Karl Marx: Personen og grundperspektivet Sociologisk grundkursus, 2. semester Forår 2010 Palle Rasmussen

Marx 1818-1883; Engels 1820-1895

Holdbare Marx og Engels

Oversigt Centrale elementer i teorien Livsløb, faser i teoretisk udvikling, centrale værker Idehistorisk baggrund Marx’s analyse af kapitalismen Marx og sociologien Marxisme og moral

Materialistisk dialektik Dialektisk tilgang: Udvikling afhænger af sammenstød mellem modsætninger (hos Hegel: negation) og skabelsen af en ny, mere fremskredne sammenhænge via disse sammenstød Centrale træk ved dialektisk tilgang ifølge Ritzer: Ingen envejs-påvirkninger i den sociale verden. Gensidig påvirkning i alle relationer og mellem alle faktorer Værdier kan ikke adskilles fra sociale fakta Sociale fænomener i en dynamisk udviklingssammenhæng, som omfatter både fortidige og mulige fremtidige fænomener Selv om Marx kan forekomme deterministisk i nogle af sine udsagn, er determinisme grundlæggende uforenelig med en dialektisk tilgang.

Menneskeopfattelse (eksplicit formuleret i de tidlige værker) Økonomisk-filosofiske manuskripter Mennesket er et naturvæsen, udstyret med naturlige livskræfter. I den historiske proces har mennesket tilegnet sig sit alsidige væsen i en række forhold til verden. Syn, hørelse, lugt, smag, følelse, tænkning, anskuelse, fornemmelse, vilje, virke, kærlighed. Men privatejendommen har gjort os så dumme og ensidige, at en genstand først er vor, når vi ejer den, når den altså eksisterer som kapital for os eller umiddelbart forbruges Mangfoldigheden af sanser er blevet indskrænket til en: Sansen for at have. Ophævelsen af privatejendommen er derfor den fuldstændige frigørelse af alle menneskelige sanser og egenskaber. Således producerer det realiserede samfund, som sin stadige virkelighed, mennesket i hele dets væsens rigdom - det rige, rigt sansende og dybsindige menneske.

Religion og frigørelse ”Den religiøse elendighed er på én gang udtryk for den virkelige elendighed og protest mod den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, en hjerteløs verdens hjerteslag og åndløse tilstandes ånd. Den er folkets opium” ”Kritikken af religionen ender med læren om, at mennesket er det højeste væsen for mennesket, altså med det kategoriske imperativ at løbe alle de forhold over ende, under hvilke mennesket er et fornedret, slavebundet og foragteligt væsen”. Kritik af den hegelske retsfilosofi. Indledning (1844)

Historisk materialisme ”Hvad er samfundet, uanset dets særlige form? Produktet af menneskers gensidige handlen. Står det mennesker frit for at vælge denne eller hin form for samfund? Slet ikke. Antag et bestemt stade i udviklingen af menneskers produktivkræfter, og man får en bestemt form for samhandel og forbrug. Forudsæt bestemte niveauer for udvikling af produktion, samhandel og forbrug, og man får en modsvarende social orden, en modsvarende organisering af familien, af stænder og klasser; kort sagt en særlig form for civilt samfund. Antag en bestemt form for civilt samfund, og man får en bestemt type politisk regime, som kun er det officielle udtryk for det civile samfund” (Citat fra brev til Annenkov, skrevet i december 1845)

Frigørelse og samfundsforandring Marx’s forestillinger om det ideelle samfund: Etableringen af nye rationelle og harmoniske sociale relationer Fuld udvikling af menneskers potentiale. Afstandtagen fra utopisk socialisme To udgaver af kapitalismens overvindelse De periodiske økonomiske kriser vil gradvis blive mere destruktive og føre til endelig konflikt mellem borgerskabet og proletariatet Produktionen inden for det kapitalistiske system bliver gradvis mere samfundsmæssig via udviklingen af videnskab og teknologi. Det socialt nødvendige arbejde reduceres til et minimum, og individerne kan udvikle og udfolde sig frit. Udviklingen giver mulighed for, at hele samfundet deltager i styringen af produktionen.

