Matrikulær sagsudarbejdelse arbejdsfunktionen og informationskilderne ( ) skeltyper - dias ( ) materiale udleveres og sorteres Skelfastlæggelse Kursusoversigt Anden kursusgang Første kursusgang markarbejdet ( ) uoverensstemmelser ( ) Den praktiske del foregår over de nærmeste uger i marken m.h.p. at fastlægge skellene (ejendomsgrænserne) i det område, der skal opmåles. Vejlederen bistår grupperne ved vurderingen af materialet og i f.b.m. markarbejdet. Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende landinspektører med beskikkelse (LL § 4 og UL § 13) Skelfastlæggelse Lovgrundlaget Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Stk. 1. Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse. Ma- trikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at §§ og er overholdt. Stk. 1. Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende landinspektører og de-res assistenter med landinspektørbeskikkelse. Det omfatter også afsætning (fastlæggelse) af skel (UL § 13)

Matrikulær sagsudarbejdelse Ejendomsgrænser (skel) må kun afmærkes eller fastlægges ved mål i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed (den registrerede grænse) (UL § 34) Skelfastlæggelse Lovgrundlaget Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Stk. 1. En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætningen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skel- lets beliggenhed.

Matrikulær sagsudarbejdelse Fastlægges bestående skel, skal landinspektøren under- søge, om grænsen i marken er i overensstemmelse med den registrerede grænse (BMA § 4) Skelfastlæggelse Lovgrundlaget Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Stk. 1. Ved afsætning af skel skal landinspektøren undersøge, om ejen- domsgrænsen på stedet er i overens- stemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Stk. 2. Hvis der ikke er overensstemmel- se som nævnt i stk. 1, eller hvis der i øvrigt kan være tvivl om skellets rette beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Landinspektøren må derefter tage stil- ling til, om skellet kan afsættes i over- ensstemmelse med matriklens oplysnin- ger, eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller teknisk ændring eller ved skelforretning. Er der uoverensstemmelse, skal parterne inddrages inden skellet fastlægges. Årsagen til uoverensstem- melsen må søges klarlagt, og der må tages stilling til, hvordan den kan afhjælpes

Matrikulær sagsudarbejdelse matrikelkortet (KMS) - får I udleveret måloplysninger (KMS) - findes i skuffedariet i rum 18 fikspunktskitser (KMS) - findes i mappe i rum 60 a Skelfastlæggelse Matrikulære basismateriale Sekundære informationskilder vurderingsoplysninger tingbogsoplysninger (indhentes senere over nettet) topografiske kort (skal I selv downloade) tekniske kort (skal I selv downloade) luftfotos (får I udleveret) Primære informationskilder Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse stammer fra tiden omkring år 1800 Skelfastlæggelse Matrikulære skel er dels dels Udskiftningsskel (de færreste) som er opstået efterfølgende i forbin- delse med matrikulære forandringer Udstykningsskel 7a 5a 9b 5b 5c Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse er fremstillet på grundlag af analoge kort (med varierende - ofte ringe nøjagtighed) ved en kombination af digitalisering og konstruktion (på grundlag af foreliggende mål) udskiftningsskel (oprindelige skel mellem forskellige stamnumre) ikke målsat ældre veje anført med standardbredde (omregnede alenmål) tvivlsom relativ nøjagtighed - rimelig absolut nøjagtighed. Kortkoordinater kan ikke bruges til skelfastlæggelse er et juridisk kortværk, der viser de registrerede forhold de faktiske ejendomsgrænser kan afvige som følge af aftale, hævd eller naturlige ændringer Skelfastlæggelse Det digitale matrikelkort Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse enten systemkoordinater eller efter digitalisering af målebladet Skelfastlæggelse Duller på det digitale matrikelkort de har altså stor nøjagtighed Skelpunkter, der er markeret med dulle (kredse), er indlagt i kortet på grundlag af koordinater Der kan udmærket være måloplysninger til disse punkter (som altså bare ikke har været anvendt ved konverteringen) Nøjagtigheden i disse punkter varierer - og kan være ringe Punkter uden kredse er indlagt på grundlag af det tidligere analoge kort i forhold til kredsede punkter. Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse Før 1937på udstykningskort efter 1949på måleblade på udstykningskort/måleblade vejmålinger er altid på måleblade Skelfastlæggelse Måloplysninger Målangivelsen Før 1910mål angivet i alen Efter 1912mål angivet i meter mål angivet i alen eller meter OBS!De udleverede måloplysninger må kun fjernes fra skuffearkivet med henblik på kopiering! Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse dimensionsmål eller målsat i forhold til andre skel - typisk på udstykningskortet ortogonal måling - typisk på selvstændigt måleblad EDM - koordinatliste Skelfastlæggelse Måleblade Der har altid været krav om indmåling af nye eller ændrede skel - og kravene er stedse blevet større. Målingen findes anført som: Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse har nyere mål præference frem for ældre ellers foretrækkes den måling, der passer med forholdene i marken Skelfastlæggelse Skal matriklens mål holdes? Mål kan forkastes, hvis der konstateres fejl i målingen Som udgangspunkt JA (UL § 34) Men er der uoverensstemmelse mellem forholdene i marken og ældre mål (f.eks. målangivelse i halve alen), kan målene forkastes, SÅFREMT FORHOLDENE I MARKEN ER UFORANDREDE. Er der uoverensstemmelse mellem mål Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse Før 1937:krav om ”tydelige og varige mærker” : –skelsten (natursten) ovenpå en (omvendt) flaske eller et drænrør –betonblokke eller armerede betonpæle –profiljern eller jernrør (min. 70 cm) –doler (hedeegne) –træpæle (eg, lærk, imprg. træ) Skelfastlæggelse Skelafmærkning Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse : natursten, doler og profiljern udgår, anv. af træ- pæle begrænses. Gældende:se VMA afsnit I praksis anvendes jernrør og små betonpæle (store beton- pæle ved veje) Skelfastlæggelse Skelafmærkning Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse hvad enten de benyttes til at beregne systemkoordinater eller til skelafsætning Skelfastlæggelse Fikspunkter Der findes to slags fikspunkter: Har med GPS i nogen grad mistet deres betydning, men de har fortsat betydning i forbindelse med skelafsætning GI-punkter: og (overordnede) MV- punkter: og (etableret af landinspektører) - er typisk af beton 3-leddet nummerering: de to første markerer op- målingsdistriktet, det sidste punktets nummer, også anført på matrikelkortet Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse Fastlægge ejendomsgrænserne i marken (kommer ikke ikke nødvendigvis til udtryk ved afmærkning) Registrere ejendomsgrænserne i matriklen vedrørende nye og ændrede skel (i form af mål) - omfatter også registrering af ændrede (bedre) mål til eksisterende skel Skelfastlæggelse Formålet med skelfastlæggelsen Til fastlæggelse hører at der findes mål til skellet, ligesom der ved registrering af nye/ændrede skel skal foreligge skel- erklæring Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj