Humanistisk sundhedsforskning Formålet er at vise, hvorledes en række begreber og teorier inden for humaniora er produktive for diskussioner af sundhedsområdet og specielt i forhold til sundhedsforskningen.

Diskussioner Man kan ikke betragte humanismen som en fast størrelse, der i større eller mindre grad kan appliceres til området. Men i tilknytning til humanismebegrebet føres en række væsentlige diskussioner, som har relevans for sundhedsarbejde og sundhedsforskning.

Emner sygdoms- og sundhedsbegreber, kommunikation og kompliance, autonomi og etik, kvalitetssikring og evidensbaseret forskning. overvejelser om sundhedsforskningens engagement i en globaliseret verden, hvor fattigdom er den største sygdomsskabende faktor. Etc.

Selvtilstrækkelig? Humanistisk sundhedsforskning har et praktisk problem. Den lever ofte isoleret og adskilt fra den medicinske forskning, som den ønsker at supplere, og humanistiske sundhedsforskere publicerer kun få artikler i anerkendte medicinske tidsskrifter.

Hvorfor så få artikler i internationale journals Der er to nærliggende forklaringer på denne situation: Tidsskrifterne er i realiteten ikke interesseret i humanistisk sundhedsforskning, eller den humanistiske sundhedsforskning har for ringe kvalitet.

Referee krav Tidsskrifterne opfordrer til kvalitativ forskning, men fastholder traditionelle krav til videnskabelighed. F.eks. viste interviews med 10 redaktører for psykologiske tidsskrifter en række forbehold over for kvalitativ forskning: mangel på generaliserbarhed, bekymringer om bias og validitet og sammenstødet mellem epistemologierne bag en positivistisk og et mere konstruktivistisk videnskabsteoretisk grundlag (Kidd 2002: 135).

Bevidstheden om eget perspektiv Forfatterne specificerer deres teoretiske orienteringer og personlige forventninger, bådee som de var kendt på forhånd, og som de tog form under udførelse af forskningen. Ved at udvikle og formidle forfatternes forståelse af genstanden for forskningen, forsøger de at erkende deres værdier, interesser, antagelser og den rolle, de spiller for forståelsen. Denne åbenhed om værdier og antagelser hjælper læseren til at fortolke forskerens data og hans forståelse af dem og til at overveje andre mulige alternativer. (Elliott 2005)

Standarder for god praksis Formuleret for snævert bliver generelle standarder for god forskning rigide og kontraproduktive. Formuleret for bredt bliver de for løse og uden den ønskede effekt. Der er derfor behov for en diskussion af, hvordan standarder regulerer forskningen og af, om det overhovedet er muligt at øge forskningskvaliteten gennem standardisering.

Tværfaglighed At den humanistiske sundhedsforskning igangsætter en diskussion af forskningsstandarder sikrer ikke anerkendelse fra det medicinske territorium. Men det er kun gennem en diskussion af standarder for forskning (humanistisk og medicinsk), at de to adskilte områder kan bringes i forbindelse med hinanden.

Videnskabeligheden i humaniora Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om tekniske krav til artikler om f.eks. kvalitativ metode, men også at kunne klargøre humanioras videnskabelige ståsted på en måde så det bliver inspirerende og igangsættende for det videnskabelige kollektiv, som er sulten efter nye perspektiver.