Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Få styr på behovet for næringsstoffer
Advertisements

Er Økologi noget for mig ?
Nyt fra gødningsforsøgene 2013
Gødskning efter Yara-N-Sensor
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Mindre kvælstoftab, bedre kvælstofforsyning til afgrøden og optimal fordeling af kvælstofkvoten.
Forskningsbehov i analysemetoden, jord
Konsulent Ole Møller Hansen
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Fintuning af gødskning
Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Hvad lærte vi af gødningsforsøgene 2003? Landskonsulent Leif Knudsen Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Vesthimmerlands Landboforening
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Landskonsulent Leif Knudsen
Det økonomiske øko- sædskifte
Sådan får du maksimal effekt af handelsgødning
Forsøg med husdyrgødning
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
V/Karsten A. Nielsen Husdyrgødning på kvægbedrifter i Danmark og i udlandet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Oversigt over forsøg med husdyrgødning og separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Leif Knudsen, chefkonsulent, VFL D1: Nyt fra gødningsforsøgene 2011 Forsøg med handelsgødning Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling.
Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer.
Sådan får jeg økonomi i økologi
Hvad forventer jeg mig fra min planteavlskonsulent vedr. planteavls-IT Plantekongres d. 10. januar 2006 Sesion 93 Kurt Friis Jørgensen, Farsø
Etablering af raps og valg af sort
Nye udlægningsmetoder til udlæg af kløvergræs
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Landsforsøg med dyrkning af vinterraps Jon Birger Pedersen Chefkonsulent SEGES, Planter & Miljø.
Hvordan styrer jeg vandingen optimalt – og hvad siger økonomien? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen.
Landskonsulent Leif Knudsen
Landskonsulent Leif Knudsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Oversigt over forsøg med næringsstoffer 2004.
Landskonsulent Christian Haldrup
Behov for eftergødskning belyst på baggrund af forsøgsresultater
Landskonsulent Leif Knudsen
Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten A. Nielsen VFL, Planteproduktion.
Hvorfor er det så svært i vintersæd? Slangeudlægning er effektivt!
Dyrkning af smalbladet lupin
Hvordan praktiseres optimal svampebekæmpelse i korn? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Opgave 10 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Vækstregulering, kan det undgås i praksis ? Planteavlskonsulent Benny Lydolph Pedersen Storstrømmens PlanteavlsRådgivning.
Er der økonomi i økologi?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte
Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Gødskning – også med husdyrgødning Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Oversigten side 272 Kvalitetsparametre Vinterspelt forfrugt kløvergræs Lejesæd Ugødet1 39 kg NH 4 + /ha2 78 kg NH 4 + /ha4 117 kg NH 4 + /ha6 Pct.
Økonomisk optimal anvendelse af startgødninger til majs
Forsøg med handelsgødning
Forsøg med kornarterne 2009
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
Positionsbestemt Plantedyrkning
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Den bedste effekt af de højere kvælstofkvoter på bundlinjen
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov
Præsentationens transcript:

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet Leif Knudsen Niels Petersen Hans Østergaard Landskontoret for Planteavl

Formål: Hvordan fastsætter vi kvælstofbehovet bedst muligt ud fra oplysninger om jordtype og dyrkningshistorie – hvilke parametre betyder noget Ikke nogen diskussion om Plantedirektoratets normer Ikke nogen gennemgang af EDB-modeller etc.

Fastsættelse af behov ud fra Plantedirektoratets normer: Forfrugt (og i få tilfælde forforfrugt) Jordtype Forventet udbytte Eftervirkning af husdyrgødning (ét år tilbage) Kvælstofprognosen En væsentlig ”fejl” i PD’s model er, at det kun tager Hensyn til dyrkningshistorien ét år tilbage.

