MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 OVERORDNEDE TILGANGE TIL MEDIER 13/2-2004

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 TILGANGE 13/ Mediehistorie 2.Modtagerstudier 3.Effektstudier (herunder ’medium theory’) 4.Indholds- og tekstanalyse 5.Kvantitative kortlægninger

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 HISTORISK SET 13/ Kanyleteori Mass society-teori Uses and gratification Ideologikritik Modtagerstudier Kritisk teori/offentlighedsteori Medium theory

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 KANYLETEORI 13/ Direkte relation mellem medieindhold og påvirkning Inspireret af behaviorismen Videreføres i den såkaldte effektforskning; ofte laboratoriebaseret (kvantitativ)

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 MASS SOCIETY-TEORI 13/ Massen som socialt fænomen truer individualitet og kunst Delvist anti-moderne teoridannelse Bekymring blandt andet inspireret af fascismens massebevægelser F.eks. Ortega Y Gasset, Dwight McDonald, Adorno og Horkheimer Ortega y Gasset

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 USES AND GRATIFICATION 13/ Folk bruger medierne til at tilfredsstille behov Indledtes i 1940erne, revival i 1970erne og 1980erne Spørgeskemaer ofte anvendt (stillede ofte forskningsspørgsmål) Udspringer af funktionalisme (sociale strukturer er institutioner der er opstået for at opfylde sociale behov).

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 IDEOLOGIKRITIK 13/ Mediernes indhold afspejler ideologisk dominans Inspireret af marxisme Bastante antagelser om modtagernes meningsdannelse

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 MODTAGERSTUDIER 13/ Modtager udfører aktiv betydningsdannelse Betydningsdannelse afhænger af modtagers kontekst, personlighed, afkodning Primært kvalitative metoder; interview og etnografiske metoder Inspiration: Semiotik, etnografi mv. F.eks. Making Sense of the News. Aarhus, Denmark: Aarhus University Press (1986)

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 GRUPPEØVELSE 13/ Giv bud på en tilgang til Krøniken inspireret af hver af de 5 tilgange (kanyleteori, mass society, uses & gratification, ideologikritik, modtagerstudier) Varighed: 10 minutter

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 METODISKE TILGANGE 13/ De nævnte teoridannelser adskiller sig bl.a. ved deres metodiske tilgange. Overordnet opdeling: Kvantitative og kvalitative metoder Overvej 2 og 2: Hvad er relationen mellem disse metodekomplekser? Overvej styrker og svagheder.

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 METODISKE TILGANGE 13/ Kvantitative metoderKvalitative metoder TilgangeSurveys, kontrollerede eksperimenter, indholdsanalyse Interview, observation, diskursanalyse KarakteristikaSiger lidt om megetSiger meget om lidt Søger at afdække Tendenser, kvantitative sammenhænge Ukendte faktorer, betydningsdannelse, respondenters opfattelse (verdensbillede etc.) FordeleNemt at behandle data, klare regler Kan opdage uventet data, kan afdække ikke- kvantificérbare sammenhænge

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 VIDENSKABSTEORI 13/ Hvilke kriterier kan vi opstille for god videnskab? Er det ene metodekompleks mere videnskabeligt end det andet? Validitet: Måler vi det vi siger vi måler? Reliabilitet: Er resultatet blevet gentaget? Eller kan forsøget i princippet gentages? Falsificérbarhed: Er det klart hvilket empirisk fænomen el. lign. der ville modbevise teorien

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 TORONTOSKOLEN 13/ Arbejdede med ‘medium theory’ Undersøgte hvordan kommunikationsteknologier påvirkede kultur og sociale institutioner Underforstået: Det er formen der er vigtig. Medier er ikke neutrale i deres konsekvenser.

