Principprogramsoplæg

Præsentationer af emnet: "Principprogramsoplæg"— Præsentationens transcript:

1 Principprogramsoplæg
Menneske og samfund, samt kapitalismekritik Formålet med dette oplæg er at præsentere SFU's grundlæggende kritik af det kapitalistiske samfund. Her skal også præsenteres vores grundlæggende syn på forholdet mellem menneske og samfund, dette er vigtigt fordi vi anvender dette i vores kapitalismekritk, og i vores analyse af hvordan vi skal stille os overfor samfundsmæssige problemstillinger og konflikter

2 Om mig Præsentation af oplægsholderen
Præsenter kort dig selv, og fortæl om din rolle i SFU. Her vil det også være relevant med en introduktion til din egen sociale indignation, og eventuelt din begrundelse for at engagere dig politisk i vores revolutionære organisation. Eks: ”Jeg hedder Jonas Toubøl, læser sociologi, har haft alle tillidsposter i SFU undtagen formand og landskasser, jeg blev socialist grundet min indignation over Egerner og hvalers lidelser.” Eller Jeg hedder Andreas Albertsen, og blev socialist fordi jeg så kan få lov at læse tykke bøger og lege intellektuel

3 Oplæggets disposition
Menneske og samfund Det kapitalistiske klassesamfund - Ufrihed og klassekamp Oplægget vil indeholde en gennemgang af vores menneske og samfundssyn. Først vil jeg præsentere hvordan det kapitalistiske samfund i dag er et klassesamfund, og herefter vil jeg fortælle om hvilke konsekvenser klassesamfundet og kapitalismen har for vores samfund, liv og verden

4 Indledende bemærkninger om oplæggets forløb
Stil gerne opklarende spørgsmål løbende Oplægget forklarer PP, men refererer det ikke Debat til sidst Redegør for hvordan du kan lide at få spørgsmål, min (AA) holdning er at opklaringsspørgsmål er fine at tage løbende, men reel diskussion bør gemmes til sidst. Det er vigtigt at understrege, at dette oplæg ikke refererer alt hvad der står i PP. Ligeledes skal det huskes, at vægtningen der er i oplægget mellem de forskellige dele ikke afspejler hvor meget de fylder i programmet. Der vil være afsat mere tid og plads for at gøre de komplicerede ting forståelige

5 Menneske og samfund Mennesket omformer naturen.
Et større eller mindre gruppe mennesker, vil i ethvert samfund være beskæftiget med produktivt at omforme naturen til goder og services.

6 Ved ar bearbejde den Naturen bearbejdes ved hjælp af teknologi og viden

7 Og skaber ting På denne måde skabes ting Her biler

8 Mange mulige eksempler
Træ, træhytter. Træ laves til træhytter, og der kan kommes med et utal af eksemplet

9 Omformningen af naturen
Giver os livsfornødenheder... Det vi skal bruge for at eksistere: Når vi omformer naturen, skaber vi de ting vi som mennsker og samfund behøver. Livesfornødenheder skal forståes i bred forstand

10 Og ikke at forglemme Et eksempel på et andet populært produkt, der stammer fra en omformning af naturen

11 Omformningen af naturen..
Resulterer os i at denne ændrer sig. Gennem produktion skaber vi og forandrer vi verden omkring os Men når vi omformer naturen skaber vi ikke blot produkter, vi forandrer også naturen. Mennesket omformer og ændrer naturen gennem sit produktive arbejde. På denne måde ændres verden omkring os gennerm arbejdet.

12 Produktion i fællesskab
Op gennem historien har mennesket samordnet produktionen. Vi producerer i fællesskab. Et af de kendetegn der er ved produktionen, er at den kun i meget sjældne tilfalde, eller i praksis aldrig, udføres alene. Man producerer i fællesskab, det kender vi både fra landsbyfællesskabet, fabrikkens samlebånd, og fra de arbejdsopgaver der via nettet løses og sendes frem og tilbage mellem USA og Indien.

