Redningsberedskabernes udfordringer og erfaringer med vejrfænomener mv. Eksempler: Store mængder regn Store snemængder Store mængder smeltevand Storme el. orkaner Hedebølger Stigende vandstand Oversvømmelser
Ressourceproblematikker Det kommunale redningsberedskabs mandskab er ikke uddannet og dimensioneret til de nye opgaver. Det kommunale redningsberedskab er ikke udrustet med materiel til at håndtere mange samtidige vejrhændelser. Spørgsmålet er om det overhovedet er redningsberedskabets opgavesæt ?
Risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab Det er kommunalpolitikkernes ansvar at fastlægge opgavesæt og serviceniveau for det kommunale redningsberedskab. Udvidelser af opgaveportofølgerne kræver flere penge til personel, materiel og uddannelse, noget som ingen kommuner har pt. Sjældent at beredskaberne får penge på forhånd – ofte er det lyskrydsproblematikken, trafiklyset kommer når der har været en ulykke.
Erfaringer 1 Opgaverne kan kun løses ved at tænke tværfagligt og tværsektionelt. Brugen af frivillige og private entreprenører er et must for at gennemføre de enkelte indsatser. De enkelte kommuner skal have støre kendskab til naboberedskabernes kapaciteter. Politiet skal ikke fungere som koordinerende myndighed, men indgå som en alm. del af staben.
Erfaringer 2 Redningsberedskabet skal uddanne frivillige specialister, der kan fungere som ledere overfor øvrige frivilligorganisationer (HJV, DRK mv.). Der bør gennemføres tværkommunale risikoanalyser, som sikre et støre overblik og samlede personeluddannelser og materiel indkøb, herunder fælles depoter. Brugen af civile kompetencer skal sikres gennem nytænkning af begrebet frivillige.