’Hovedstaden – en sund forretning’ - Erhvervsudviklingsstrategi for hovedstadsregionen 2011 – 13 Oplæg om første udkast til strategi v/ Koncerndirektør Jens Christian Sørensen Vækstforum Hovedstadens møde den 9. september 2010

Afsættet for visionen Fuld fart på innovation og kompetencer over hele linjen, i en sand global metropol, der tiltrækker (talent) og er engageret ude i verden. Med en kerne omkring clean-tech, bio- tech og velfærdsløsninger i OPI båret af innovative virksomheder, myndigheder, medarbejdere og iværksættere - alle med et internationalt mind-set. Det aktuelle ståsted… Lav vækst i produktion og produktivitet, p.g.a.: Mangel på kompetencer (frafald, udflagning, ny-danskere, gamle kandidater, expads) Middelmådig innovationsevne (begrænset forsknings- og teknologibaseret innovation, se på forskning og kommerciel kobling) Haltende attraktionsværdi (lille metropol i udkanten af Europa burde kompenceres via fly, tog, og kritisk masse over Øresund) Utilstrækkelig politisk handlekraft og koordinering af strategier … og de globale udviklingstendenser… Nye samfundsløsninger på pleje, omsorg, natur, miljø og energi i høj kurs: Flere ældre og færre erhvervsaktive i den vestlige verden Klimaforandringer og svind i Jordens ressourcer (brændsel, råstoffer) BRIK-landene sætter dagsordnen, og det kræver tilstedeværelse: Lokaliseringssted for både produktion, FoU, viden og innovation Store afsætningsmarkeder for regionens eksportvirksomheder …. peger mod en region, der skal koncentrere sig om:

Bærende elementer: Vision 2020 – 6 indsatsområder – Konkrete initiativer

Trædesten i de kommende år Markante projekter i den nære fremtid kan – hvis det gribes rigtigt an – være afgørende afsæt: Femern Bælt forbindelsen (2018) Metro City-ringen (2018) European Spallation Source, ESS (2017) Supersygehuse for 16 mia. kr. (frem mod 2020) Videns-bydel Nørre Campus (2011+) Strategier, handlingsplaner, puljer og ordninger, fx: - EU’s Østersø-strategi og Europa Statens ABT-Fond, Puljer for innovation, Fornyelsesfonden, - Øresundsregional strategi ØRUS (og Femern-strategi) - Erhvervs- og grønne strategier fra kommuner og region - Regeringens Vækstforum, Danmarks Vækstråd og indsatsen i andre vækstfora

1. Velfærd og bæredygtighed Hvorfor? Globalt pres på velfærd og miljø i de kommende år kalder på innovative samfundsløsninger og skaber nye forretningsmuligheder Lang tradition for offentlig-privat samspil om velfærds- og miljøteknologi. Hovedstadsregionen står stærkt på området i dag – og der er et stort potentiale Centrale udfordringer Øget konkurrence fra lavtlønslande, der øger investering i forskning og udvikling fx har Kina potentiale til at blive stærke inden for velfærds- og miljøteknologier Finanskrise og stram offentlig økonomi kan indebære, at parterne primært fokuserer på kerneforretning og drift Mulige mål Mål på eksportspecialisering på velfærdsteknologi henholdsvis miljøteknologi Mål på regionalt offentlig-privat innovation på det grønne/velfærd Uopdyrket land – måske behov for en analyse af relevante indikatorer på området Forslag til initiativer De kommende super-sygehuse som konkret afsæt til at udvikle tradition for OPI på begge felter fx. udvikling af byggematerialer, energiforsyning, design, inventar, lys, indretning, kirurgiske instrumenter, miljø etc. Internationale grønne events i regionen – Partnerskab om tiltrækning af betydende international kongresser inden for miljø klima og energi.

