Hjerteforeningen – Strib – 10. april 2015

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Advertisements

Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Arbejdsdeling mellem kommuner og region på psykiatriområdet
Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
Sundhedsaftalen fra ord til handling
Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret indsats til børn med cerebral parese - organiseret i et samarbejde mellem Kolding Kommune,
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Brændpunkter i fremtidens lokale idrætspolitik IDAN 20. april 2006.
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Kommunernes nye sundhedsopgaver og GIS
Forventninger til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - mission og vision ved Driftschef, Else Ammitzbøll Den 6. marts
Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap
Mission - Vision – Strategi Udkast for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Centerledelsen - Herning 6. marts 2007.
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Proces for sundhedsaftaler med 19 kommuner
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Status for sundhedsaftalerne og et kig fremad på 2. generations sundhedsaftaler – Et regionalt perspektiv Christian Blaase Johansen, enheden for kommunesamarbejde.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
HVOR LANGT ER KOMMUNERNE KOMMET I FOREBYGGELSEN OG EVT. BEHOV FOR STRUKTURELLE ÆNDRINGER I F.M. OPRETTELSEN OG DRIFTEN AF KOMMUNALE SUNDHEDSCENTRE Ane.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
1 Resultater og perspektiver – Samordningsudvalg Syd
Patienten i centrum for den bedste europæiske behandling Morten Freil Direktør
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
af den ældre medicinske patient
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Ledelse og patientforløb Vicedirektør Bente Ourø Rørth Konference 6
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Hvor skal vi sammen bringe DKT hen? Hvem er vi? Hvordan er dette oplæg struktureret? - Hvilke uløste tandplejeproblemer er der? - Visioner og senarier?
Sygehus perspektiv Afgiftning og motivation af misbrugere.
Indhold, indsatser, implementering
Behandling og pleje Formål: at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Skærpelse af aftalen om arbejdsdelingen på forebyggelsesområdet Mere fokus på børne- og svangre området Aftaler om fællesinformation og rådgivning Fokusområder.
UNIK 16. maj 2011 Shared care-platform for kronisk syge Chefkonsulent Tove Lehrmann, Region Syddanmark.
KL´s visioner for kroniske patienter
Fremtidens rehabilitering i kommunerne Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats med det formål at give borgere,
Ringkøbing-Skjern kommune
3 g sundhedsaftaler Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Ældre- og Handicapforvaltningen Seminar for tillidsrepræsentanter og Kredsbestyrelse i DSR Kreds Nordjylland Mandag den 3. juni 2013 Sundhedsaftaler i.
Region Midtjyllandwww.regionmidtjylland. dk Sundhedsaftalerne Indholdet i de bilaterale aftaler. v/kontorchef Jens Bejer Damgaard.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Sundhedsområdet.
Fremtidens Børnesundhed Strategisk møde 19. november 2012Fremtidens Børnesundhed1.
Velkommen til topmøde for ledere og mellemledere i Ældreområdet 18. og 19. Marts 2015 Ved ældrechef Lilian Jørgensen.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Informationsmøde om Sundhedscenter Haderslev, den 27. maj 2013 Velkommen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 27. Maj 2009 Fremtidens kommunale indsatser for ældre medicinske patienter Direktør Anne.
Det Tværgående Gravidsamarbejde ved Inge Olga Ibsen, Overlæge og leder af Familieambulatorierne, Region Syddanmark og Region Hovedstaden Carina Blomholt,
Sundhedsaftalernes betydning for bedre sektorovergange Det sammenhængende sundhedsvæsen – set fra regionernes perspektiv Kontorchef Janet.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Genoptræningsforløbs- beskrivelser - samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen Asger Kudahl - Odense Kommune 2. juni 2009.
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/Lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse.
Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse
Tandlægernes rolle i det nære sundhedsvæsen
Rehabilitering og hjemmehjælp
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Sundhedsaftale
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Tværgående samarbejde –
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Baggrundsinformation
Ældre i et sundhedsvæsen - set fra almen praksis
Præsentationens transcript:

Hjerteforeningen – Strib – 10. april 2015 Hjerteforeningen i offentlige Sundhedshuse De kommunale sundhedshuse, deres opgaver og muligheder for fremtiden Nye mulige samarbejdsformer mellem kommunen og Hjerteforeningen Konkrete muligheder for anvendelsen af de fysiske faciliteter i sundhedshuset Hjerteforeningens i offentlige Sundhedshuse På dette modul kan du få viden om de kommunale sundhedshuse, deres opgaver og muligheder for fremtiden. Samtidig vil du få inspiration til nye mulige samarbejdsformer mellem kommunen og Hjerteforeningen, og en orientering om de konkrete muligheder for anvendelsen af de fysiske faciliteter i sundhedshuset.