Engels om samfundsforandring 1 ”Da kom koncentrationen af produktionsmidlerne i store værksteder og manufakturer, deres forvandling til faktiske samfundsmæssige produktionsmidler (…) Produktionsmidlerne og produktionen er ifølge deres væsen blevet samfundsmæssige.” (Socialismens udvikling fra utopi til videnskab s 135-36) ”Modsigelsen mellem samfundsmæssig produktion og kapitalistisk tilegnelse fremtræder nu som modsætning mellem produktionens organisation i den enkelte fabrik og produktionens anarki i samfundet som helhed” (Socialismens udvikling fra utopi til videnskabs 139)

Engels om samfundsforandring 2 ”Idet den kapitalistiske produktionsmåde mere og mere forvandler befolkningens store flertal til proletarer, skaber den selv den magt, som er tvunget til at fuldbyrde denne omvæltning, da de ellers må gå under” (Socialismens udvikling… s 146). ”Med samfundets overtagelse af produktionsmidlerne er vareproduktionen afskaffet og dermed produkternes herredømme over producenterne. Anarkiet inden for den samfundsmæssige organisation erstattes med bevidst planmæssig organisation. Kampen for den enkeltes eksistens hører op. Dermed træder mennesket i en vis forstand endelig ud af dyreriget, træder fra dyriske kår ind i virkeligt menneskelige”. (Socialismens udvikling… s 149)

Marx: Teoretisk udvikling 1840-44 Antropologisk grundsyn med udgangspunkt i praksisbegrebet Til kritik af den hegelske retsfilosofi (Marx - 1843) Økonomisk-filosofiske manuskripter (Marx – 1844; først udgivet langt senere) Skitse til en kritik af nationaløkonomien (Engels - 1844) Aktiviteter Filosofisk doktorgrad 1841 Opgav akademisk karriere 1841 Redaktør på dagbladet ”Rheinische Zeitung” 1842-43 Anklaget for højforræderi i Preussen 1843 Marx og Engels mødes efteråret 1844 Planlagde omfattende kritik af jura, moral, politik mm. i det borgerlige samfund

Revolutioner i 1848

Revolutioner i 1848

Marx: Teoretisk udvikling 1845-1855 Historiefilosofisk grundsyn, vægt på klassekamp og forholdet mellem produktivkræfter og produktionsforhold Teser om Feuerbach (Marx 1845) Den arbejdende klasses stilling i England (Engels 1845) Den tyske ideologi (Marx & Engels 1846, først udgivet 1932) Det kommunistiske manifest (Marx & Engels - 1848) Louis Bonapartes 18. Brumaire (Marx - 1852) Aktiviteter Marx og Engels grundlægger kommunistisk gruppe 1846 ”Kommunisternes Forbund” 1847 Uro og revolutionsforsøg i Europa 1848 Marx udgiver Neue Rehinische Zeitung 1848-1849 Marx først til Paris, dernæst London Videnskabeligt og journalistisk arbejde

Marx: Teoretisk udvikling 1856-1883 Kritik af den politiske økonomi, som konkretisering af det historiefilosofiske grundsyn. Udfoldelse af den historiske materialisme på andre områder Bidrag til kritik af den politiske økonomi (Marx - 1859) Kapitalen (Marx - 1867 (bd 1)) Borgerkrigen i Frankrig (Marx - 1871) Kritik af Gotha-programmet (Marx - 1875) Anti-Dühring (Engels - 1878) Aktiviteter Marx og Engels ind i ”Den internationale arbejdersammenslutning” 1863 Internationalen opløst 1876

Engels efter Marx 1883-1895 Udfoldelse af marxismen på andre områder; udbredelse og formidling; udgivelse af Marx’s skrifter Naturens dialektik (1875-1885; først udgivet senere) Familiens, statens og privatejendommens oprindelse (1884) (redigeret) Kapitalen, bd. 2, (1885) Ludwig Feuerbach og den klassiske tyske filosofis udgang (1886) Om urkristendommens historie (1994) (redigeret) Kapitalen, bd. 3, (1894) Aktiviteter Skribentvirksomhed, omfattende korrespondance

Marx og Engels Marx var den stærke og originale tænker Engels definerede sig selv som junior-partner Tæt samarbejde om de tidlige skrifter (i 40erne) Tæt samarbejde om politisk engagement Engels støttede Marx økonomisk Marx arbejdede (mest) på kritikken af den politiske økonomi Engels arbejdede med bredere videnskabelige temaer og med popularisering knyttet til det politiske arbejde Engels har i højere grad end Marx skrevet om sociale forhold og samfundsudvikling, historie og militære forhold

