Præsentation af administrationens forslag til akutplan

2 ▪ Præsentationen omfatter  Hvorfor ny strategi for organisering af akut behandling  Geografisk placering af akutenheder i Region Midtjylland  Hvad betyder forslaget for det enkelte hospital  Den videre proces  Supplerende materialer – information og debat på

Ny strategi for organisering af akut behandling

4 ▪ Akutplan lægger op til en ny strategi for akut behandling  De centrale elementer i den nye strategi  At alle akutte patienter får en kvalificeret undersøgelse, behandling og pleje fra første kontakt til sundhedsvæsenet  At modtagelse af akutte patienter er en specialistopgave  At undgå uhensigtsmæssige akutte indlæggelser  Den ny strategi er gennemgribende – ingen steder kan man fortsætte uændret

5 ▪ Hvad er formålet med ændringer i akut behandling? Mål  At sikre høj ensartet kvalitet,  At sikre sammenhængende patientforløb  At sikre effektiv udnyttelse af ressourcer uansat tid og sted  Grundlæggende tanke: Øvelse gør mester  Sammenhæng mellem antal behandlinger, erfaring og kvalitet  Dette gælder for den enkelte fagperson (læge, sygeplejerske osv.) i sundhedsvæsenet  Dette gælder også for de enkelte enheder i sundhedsvæsenet (klinikker, afdelinger, præhospitale ordninger osv.)

6 ▪ Rammebetingelser for fremtidssikring af den akutte behandling  Mangel på speciallæger  Stadig større efterspørgsel efter sundhedsydelser  Stadig mere komplekse patientforløb – flere patienter fejler flere ting samtidig  Knappe ressourcer: Ressourcerne skal udnyttes effektivt

7 ▪ Mangel på speciallæger

8 ▪ Hvordan sikres erfaring og kvalitet?  Fordrer at akutmodtagelser samles på færre matrikler  For at sikre større volumen  For at sikre speciallægebemanding  vi kan ikke bemande alle matrikler med speciallæger indenfor alle de væsentligste akut-specialer  selv hvis vi kunne ville de ikke opnå tilstrækkelig rutine og dermed sikre kvalitet i akutbehandling  Hvad er alternativet, hvis der ikke ændres i organisering af akut behandling:  Dyre løsninger (vikarer)  Dårlige løsninger (mangel på kontinuitet)  Kriser når speciallægemangel rammer  Kvalitetstab i behandlingen af akutte patienter

9 ▪ Akut aktivitet i Region Midtjylland (2006 – ca.tal) Opkald til lægevagten -konsultationer i lægevagten -lægevagtens hjemmebesøg Skadestuebesøg Opkald til skadestuevisitation i det tidl. Århus Amt Sundhedsmæssige opkald til Udrykninger i ambulance -heraf kørsel 1 (blå blink) -heraf kørsel 2 (uden blå blink) Supplerende præhospitale udrykninger (lægebil + sygeplejerskebil) Akutte indlæggelser

10 ▪ Den ny strategi indeholder følgende elementer til en forbedret akutindsats i Region Midtjylland  Sikker visitation – Hvordan møder borgeren den akutte indsats?  Akutklinikker  Fælles akutmodtagelser  Hvordan undgår vi uhensigtsmæssige akutte indlæggelser  Supplerende præhospital indsats

11 ▪ Sikker visitation: Hvordan møder borgeren den akutte indsats? (I)  Ved livstruende tilstande – ring  Ambulance og supplerende præhospitale ordninger  Ved sygdom og skader – egen læge  Udfordring i forhold til tilgængelighed – derfor også…  Ved skader – skadevisitationen  I vagttid: Fælles telefonnummer til lægevagten og skadevisitationen

12 ▪ Sikker visitation: Hvorfor visitation? Hvorfor skal man ringe først? (II)  Sikre kvalitet i tilbuddet – at man kommer til rette sted og i de rette hænder med det samme  Undgå at borgere med større skader møder op på akutklinikker og så skal videre til akutmodtagelse  Hospitalsvæsenets specialiserede akuttilbud skal reserveres til de patienter, der har brug for det  De mindre skader, der kan behandles i eksempelvis almen praksis skal behandles dér  Tryghed: Der tages hånd om enhver henvendelse til visitationen!

