Angst hos skolebørn MØNSTERGENKENDELSE OG HANDLEMULIGHEDER Angst hos skolebørn Mønstergenkendelse og handlemuligheder

Hvad er angst? Angsten har mange navne – sorg, bekymring, skælven, ængstelse, skræk, frygt, medfølelse, generthed, ængstelighed, nervøsitet, forsigtighed……. Noget er FARLIGT – noget DÅRLIGT VIL SKE Der er en overfokusering på mulige trusler Tvetydige situationer tolkes som truende, overestimering af reel fare i omverden Nedsat tro på egen kompetence og evner til at kunne mestre situationen Mere påvirkede af følelser, sværere ved at acceptere og regulere følelser (vælger ofte regulering her og nu på bekostning af effekt over tid.

Angst er hvermandseje Angst er en livsnødvendig følelse – den sikrer vores overlevelse (evolutionært / biologisk) ved at aktivere kamp / flugt reaktioner. Angst er en normal følelse – den får os til at tænke over hvordan vi lever vores liv (eksistentielt) Angst er en positiv følelse, når den bidrager til at vi skærper vores opmærksomhed og ydeevne – angsten motiverer os til at gøre vores bedste.

AlderPrimær kilde til frygtAngstens udtryk 0-6 mdr.Intens motorisk stimulering Høje lyde Miste kropslig støtte 6-12 mdr.Fremmede Seperation 2-4 årFantasi figurer Mørke Tyveknægte Separationsangst Selektiv mutisme 5-7 årNaturkatastrofer Dyr At komme til skade (selv / forældre) Specifik fobi Separations angst 8-11 årPræstation Krminalitet Generaliseret angst Tidligere angst årAfvisning fra jævnaldrendeSocial fobi Panikangst Generaliseret angst

Hvornår bliver angst et problem? Når vores angst ikke er hensigtsmæssig – når vi får aktiveret kamp/ flugt reaktioner i situationer hvor den ikke er passende Når angsten har en indgribende og begrænsende betydning i hverdagen Når angsten opleves lettere, oftere og mere intenst end hos andre børn. Børnene der oplever angsten er altså ikke anderledes eller skøre Angst nedsætter læring Nedsat social funktion

Angstens tre delelementer Angsten består af tre delelementer – en fysisk, kognitiv og adfærdsmæssig komponent. Altså vores tanker, følelser og handlinger hænger sammen når vi oplever angst.

Angstens tre delelementer Hunden er sød Glæde / behag Gå hen til den / kæle for den

ANGSTENS TRE DELELEMENTER Åhh nej en hund. Måske vil den bide mig Uro / ubehag Undviger hunden / løber sin vej

Hos børn med angst arbejder man med det kognitive niveau og adfærdsniveauet - vi skal lære børnene at tænke på en anden måde (mere realistisk) - vi skal arbejde med deres adfærd (eks. gennem eksponering eller begrænsning af bekymring). Derved kan vi bryde de selvforstærkende negative cirkler som angsten skaber.

Adfærd hos børn med angst Undgåelsesadfærd – barnet vil gøre alt for at undgå at være i nærheden af det der gør det bange Sikkerhedsadfærd - sværere at identificere. Betyder ofte at børnene får lov til at bestemme alt for meget. Flugt / kamp reaktioner – fysiologiske symptomer (mavepine, hovedpine), vrede, irritation, klyngende adfærd, skolefravær, opkast, kontrollerende adfærd mm.

Adfærd hos forældre til børn med angst Understøtter undgåelsesadfærd (ex. skærmning) Understøtter sikkerhedsadfærd (ex. mobiltlf., sidde på værelset) Tendens til overinvolvering – kan have svært ved at lade barnet klare ting på egen hånd Ser måske deres barn som mere sårbart end andre børn

Adfærd hos lærere og pædagoger til børn med angst Understøtter undgåelsesadfærd (ex. skærmning, ringe efter forældre) Understøtter sikkerhedsadfærd (ex. særregler – eks. sidde ved siden af læreren, holde i hånd) Irritation overfor barnet Irritation overfor forældre Presser på

Hvorfor fokus på forældre adfærd? Der er en medlæring! Barnet får en oplevelse af - at det er nødvendigt at blive beskyttet - at der er en reel grund til at være bange - at det ikke er i stand til at klare sig selv

Årsager til angst Genetisk (forklarer % af al angst) Modelindlæring? (andre menneskers reaktion) Traumatiske oplevelser?