13 Fællesskabet giver os muligheder
Det producerende fællesskab indeholder altså en masse muligheder.

14 Hvordan omformer vi naturen
Her tænkes ikke på det konkrete: Det er imidlertidligt også interessant hvordan vi omformer naturen, dog er fokus her ikke på de helt konkrete måder dette foregår på

15 Og det sker ikke i et... Men vi må anerkende at det ikke sker i et stort tomrum, det sker ikke uden forudsætningsløst

16 Derimod vores udgangspunkt
Ideologier og forestillinger skabes i menneskets omformning af naturen. Disse ideologier og forestillinger præger så igen vores omformning af naturen og måden vi tænker om os selv som mennesker og det samfund vi lever i. Her skal vi derimod betragte et komplekts samspil. For de ideer vi har om samfundet, og vores egen position deri påvirkes af de erfaringer og oplvelser vi gør os i vores omformning af naturen, denne omformning af naturen tager sit udgangspunkt i disse forestillinger.

17 PP's ord “Mennesket og samfundet påvirker altså gensidigt hinanden, både hvad angår den konkrete omformning af omgivelserne, og samfundets ideologier og forestillinger”. Her er så PP's beskrivelse af dette komplekse samspil

18 Det kapitalistiske klassesamfund
Nu følger afsnittet der beskriver det kapitalistiske klassesamfund. Her lidt morsomt illustreret, i denne tegneserie

19 Kapitalismens 2 klasser
PP beskriver at samfundet fortrinsvist består af 2 klasser. PP beskriver samfundet som bestående af fortrinsvist 2 klasser. Dette baserer sig på, at vi mener at dette er analytisk forsvarligt. Vi anerkender at ikke alle kan puttes ind i disse to kasser, men mener at en nuancering vil kræve for meget plads i PP, uden at dette vil bidrage særligt frugtbart til vores analyse

20 De 2 klasser Udgangspunkt i omformningen af naturen. Hvorfor dette udgangspunkt? Vi tager udgangspunkt i mennesket som et producerende væsen. Det var også dette, der var vores grundsynspunk da vi gennemgik forholdet mellem mennske og samfund, her har vi dog lejlighed for at uddybe dette yderligere. Men lad os først anskue alternativerne til mennesket som producerende væsen...

21 Andre muligheder Mennesket som politisk væsen (parlamentet i Wien?) (huset tages ovenfra)‏ Som socialt væsen (over nettet) kreativt menneske musisk væsen destruktivt væsen egoistisk væsen (de to sidste er populære tolkninger af folkene i bilerne)‏

22 Men inden alle disse ting sker
Skal arbejdsprocessen, omformningen af naturen. Finde sted. Dette er bud der er kendetegnet ved, at de selvfølgelig beskriver menneskelige aktiviteter og relationer, men før du kan gå i teater, før du kan tale i et parlament, for at du kan være ”social” - det forudsættes at du lever. At du har fået livsfornødenheder, at nogen (eller du), produktivt har omformet naturen produktivt. Derfor mener vi at det at producere er noget langt mere grundlæggende

23 Omformningens kendetegn
(vi er på vej hen mod det der med de 2 klasser Omformningen af naturen, der også kunne kaldes arbejdsprocessen, har nogle væsentlige kendetegn. Jeg skal indskyde, at jeg altså ikke har glemt at jeg lovede jer at komme nærmere de to klasser jeg nævnte tidligere – vi er på vej derhen...

24 Første kendetegn Den tager tid
Det er åbenlyst at enhver omformning af naturen, hvadendten det er at producere borde, computerchips eller koste, så tager det tid at producere.

25 Arbejdstidens 2 dele Første del: Her produceres værdi svarende til det der er nødvendigt for, at arbejderen kan/vil udføre arbejdet igen den næste dage. En historisk, moralsk og socialt fastsat størrelse. Den tid det tager at omforme naturen, arbejdsprocessen kan analytisk inddels i to dele. Det kan være svært at sige præcist hvornår dette skel er (ikke nødvendigvis før og efter frokostpausen). Det bør dog fremgå af det følgende, at det er ganske reelt at lave denne inddeling. Den første del af arbejdstiden, er den del hvor det der produceres svarer til den værdi, der er nødvendigt for, at arbejderen kan/vil udføre arbejdet den næste dag. Det er vigtigt at forstå, at denne nødvendige arbejdstid ikke er et fysisk minimum, den fastsættes historisk, moralsk og socialt – og kan således ikke siges at være ens i alle lande til alle tider.