13 ▪ Ringer til/ henvender sig til 1) Telefonisk rådgivning og afslutning af henvendelsen 2) Eller, hvis behov for akut lægetilsyn/ behandling visitation/henvisning til - Besøg hos/af egen læge - Besøg hos/af lægevagten - Besøg på akutmodtagelse eller akutklinik Dagtid: 1) Egen læge 2) Sygeplejerskebetjent skadevisitation Vagttid: Lægevagt i samarbejde med telefonisk sygeplejerskebetjent skadevisitation Sikker visitation (III)

14 ▪ Akutklinikker (I)  Besøg på akutklinik forudsætter visitation  Basisbemanding:  Behandlersygeplejerske  Lægedækning i form af  hospitalsansatte læger i dagtid  Samarbejde med lægevagten udenfor dagarbejdstid  Fællesskab med lægevagten, der hvor lægevagten har fast konsultation  Åbningstider afpasses volumen og behov  Nødvendigt med et vist volumen for at fastholde og udvikle behandlersygeplejerskers kompetencer

15 ▪ Akutklinikker (II)  Akutklinikker varetager behandling af mindre skader f.eks.  Større sår, der kræver lokalbedøvelse,  Færdigbehandling af ukomplicerede brud samt behandling af lette ankel og knæleds forstuvninger  Mindre røntgenoptagelser af eksempelvis fod/ankel, hænder, underarme m.v.  Præcis beskrivelse vil tage udgangspunkt i, hvilke faciliteter, aktiviteter og bemanding, der i øvrigt vil være på matriklen

16 ▪ Fælles akutmodtagelser (I) NuFremtiden Mange indgange – patienter modtages forskellige steder på de enkelte hospitaler Èn indgang – alle akutte patienter skal ind på den fælles akutmodtagelse Yngste læge i front – f.eks. på den enkelte specialafdeling Speciallæger i front – flere speciallæger til stede i den fælles akutmodtagelse (Ofte) lange interne ventetiderKorte interne ventetider Organiseret ud fra, at patienter fejler en enkelt ting og derfor møder et enkelt speciale Organiseret ud fra, at flere patienter fejler flere ting samtidig og derfor skal møde flere specialer

17 ▪ Fælles akutmodtagelser (II)  På det enkelte hospital samles modtagelse af akutte patienter ét sted  Hurtig diagnostik og behandling af alle patienter  Tværfaglig diagnostik og behandling af patienter med flere sygdomme og diffuse symptomer  Let adgang til de nødvendige faciliteter – diagnose og behandling  Bedre patientforløb: Mere smidigt, effektivt og med færre overflytninger mellem afdelinger og hospitaler  Kort sagt: Patienten kommer ind ét sted – bliver vurderet af flere speciallæger – scanninger m.v. finder sted i den fælles akutmodtagelse – indlæggelse i den fælles akutmodtagelse under udredning og indledende behandling.  50-70% af alle patienter er udredt og behandlet og kan komme hjem igen fra akutmodtagelse indenfor timer

18 ▪ Hvordan undgår vi uhensigtsmæssige akutte indlæggelser? (I)  Ofte er akut indlæggelse et udtryk for, at der ikke er sat ind i tide med det rigtige behandlingstilbud – der har ikke været udvist ’rettidig omhu’  Især ’kendte’ patienter i sundhedsvæsenet – f.eks. kronikere  Op mod 25% af de akutte (medicinske) indlæggelser er uhensigtsmæssige indlæggelser  Indlæggelsen kunne være sub-akut (dvs med dags varsel)  Indlæggelsen kunne konverteres til ambulante forløb  Indlæggelsen kunne være undgået hvis tilstrækkelig plejebehov blev dækket udenfor hospitalet

19 ▪ Hvordan undgår vi uhensigtsmæssige akutte indlæggelser? (II)  Uhensigtsmæssige indlæggelser skal undgås via kombination af:  Nye højt specialiserede tilbud på hospitalerne  Endnu bedre samarbejde mellem almen praksis, hospital og kommunale tilbud (sundhedsaftaler)  De praktiserende læger skal have mulighed for at henvise til ambulant behandling på hospital med kort varsel (sub-akut behandling)  Sikre at patienten får det rette tilbud  Sikre hurtig diagnostik og behandling så uhensigtsmæssige akutte indlæggelser undgås  Sub-akut behandling på hospitaler som prioriteret og systematiseret udviklingsområde

20 ▪ Supplerende præhospital indsats (I)  Første ambulance med ambulanceredder på skadested er fortsat den vigtigste indsats  Indebærer hurtig og kvalificeret hjælp på skadestedet  Telemedicin er indført på hjerteområdet  Ambulanceberedskabet suppleres med præhospitale ordninger i hele regionen  Med supplerende præhospitale ordninger flytter specialisten ud til patienten og kan behandle på skadested og assistere på vejen til hospitalet

