Nye strategier for kvælstofgødskning i kartofler Poul Erik Lærke Danmarks Jordbrugsforskning, Foulum

Baggrund Kartoflers kvælstof (N) behov/udnyttelse svinger meget fra år til år Tilgængelighed af vand skal afpasses ikke blot for at hindre N udvaskning men også for at sikre N optagelse i afgrøden Nye strategier for tildeling af N bør derfor undersøges

Emner der belyses N gødningstyper N gødskningsmetoder Jordens frugtbarhed (N frigivelse) (placering, blad, dryp) (N mineraliseringspotentiale) N gødskningstidspunktets betydning for afgrødens fysiologiske udvikling – bliver ikke omtalt

N gødskningstyper Kalkammonsalpeter (NH4NO3) Kalksalpeter (Ca(NO3)2) Svovlsur ammoniak (NH4)2SO4 Urea (NH2CHNH2) Forholdet ammonium/nitrat og pH

Ammonium-N fremmer rodvækst og nitrat-N fremmer topvækst (Sommer, K. 2005) Ammonium-N fremmer rodvækst og nitrat-N fremmer topvækst Ammonium-N omdannes normalt hurtigt til nitrat-N af jordens mikro-organismer Ammonium-N sænker pH omkring rødderne hvilket fremmer optagelsen af flere mikronæringsstoffer Forsøg under kontrollerede forhold viser at det optimale NO3-N/NH4-N forhold er ca. 80/20 Sparer energi ved at hindre for stor transport af N til toppen CULTAN ENTEC

N gødskningsmetoder Placering af gødning under kammen ved lægning eller fremspiring Bladgødskning Flydende gødning via drypslanger

Forsøgsbeskrivelse 3 kvælstofstrategier (9 gentagelser!) N1: 120 kg N/ha placeres ved lægning (kalkammonsalpeter) N2: 40 kg N/ha placeres ved lægning 80 kg N placeres når fremspiring begynder (kalkammonsalpeter i 2003, kalksalpeter i 2004) N3: 40 kg N/ha placeres ved lægning 60 kg N placeres når fremspiring begynder 10 kg N udsprøjtes ved knoldsætning (urea) 10 kg N ca. 1 uge udsprøjtes senere

Placering af gødningsstrenge

Jordtype: JB1 – Jyndevad Sort: Folva Vækststadier:

Total udbytte og tørstof i knolde ved høst 2004 2003 Forskellen i TS er ikke signifikant !

Friskvægt af top og knolde 2004 2003 Knolde: DAE 15 N1(1.5) N2(0.9) og N3(0.8) er signifikant forskellige (p=0.039) DAE 22 N1(6.7) N2(4.6) og N3(4.3) er signifikant forskellige (p=0.006) DAE 29 13.1, 11.5, 11.3 DAE 41 25.3, 22.9, 22.0 DAE 78 45.4, 46.4, 45.5 Top DAE 22 N1(21.5) N2(19.6) og N3(18.3) er signifikant forskellige (p=0.0389) DAE 29 23.9, 26.0, 25.2 (ej signifikant) Top Knolde

Kvælstof i top og knolde 2004 2003 Tops DAE 15 N1(60.8), N2(60.6), N3(57.9) – ej signifikant forskellige DAE 22 N1(92.0 ), N2(85.3), N3(75.6) – er signifikant forskellige (p=0.0119) DAE 29 93.1 106.1 102.1 – ej signifikant forskellige (p=0.0584) DAE 41 98.9 104.1 103.6 DAE 78 43.4 41.2 39.2 Knolde DAE 15 4.5 2.8 2.5 DAE 22 17.4 12.4 11.6 - er signifikant forskellige (p=0.0198) DAE 29 29.4 25.7 25.5 - ej signifikant forskellige DAE 41 69.6 61.6 9.6 DAE 78 129.6 131.2 123.2 Top Knolde

Sum af kvælstof i top og knolde 2004 2003 DAE 22 N1(109.4), N1(97.7), N3(87.3) – er signifikant forskellige (p=0.0098) DAE 78 N1(172.9, N2(172.7), N3(162.4) – ej signifikant forskellige (p=0.3917)

Delkonklusioner På baggrund af to års forsøg med Folva kan det konkluderes at strategierne med delt N-gødskning ikke reducerede knoldudbyttet – selvom kun 40 kg N/ha svarende til en tredjedel af den samlede gødningsmængde blev givet ved lægning N-optagelsen i hele kartoffelafgrøden var meget høj (170 kg N/ha) i forhold til den tildelte N-mængde (120 kg N/ha) for alle tre gødskningsstrategier i begge forsøgsår. Dette giver en tilsyneladende N-udnyttelse på 140%! Dette er jo ikke en fordel set ud fra en økonomisk synsvinkel, men det kan muligvis være en fordel for miljøet, idet risikoen for udvaskning af næringsstoffer mellem lægning og fremspiring reduceres.

Jordens N frigivelse Mærkning af N gødning med den stabile isotop 15N giver mulighed for at måle hvor meget af den optagne kvælstof der stammer fra den tildelte gødning. Herved kan beregnes hvor meget af den optagne N der hentes fra jordens eksisterende N puljer.

Genfinding af N15 mærket kvælstofgødning ved 20% naturlig nedvisning - sum 2003 – 6. aug. 2004 – 25. aug. I 2003 gav delt kvælstofgødskning giver ca. 5% højere genfinding af kvælstof end hvis alt kvælstof placeres ved lægning. Dette var ikke tilfældet i 2004.

Genfinding af N15 mærket kvælstofgødning ved 20% naturlig nedvisning - individuel 2003 – 6. aug. 2004 – 25. aug. I 2003 gav delt kvælstofgødskning giver ca. 5% højere genfinding af kvælstof end hvis alt kvælstof placeres ved lægning. Dette var ikke tilfældet i 2004.

Delkonklusioner Kun 65-70 % af den mineralske gødning blev optaget i kartoffelafgrøden 86 kg N/ha hentes fra jordpuljen = 170 kg N/ha optaget – 84 kg N/ha (70% af 120 kg N/ha) Beregning af jordens N frigivelse samt plantens evne til at kunne optage den frigivne N er derfor afgørende for at opnå det korrekte N gødskningsniveau

Konklusioner Placering af alt N-gødning under kammen ved lægning af kartofler anbefales i forhold til deling af samme mængde N i to eller flere portioner Delt gødskning er sandsynligvis en fordel, hvis det øger kartoffelavlerens mulighed for at få følgende regnestykke til at gå op i hver dyrkningssæson: tildelt N-gødning + N-frigivelsen fra jordpuljen = afgrødens behov