Nyt universitetssygehus på vej i Århus Høring om Masterplanen 5. april – 22. maj 2006  Faglige fællesskaber  Forskning og undervisning

Høring om faglige fællesskaber  Det er med Principper for faglige fællesskaber Fordeling af senge-afdelinger i 7 blokke Rapport: Akutmodtagelse Rapport: Børneområdet og gynækolog -obstetrik  Det er ikke med Organisering af forsyningsfunktioner Ledelse Fysiske rammer

Hvorfor faglige fællesskaber ?  Det nye universitetssygehus samler 60 afdelinger 9.000 ansatte 100.000 indlæggelser og 600.000 ambulante besøg årligt  Århus Amt og Region Midtjylland har besluttet at opdele sygehuset i overskuelige enheder

Hvad er et fagligt fællesskab?  En fysisk samling af afdelinger, så patienterne oplever færrest mulige skift  En samling af afdelinger der Samarbejder om patientforløb Har beslægtede metoder, apparatur, forskning m.v.  Formålet er bl.a. at opnå fleksibilitet om fx fælles senge, fælles vagtdækning m.v.

Skitse over funktioner i faglige fællesskaber Intensiv OP/an. Dagkir. Senge Amb. Fys-ergo. Forskning Lab. Billedd.

Forslag om syv faglige fællesskaber Onkologisk afd. ÅS Onkologi-blok 7. Kirurgisk afd. ÅS Gastroenerologisk afd. ÅS Urinvejskirurgisk afd. SKS Nyremedicisk afd. SKS Plastikkirurgisk afd. ÅS Abdominal-blok 6. Børneafdeling SKS Obstetrik/gynækologi Afd. SKS Kvinde-barn blok med børnehospital 5. Neurologisk F/Neurokirurgisk ÅS Øre-næse-halsafd. ÅS Øjenafd. ÅS Kæbekirurgisk afd. ÅS Hoved Neuro-blok 4. Hæmatologisk afd. ÅS Infektionsmed. afd.SKS Dermatologisk afd. Reumatologisk afd. ÅS Lever-tarm med. afd. ÅS Inflammations-blok 3. Hjerte-lunge-karkir.afd.SKS Hjertemed. afd. SKS Lungemedicinsk afd. Medicinsk kardiologisk afd. ÅS Hjerte-lunge-kar-blok 2. Geriatrisk afd. ÅS Ortopædkirurgisk afd. ÅS Medicinske afdelinger ÅS Akut-blok - med intensivafsnit traumemodtagelse, og skadestue 1. Afdelinger Blok

Akut-rapporten Akut-blokken består af Et Akut-center Ortopædkirurgisk Afdeling E Medicinsk Afdeling C og M Geriatrisk Afdeling G

Akut-centret Akut-centret skal indeholde Medicinsk visitationsafsnit (MVA) Kirurgisk visitationsafsnit (KVA) Akut Hjerteafsnit (AHA) Traumemodtagelse Visiteret skadestue Akut Medicinsk Koordineringsfunktion (AMK)

Principper for akut-funktionen Akut-centret skal bygge på et af to principper En diagnostiserings- og behandlingsmodel En distributionsmodel, som den vi benytter i dag

Diagnostiserings- og behandlingsmodel Akut-centret skal Modtage akutte patienter med en uafklaret sygdomstilstand og alle akutte patienter til neurokirurgi, mave-tarm kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin og geriatri Hvor der er en afklarende præhospital vurdering fx fra praktiserende læge/lægevagt vil den akutte henviste patient gå direkte til specialafdelingerne Enkelte andre patientgrupper modtages også direkte i specialafdelinger. Det drejer sig bl.a. om fødende, børn, patienter med åbne indlæggelser, gynækologiske patienter, visse overflytninger mellem sygehusene og interne indlæggelser fra ambulatorierne Vurdere, prioritere, stabilisere, diagnosticere de akutte patienter Foretage indledende behandling af almindeligt forekommende akutte symptomer og sygdomstilstande

Faciliteter til diagnostik og behandling Relevant diagnostik (laboratorier, anæstesi m.v.) 24 timer i døgnet Intensivt afsnit Operationsgang til uopsættelige interventioner og traumeoperationer Faciliteter til gennemførelse af endoskopier 

Andre forslag Færdigbehandling i Akut-centret skal som hovedregel ske indenfor 24 timer Mulighed for at udvalgte patienter kan være i Akut-centret i 2-3 døgn Der oprettes et Geriatrisk – Ortopædkirurgisk sengeafsnit (GOA) i akut-blokken med ca. 20-24 senge Målgruppen for GOA er akutte ortopædkirurgiske patienter over 65 år med frakturer, der kræver indlæggelse

Kvinde-barn blok Gynækologi og obstetrik skal fortsat være samlet Der oprettes et Børnehospital, hvor alle børn samles (bortset fra børn med øjensygdomme) Aldersgrænsen for børneområdet udvides fra det nuværende 0-14 år til 0-17 år Der oprettes en operationsgang for alle specialer bortset fra hjertekirurgi, øjenkirurgi og få andre operationer, der kræver særligt udstyr Børnehospitalet skal have selvstændig akut modtagelse undtaget traumer og patienter til skadestuen

Faciliteter i Børnehospitalet Der etableres en separat børneanæstesiologisk stab med fælles opvågningsafsnit intensivafsnit med udgangspunkt i nuværende forhold Intensivt afsnit for børn på Hjerteafdelingen bevares  Der etableres en selvstændig billeddiagnostisk funktion i børnehospitalet Der etableres en selvstændig børnedagkirurgisk funktion

Andre forslag vedr. Børnehospitalet Klinisk Genetik afdeling placeres i børnehospitalet, eventuelt med tilhørende metabolisk laboratorium Vagtberedskabet på børnehospitalet udgøres primært af læger fra det pædiatriske speciale Lægerne fra voksenspecialerne skal fortsat være organiseret i disse Ved behov tilkaldes assistance fra de vagthavende læger i de relevante voksen-specialer

Temaer til debat Koncept for faglige fællesskaber Forslag til gruppering af afdelinger Hvad skal blokkene hedde – og skal de betegnes blokke? Hvilke blokke skal være naboer?

Specifikke spørgsmål til akut-området Diagnosticerings- og behandlingsmodel eller distributionsmodel? Er der bemærkninger til de funktioner, der er skitseret for Akut-centret, fx at der oprettes 3-4 afsnit med korttids senge? Er der bemærkninger til, at hovedparten af alle akutte patienter vil være færdigbehandlet i Akut-centret indenfor 24 timer? Er der bemærkninger til, at omkring halvdelen af alle akut henviste patienter vil gå til Akut-centret? afdelingerne C, M, G og E tages med i Akut-blokken?

Specifikke spørgsmål til børne-området Er der bemærkninger til anbefalingen af at oprette et Børnehospital i Kvinde-barn-blokken Er der bemærkninger til udvidelsen af aldersgrænsen op til 17 år, herunder om det får konsekvenser for nogle af voksenspecialerne? Er der bemærkninger til at placere gynækologi og obstetrik i blokken, og heraf at det bliver en Kvinde-barn-blokken

Forskning og undervisning Principper Forsknings- og undervisningsfaciliteter samles på blok- eller sygehus-niveau, hvor væsentlige hensyn til faglighed eller økonomi taler for Rapporten omfatter endnu ikke udredning af faciliteter til billeddannelse og undervisning

Faciliteter på afdelingsniveau Mindre specialeorienterede forskningslaboratorier Kontorfaciliteter til et ph.d.-miljø med flere studerende i hvert lokale samt kontorer til kliniske vejledere, kliniske adjunkter, lektorer og forskningsansvarlige og undervisningsansvarlige Mindre specialeorienterede færdighedslaboratorier til både forskning og undervisning Tidssvarende undervisnings- og mødelokaler Forskningen inden for sygepleje, ergo- og fysioterapi organiseres som en integreret del af de allerede veletablerede kliniske forskningsmiljøer på afdelingsniveauet

Faciliteter på blok-niveau Fælles laboratoriefaciliteter Faciliteter til eksperimentelle undersøgelser af smådyr Faciliteter til ikke-invasive undersøgelser af raske forsøgspersoner og grupper af patienter Kliniske Forskningsafsnit Faciliteter til holdundervisning Færdighedslaboratorier Læsepladser til de studerende Fagspecifikke faciliteter for det faglige fællesskab

Faciliteter på sygehusniveau Avancerede laboratoriefunktioner Moderne medicoteknik Tværgående forskningsenheder og infrastruktur Billeddannelse Stald- og eksperimentelle undersøgelsesfaciliteter til små og større dyr ”Clinical trial unit” (fase 1) Gode fysiske rammer for forskningsprojekter på tværs af institutter og fakulteter Hotelfaciliteter på sygehusets område til klinikere, undervisere og forskere