Ny fælles sundhedslov fra 2007 Formålet er at fremme befolkningens sundhed samt forebygge og behandle sygdom, lidelser og funktionsbegrænsning for den enkelte En lov – medvirker til at skabe sammenhæng mellem kommune og region Kommunerne fik i 2007 en styrket rolle på sundhedsområdet Kommunerne skal medfinansiere 20% Forudsætningerne er tilstede for at kunne skabe et borgernært og proaktivt sundhedsvæsen De næste slides: forklaring – BAGGRUND FOR de nye opgaver/ og dermed behovet for sundhedscentre/sundhedshuse.

Nye kommunale sundhedsopgaver med kommunalreformen 2007 Forebyggelse og sundhedsfremme Borgerrettet forebyggelse og patientrettet forebyggelse uden for sygehusene Genoptræning efter indlæggelse Transport til ambulant genoptræning Lægelig behandling af narkotikamisbrug (substitutionsbehandling) Behandling af alkoholmisbrug Tandplejetilbud til sindslidende og psykisk udviklingshæmmede

Sundhedsloven – nyt indhold Forebyggelse og sundhedsfremme §119: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.2: Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Genoptræning §140: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning.

Sundhedsaftaler mellem Region og kommuner Version 3 Indsatser Forebyggelse Genoptræning og rehabilitering Behandling og pleje Specifikke målgrupper Gravide og nyfødte Børn og unge Mennesker med senhjerneskade Mennesker med kronisk sygdom Psykiatriske patienter med somatiske lidelser Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse Mennesker med demens Den ældre medicinske patient Mennesker med behov for kræftrehabilitering og palliation

Behov for lokaler Behovet for lokaler øges fra 2007 og i årene frem pga. flere og flere opgaver fra sygehusene. Der er behov for lokaler til: genoptræning patientskoler nyt og mere personale

Sundhedshuse/sundhedscentre – hvorfor? Bidrage til implementering af et integreret og sammenhængende sundhedsvæsen Kræver høj grad af koordination, informationsudveksling og kommunikation mellem de 3 parter (sygehuse, praktiserende læger og det kommunale sundhedsvæsen) Bidrage til højtkvalificerede tilbud i nærområdet Skabe en indgang til det kommunale sundhedsvæsen med nemme, tilgængelige sundhedstilbud.

Indhold i sundhedscentre Forskel på indholdet og opbygningen af de forskellige sundhedscentre Helt kommunale, eller samarbejde med regionen og/ eller med praktiserende læger Fælles for de fleste sundhedscentre: forebyggelse og genoptræning indgår Mange sundhedscentre – er ramme om de kommunale sundhedstilbud NU fortælle om Sundhedscenter Kolding, som et konkret eks.

Sundhedscenter Kolding

Fremtidens sundhedscenter ”En indgang” Mere sammenhængende indsats Placering på Kolding Sygehus’ matrikel Samarbejde og samorden med sygehuset

Visionen Give borgerne en indgang til det kommunale sundhedsvæsen Give borgerne sammenhængende sundhedsydelser Være ramme for nemme, kendte og tilgængelige sundhedsydelser Være udgangspunkt for at visionen ”Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune” realiseres, så folkesundheden øges Være videnscenter for folkesundhed Være ramme for at et bæredygtigt miljø samtidig er et sundt miljø Medvirke til en samlet økonomisk gevinst

Sundhedscentrets indhold – etape 1 (I) Ca. 3500 m2 Sundhedsplejen Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse Borgerrettet og patientrettet forebyggelse Afdeling for Træning og Rehabilitering Genoptræning efter sundhedsloven Vedligeholdende træning efter serviceloven Patientforeninger Fælles sekretariat + reception Enhed for sundhedskoordinering

Sundhedscenter indhold – etape 1 (II) Fleksibilitet, imødekommenhed, ”helende arkitektur” og design som grundlæggende principper. Et åbent torv og multisal En bemandet reception – også med selvbetjening Patientkontor til patientforeninger 7 samtalerum 1 vejerum 4 konsultationsrum med pusleborde Møderum, holdrum og undervisningsrum Undervisningskøkken og modtagekøkken 5 træningssale Arbejdspladser til personale og studerende Kælder + opladning af el-cykler

Sundhedscentrets indhold – etape 2 Ca. 4500 m2 Døgnpladser til rehabilitering og akutstuer Tandklinik: tandregulering – specialtandpleje og tandkirurgi 3 træningssale Ergoterapi Sundhedsordning for Kolding Kommunes medarbejdere m.m. Forslag