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 TORONTOSKOLEN 13/ Harold Innis En civilisations dominerende kommunikationsteknologi forklarer civilisationens form og muligheder Ethvert medie har en ’bias’ Hovedværker: Empire and Communications (1950) og The Bias of Communication (1951)

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 TORONTOSKOLEN 13/ Marshall McLuhan 3 overordnede opfindelser: Det fonetiske alfabet, trykpressen, elektriske medier De gamle grækeres historie ligner vores, bare omvendt ”The medium is the message”, det er formen der har betydning Varme og kolde medier

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 TORONTOSKOLEN 13/ Walter Ong Teori om hvordan menneskets bevidsthed blev forandret da skriften blev opfundet Skriften betyder rationalisering Påpegede at vores skriftsprog har mange rester fra oral kommunikation

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 MEDIUM THEORY OG IT? 13/ Ikke systematisk undersøgt Er computeren mundtlig eller skriftlig? Hvilke konsekvenser kan vi forvente at computeren har på stor skala?

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 MEDIERNES HISTORIE MEN IKKE MINDST: COMPUTERENS OG COMPUTERMEDIETEORIENS HISTORIE 13/2-2004

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 KOMMUNIKATIONSKULTURER 13/ ReproduktionSeparation af tid og rum Interaktion Mundtlig kultur--+ Skriftkultur(-)+- Trykt kultur++- Audio-visuel kultur +-- (+) Multimediekultur-+ (-) Fra Drotner et al. (1996). Medier og kultur. København: Borgen.

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 KOMMUNIKATIONSSTRUKTUR 13/ Control of information store CentralIndividual Control of time and choice of subject Central Allocution (old media) Registration (surveillance) Individual Consultation (telephone, cable tv) Conversation (new media) Bordewijk & Kaam, 1986

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 MEDIERNES UDVIKLING 13/ Fra Drotner et al. (1996). Medier og kultur. København: Borgen.

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 MEDIERNES UDVIKLING 13/ Fra Drotner et al. (1996). Medier og kultur. København: Borgen.

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 MEDIERNES UDVIKLING 13/2-2004

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 MEDIERNES UDVIKLING 13/2-2004

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 COMPUTERENS UDVIKLING 13/ Charles Babbage ( ) The difference engine og The analytical machine Analog maskine med evne til at foretage enhver udregning

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 COMPUTERENS UDVIKLING 13/ Alan Turing ( ) Matematisk/logisk grundlag for computeren Interesseret i kunstig intelligens (Turing-testen)

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 COMPUTERENS UDVIKLING 13/ John von Neumann ( ) Computerens grundlæggende arkitektur Idéen om at program skulle lagres som data Også: Spilteori og udvikling af atomvåben

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 TIDLIGE COMPUTERE 13/ : Eniac 1960: PDP-1, tilgængelig og lille Ca. 1970: Mikroprocessor 1974: Alto produceres på Xerox Palo Alto 1976: Apple 1 (Apple 2 året efter) 1981: Første IBM PC 1984: Macintosh introducerer grafisk brugerflade (GUI) 1985: Microsoft Windows 1

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 GRUPPEOPGAVE 13/ Apple’s reklamefilm fra 1984 Beskrivende niveau: Analysér filmens lyd- og billedsprog Semantisk niveau: Beskriv pointe og filmens strategi Overvej: Hvad er det filmen ikke gør – eller kunne have gjort i stedet?

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 BRUGERFLADER 13/ Kommandoliniebrugerflade (MS DOS) “Alt” er muligt, men svært Brugeren må tilpasse sig systemets logik “What I saw in the Xerox PARC technology was the caveman interface, you point and you grunt. A massive winding down, regressing away from language, in order to address the technological nervousness of the user.” - IBM-teknikers kommentar til Apples GUI

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 BRUGERFLADER 13/ Mac OS (1984) Windows 3.1 (1993) Windows 95 Mac OS X (2001) Windows XP (2001) Linux (ca )

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 COMPUTERMEDIETEORI 13/ Kunstig intelligens (bred forstand) Human-Computer Interaction Matematik/logik Augmentation research Computer-medieret kommunikation Computer-Supported Cooperative Work Tekniske videnskaber Humaniora/design Samfundsvidenskab