De seneste års reformer på beskæftigelses-området 27 De seneste års reformer på beskæftigelses-området 27. marts 2015 Claus Andersen, Kontorchef i analyseenheden i beskæftigelsesministeriet

Agenda Den økonomiske politik og regneprincipper Beskæftigelsesreformen Dagpengereformen Kontanthjælpsreformen Øvrige arbejdsmarkedsreformer Kontanthjælp = social security Dagpenge = Unemployment benefits

Den økonomiske politik og regneprincipper

Regneprincipperne bygger på den grundlæggende økonomiske politik Forpligtelser overfor EU - ØMU-gæld: Max 60 pct. af BNP. - Underskud på faktisk offentlig saldo: Max 3 pct. af BNP. - Underskud på strukturel offentlig saldo: Max ¾ pct. af BNP. Planlægning af den økonomiske politik - Finanspolitikken skal være holdbar på langt sigt. - Mellemfristede planer for den økonomiske politik: 2020-planen. - Budgetlov implementerer EU-krav til den strukturelle saldo. Underskud på den faktiske/strukturelle offentlige saldo – Actual/structural Government Budget Deficit

Konsekvensberegninger Fokus på langsigtede virkninger: Reformvirkninger opgøres på den strukturelle saldo Strukturel virkning: - Målgruppestørrelse renset for konjunkturudsving - Tilbageløb af indkomstskatter og afgifter fra private job. - Adfærdsvirkninger Indregningen af adfærdsvirkninger stiller store krav til evidensgrundlaget: - Adfærdsvirkninger/beskæftigelsesvirkninger bygger derfor som udgangspunkt altid på empiriske forskningsresultater Konsekvensberegninger = Impact estimates

Implementering og politikudvikling understøttes af evidensstrategi Evidensstrategien er en systematisk indsats for at sikre viden om politikkens virkninger Opsamling af evidens (litteraturstudier, forskningsreviews) Udvikling af evidens (fx kontrollerede forsøg) Formidling af evidens (jobeffekter.dk, direkte til praktikere) Viden om hvad der virker skal være tilgængelig for at blive brugt Der er ikke/kun begrænset tid til at gennemføre analyser og reviews når behovet opstår  behov for strategi Fælles forståelse af evidenshierarkiet på tværs af aktører: mere sikker vidensbase for policy og konsekvensberegninger BM har i mange år arbejdet systematisk med tilvejebringelse af evidens. Viden om indsatsens virkninger er fundament for politikudviklingen, men understøtter også implementeringsindsatsen. Reformernes virkninger skal følges tæt gennem overvågning af KPI’er. Åben datapolitik (fx www.jobindsats.dk) gør at alle kan følge med – også kommunerne og andre interessenter. Der ligger typisk meget viden i den danske og internationale forskning, men den er svært tilgængelig for politikudviklere og praktikere. Vi er nødt til at systematisere, kvalitetsvurdere og formidle viden. På de områder hvor der mangler viden igangsætter vi selv projekter, fx i form af kontrollerede forsøg med nye indsatser, eller gennem registeranalyser. Opsamling og udvikling af viden sker i samarbejde med førende forskere for at sikre kvalitet og legitimitet.

Gennemgribende reformer af hele det offentlige ydelsessystem på arbejdsmarkedsområdet

Afledte virkninger af en given indsats Sorteringseffekt: Færre tilgår eksempelvis ledighed pga. udsigten til aktivering Motivationseffekt: Flere afgår fra eksempelvis ledighed som følge af udsigten til aktivering Fastholdelseseffekt: Fastholder indsatsen personer i eksempelvis ledighed under selve behandlingen Programeffekt: Indsatsens efterfølgende effekt på eksempelvis afgangen til beskæftigelse Fortrængningseffekt: Reducerer indsatsen efterspørgslen på eksempelvis arbejdskraft i samfundet (Generelle ligevægtseffekter: Påvirker behandlingen eksempelvis løndannelsen? / Forholdet mellem mikro/makro-effekter)

Beskæftigelsesreformen

Indholdet af reformen Tidlig intensiveret indsats gennem: - Månedlige samtaler tidligt i ledighedsperioden - Fremrykning af aktiveringstidspunktet fra 9 til 6 måneder Mere individuel indsats gennem en afskaffelse af kravet til kommunerne om gentagende aktivering Mere fokus på den virksomhedsrettede indsats og reel opkvalificering gennem: - Etablering af pulje til uddannelsesløft med højt statsligt tilskud - Afskaffelse af direkte statsligt tilskud til øvrig aktivering - Afskaffelse af gentagen aktivering A-kasse = Unemployment Insurance Fund

Konsekvenser af reformen Virkninger i 2020: - Den strukturelle beskæftigelse øges med 800 personer - Den strukturelle saldo styrkes med 80 mio. kr. - Strukturelt BNP øges med 500 mio. kr. Virkninger på langt sigt: - Den strukturelle beskæftigelse øges med 3.000 personer - Den strukturelle saldo styrkes med 700 mio. kr. - Strukturelt BNP øges med 2,7 mia. kr.