21 ▪ Supplerende præhospital indsats (II) Modsatrettede hensyn:  Tryghed for borgerne!  At hjælpen er nær! Skal afvejes i forhold til:  Øvelse gør mester!  Få behandlinger medfører lav rutine medfører lav kvalitet  Det afgørende er tid fra skade/symptom til ret behandling iværksættes - ikke tiden fra skadested til første akutmodtagelse  Ofte stort tidsforbrug på hospital ved overførsel til mere specialiseret hospital  Knappe ressourcer: Meget omkostningsfuld at opretholde – specialisterne ud på landevejen fremfor at behandle på hospitalet

22 ▪ Supplerende præhospital indsats (III)  Lægebil, der udgår fra traumecentret i Århus  Akutbiler med sundhedsfagligt personale, der rykker ud fra akutmodtagelser  Akutbiler med sundhedsfagligt personale i tilknytning til akutklinikker  Akutbiler med reddere med særlige kompetencer i tyndtbefolkede områder  Eventuelt landsdækkende helikopterordning som supplement til den landbaserede indsats

Geografisk placering af akutenheder i forslag til akut plan

24 ▪ 5 fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland  1,2 mio. indbyggere i Region Midtjylland  Sundhedsstyrelsens krav til kvalitet: – borgere som underlag for hver akutmodtagelse.  I dag: 10 akutmodtagelser  Fremover: 5 fælles akutmodtagelser  3 vil forudsætte totale nybyggerier  4 passer ikke med befolkning og geografi  6 betyder flere enheder under indbyggere  + 2 modtagelser af akutte medicinske patienter

25 ▪ Placering af de 5 fælles akutmodtagelser Befolkningsunderlag (1000 indbyggere) Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Viborg Regionshospitalet Herning Det Nye Universitetshospital i Århus Traumecenter  Geografisk hensigtsmæssig fordeling  Mønstre tilstrækkeligt befolkningsunderlag  Rekrutteringsmæssige hensyn

26 ▪ Placering af modtagelser af visiterede akutte medicinske patienter  Regionshospitalet Silkeborg  Regionshospitalet Holstebro  Ringkøbing og Skive kan ikke mønstre befolkningsgrundlag, specialer eller bygningsmæssige muligheder  Medicinsk modtagelse og medicinske senge på Regionshospitalet Skive lukkes, når der er mulighed for at integrere disse fuldt på Regionshospitalet Viborg  Medicinsk modtagelse på Regionshospitalet Ringkøbing lukkes, når den kan integreres i Herning – senge opretholdes i Ringkøbing

27 ▪

28 ▪

29 ▪ Hvorfor fælles akutmodtagelse i Herning frem for Holstebro?  Der skal træffes et valg mellem Herning og Holstebro  Placering i Herning bygger på vores bedste bud  Hvilket hospital vil bedst – fremadrettet – kunne rekruttere og fastholde det nødvendige antal speciallæger indenfor de vigtigste akutspecialer…

30 ▪ Regionshospitalet Holstebros fremtidige profil  Modtagelse af akutte visiterede intern medicinske patienter opretholdes – helt særlige geografiske hensyn  Akut kirurgi konverteres til elektiv kirurgi  Den elektive profil skal skærpes

31 ▪ Regionshospitalet Silkeborgs fremtidige profil  Akut kirurgi konverteres til elektiv kirurgi  Regionshospitalet Silkeborg som specialhospital for patienter med sygdomme i bevægeapparatet  Regionshospitalet Silkeborg som et ”Center of Excellence” ift. at nedbringe antallet af akutte patienter  Stationær  ambulant medicinsk aktivitet  Akut  planlagt indlæggelse/behandling

32 ▪ Særlige udfordringer i forhold til Regionshospitalet Horsens  Forslaget indebærer, at der skal være fælles akutmodtagelse i Horsens, men…  Regionshospitalet Horsens er befolkningsmæssigt klemt af Syddanmark  Vejle ligger 5 km fra Region Midtjyllands sydøstlige grænse  Hvis Region Syddanmark placerer fælles akutmodtagelse i Vejle kan det betyde en reduktion i befolkningsgrundlag for Regionshospitalet Horsens på op til indbyggere  To modsatrettede hensyn i forhold til placering af fælles akutmodtagelse i Horsens  At dække den sydøstlige del af regionen og dermed også aflaste Det Nye Universitetshospital i Århus  At leve op til Sundhedsstyrelsens krav om befolkningsunderlag

