har fået et urimeligt indhold, kan den tilsidesættes helt eller delvist AFTL § 33: I strid med almindelig hæderlighed Generalklausulen, AFTL § 36: Aftalen kan tilsidesættes helt eller delvis, hvis det ville være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. I vurderingen indgår: Forholdene ved aftalens indgåelse Aftalens indhold og Senere indtrufne omstændigheder

Aftalers ugyldighed 2.4 Bristende forudsætninger Et løfte kan afgives på baggrund af nogle forudsætninger, som ikke nødvendigvis er diskuteret eller udtrykt klart mellem parterne i en aftale. Hvis forudsætningen ikke holder, taler man om bristende, svigtende eller urigtige forudsætninger, hvilket i nogle tilfælde kan medføre at aftalen ophæves. Ophævelse kræver at 3 betingelser skal være opfyldt: 1.Forudsætningen skal have været væsentlig for løftegiver. 2.Forudsætningen skal være kendt for løftemodtager. 3.Forudsætningen skal være relevant og rimelig efter forholdene og i forhold til løftemodtagers risiko og byrde, hvis forudsætningen svigter.

Aftalers ugyldighed 2.5 Retsvirkning af ugyldig aftale En ugyldig aftale – Parterne er ikke forpligtet af det løfte de har afgivet og aftalen ophæves. Tilbagelevere allerede udvekslede ydelser (penge/varer) Evt. erstatning til den part, der har handlet i tillid til aftalen, og ved ophævelsen lider et økonomisk tab. – Negativ kontraktsinteresse: Erstatningskrav, hvor man i økonomisk henseende stilles som om aftalen slet ikke var indgået – tilbage til status quo

3. Aftalens omfang og fortolkning Standardkontrakter/vilkår Standardvilkår ses eksempelvis i fortrykt lejekontrakt, salgsaftale for biler, lånedokumenter, forsikringsaftaler. HR: Standardvilkår trykt på eller vedlagt kontrakten, anses for vedtaget ved kundens underskrift. Betingelse: Standardvilkårene skal være påtrykt eller vedhæftet kontrakten. Vilkår der eftersendes efter underskrift gælder ikke, da vilkårene så ikke er gensidigt vedtaget. U: Et standardvilkår kan tilsidesættes, hvis det vurderes som urimeligt for kunden (aftalelovens § 36 og § 38 a-d)

3. Aftalens omfang og fortolkning Salgs- og leveringsbetingelser skal præsenteres for kunden inden eller i forbindelse med aftalens indgåelse. Fremsendelse sammen med faktura anses ikke for vedtaget Usædvanlige vilkår skal fremhæves i en kontrakt, hvis de skal anses for vedtaget – må ikke gemmes blandt ”de små bogstaver.” Risiko for tilsidesættelse, jf. AFTL § 36. Forbrugeraftaler – Den erhvervsdrivende, som indgår aftaler med forbrugere, skal lave aftaler på en klar og forståelig måde, jf. AFTL § 38b, stk. 2.

3. Aftalens omfang og fortolkning Fortolkningsprincipper: Ved tvivl om indholdet af en aftale (se fig. 3.17): Koncipistreglen: Aftalen fortolkes til skade for ham, som har udarbejdet aftalen. Minimumsreglen: Aftalen fortolkes til fordel for løftegiver. Prioritetsreglen: Aftalen fortolkes til fordel for det specielle vilkår frem for det generelle. Gyldighedsreglen: Aftalen fortolkes med henblik på at opnå en gyldig aftale, som vil kunne gennemføres. Rimelighedsreglen: Aftalen fortolkes i overensstemmelse med hvad der er rimeligt og hensigtsmæssigt.

4. International aftaleindgåelse CISG: Convention og International Sales of Goods Act CISG: International købelov (handelskøb og løsørekøb) CISG er ratificeret(tiltrådt) af 76 lande, der samlet set repræsenterer henved 2/3 af den globale omsætning (se fig. 8.1) Nabolandsforbehold, CISG art. 94 CISG gælder ikke mellem parter som begge har forretningssted i Norden (Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island) CISG del II (Artikel 14-24) handler om aftaleindgåelse mellem parter, som har deres forretningssteder i forskellige stater. Artikel 92-forbehold: CISG giver de ratificerende stater adgang til at bruge national lovgivning i sager om aftaleret, aftalereglerne i CISG del II

4. International aftaleindgåelse CISG: Convention og International Sales of Goods Act Danmark har taget et artikel 92-forbehold og har derfor ikke ratificeret del II – Del II er ikke en del af dansk aftaleret. I en konflikt/uenighed om aftaleret, fx mellem et dansk og et tysk firma, betyder det: – Sagen skal afgøres efter den danske aftalelov §§ 1-9, hvis de internationale lovvalgsregler peger på, at det er dansk ret som skal anvendes ved sagens afgørelse (se kap. 2, afsnit 2 om lovvalg - hvilket lands lov skal anvendes?) – Hvis de internationale lovvalgsregler i stedet peger på, at det er tysk aftaleret og tysk lovgivning der skal anvendes ved sagens afgørelse, vil det være reglerne i CISG del II, fordi Tyskland har ratificeret hele CISG, herunder del II, som en del af deres nationale lovgivning.

4. International aftaleindgåelse CISG: Convention og International Sales of Goods Act CISG: International købelov (handelskøb og løsørekøb) CISG del II (Artikel 14-24) handler om aftaleindgåelse mellem parter, som har deres forretningssteder i forskellige stater. Danmark har ikke ratificeret del II – I en konflikt/uenighed om aftaleret, fx med et tysk firma, betyder det: – Den danske aftalelov §§ 1-9 anvendes, hvis de internationale lovvalgsregler peger på, at det er dansk ret som skal anvendes ved sagens afgørelse (se kap. 2, afsnit 2 om lovvalg - hvilket lands lov skal anvendes?) – Hvis de internationale lovvalgsregler i stedet peger på, at det er tysk aftaleret der skal anvendes ved sagens afgørelse, vil det være reglerne i CISG del II, fordi Tyskland har ratificeret hele CISG, som en del af deres nationale lovgivning.

4. International aftaleindgåelse (se fig. 3.18) CISG: Convention og International Sales of Goods Act Tilbud er bindende for løftegiver, når tilbuddet er kommet frem Tilbagekaldelse af tilbud: Der sondre mellem genkaldelige og uigenkaldelige tilbud. – Genkaldelige tilbud er tilbud uden acceptfrist – Uigenkaldelige tilbud er tilbud med acceptfrist Genkaldelige tilbud kan tilbagekaldes helt frem til det tidspunkt tilbudsmodtager sender sin accept Uigenkaldelige tilbud skal tilbagekaldes hvis tilbagekaldelsen kommer frem senest samtidig med at tilbud kommer frem.

4. International aftaleindgåelse (se fig. 3.18) CISG: Convention og International Sales of Goods Act Afslag på tilbud får virkning når afslaget er kommet frem til tilbudsgiver. Aftale er indgået når accepten er kommet frem til tilbudsgiver. En accept er rettidig, hvis den kommer frem inden acceptfristens udløb – hvis ingen frist, da inden rimelig tid. Tilbagekaldelse af accept skal komme frem senest samtidig med accepten. En uoverensstemmende accept betragtes som et afslag på det oprindelige tilbud og et nyt tilbud/modbud fra tilbudsmodtager.