Case: Samtaler Større samtale intensitet de første 6 måneder - Der skal nu afholdes 9 samtaler de første 6 måneder Direkte virkninger - Flere udgifter til samtaler Afledte virkninger - Motivationseffekt - Programeffekt Beregningsgrundlag: Generel stærk evidens for positiv virkning af samtaler. Også positiv motivationseffekt: Bl.a. Crepon (2005), Van Den Berg (2006), og Häglund (2006 og 2009) Beskæftigelseseffekt af 70 mio. kr. mere til samtaler med ledige (personer)

Case: Uddannelsesløft Beskæftigelseseffekt af 150 mio. kr. til uddannelsesløft for ufaglærte (personer) Case: Uddannelsesløft Pulje til kompetenceløft for ledige - Erhvervsuddannelse til ledige uden komp. udd. - Ret til 80 pct. af dagpengesatsen under uddannelse. Direkte virkninger - Flere udgifter til uddannelse. - Færre udgifter til aktivering og dagpenge. Afledte virkninger - Dræn fra beskæftigelsen i skoleperioder: Reducerer skatteindtægter og øger udgifter til forsørgelse under uddannelsen. - Kompetenceløftet øger tilknytningen til arbejdsmarkedet efter fuldført uddannelse og frem til pensionsalderen. - Opkvalificeringseffekten akkumuleres i takt med, at flere generationer gennemfører uddannelsesløftet. Beregningsgrundlag: Bygger på generel evidens om uddannelse samt arbejdspapiret ”Sammenhængen mellem uddannelse og erhvervsdeltagelse” af Jakob Søgaard.

Efter reformen: Effekterne på beskæftigelse af ordinær uddannelse for lediges arbejdsmarkedstilknytning Metode: Propensity score matching - Indsatsgruppe: Ledige fra 1994-1996, der påbegynder et kompetencegivende uddannelsesforløb - Kontrolgruppe: Ledige fra 1994-1996 med samme sandsynlighed for at påbegynde uddannelse som indsatsgruppen, men ikke gjorde det. Sammenligning af beskæftigelsesgraden de efterfølgende 17 år

Effekterne på beskæftigelse af ordinær uddannelse for lediges arbejdsmarkedstilknytning Dagpengemodtagere uden kompetencegivende uddannelse (break even efter 19 år) Dagpengemodtagere med kompetencegivende uddannelse

Dagpengereformen

Effekterne på beskæftigelse af ordinær uddannelse for lediges arbejdsmarkedstilknytning KTH u/komp. DGP u/komp. DGP m/komp. Beskæftigelse 8 år 19 år Ingen Løn 11 år 12 år Lønindkomst over et liv 1,8 mio. kr. 1,1 mio. kr. - Strukturel saldo 1,2 mio. kr. 0,5 mio. kr.

Indholdet i reformen Før reformen: Optjening og genoptjening i dagpengeperiode: 1 års (1924 timer) beskæftigelse inden for de seneste 3 år Genoptjening af dagpenge efter opbrug af dagpenge: ½ års beskæftigelse inden for de seneste 3 år Forbrug af dagpenge: 4 års dagpenge inden for 6 år Efter reformen: Optjening og genoptjening: 1 års beskæftigelse inden for de seneste 3 år Forbrug af dagpenge: 2 års dagpenge inden for 3 år Figur med skæring i dagpenge siden 90’erne

Led i langsigtet trend

Konsekvenser af reformen Forbedrer de offentlige finanser med omkring 4,5 mia. kr. Forøger beskæftigelsen med op mod 13.000 personer frem mod 2020 Optjeningsperiode = acquirement period Genoptjeningsperiode = reacquisition period

Indfasning af dagpengereformen Rå indfasning påbegyndt 1. juli 2010 Alle dagpengemodtagere får afkortet dagpengeretten til 2 år Dagpengeretten skærpes i juli 2012 Alle dagpengemodtagere der denne dato ikke har været i beskæftigelse i mindst 52 uger indenfor de seneste 3 år mister retten til dagpenge Dagpengeretten = Entitlement to unemployment benefits