26 Illustration: arbejdsdagen ------------------X--------
Anden del: Er alt det der produceres efter at det nødvendige arbejde er udført. Dette kaldes merarbejde, og dets værdi kaldes merværdien Illustration: arbejdsdagen X Indtil X= nødvendigt arbejde Efter X = merarbejde 2. del er den tid der arbejdes efter at det nødvendige arbejde er udført. Det arbejde der udføres her kaldes merarbejde, og værdien af det kaldes merværdi (værdien afde produkter der er produceret i den tid der udføres merarbejde)‏ Disse tidsmæssige skel kan illustreres ved at indtegne arbejdsdagen som vist på slidet. Dette at nogen udfører et stykke ubetalt arbejde, kaldes udbytning

27 Merværdien Forskellen mellem den løn der er betalt for det arbejde der er lagt i varen og den pris varen sælges for Her defineres merværdien. Lyt og lær – dette er et meget centralt begreb indenfor marxismen og ikke mindst i vores klasseanalyse

28 En vares bestanddele Det er muligt at give et mere håndgribeligt eksempel på hvordan alt det med merværdien hænger sammen. Her ses en ikke nærmere specificeret vares værdi kan opdeles. En del af den producerede vare (eller et varebundt), svarer til den værdi der er udbetalt i løn, og en del af varens værdi når varen sælges tilfalder kapitalisten som merværdi.

29 Merarbejde – det er ikke noget vi tror...
Et samfund uden merarbejde er ikke muligt. Enten arbejder alle kun nok til selv at leve. Så det at vi har politikere, studerende, arbejdsløse, virksomhedsejere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, der på ingen måde deltager i at skabe værdier, men alligevel lever. Betyder at nogen har udført et merarbejde Nu er disse teorier selvfølgelig kun noget værd, hvis de kan anvendes ude i virkeligheden. Det er vigtigt at understrege at merarbejde ikke bare er et smar tbegreb vi har fundet på, fordi det stiller os i stand til at kritisere kapitalismen. Merarbejde er i allerhøjeste grad en realitet. At dette er tilfældet kan vi se, hvis vi prøver at forestille os et samfund, hvor ingen udfører merarbejde. Dette vil sige at alle kun producerer nok til at de selv kan/ vil arbejde den næste dag – Således vil alle nødvendigvis være nødsaget til at være produktivt beskæftiget. Det kan vi jo se ikke er tilfældet ude i virkeligheden, jeg producerer intet, men lever alligevel. Nogen har altså udført et merarbejde.

30 Merarbejde i ethvert samfund
Vi kan altså ikke ønske at afskaffe merarbejdet, men vi kan ønske at afskaffe det, at nogen udfører et merarbejde og derigennem producerer merværdi, der fratages dem af andre. (mere om dette imorgen)‏ Hvem er disse nogen og andre? Merværdien som basis for klasseanalysen Det bør dog være klart at vi ikke kan være modstander af merarbejdets eksistens. Vi kan derimod være stærkt kritiske overfor, hvordan merarbejdets værdi, merværdien organiseres, anvendes og fordeles i samfundet. Men hvem producerer merværdi og hvem tilegner sig den?

31 De der producerer De der omformer naturen, udfører merarbejdet, skaber merværdien, og frarøves den – det er arbejderklassen. Der findes mange afskygninger af arbejdere, men fælles for dem alle er deres produktive omformning af deres omgivende natur og at de er ansatte og producerer merværdi gennem lønarbejdet. Denner merværdi tages fra dem.

32 De der tilegner sig De der tager den er kapitalistklassen
Den del med at tilegne sig merværdien, det tager kapitalisterne sig af. De ejer typisk også produktionsmiderl, modsat arbejderklassen

33 Interessekonflikt Når merværdien øges bliver kapitalisten rigere.
Når merværdien øges bliver arbejderen (relativt), ringere betalt for sit arbejde. Arbejderen ønsker merværdien sænket Kapitalisten ønsker merværdien øget -> interessekonflikt - klassekonflikt Der er altså tale om en klar interessekonflikt i samfundet. Arbejderen vil have en mindre merværdi og kapitalisten en større. Deres interesser står i direkte modsætning med hinanden. Denne konflikt er, fordi den vedrører og udspringer af den grundlæggende proces med produktivt at omforme samfundet, den grundlæggende konflitkt i ethvert samfund. Denne konflikt kaldes klassekampen

34 Tid til en ”morsom” tegneserie
Oplægsholderen opfordres her til at vise sine talenter ud i skespiller faget, er man bugtaler er det sikkert ekstra sjovt ;)‏

