Fremtidens ungdomsuddannelsessystem Vejlederkonferencen, Svendborg 7. maj 2014 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1

Hvad er det lige, problemet er med de danske ungdomsuddannelser? 2

Søgemønsteret siden

Tilgang siden

Er EUD overhovedet en ungdomsuddannelse?

Behovet for uddannet arbejdskraft

EUD’s problemer Blandt dem, som søger erhvervsuddannelserne, har 43 % et karaktergennemsnit fra folkeskolen under 4 Kun 1 % af de fagligt bedste (med 8 eller mere) i folkeskolen søger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Blandt de 10 % mindst motiverede elever i folkeskolen ser 64 % sig selv på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Kun 8 % af de 10 % mest motiverede elever overvejer erhvervsuddannelserne Den store andel af EUD-elever over 18 år (67 %) er ikke godt for ungdomsmiljøet Frafaldet er nu over 50 %.

EUD reformen Ændring af grundforløb for nogle elever Grundforløb foregår i holdfællesskaber Brug af campusmiljøer Flere undervisningstimer Tydeligere sammenhæng mellem skole og praktik 45 min. motion og bevægelse hver dag Mere EUX – mulighed for fag på A-niveau Ny erhvervsuddannelse for voksne EUV Ny erhvervsrettet 10. klasse Ny indsats omkring praktikpladser Bedre muligheder for fagligt og socialt svage elever.

Gymnasiets problemer Blandt de ti procent mindst motiverede elever ser 26 % sig selv på gymnasiet efter folkeskolen og på sigt forestiller 26 % sig at få en lang videregående uddannelse 10 % af studenterne fra år 2000 var ti år efter ikke kommet videre i uddannelsessystemet 10 % af de almene studenter fra 2000 havde ti år efter gennemført en erhvervsuddannelse.

Ubrugte eksaminer 15

Start med karakter under 4 16

Karakter og frafald 17

Dobbeltuddannelse 18

Karakter og videregående udd. 19

Gymnasierne etablerer: Mentorordninger for 1. g’ere Gratis morgenmad Lektiecafe Lærere til rådighed om lørdagen Lektiefængsel Skrivefængsel Studievejledning Psykologbistand - tænk hvis folkeskolerne gjorde det samme! - og hvorfor lige er det, at de gør det?

Brugen af gymnasial supplering (GSK)

”Den danske syge” Vi har en dagtilbudssektor med et stort potentiale, der slet ikke udnyttes Vi stiller utilstrækkelige krav om faglighed ihærdighed og adfærd i folkeskolen Vi sørger ikke for, at vore unge for en basis for at træffe et uddannelsesvalg i 15-års alderen Vi tror, at vi er verdensmestre i samarbejde og kreativitet Vi stiller ingen seriøse krav ved optagelse på en ungdomsuddannelse Taxametersystemet i uddannelsessystemet efter folkeskolen er stort set løsrevet fra samfundets behov.

Gymnasiet er blevet (for) populært Mulighederne i at have en erhvervsuddannelse overses af mange

Stigende behov for mere uddannelse Årstal Realeks.Student ,9% 0,8% ,1% 1,6% ,2% 1,7% ,3% 2,6% ,0% 3,3% ,8% 4,6% ,0% 6,9% ,9% 10,1% ,1% 24,8% ,0%

Reformideer, der ikke blev til noget

Højby udvalget, 1973 Et 3-årigt gymnasium med et fælles basisår efterfulgt af en bred vifte af både akademiske og praktiske valgmuligheder for de efterfølgende to år Nedsat af undervisningsminister Knud Heinesen (S).

U-90, 1978 Alle unge skal have 12 års skolegang Mesterlæren skal afskaffes og erstattes af EFG Samordning af de mange uddannelsestilbud Eleverne skal ikke straks efter folkeskolen tvinges til erhvervsvalg Nedsat af undervisningsminister Ritt Bjerregaard (S).

Fem forslag, års skolegang for alle Styrkelse af den faglige specialisering og fordybelse Færre og bredere indgange og mere overskuelige erhvervsuddannelser Fleksibel overgang mellem forskellige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Afstigning fra 2. g til KVU Opblødning af forskelle mellem erhvervsuddannelser og HHX og HTX med mulighed for overgange Nedsat af undervisningsminister Ole Vig Jensen (R).

Er der i virkeligheden brug for? Et spor for de 25 %, der skal på have en lang videregående uddannelse Et spor for de 35 %, der skal have en kort eller mellemlang videregående uddannelse – og det behøver ikke at vare 3 år Vel at mærke med differentierede adgangskrav En enhedsungdomsuddannelse for de 14 – 19 årige med mange og fleksible spor.

To lande med succesrige erhvervsuddannelser 31

Det tyske system

Det hollandske system

Men nu må vi fremad i Danmark!

Erhvervsuddannelsernes muligheder (reklameindslag ) Man får hurtigst kontakt med arbejdsmarkedet En praktiskplads giver en god indtjening Man kan være fuldt uddannet når man fylder 19 Livslønnen er større end for fx en skolelærer Det er den hurtigste vej til at blive direktør i egen virksomhed Der er muligheder for at læse videre.

Så er det tid til spørgsmål? 36