33 ▪ Honorerer forslaget Sundheds- styrelsens krav og anbefalinger til det akutte beredskab?  Ja: Organisering af akutmodtagelser, bemanding, visitation, diagnostiske faciliteter, befolkningsunderlag og præhospital behandling, dog…  Opretholdelse af medicinsk modtagelse af visiterede akutte intern medicinske patienter på 2 matrikler uden fælles akutmodtagelse (Silkeborg og Holstebro)  Befolkningsgrundlag for Regionshospitalet Horsens afhænger af placering af fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark

34 ▪ Opmærksomheds-punkter  Sundhedsstyrelsens krav, herunder krav om bemanding ortopædkirurgisk og pædiatrisk tilstedeværelsesvagt  Aftaler med almen praksis  Sundhedsaftaler med kommunerne om at undgå uhensigtsmæssige akutte indlæggelser  Ny akut strategi forudsætter ombygning

35 ▪ Hvad betyder forslag til akutplan for den enkelte borger?  At alle akutte patienter får kvalificeret undersøgelse, behandling og pleje fra første kontakt til sundhedsvæsenet  Nærmeste hospital med akutklinik/akutmodtagelse kan fortsat behandle mindre skader  Præhospitale indsatsordninger bringer specialister ud til patienten  Forslaget indebærer, at nogle borgere vil opleve længere afstande til fælles akutmodtagelse  – men til gengæld bliver de sikret hurtig og sikker visitation, tidlig specialiseret indsats i ambulance og bedre akut modtagelse

36 ▪ Hvad betyder akutplanen for personalet?  Der vil fortsat være brug for alle!  Ingen afskedigelser som følge af akutplanen!  Nye muligheder for udvikling af spidskompetencer – både indenfor det akutte og det elektive område  Ønskejobbet kan vise sig at være et andet sted end i dag  Gradvis flytning og tilpasning af funktioner over en årrække

Den videre proces

38 ▪ Tidsplan – hvornår skal ændringerne ske?  Akutplanen er et del-element af en samlet hospitalsplan for Region Midtjylland  Hospitalsplanen og specialeomlægninger har afgørende betydning for de fysiske rammer på hospitalerne  Der skal ske en gradvis flytning af funktioner, herunder akutfunktioner, når de fysiske rammer er tilstede (indenfor en 5-års periode)  Store og massive omflytninger og ombygninger som følge af akutplanen - anlæg alene ca. 1,1 – 1,3 mia. kr. (excl. Det Nye Universitetshospital i Århus)  Detaljeret tidsplan fremlægges i forbindelse med behandling af hospitalsplan

39 ▪ Tidsplan for vedtagelse af akutplan i Region Midtjylland Dato 23. maj 2007 kl Regionsrådets temamøde – administrationens forslag til akutplan omdeles og præsenteres 23. maj 2007 kl Administrationens forslag til akutplan præsenteres for Regions-MED- udvalget samt hospitalernes hoved-MED-udvalg på stormøde i Regionsrådssalen. 23. maj 2007 kl. 17Offentliggørelse af administrationens forslag til akutplan på Pressekonference 29. maj 2007 kl. ca. 14 (efter Forretningsudvalgsmødet) Møde i Underudvalget vedr. service, kvalitet, plan og struktur. Administrationens forslag til akutplan drøftes og underudvalget afgiver betænkning (mødet er flyttet fra den 25. maj til den 29. maj 2007). 12. juni 2007 kl Administrationens forslag til akutplan behandles i Forretningsudvalget 13. juni 2007 kl Administrationens forslag til akutplan drøftes på møde i Sundhedsbrugerrådet. 20. juni 2007 kl Administrationens forslag til akutplan behandles af Regionsrådet 20. juni til 14. september 2007Høringsfase Høringssvar offentliggøres løbende på hjemmesiden Der indlægges 3-4 offentlige møder i de sidste to uger af august Hospitalernes Hoved-MED-udvalg behandler forslaget i denne periode

40 ▪ Tidsplan for vedtagelse af akutplan i Region Midtjylland Dato 25. juni – 26. juni 2007Døgn-seminar i Regions-MED-udvalget 13. august 2007 kl – 19.00Møde i Sundhedsbrugerrådet. Rådet afgiver høringssvar 10. september 2007Forslaget behandles på møde i Sundhedskoordinationsudvalget Endvidere fælles møde mellem Sundhedsbrugerrådet og Sundhedskoordinationsudvalget kl – september 2007 kl Høringssvar drøftes i Underudvalget vedr. service, kvalitet, plan og struktur 20. september 2007Høringssvar behandles i Regions-MED-udvalget forud for, at direktionen laver indstilling til Forretningsudvalget 9. oktober 2007 kl Høringssvar samt forslag til akutplanen behandles i Forretningsudvalget 24. oktober 2007 kl Høringssvar samt forslag til akutplanen behandles i Regionsrådet