Idehistorisk baggrund for Marx Fransk oplysningstænkning og materialisme Klassisk tysk filosofi (især Hegel, og ”venstrehegelianerne”) Utopisk socialisme (bl.a. Saint-Simon, Fourier, Owen) Politisk økonomi (især Smith, Ricardo) Empirisk naturvidenskab og erkendelsesteori (f.eks. moderne fysik, udviklingslære)

Hegels filosofi Ånden som overindividuel størrelse er filosofiens medium og styrende princip i historien. Ånden stræber mod frihed, men både på ideelt og reelt plan. Religion er sandhed i forestillingens form, filosofi er sandhed i tankens eller begrebets form. Ingen principiel modsætning mellem religion og filosofi. Historien har nået sin slutfase med den franske revolution og menneskerettighedserklæringerne. Det borgerlige samfund er samfundsudviklingens sidste fase. Terror er frihedens mørke side. For at afværge terroren er det nødvendigt med traditioner og institutioner som modvægt til frihedsbevidstheden Staten er omdrejningspunkt for foreningen af åndens overordnede fornuft og det individuelle livs realiteter

Marx’s analyse af kapitalismen 1 Hovedafsnit i ”Kapitalen” 1. bog: Kapitalens produktionsproces Vare og penge Forvandlingen af penge til kapital Produktionen af den absolutte merværdi Produktionen af den relative merværdi Produktionen af den absolutte og relative merværdi Arbejdslønnen Kapitalens akkumulationsproces 2. Bog: Kapitalens cirkulationsproces Kapitalens metamorfoser og dens kredsløb Kapitalens omslag Reproduktionen og cirkulationen af samfundets totalkapital

Arbejdets karakter og udvikling 1 1. bog afsnit III: Produktionen af den absolutte merværdi Kapitel 5: Arbejdsprocessen og værdiøgningsprocessen Kapitel 6: Konstant og variabel kapital Kapitel 7: Merværdiraten Kapitel 8: Arbejdsdagen Arbejdsdagens grænser Ulvehungeren efter merarbejde. Fabrikant og bojar Engelske industrigrene uden legale grænser for udbytningen Dag- og natarbejde. Afløsningssystemet Kampen for en normal arbejdsdag. Tvangslove for forlængelse af arbejdsdagen fra midten af det 14. århundrede til slutningen af det 17. Kampen for den normale arbejdsdag. Arbejdstidens begrænsning ved tvangslove. Den engelske fabrikslovgivning 1833-1864 Kampen for en normal arbejdsdag. Den engelske fabrikslovgivnings genlyd i andre lande. Kapitel 9: Merværdiraten og merværdimængden

Arbejderen og produktionsprocessen ”Det må indrømmes, at vor arbejder kommer anderledes ud af produktionsprocessen, end han trådte ind i den. På markedet stod han som ejer af varen ”arbejdskraft” over for andre varebesiddere som varebesidder over for varebesidder. Den kontrakt, ved hvilken han solgte sin arbejdskraft til kapitalisten, beviste så at sige sort på hvidt, at han kunne råde frit over sig selv. Efter afsluttet handel blev det opdaget, at han ikke var en fri agent, at den tid, hvor det står ham frit for at sælge sin arbejdskraft er den tid, hvor han er tvunget til at sælge den, at hans udbytter i virkeligheden ikke giver slip på ham, så længe der endnu er en muskel, en sene, en dråbe blot at udbytte” (s 454-5).

Arbejdets karakter og udvikling 2 1. bog, afsnit IV: Produktionen af den relative merværdi Kapitel 10: Begrebet om den relative merværdi Kapitel 11: Kooperation Kapitel 12: Arbejdsdeling og manufaktur Den dobbelte oprindelse til manufakturen Delarbejderen og hans værktøj Manufakturens grundformer: Heterogen manufaktur og organisk manufaktur Arbejdsdeling inden for manufakturen og arbejdsdeling inden for samfundet Manufakturens kapitalistiske karakter

Storindustri

Arbejdets karakter og udvikling 3 1. bog, afsnit IV: Produktionen af den relative merværdi (fortsat) Kapitel 13: Maskiner og storindustri Udviklingen af maskiner Overføring af værdi fra maskinerne til produktet Maskindriftens umiddelbare følger for arbejderen Fabrikken Kampen mellem arbejder og maskine Kompensationsteorien vedrørende de arbejdere, maskinen fortrænger Maskindriftens tendens til snart at trække arbejderne ind i fabrikkerne, snart kaste dem ud på ny. Kriser i bomuldsindustrien. Storindustriens omvæltning af manufaktur, håndværk og hjemmeindustri Fabrikslovgivning (Sundheds- og uddannelsesbestemmelser). Generel anvendelse heraf i England Storindustri og landbrug