Tilbud i Sundhedscentret Sundhedsplejekonsultationer Familiekurser til førstegangsforældre Depressionsgrupper Patientskoler: diabetes, osteoporose, slidgigt i knæ, KOL Klar til operation Rygestop Træning og genoptræning efter skader eller funktionsnedsættelser Kræftrehabilitering, hjerterehabilitering og smertehåndtering Behandling/rådgivning for overvægt – børn og voksne Rådgivning fra patientforeninger Undervisning af skoleklasser Foredrag

Ny løsning udviklet til kortlæser, sms og overblik Systemet tjekker om aftale findes KMD Care Novax Concierge Borger ankommer til sundhedscenter Via sygesikringskort eller indtastning af cprnr, tjekker borgeren ind Sundhedscenter Findes aftale Ja Skriv meddelelse til borger Sekretær kan tjekke borgeren ind Nej Henvis borger til sekretær funktionen Sekretær kigger i aftalerne. De næste 3 ugers aftaler fra KMD og Novax findes her . Medarbejder får besked på smartphone eller PC Send besked til medarbejder

Borgernes brug af sygehuset 80% af Kolding Kommunes borgere er på Sygehus Lillebælt Antal indlæggelser i 2013 17.000 Ambulante besøg i 2013 214.000. Fællesmængde af borgere mellem sundhedscenter og sygehus Ca. 3000 til genoptræning Ca. 1000 nyfødte Ca. 150 børn i overvægtstiltag Ca. 550 borgere i patientskoler Ca. 200 i Kræftrehabilitering Ca. 200 rygestop Sundhedscenter Sygehus

Ændringen til akutsygehus Ca. 80% af Kolding Kommunes borgere vil sikkert også fremover blive dækket af sygehuset Ikke tilført nye specialer som vil kunne trække yderligere patientaktivitet hjem fra universitetssygehusene Forskydning internt i Sygehus Lillebælt Neurologisk Afdeling flytter til Kolding 2016 og Øre-næse-hals i 2018 Ambulant aktivitet i Vejle – primært kræftpatienter

Nuværende samarbejde med Kolding Sygehus – Sundhedscentret etape 1 Genoptræning - § 140 Sundhedsplejen Familieiværksætterne Overvægt Patientskoler/rehabilitering Diabetesskole Hjerterehabilitering Smertehåndtering Rygestop Alkohol: Sygehuset skal screene og henvise Multisti

Kommunale ønsker og forslag til øget samarbejde Udvikle områder hvor der er tydelige samdriftsfordele: fx mulitisyge og børneområdet ”Eksperimentere” med de organisatoriske strukturer og udvikle integrerede samarbejdsmodeller Fælles skolebænk – mere af det Fx medvirke i morgenkonferencer Fælles projekt: Finde frem til den 1% af borgerne, som anvender 30% af sundhedsvæsnets midler Specialepanel i Sundhedscentret med deltagelse også fra sygehuset Akkreditering og Utilsigtede hændelser Øget samarbejde specifik med FAM (ca. 65-75% vil blive udskrevet direkte fra FAM inden for 48 timer) Arbejde sammen om lighedsproblematikken Fælles forskning

Hjerteforeningen og Sundhedscentret Lokalefællesskab, kan give mulighed for Borgere, der har været til kommunal hjerterehabilitering får lettere ved at indgå i Hjerteforeningens patientklubber, motionsklubber mm. Efter den daglige træning – mulighed for at netværke – ”3. halvleg” Udslusning fra den kommunale hjerterehabilitering Gensidig inspiration mellem sundhedscenter og frivillig indsatsen Lokalefællesskab med øvrige patientforeninger Fælles foredrag for borgere Fælles kompetenceudvikling: Måske medvirke til fælles fokus på patientgruppen, både fra sygehus, almen praksis, kommune og patientforening. FÆLLES FOKUS OBS: Når en kommune vil opføre et sundhedscenter – bank på døren for at være med. nemmere kendskab til pt foreningernes tilbud, og kommer i kontakt med pt foreningerne på en nem måde – noget der ellers kan kræve overvindelse – at ringe op og at møde frem. Nu er de der bare og man kan snakke med dem. skelne mellem hvad rådgivningscenteret bidrager med og hvad de frivillige bidrager med, evt. oplæg til diskussion om hvad borgerne oplever som den afgørende fællesnævner – indledningsvist er det nok det specifikke omkring hjerte/operation – på sigt er det nok andre parametre som køn, alder, uddannelse m.m.

Koncepter fra vores designproces

Film om Sundhedscenter Kolding https://www.youtube.com/watch?v=VwjJhYhwy74