35 Hvordan er tyveriet muligt? 1
Den private ejendomsret ”Fordi det er muligt at eje kapital, bliver det muligt at kontrollere produktionsmidlerne som f.eks. maskiner, kontorbygninger og fabrikker, der er forudsætningen for produktionen.” Arbejderne ejer ingen produktionsmidler, og må derfor sælge sin arbejdskraft til kapitalisterne. Således bliver udbytningen mulig Det kan undre at et system der indeholder den føromtalet udbytning og tyveri kan fortsætte med at eksistere. Vi vil nu gennemgå de mest væsentlige forudsætninger for disse. Den første er den private ejendomsret til produktionsmidlerne, det at kapitalisterne kan eje fabrikker, kontorhaller og computerparker. Dette ejerskab sætter dem i stand til at ansætte og udbytte arbejderklassen Arbejderne ejer ikke produktionsmidler og må derfor sælge sin arbejdskraft til kapitalisten

36 Hvordan er tyveriet muligt? 2
Løftet om frihed: Kapitalismen lover mennesker frihed. Men for det store flertal af mennesker er dette ikke andet end løftet om arbejde, stress, udbytning og et liv underlagt kapitalismens love. ” De mangler kontrol over eget arbejde, egen hverdag og eget samfund. Når kapitalismens eneste interesse er profit, kan den nødvendigvis ikke have nogen særlig interesse i, at mennesker er frie.” Kapitalismen lover alle mennesker frihed. Men for det store flertal af mennesker forbliver dette tomme ord og et hult løfte. Den frihed som kapitalismen tilbyder er formel, men den formelle frihed er ikke en pind værd, når mennesket ikke er fri i nogen meningsfuld forstand. Mennesket er ikke frit de 8 timer det er på arbejde og chefen bestemmer over dem. Mennesket er ikke frit når hun står uden mulighed for at vælge hvorledes hun ønsker at opdrage sit barn, og hvilke former for aktiviteter barnet skal have – grundet økonomiske mangler. Det afrikanske menneske er ikke frit i nogen meningsfyldt forstand, når hveragen er sult og ødelæggelse.

37 Det kapitalistiske klassesamfund 2
Ufrihed og klassekamp Kapitalismen begrænser os og gør os ufrie Her følger en gennemgang af nogle af de konsekvenser kapitalismen har for os som mennesker, for vores samfund og for vores verden.

38 Kapitalismens sejre Under kapitalismen har vi udviklet samfundet til at kunne producere uanede rigdomme Under kapitalismen har arbejderklassen tilkæmpet sig velfærdsstater Men kapitalismens uligheder og uretfærdigheder består – og det har konsekvenser for vores liv og samfund. Vi bør når vi forholder os til kapitalismen, sikre os at vi også anerkender de enorme sejre og fremskridt der er opnået under kapitalismen Vi har produceret enorme rigdomme, og gør dette på mere og mere komplicerede måder. Arbejderklassen har tilkæmpet sig velfærdsstater i nogle lande og på den måde skabt samfund der er nærmere idealer om lighed og frihed Men nu videre til de konsekvenser kapitalismen har for vores samfund

39 Demokratiet begrænses
Firmaer har stor indflydelse på lovgivningen Virksomhedernes profitmaksimerende logik bliver samfundets logik, de er samfundets fundament. Ressourcesvagere individer har sværere ved at gøre sin indflydelse gældende Firmaer har stor indflydelse på hvordan politikken udformes. Dette sker både gennem deres formelle indflydelse på lovgivningen (i nogle lande), og gennem uformelle kontakter til fremtrædende politikere. Men hvis i betragter samfundsdebatten, så kan i også genkende andre former for indflydelse. Fx vil den politiske debat meget ofte/altid være præget af at man spørger til ”konsekvenser for erhvervslivet” og selvfølgelig får topcheferne også lov at give deres besyv med. Så på den måde bliver virksomhedernes logik samfundets logik. En anden demokratikritik er på individniveau, hvor ressourcesvage individer har sværere ved at opnå indsigt i komlicerede sager, skaffe sig viden, forstå den politiske debat. Så også her er der ulige magtforhold.