41 ▪ Ny hospitalsplan  Fastlægger den geografiske placering af specialer på regionshospitalerne  Tager udgangspunkt i akutplanen og rådgivning fra Sundhedsstyrelsen  Fødsler og fødesteder vil indgå i hospitalsplanen – området er under udredning i regi af Sundhedsstyrelsen og i Region Midtjylland  Skal sikre at forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering sker med:  Høj faglig kvalitet  Helhed i patientforløbene  Under hensyn til effektiv ressourceudnyttelse  Tidsplan:  kvartal 2007: Specialerådene beskriver den nuværende situation  Regionsrådet skal behandle forslag til hospitalsplan inden udgangen af 2007

42 ▪ Ny sundhedsplan  Samlet plan for politiske mål og visioner for sundhedsområdet  Samler de planmæssige initiativer, der er besluttet og igangsat på sundhedsområdet  Sundhedsplan-proces kører hen over 2008 og vil involvere borgere, hospitaler, kommuner, almen praksis, speciallægepraksis, Sundhedsbrugerråd, patientforeninger m.fl.  Sundhedsplanen vedtages inden udgangen af 2008

43 ▪ SUNDHEDSPLAN Sundhedsaftaler Hospitalsplan Speciallæge- praksisplan Almen praksisplan Palliativ plan/ hospiceplan Præhospitalplan Andre planer: Stråleplan, kronikerstrategi osv…. Sundhedsplan Psykiatriplan Akutplan

44 ▪ Supplerende materiale  Kan findes på  Notat om akutberedskab og befolkningsunderlag, maj 2007  Oversigt over de diagnostiske faciliteter på hospitalsmatrikler  Oversigt over antallet af senge på hospitalsmatrikler  Oversigt over akutte indlæggelser på hospitalerne i 2006  Oversigt over døgnfordelte besøg på skadestuerne i 2006  Notat vedrørende speciallægebehovet i Region Midtjylland  Oversigt over speciallægedækning på hospitalerne i Region Midtjylland  Oversigt over forventet aktivitet på det præhospitale område  Kort over eksisterende og fremtidige supplerende præhospitale ordninger (excl. øerne)  Beskrivelse af ”hvem kan hvad” på det præhospitale område  Tids- og procesplan for behandling af akutplan

Hospitalerne og forslag til akutplan

46 ▪ Det Nye Universitetshospital i Århus Det Nye Universitets- hospital i Århus Traumecenter for hele regionen (og i Vestdanmark) Fælles akutmodtagelse for indbyggere Døgndækkende lægebil SamsøIngen ændring som følge af akutplanen  Det Nye Universitetshospital er en sammenlægning mellem  Århus Universitetshospital, Århus Sygehus  Århus Universitetshospital, Skejby

47 ▪ Hospitalsenheden Horsens HorsensFælles akutmodtagelse Døgndækkende akutbil Hospitalsvisitation for Horsens og Silkeborg OdderSkadeklinikken lukkes som følge af lavt besøgstal BrædstrupIngen ændring som følge af akutplanen

48 ▪ Hospitalsenheden Randers RandersFælles akutmodtagelse Døgndækkende akutbil GrenåAkutklinik, åben hverdage 8-16 Døgndækkende akutbil på Djursland

49 ▪ Hospitalsenheden Viborg ViborgFælles akutmodtagelse Døgndækkende akutbil SkiveAkutklinik, åben alle dage 8-23 (på længere sigt hverdage plus 8-23 i weekenden) Døgndækkende redderbemandet akutbil i Skive/Salling (forsøgsprojekt) Akutmodtagelse og medicinske senge integreres i Viborg KjellerupIngen ændring som følge af akutplanen

50 ▪ Hospitalsenheden Silkeborg SilkeborgModtagelse af akutte visiterede intern medicinske patienter Akutklinik, døgnåben Dagtidsdækkende akutbil HammelIngen ændring som følge af akutplanen SkanderborgIngen ændring som følge af akutplanen

51 ▪ Hospitalsenheden Vest HerningFælles akutmodtagelse med hospitalsvisitation Døgndækkende akutbil HolstebroModtagelse af akutte visiterede intern medicinske patienter Akutklinik, døgnåben Døgndækkende akutbil RingkøbingAkutklinik, åben hverdage 8-16 Døgndækkende akutbil LemvigDøgndækkende redderbemandet akutbil i Lemvig området (forsøgsprojekt) TarmDen eksisterende akutbil-ordning stopper