Samarbejde om VF patienterne Perspektiver, roller og udfordringer i samarbejdet mellem praksissektor og kommunerne.

Præsentationer af emnet: "Samarbejde om VF patienterne Perspektiver, roller og udfordringer i samarbejdet mellem praksissektor og kommunerne."— Præsentationens transcript:

1 Samarbejde om VF patienterne Perspektiver, roller og udfordringer i samarbejdet mellem praksissektor og kommunerne

2 Den kommunale praksissektor Kommunen har fået en praksissektor: 550 klinikker med ca. 4. fysioterapeuter på hver Hovedsagelig selvstændige ejere, lejere, mobile (65) og ridefysioterapeuter (71)‏ Under 200 ansatte 380.000 patienter årligt Heraf 45.000 under VF ordningen Økonomisk og tidsmæssigt fylder VF patienter ca. 40 % på klinikken Aftaler om genoptræning i ¼ af kommunerne

3 VF ordningens set-up 1.Lægen henviser efter en faglig vurdering og oplyser om valgmuligheder 2.SST har fastsat kriterierne i den bindende vejledning 3.Myndighedsudøvelsen foregår via aftalesystemet 4.NYT: patienternes valgmuligheder udvides til også at omfatte evt. kommunalt oprettede tilbud dvs. valg på tværs af sektor

4 Rollerne Henvisende læge Gatekeeperfunktion (som øvrig praksissektor)‏ Ansvarlig for, at det er de rigtige, der får en henvisning jfr. SSTs vejledning Oplyser patienterne om valgmulighederne Sundhedsstyrelsen Den overordnede fagligt ansvarlige instans Udsender vejledning Konkrete præciseringer og fortolkninger Fx i diagnosekomiteen og parternes følgegruppe

5 …..rollerne Praktiserende fysioterapeuter Selvstændigt ansvar i udøvelsen: Fagligt i forhold til SSTs vejledning, autorisationsloven, og evt. faglige autoritative udmeldinger En del af patientklagenævn og patientforsikringen Økonomisk mv. i forhold til overenskomstens regler og bestemmelser Informations- og kontrolbestemmelserne (behandlingsmønster)‏ Kommunens myndighedsansvar: Leveringsforpligtelse: Indgå aftaler med praksissektoren Mulighed for selv at være udfører Finansieringsansvar også for alternative tilbud (serviceloven og genoptræning) effektiv anvendelse af ressourcerne Fagligt ansvar ? Er det kun SST og den praktiserende, der har et fagligt ansvar?

6 Patientens rolle Den kompetente patient Valgmulighederne bliver større: Evt. kommunalt oprettede tilbud Tendens til specialisering af tilbuddene Effektive efterspørgere af sundhedstilbud ”Brugerdrevet” faglig udvikling ?

7 Patientsamarbejdet Forbedrede rammer: Incitament til kassetænkning mellem VF og serviceloven er væk Honorering for praktiserendes deltagelse i tværfagligt samarbejde i den nye OK Frit valg: kontinuitet i behandlingsforløbet Fortsætte i den sektor behandlingen/træningen er påbegyndt

8 Patientsamarbejdet Faglige frem for økonomiske hensyn i fokus: Koordineret indsats i ft. patienter der får tilbud i begge sektorer Fx hold i kommunen (servicelov) og individuel hos en praktiserende Rådgive ptt. om evt. samling af tilbuddet i en sektor Målrettede holdtilbud – henvise til hinanden (og mellem klinikker)‏ Geografisk dækning af hele kommunen Fx med særlige kompetencer Information på tværs om særlige behov (andre social- og sundhedsmæssige ydelser) Og oplysninger om den enkeltes eksisterende fysioterap. tilbud Samtykke ved videregivelse af oplysninger (lov om patienters retsstilling)

9 Kan øget konkurrence ødelægge samarbejdet om patienterne? Ukendskab og usikkerhed i første fase Klinikejere: Hvad sker der med min livsinvestering nu? Kommuner: ”kan vi gøre det bedre og billigere selv?” Det gode spørgsmål: hvordan kan vi udvikle tilbuddene og skabe sammenhæng i indsatsen?” Konkurrence er ikke nyt i praksissektoren Patienterne fravælger de ”dårlige” klinikker Bevidsthed om at patienterne i stigende grad vil vælge kvalitet Forudsætning for et positivt fagligt samarbejde: Behandlingskapacitet og -behov følges ad Over- og underkapacitet skal undgås via praksisplanlægningen Dialog og kommunikation på tværs skaber tillid og partnerskab!

10 Samarbejdet i de regionale SU Udfordringerne: En praksisplan med mange hensyn: Inddrage den samlede kapacitet inkl. evt. kommunale tilbud Sammenhæng med den øvrige (regionale) praksissektor Sammenhæng med sundhedsaftaler generelt En faglig og økonomisk bæredygtig udvikling set fra klinikkernes side Øget kapacitet til den nye gruppe I praksissektor, kommune, private institutioner? Det mellemkommunale samarbejde i regionen SU beslutninger der binder de enkelte kommuner

11 …samarbejdet i SU Udvikling af praksiskonsulentordningen Sikre sammenhæng, patientforløb mv. på tværs Kommunal medfinansiering nødvendig Følge patientflowet under frit valg: Bliver der flere ”meget behandlingskrævende” i praksissektoren og færre der kan indgå på hold? Registrering og økonomiopfølgning vigtig 19-10-08

12 Samarbejdet mellem den enkelte kommune og de praktiserende i kommunen OK: ”dialog om indholdet og omfanget af de fysioterapeutiske tilbud set i forhold til behovet for kapacitet og valgmuligheder, jfr. praksisplanen” Hvordan er dækningen egentlig? Hvilke tilbud har kommunen? Målgrupper? Visitation? Andre private institutioner? Er der særlige kompetencer/faciliteter i kommune/praksissektor der kan henvises til på tværs? (fx bassin, børnefysioterapi, særlige hold, mv.)‏

13 Konkret dialog og samarbejde Nedsættelse af følgegruppe i kommunen? Husk: Både ejere og lejere er selvstændigt ansvarlige Dialog med de praktiserendes kontaktperson, hvis der er OK spørgsmål på dagsordenen Dialogmøde med kontaktperson og evt. regionsformand Praksiskonsulenterne har stor viden og praktisk kendskab til området Hvem skal praktiserende have dialog med udover SU repræsentanterne? KKR I den enkelte kommune

14 Ressourcepersoner Praktiserendes kontaktpersoner (SU medlemmer) og regionernes praksiskonsulenter http://www.fysio.dk/sw73261.asp Danske Fysioterapeuters regionsformænd http://www.fysio.dk/sw422.asp Danske Fysioterapeuter Praksis & Privat Tlf. 3341 4620 df@fysio.dk