Midlertidige hjælpepakker Akutpakke 1 – Akut breve, strakssamtale, personlig jobformidler og fokus på jobrotation Akutpakke 2 – Akutjob, arbejdsgivere kan opnå en præmie ved at ansætte akutledige Akutpakke 3 - Særlig uddannelsesordning forlænges (har man mistet retten i 2013 forlænges uddannelsesydelsen frem til 31. december 2013) Indførelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar 2014 - 60 % af maksimal dagpengesats for ikke-forsørgere - 80 % af maksimal dagpengesats for forsørgere Der er nedsat en dagpengekommission med opgaven at revidere og fremtidssikre dagpengesystemet Netop taget beslutning om indførelse af en midlertidig kontantydelse, som ligger på niveau med den midlertidige arbejdsmarkedsydelse Akutpakke = Bail-out

Effekt-studier af Dagpengereformen Kraka – 19. september 2013 4.000 flere har forladt dagpengesystemet i løbet af 1. halvår 2013 som følge af dagpengereformen SFI – 11. september 2014 Ingen effekt på afgang fra ledighed til beskæftigelse i det første år og ni måneder med dagpenge Positiv signifikant effekt på afgangen til beskæftigelse 3 måneder før udløb af dagpengeperioden Ingen af analyserne skønner over strukturel virkning SFI – Social Research Institute – national research institute for welfare Kilde: SFI 11 sep. 2014 ”Konsekvenser af dagpengeperiodens halvering”

Det Økonomiske Råd – 7. oktober 2014 Reformen er ikke fuldt ud implementeret, hvilket påvirker resultaterne af analysen Signifikant effekt på afgangen til beskæftigelse efter 30 uger Strukturel beskæftigelseseffekt på 15.000 personer Kilde: Det Økonomiske Råd 7. okt. 2014 ”Diskussionsoplæg - Dagpengesystemet”

Kontanthjælpsreformen

Motivation bag reformen Medio 2013 er over 800.000 danskere på offentligforsørgelse (excl. SU og Folkepension) Heraf er 135.000 danskere på kontanthjælp, hvor over 50.000 kontanthjælpsmodtagere er under 30 år Af dem har 3 ud af 4 folkeskolen som højst fuldførte uddannelse Unge kontanthjælpsmodtagere og unge uden uddannelse er overrepræsenterede i ydelsessystemet senere i livet

Indholdet i reformen Trådt i kraft 1. januar 2014 Særlig indsats overfor unge: - Krav til alle unge ydelsesmodtagere om at påbegynde en uddannelse, hvis de er i stand til det - Uddannelseshjælp erstatter kontanthjælp for unge under 30 år uden uddannelse – ydelsesnedsættelse til SU-niveau - Aktivitetstillæg til unge, der ikke umiddelbart kan påbegynde uddannelse - Øget fokus på uddannelse og opkvalificering Øvrige tiltag for alle aldersgrupper på kontanthjælp - Særligt udsatte får ret til mentor - Gensidig forsørgerpligt for ugifte samlevende på lige fod med gifte par - Krav om arbejde i f.eks. nytteindsats - Intensive samtaler de første 3 måneder

Forventede økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreformen Den samlede besparelse drives af beskæftigelseseffekten

Effekter af reformen Tydeligt fald i antallet af unge på uddannelses- og kontanthjælp fra november 2013 og maj 2014

Resultater af effektanalysen Egentlig effektanalysen, som benytter en difference-in-difference metode, der kan belyse den isolerede virkning af kontanthjælpsreformen Ved at inddele data i en kontrol- og en indsatsgruppe kan der tages højde for eventuelle konjunkturudsving og øvrige faktorer der kan påvirke data ligeså vel som reformen Finder positive signifikante effekter af reformen for både afgangen til beskæftigelse og uddannelse for unge kontanthjælpsmodtagere

Øvrige reformer

”Den hemmelige reform” (Refusionsomlægning) Staten udbetaler løbende refusion for kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser (dagpenge, kontanthjælp, fleksløntilskud mv.) På nuværende tidspunkt er der individuelle refusionsregler for hver ydelse: For nogle ydelser falder refusionen over tid fx. dagpenge For nogle ydelser gives højere refusion ved visse aktive indsatser fx. kontanthjælp, uddannelseshjælp og ledighedsydelse Den 2. februar 2015 indgik regeringen en aftale om en reform af refusionssystemet Med reformen samles ydelserne på beskæftigelsesområdet i én samlet trappe, hvor refusionssatserne falder over tid (som anbefalet af Arbejdsmarkedskommissionen)

Den nye refusionstrappe pr. 4. januar 2016 Borgerne placeres på den refusionssats, der svarer til borgerens forbrug af ydelser fra 1. juli 2014 Efter 52 uger vil den statslige refusion af kommunens udgift til ydelsen være 20 pct. Kommunen kan dog ”genoptjene” retten til høj refusion, når borgeren har været selvforsørget eller i ustøttet beskæftigelse i samlet set 1 år inden for en periode på 3 år.