Marx og sociologien Kriterier for videnskabeligt felt: defineret genstand; videnskabelig offentlighed; forankring i videnskabelige institutioner Sociologi først etableret som videnskabeligt felt efter Marx’s død Marx’s samfundsanalyse: Relation til to videnskabelige felter, nemlig samfundsfilosofi nationaløkonomi Konfliktteori Empirisk videnskab? Mest som perspektiv Kritisk videnskabelig analyse knyttet til social bevægelse Marxismens to eksistensformer: samfundsteori ideologi

Sociologi som svar på marxisme ”Den marx’ske teori har intet at gøre med den af Comte grundlagte og Mill og Spencer udbredte ”sociologi” fra det 19. og 20. århundrede. Mere rigtigt kan man omvendt opfatte ”sociologien” som en opposition mod den moderne socialisme (…) Det drejede sig allerede for Comte, efter hans brud med St. Simon, og også for de senere ”sociologer” ned til i dag om at stille socialismens teori og dermed også dens praksis over for en anden form for teoretisk og praktisk forklaring på de spørgsmål, socialismen oprindeligt stillede. Marxismen står i et meget mere oprindeligt og direkte forhold til disse spørgsmål, som den moderne historiske udvikling har sat på dagsordenen, end hele Comte’s og Spencer’s og deres efterfølgeres såkaldte ”sociologi””(Karl Korsch: Karl Marx, s 13).

Marxister om moral Marx og Engels: (Kommunister)..prædiger overhovedet ikke moral, hvilket Stirner gør vidt og bredt. De stiller ikke nogen moralsk fordring til folk: elsk hinanden, vær ikke egoister osv. De ved tværtimod udmærket, at egoisme ligesom opofrelse under bestemte vilkår er nødvendige former, hvorunder individerne sætter sig igennem” (Fra ”Den Tyske Ideologi”, 1846) ”Når nogen begyndte at tale til Marx om moral, ville han straks bryde ud i latter” (Vorländer, her efter Steven Lukes). Lenin: Vi siger at vores moral helt er underordnet interesserne i proletariatets klassekamp… For en kommunist ligger al moral i denne fælles disciplin og den bevidste massekamp mod udbytterne. Vi tror ikke på en eviggyldig moral, og vi afslører alle eventyr om moral (citat fra tale 1920).

Marx og moral Marx ser moral er en form for ideologi, og som har bestemte sociale forudsætninger og udtrykker bestemte sociale interesser, og dermed er illusorisk i sit indhold. Marx’s og Engels’ værker er fyldt af implicitte eller eksplicitte moralske værdidomme. De fordømmer hyppigt undertrykkelse, slavementalitet, udbytning, og peger i stærke vendinger på behovet for en bedre verden. Det har haft fatale følger for marxismen, at etik og moral er blevet forvist fra den systematiske, videnskabelige tænkning (O. Negt).

Historicistisk moralteori (ifølge Karl Popper) Man kan teoretisk forestille sig en historicistisk moralteori, som der findes tilløb til hos Marx Moralreglerne afhænger af en grundlæggende stillingtagen til modsætningen mellem kapital og arbejde. Denne stillingtagen er ikke moralsk; den bygger på en videnskabeligt analyse. Men når man så har taget stilling imod (eller for) kapitalismen, må og kan man orientere sig i de moralforestillinger, som udspringer af klassesamfundet. Via dem kan man formulere moralske argumenter, som bygger bro mellem aktivismen og historicismen. MEN – siger Popper - det er uholdbart at antage, at den grundlæggende stillingtagen er rent videnskabelig, at den ikke indeholder moralske overvejelser eller følelser. Valget kan ikke reduceres til et spørgsmål om fortidens moral eller fremtidens.

Metode Præmisser Dialektik som forudsat grundtræk i samfund og tænkning (og måske naturen) Historisk forandring som forudsat grundtræk Metode i kritik af politisk økonomi Grundlæggende antagelse: Realabstraktion Social dokumentation og socialstatistik Samtidshistorisk dokumentation