2. Attraktiv og tilgængelig metropol Hvorfor? Vækst og økonomisk aktivitet samler sig om de mest attraktive metropolregioner - over halvdelen af jordens befolkning bor i dag i storbyer Øresundsbroen, den kommende Femern Bælt forbindelse og forskningsanlægget ESS skal udnyttes aktivt til at skabe Nordeuropas mest attraktive metropolregion. Centrale udfordringer Haltende attraktionsværdi – reelt en mindre udkantsby i Europa – vi er ikke gode nok til at udnytte mulighederne fx på tværs af Øresund Tilgængelighed i form af fly og infrastruktur kan ikke måle sig med andre metropoler Begrænset kritisk masse i forskning, erhverv, uddannelse og arbejdsmarked Mulige mål Mål for branding og image Mål for international tilgængelighed Mål for øresundsintegration Forslag til initiativer Fælles Femern- strategi om bl.a. potentialer for højhastighedstog, tværnationalt arbejdsmarkedsnetværk, nye klyngedannelser, samarbejde om forskning, innovation og erhvervsliv mellem Øresundsregionen og Nordtyskland Ruteudviklingsprojektet Copenhagen Connected

3. Innovation og Forskning Hvorfor? Evne til at omsætte viden til nye produkter, processer og metoder er en forudsætning for at kunne konkurrere i en global videnøkonomi. Vidensspredning og innovation fordobler effekten af investeringer i forskning og udvikling. Centrale udfordringer Innovationsevne er middelmådig sammenlignet med andre metropolregioner - og der sker ingen forbedringer. Samspillet mellem erhvervsliv, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder om innovation fungerer dårligt. Der mangler incitamenter for forskningsinstitutionerne til at samarbejde. Mulige mål Mindst 50 pct. af hovedstadsregionens virksomheder skal være innovative i Mål for samarbejder mellem innovative virksomheder og henholdsvis universiteter og hospitaler. Forslag til initiativer – et eksempel Hovedstadsregionens Innovationsforum - et forum for udvikling af nye metoder til viden- deling mellem erhvervsliv og forskningsinstitutioner fx i form af særlige organisatoriske tiltag. Markante internationale forskningsanlæg og institutter: ESS Scandinavia – udnytte potentialer: Lokalisering af et europæisk KIC – Knowledge Innovatïon Community

4. Talent og Kompetencer Hvorfor? Nøglemedarbejdere med unikt talent er ofte kernen i styrkepositioner. Kompetente medarbejdere inspirerer til brugerdreven innovation. ’Fuld beskæftigelse’ er vigtig for velstand og et arbejdsmarked i balance. Opkvalificering af ufaglærte til nye job som erstatter udflagede job. Centrale udfordringer Tiltrækning og fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft fra andre lande. Kun ca. 80 pct. af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse, frafaldet på erhvervsuddannelserne er højt og der mangler praktikpladser. Generelt lavt uddannelsesniveau (43 pct. har en videregående uddannelse mod 50 pct. i top-5 i europæiske metropoler). Få Ph.d.’er i virksomheder (0,8 pct. mod 1,5 pct. i Stockholm og Helsinki) Mulige mål Alle i en ungdomsårgang går i gang med en ungdomsuddannelse Mål for ph.d’ere i det private erhvervsliv Mål for tiltrækning og fastholdelse af studerende og forskere Forslag til initiativer – et eksempel Nedsætte Tænketank for uddannelse – udvikle konkrete initiativer Kortlægning og handlingsplan for internationale skoletilbud Copenhagen Talent Bridge – indsats for tiltrækning og fastholdelse af forskere, studerende og vidensarbejdere