Reformøkonomi Refusionsomlægningen medfører, at hver kommunerne overtager en større direkte del af finansieringsansvaret for forsørgelsesydelserne – især for de langtidsledige. Formålet er at skabe et større incitament til en tidlig indsats, der tilrettelægges ud fra borgerens behov – ikke størrelsen på refusionssatsen fra staten. I 2016 og 2017 skønnes det, at kommunerne modtage henholdsvis 7,0 mia. kr. og 7,7 mia. kr. mindre i direkte statslig refusion end før reformen. Kommunerne kompenseres under ét for merudgifterne som følge af refusionsomlægningen via blok- og beskæftigelsestilskuddet. Der indføres desuden en overgangsordning, som sikrer, at de enkelte kommuner ikke kan tabe/vinde mere end 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017.

Sygedagpengereformen Reformen trådt i kraft i to faser: 1. juli 2014: Igen sygemeldte risikerer at stå uden offentlig forsørgelse → Revurderingstidspunkt ved 5 måneder Ny forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom Jobafklaringsforløb for sygemeldte, der ikke kan forlængelse efter de gældende forlængelsesregler Forsøg med at sige nej til behandling 5. januar 2015: Ny model for visitation af og opfølgning på sygemeldte – herunder anvendelse af rehabiliteringsteam for sygemeldte i kategori 3 Styrket virksomhedsrettet indsats - trappemodel og mulighed for tidlig opfølgning (fast track) Tidligere inddragelse af sygemeldtes egen læge Førtidspension = Employment and support allowance Fleksjob = Flexjob (for people with reduced ability to work)

Øvrige reformer Førtidspension og fleksjobordning - Væk fra system der giver førtidspension til unge - Målrettet fleksjobordning til personer med begrænset arbejdsevne International rekruttering - Virksomheder og universiteter får lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft - Lempede regler for stipendier og arbejdstilladelser for forskere og nøglemedarbejdere Førtidspension = Employment and support allowance Fleksjob = Flexjob (for people with reduced ability to work)

Beskæftigelseseffekter i 2020 af reformer i den mellemfristede fremskrivning og vækstmålsætningen Skattereformen 2012 11.000 Reform af førtidspension og fleksjob 4.700 Kontanthjælpsreform 4.500 SU-reform 5.900 Reform af sygedagpengesystemet 700 Lavere selskabsskat 1.000 Vækstpakke, heraf: 1.300 - Styrket international rekruttering (ekskl. lempelse af forskerskatteordning) 300-800 - Lempelse af forskerskatteordning 500 - Øvrige tiltag på skatteområdet, herunder lempelse af PSO vedr. el og afskaffelse af PSO vedr. gas 300 Reform af beskæftigelsesindsatsen 800 Refusionsomlægning (fra reform af beskæftigelsesindsatsen) 3.000 FL 2015: Afskaffelse af gensidig forsørgerpligt for samlevende og øget fradrag til fagforeningskontingent -1.000 I alt 31.900 Anm.: KTHreform: Ekskl. tiltag der bidrager til opfyldelse af uddannelsesmålsætningerne. BESK-reform: ØR indeholder en lille stigning som følge af regelændringer for den del der ikke vedrører opfyldelse af uddannelsesmålsætningerne. Refusionsomlægning: Som led i den samlede reform af beskæftigelsesindsatsen er det besluttet at gennemføre en refusionsomlægning. Den konkrete udformning er ikke besluttet. Kilde: Befolkningsregnskabet, svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 283 af 2. maj 2013, svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 393 af 20. august 2014, svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 474 af 30. september 2014, aftaleteksten til reform af beskæftigelsesindsatsen og til reform af sygedagpengesystemet samt faktaark om virkning af finanslovsaftalen på aktivitet og beskæftigelse (FL2015).

Opsamling Regneprincipper og et generelt større fokus på viden har medført større grad af evidensbaseret politikudvikling …. Og mere evaluering Generelt opstramning af de økonomiske for personer for der kan reagere Generel fremrykning af indsatsen Fortsat fokus på motivationseffekten ….. Men nyt fokus på programeffekter ….. Og i forlængelse heraf – mere fokus på uddannelse og langsigtede effekter Fra processtyring til resultatstyring af kommunerne