Datanalyse af forsøg med stigende N til vinterhvede: Jord-type JB nr. Antal forsøg Grund-udbytte Hkg/ha Merud-bytte Opti-mal N Kg N/ha Pct. ler Pct. humus 1-9 336 41,0 39,0 166 13 3,0

Variation i optimale kvælstofmængder I alt 336 forsøg 71 pct. mellem 130 og 220 kg N /ha 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Antal forsøg 11 pct. under 100 kg/ha 8 pct. over 220 Kg/ha < 70 100-130 160-190 220-250 70-100 130-160 190-220 >250 Kg N pr. ha

Kan vi ramme optimum ? 350 300 250 200 166 kg Modelb. optimal N-mængde 150 100 50 50 100 150 200 250 300 350 Målt optimal N-mængde

N-opt*** = Forfrugt*** + Eftervirkning* + humus** + ler** (R2 = 0,23) Model 1 Para-meter-estimat Eks. Vinterhvede efter korn, uden eftervirkning af husdyrgødning Ler 1,09 4 pct. 20 pct. 20 pct Humus -6,90 2 pct. Optimal Kg N/ha 159 146 177 163

Model 1 y = 0,23x + 128 R 2 = 0,23 2 50 100 150 200 250 300 Beregnet optimum,kg N/ha 50 100 150 200 250 300 Målt optimum, kg N/ha

Kan vi ”gætte” udbyttet på marken? y = 0,28x + 58 R = 0,31 20 40 60 80 100 120 140 2 Forventet udbytte, hkg/ha 20 40 60 80 100 120 140 Opnået udbytte, hkg/ha

Model 2: N-opt*** = Forfrugt*** + Eftervirkning* + Opn.udb*** + humus***+ humus x opn.udb** (R2 = 0,32)

Dyrkningshistorie i analysen Parametrisering Sædskifte 5-50 år siden: Ensidig korn Vekselafg. (raps,ærter,frøgræs) Kløvergræs i sædskifte Husdyrgødning 5-50 år siden: Uden husdyrgødning Moderat mængde (u. 1 de./ha Over 1 de./ha

Model med dyrkningshistorie: N-opt*** = Forfrugt*** + Eftervirkningns + Opn.udb*** + humusns + sædskifte (5-50 år)* + husdyrgødning(5-50 år)* (R2 = 0,42)

Model med brug af dyrkningshistorie 50 100 150 200 250 300 y = 0,42x + 99 R = 0,42 2 Modelberegnet optimum 50 100 150 200 250 300 Målt optimum

Eksempler på brug af model Forfrugt Hus.gød. 5-50 år Sædskifte N-behov Kg N/ha Korn Ingen 214 Vekselafgr. 203 Kløvergræs 193 Parametrene for humus og eftervirkning er så små, At de 2 parametre ikke betyder noget for kvælstofbe- hovet

Eksempler på brug af modellen Forfrugt Hus.gød. 5-50 år Sædskifte N-behov Kg N/ha Korn Ingen Vekselafgr. 203 Middelt 190 Intensivt 177

Eksempler på brug af modellen Forfrugt Hus.gød. 5-50 år Sædskifte N-behov Kg N/ha Korn Ingen 214 Middelt Vekselafgr. 190 Intensivt Kløvergræs 167

Eksempler på brug af modellen Forfrugt Hus.gød. 5-50 år Sædskifte N-behov Kg N/ha Korn Ingen 214 Vinterraps Middelt Vekselafgr. 149 Kløvergræs Intensivt 88

Ændringer i BEDRIFTSLØSNINGS N-modul: Eftervirkning styres som hidtil af 2 puljer men nu: Omsættes pulje 1 stort set indenfor det 1. Aar. Omsættes pulje 2 meget langsomt N-status for marken kan stilles på ét af 5 niveauer Ved oprettelse efter en forventet pulje 2 status for mark.

Konklusion: Der er stor variation i den optimale kvælstofmængde mellem forskellige marker. Kun en mindre del af variationen kan forklares ved ler, humus, forfrugt og eftervirkning af husdyrgødning. Brug af opnået i udbytte i modellerne forbedrer forklaringsgraden, men er usikker i praksis. Brug af dyrkningshistorie tilbage i tiden forbedrer modellerne. Oplysninger om lang tids dyrkningshistorie nødvendig. Variation ca. 50 kg kvælstof pr. ha.