Intro til Introduktion til IT som Medie Præsentation Kursusbasen, hvad skal i kunne efter kurset Kursusbasen, hvordan er kurset skruet sammen Forelæsningsrækken:

Præsentationer af emnet: "Intro til Introduktion til IT som Medie Præsentation Kursusbasen, hvad skal i kunne efter kurset Kursusbasen, hvordan er kurset skruet sammen Forelæsningsrækken:"— Præsentationens transcript:

1 Intro til Introduktion til IT som Medie Præsentation Kursusbasen, hvad skal i kunne efter kurset Kursusbasen, hvordan er kurset skruet sammen Forelæsningsrækken: kursushjemmesiden Litteratur Øvelser, eksamen og projekter Gruppedannelse og kontrakt om oplæg Lille forelæsning: Om medier og medieteori

2 Hvad skal i kunne1 Efter kurset skal den studerende kunne: Anvende et abstrakt mediebegreb samt kunne identificere, sammenligne og kritisere diverse medieteorier og øvrige, mere eller mindre implicitte, antagelser om mediering. Analysere væsentlige dele af den sociale omverden udfra et medieperspektiv. Identificere virkninger af massemedier i forhold til hvad der opfattes som realitet. Forklare væsentlige historiske udviklingstendenser udfra forskellige tiders tilgængelige medier, samt vurdere teorier om hvorfor fx computeren er blevet opfundet og taget i brug.

3 Hvad skal i kunne2 Forklare og forholde sig til computeren og Internet som medie, herunder også skelne mellem forskellige former for interaktivitet. Vurdere teorier der sammenligner eller forklarer computeren hhv. WWW udfra biologiske, psykologiske og sociale analogier fx kunstig intelligens eller WWW som system i sig selv. Analysere og fortolke fællesskaber (communities) der etableres via computer/Internet teknologi udfra empirisk dokumenteret kommunikation. Genkende identitetsmæssige problemstillinger i forhold til at have sociale relationer i cyberspace.

4 De 11 resterende gange Konteksten og medier Socioevolution og medier: sprog, skrift og trykke. Broadcastings medier Massemediernes realitet Computeren, dens opfindelse og AI Er WWW et selvrefererende system? Computeren, Internet, viden, modernitet og medieringsmuligheder Vekselvirkning mellem menneske og medier og mellem medier i en medie matrix. Interaktive computerbaserede medier. Identitet og computerbaserede medier. Nyhedsgrupper set som selvorganiserende interaktionssystemer

5 Litteratur Joshua Meyrowitz, Walther Ong, Elisabeth Eisenstein, Niklas Luhmann, Bolter & Grusin, Judith Donath, Sherry Turkel, Dirk Baecker, Niels Ole Finnemann, Hillary Bays, Elke Hentschel, Vannevar Bush, Jens F. Jensen, A. M. Turing, Lars Qvortrup, John Searle, James Beniger, Paul Edwards, Peter Bøgh Andersen, Niels Mortensen, Erwin Goffman, Jesper Tække, Tække & Holmqvist.

6 Øvelser og eksamen Oplæg giver gode kompetencer 2 muligheder for øvelserne: A: 4 oplæg hver gang i øvelsestiden der er forberedt hjemmefra B: at jeg hver gang kommer med en række spørgsmål som i arbejder med i grupper mhp. fremlæggelse og diskussion i plenum Alle skal til eksamen aflevere 3 synopsis a 1,5 til 2 siders længde, hvis man er i en gruppe skal gruppen aflevere 3 tilsammen

7 oplæggene skal handle om noget der er pensum eller emne relateret i forhold til den foregående gang. I forhold til synopsis skal i huske, at de skal have medieperspektivet og dertil vil i kunne nyde godt af muligheden for at få dem diskuteret igennem når i holder oplæg

8 Projekt Seminaret, og arbejdet frem imod det, giver gode muligheder for at lave et projekt udfra analysestrategien Såvel teori, analyse som empiri vil være grydeklar Ingen pres, kun en mulighed

9 Om medier og medieteori Medier skal forstås i deres kontekst Der er mest lavet indholdsstudier Fokus er på mediemeddelelsen og ikke på hvordan forskellige mønstre af information flyder fostret af forskellige medier Den canadiske medie tradition ser på hvad der karakterisere forskellige medier

10 Harold Innis 1894 – 1952 Empire & Communications Bias of communication Kontrol over kommunikationsmedier er omdrejningspunktet for social og politisk magt (1951: 33) a media has a bias either to disseminate knowledge over time or over space

11 Marshall McLuhan 1911 – 1980 Traditionsmæssigt efterkommer af Innis Canadiske tradition Torontoskolen Medieteorien

12 McLuhans overskrifter The medium is the message The Global Village Technology as Extensions of the Human Body

13 The Medium is the message Ikke indholdet men mediet er det vigtige det ligger i hele traditionen For McLuhan er der altid et andet medie Mediet er budskabet: Fx elektrisk lys, det er ren oplysning Det er et medie uden budskab, med mindre det bruges til at stave en reklame eller et navn.

14 Mediet Er Meddelelsen Et hvilket som helst mediums indhold er altid et andet medium: Indholdet af skrift er tale, ligesom det skrevne ord er indholdet af det trykte og det trykte af det telegraferede. Indholdet i talen er en tankeproces, der i sig selv er ikke-verbal. Det er de sociale og psykiske ændringer følgende af nye medier McLuhan går efter.

15 Technology As Extensions of the Human Body En udvidelse er når en person eller et samfund bruger noget på en måde der udvider rækkevidden af kroppen eller sindet på en måde der er ny. En skovl at grave med, hånd og fod Et mikroskop eller teleskop, øje Modsat amputation!

16 Amputation Alle ekstensioner har den effekt at de betyder amputationer eller modifikationer af andre allerede vundne ekstentioner. Krudt betød dårligere bueskydnings- egenskaber Bil vs. Gå kultur  by indretning Telefon, brevskrivning – som Virilio

17 Kommunikations udvidelser Mediet er meddelelsen og nye medier giver ekstensioner og amputationer Megatese om det cirkulære i oral kommunikation, det lineære i skriftlig kommunikation og de elektroniske medier som et opgør med den moderne skriftkulturs tyranni. kritik – Meyrowitz, Finnemann

18 Definitioner på Medie McLuhan: Mediet er meddelelsen. Thompson: mediet er symbolske formers materielle substratum. Brügger: “The substratum is part of the medium on, or in, which the material content is placed”. Meyrowitz: “the term media of communication refers to all channels and means through which information is transmitted among people except direct, face-to-face modes of communication”

19 Luhmann Kommunikation er usandsynlig Forståelse Radius antagelse Sprog-mediet Fremføringsmedier Symbolsk generaliserede kommunikationsmedier

20 Problems media questions are relevant on at least two social levels. the micro (individual-situation level) and the macro (cultural level). There are a missing explanation of the dynamics between the micro and the macro level. What is missing is also the ability to demonstrate that social structure itself has mediating possibilities. Luhmann dose not make correlations between technology and social structures – or do not make them in a direct way.

21 Media Theory and Social Systems What is Media. A media is something that you can make a form in. Media of perception. Media of reproduction. Technological media for communication.

22 Overblik LifeConsciousness Communication Meaning systemsGeo. space Media of reproduction Media of perceptionTech. media for communication

23 Til næste gang Luhmann SoSy: Det sværeste i bliver udsat for på dette kursus Tag det som en oplevelse, det er det jeg siger næste gang samt det fra min artikel i skal fokusere på og som også relaterer sig til det jeg har sagt i dag. Skriv jer på oplægssedlen