40 Konsekvens for demokratiet
Det betyder noget for hvilke ting der kommer igennem i lovgivningen, eller hvor let det er at få tingene igennem Det betyder at de forslag der er i overensstemmelse med erhvervslivets og kapitalisternes logik har relativt lettere ved at komme igennem, end de der strider direkte mod virksomhedernes interesser. Spillepladen/fodboldbanen er således skæv.

41 Begrænsninger via køn ...

42 Nogle er født som kvinder

43 Nogle som mænd..

44 Det betyder at: ? ? ? ? ?

45 øhhh M: God til at køre bil, klippe hæk, slå græs, røre i sovsen, gøre karriere, drikke øl, spille fodbold, er larmende, råbende og skal helst gå op i ting der er helt utroligt mandige

46 øhhhh Kvinder er dygtige til: at lave mad, se godt ud, være stille, lytte, ordne huslige ting, indrette boligen, ”kvindejobs”, mode

47 Mere øhh Eller hvordan er det nu lige det er? Disse ting er en samfundsmæssig skabt arbejdesdeling. Tror vi på den? Er det ikke blot noget vi bliver bildt ind? Selvfølgelig gav det god mening, da mændenes job var at tage 200 kg tunge rustninger på og dræbe hinanden med sværd eller bygge ridderborge . Nutidens jobs er dog anderleds, og kvinder kan ligesågodt som mænd mail ting frem og tilbage mellem Indien og USA. Forskellene bør vi ikke hænge os i, de er kulturelt skabte, og fremherskes og fremelskes af det kapitalistiske ønske om at tjene penge på at afsætte varer.

48 Kapitalismen forstærker forskellene mellem kønnene ved at markedsføre til disse.

49 Kapitalismen skader miljøet
Kapitalisistiske firmaer profitmaksimerer, på bekostning af miljø og natur. Virksomhedernes primlære interesse er at maksimere profitten. Det er de nødsaget til hvis de vil overleve i konkurrencen. De prodcerer indtil de marginale priser (salgsprisen for sidst producerede produkt) er lig de marginale omkostninger (omkostningerne ved at producere det sidst producerede produkt). Der kan dog være sociale omkostninger ved produktionen, fx forurening. På den måde bliver det der er rationelt for det enkelte individ, til hamrende irrationelt for vores verden og vores kollektiv. Derudover forsøger de at anvende deres ressourcer mest virkningsfuldt. Hvis det er mindre omkostningsfuldt at hælde spildevand i en flod, og betale en evt, bøde, end det er at rense vandet- så ryger spildevandet i floden

50 Det kan i sidste ende ødelægge vores verden

51 Kapitalismen ensretter mennesker
Kapitalismen ensretter menneskene. Her følger nogle almindeligt udtalte og anerkendte udsagn, der har et fællestræk....

52 Historien er slut

53 Socialismen er fortid socialisme er ondt og totalitært

54 Nogen skal eje produktionen

55 Folk arbejder kun for penge

56 Kapitalismen begrænser os som mennesker
Vi uddannes og opdrages til at tænke indefor det bestående. Vi uddannes til at tænke indefor det bestående samfund

57 Vi tænker samfundet som uforanderligt. Kapitalismen som det evige
Vi tænker samfundet som uforanderligt. Kapitalismen som det evige. Kapitalismen for altid Mennesket bliver en fremmed overfor samfundet, da det ikke længere fremstår overfor mennesket som et samfund skabt af mennesker Så kommer det hele til at fremstå som noget vi som mennesker ikke kan forandre. Vi lever i et samfund, der er skabt, regeres og kan ændres af mennesker. På den måde bliver mennesket fremmed i et samfund det selv ar skabt,

58 Kapitalismen gør os ufrie og ulige
Vi har brug for et opgør med kapitalismen. Disse uligheder må og skal fjernes Arbejderklassen står ikke alene, fra alle dele af samfundet strømmer mennesker til. De slutter sig til kampen mod kapitalisme, og kampen for socialisme

59 Men hvis ikke kapitalismen..
Socialismen! Det kan man også få oplæg ud om :D

60 Fri Debat Bare spørg og diskuter

61 Eventuelle debatspørgsmål
Er det rimelig med mennesket som producerende væsen? Er merværdifokus korrekt i klasseanalysen? Hvad med Magt eller rigdom? Står det så slemt til med demokratiet? Bør der være et mere biologisk fokus på køn? Kan virksomheder tænke på andet end profit?