5. Erhvervsklynger Hvorfor? Erhvervsklynge-tilgangen kan målrette indsatser mod de særlige erhvervsvilkår, der er afgørende i den internationale konkurrence. Tilgangen ansporer til markante initiativer i brede partnerskaber. Centrale udfordringer Specialisering: Klyngerne dyrker nichestyrker i den internationale arbejdsdeling - Indenfor forskning, finansiering, produktion, logistik etc. Kritisk masse: Øresundsintegration kan øge størrelsen af virksomheder, forskningsmiljøer, uddannelser og arbejdskraft – og modvirke sårbarhed. Internationalisering: Erhvervsklyngerne mærker, at også BRIC-landene er begyndt at konkurrere på F&U, men samtidig også udgør potentielle, nye aftagermarkeder. Mulige mål Eksportspecialisering (eller job koncentration) stiger år for år indenfor fx velfærds- og klimateknologi. Øget værdiskabelsen og andel af højt uddannede i erhvervsklyngerne Forslag til initiativer Ny strategi for biotek-klyngen – hovedstaden skal være en af de bedste regioner i verden til at omsætte bioteknologisk forskning til nye virksomheder OPI for klynger - Offentlig-privat samarbejde fremmer innovative erhvervsklynger og kompleks, kundetilpasset anvendelse af ny teknologi

6. Iværksætteri og nye virksomheder Hvorfor? Iværksættere skaber job, vækst og innovation i erhvervslivet (ca. 33% af alle nye job, knap 17 pct. af årlig produktivitetsvækst og introducerer oftere ny teknologi). Vækstiværksættere er vigtige skaber 10 gange flere job i virksomhedens første fem leveår end andre iværksættere og har højere produktivitet. Centrale udfordringer Høj etableringsrate, men kun få udvikler sig til vækstvirksomheder. Krisen har resulteret i reduceret iværksætteraktivitet – Et betydeligt større fald end i sammenlignelige lande. Hovedstadens nystartede virksomheder har svært ved at konsolidere sig og skabe vækst. Andelen af eksportiværksættere er faldet fra 2003 til 2006 – på trods af gode konjunkturer. Mulige mål Iværksætterkulturen skal styrkes væsentligt Flere iværksættere med solid vækst Overlevelsesraten forbedres blandt iværksættere Forslag til initiativer Uddannelse i iværksætteri - Iværksætterforløb af højeste kvalitet giver stærke iværksætterkompetencer – Next Generation og Entreprenørielle Universitet Viderudvikle Hovedstadens vækstmiljøer og forskerparker

Opsummering – hvad er det nye Stærkere fokusering – krav til initiativer: Indenfor mindst ét af indsatsområderne, Markante initiativer i brede partnerskaber, og Styrke international konkurrenceevne, viden, bæredygtighed og velfærd. Offentlig-privat innovation om samfundsløsninger med øje for erhvervspotentialer: Supersygehusene er en konkret anledning til endnu mere fokus på samarbejde om sundhed, velfærd og miljø med Regionen Hovedstaden som en central aktør. Mere globalt syn – som går begge veje: Attraktiv via kritisk masse over Øresund – og nu også over Femern Bælt. En global metropol er i høj grad også aktiv ude i verden. Af mere teknisk karakter: Mere simpel struktur med færre indsatsområder og helt uden bærende principper. Bedre mulighed for styring undervejs via færre og mere målbare mål.

Har vi ramt rigtigt? - spørgsmål til drøftelse - Overordnet, umiddelbar vurdering? Visionen? - Rammer vi de afgørende udfordringer? - Der er seks indsatsområder. Er det et passende antal – og de rigtige. Og vil de fokusere indsatsen? -Indsnævre til ca. 20 konkrete mål for den regionale udvikling, der er konkrete, og hvor nogle går tæt på institutionsspecifikke mål. -Handlingsafsnit med projekter i støbeskeen, der skal prioriteres i de kommende år. Tilslutning til den tilgang? -’Integration over Øresund’ er et instrument under flere indsatsområder. Rammer vi det rette niveau med den plads, ’Øresund’ er tildelt? - ’Erhvervsklynger’. Hvor skarpt kan vi gå frem i prioriteringen af særlige erhvervsklynger?