Cool kids programmet Manualbaseret angsthåndteringsprogram Baseret på kognitiv terapi Forældre og barn deltager sammen 10 mødegange

Redskaber i arbejdet med angsthåndtering 1.Detektivtænkning / realistisk tænkning 2.Problemløsning 3.Teknikker til at bryde negative mønstre (eks. beroligelse, selvkontrol hos forældre, mærke konsekvens af egen adfærd) 4.At skelne mellem ængstelig adfærd og trodsig adfærd (undgåelse til hver en tid eller nu og her) 5.Eksponering / trappestiger 6.Fokus på at træne sociale færdigheder og selvsikker adfærd

1. eksempel på et redskab som børnene lærer i cool kids programmet: detektivtænkning

Tanker, følelser og handlinger Vores følelser er et produkt / et direkte resultat af vores tanker. Når vores tanker ændrer sig ændrer vores følelser sig også Mange tanker er automatiske og dybt indlejrede i os – det kræver hårdt arbejde og øvelse at blive bevidst om hvad det egentligt er vi tænker og som ligger bag vores følelser. Når vi er stressede, kede af det mm. kommer vi lettere til at lave ”tankefejl” / gå i en ”tankefælde”

Tankefejl 1) Overvurdere sandsynligheden for at noget ubehageligt vil ske (ulykker eller lign.) 2) Overvurdere omfanget af konsekvenserne, hvis det ubehagelige skulle ske (katastrofer)

Realistisk tænkning Ideen er at erstatte de typiske tankefejl med realistisk tænkning Tanker er noget vi kan rokke ved Tanker er noget vi ikke bare skal tage for givet

Hvordan man finder tankefejl og arbejder med realistisk tænkning Handler om at stille spørgsmål som gør at vi får øje på tanken der ligger bag ved og udløser vores følelse / bekymring og stille spørgsmål som udfordrer tanken og hjælper med at finde mere realistiske alternativer

Fang tankerne.. Opdage at der ligger en tanke bag følelsen af bekymring /ubehag Hvad får mig til at føle sådan? Hvorfor er jeg bekymret? Hvad tror jeg der vil ske? Hvad er der ved netop denne situation som bekymrer mig?

Udfordre tankerne Led efter beviser for tanken og vurder disse beviser Hvorfor mener jeg at… Er det sket før… Har jeg oplevet at det er sket for andre.. Er der noget i situationen der kunne pege i en anden retning.. Kunne der være andre grunde.. Hvad er det værste der kunne ske? Kunne der også ske noget andet? Hvilken alternativ tanke kunne du også have lige nu?

Børnenes detektivtænkning 1.Beskriv situationen eller aktivitet som vækker bekymring 2.Identificer tanken bag følelsen 3.Led efter beviser / modbeviser 4.Alternativer – hvad kunne der ske i stedet for? 5.Find frem til en realistisk tanke

Eksempler Manden kommer ikke hjem til tiden.. Sidde i en bilkø på vej til arbejde…

2. eksempel på et redskab som børnene lærer i cool kids programmet

Problemløsning 1) Opsummér hvad barnet har sagt (sikre at I ved hvad det handler om) 2) Opsummér barnets muligheder: fortsætte med at have det dårligt eller gøre noget for at mindske angsten. 3) Bed barnet om at finde på mulige løsninger til at reducere angsten. Det er vigtigt ikke at overtage handlingen. Brug detektivtænkning som redskab her. 4)Gennemgå hver enkelt ide eller strategi – hvad vil løsningerne / konsekvenserne være hvis I forfølger de forskellige strategier?

5) Hjælp barnet med at vælge den strategi som har størst sandsynlighed for at give et positivt resultat og mindst sandsynlighed for et negativt resultat (vurder nytteværdien på en skala fra 1- 10) 6) Evaluér – hvad var godt, hvad var svært. Hvad lærte jeg?

3. eksempel på en færdighed som børnene opnår i cool kids programmet

Selvsikker adfærd God øjenkontakt God holdning Tydelig stemme Udtrykke sig høfligt Forholde sig roligt Virke selvsikker Opføre sig passende