Forløb C: Politiske institutioner, kulturer og identiteter i forandring F1: Introduktion til forløbet og de centrale problemstillinger v. Niels Nørgård Kristensen

Dagens program Hvorfor beskæftige sig med politisk sociologi? Centrale problemstillinger i forløbet Politiske institutioner Politiske kulturer Politiske identiteter Hvad er politisk sociologi? Forløbets målsætninger, opbygning, og elementer Forslag til projektemner og krav til P3-rapporten Praktisk

Forløbets formål Formålet med kursusforløbet er at give de studerende forståelse for centrale udviklingstendenser i forholdet mellem borgerne og de politiske institutioner i det senmoderne og globaliserede samfund. Det er således forløbets formål at styrke de studerende evne til systematisk at analysere politiske og sociale strukturer og processer, herunder at introducere til centrale begreber og analysestrategier fra den politiske sociologi. Forløbet vil især lægge vægt på en teoretisk og empirisk analyse af: Politiske institutioner: Hvordan kan vi forstå institutioner som fx partierne, kommunerne, folkeskolen, EU etc. Politisk kultur: Hvordan begrebsliggøres og analyseres den politiske kultur, dvs. ”det, vi er fælles om” og det, som udgør grundlaget og konteksten for de politiske processer? Hvordan kan vi forstå samspillet mellem de politiske institutioner og borgerne? Hvad betyder den politiske kultur for den politiske stabilitet og legitimiteten af de politisk-demokratiske beslutninger? Og hvordan forandres den politiske kultur i en globaliseret kontekst? Politiske identiteter og medborgerskab: Hvordan opfatter borgerne deres egen rolle i forhold til de politiske institutioner? Hvad er de centrale elementer i dannelsen af politisk identitet, og hvorfor handler borgerne som de gør?

Politisk sociologi Relationen mellem stat og civilsamfund Ser på viften af politiske aktører, som dels skaber, og som dels skabes af, de samfundsmæssige strukturer Interesserer sig for, hvordan samfundsmæssige magtrelationer skabes, manifesteres, institutionaliseres og ændres

Staten som realitet – staten som problem (Faulks)? Mest magtfulde politiske institution: Love, vedtægter, regulativer Autoritet og politisk styring Administration Politisk kommunikation Leverandør af service Fordeling og omfordeling af ressourcer Legitim magtanvendelse

Civil samfund Angivelse af en bestemt sfære af samfundet: Mangfoldighed af politiske aktører og institutioner (politiske partier, bevægelser, foreninger, kirken, virksomheder, medier, etc.) Autonomi fra staten Civile borgerrettigheder og -pligter: Politisk support Politisk kommunikation Finansiering af staten Værnepligt; uddannelsespligt, etc.

Politisk sociologi – ”founding farthers” Hegel – staten som repræsentant for den højeste form for det etiske liv. Medierer mellem civilsamfunds-konflikter -stat og civilsamfund må sameksistere Marx – staten som forsvarer af klasseinteresser. Tvangsmagt – fastholder ulighed -staten må elimineres

statsteorier Liberalisme (–staten som nødvendigt onde) Marxisme (staten som klasseorgan) Elitisme (Schumpeter: markedet som forbillede) Pluralisme (legitim konkurrence mellem interesser) - Alle 3 teorier har ”problemer” med staten (-behavioralisme – mikro fokus)

statsteorier Normative teorier: Liberalisme Marxisme Elitisme Deskriptive teorier: Pluralisme

David Eastons model for det politiske system (politiske institutioner) Gate-keepers: Partier Interesseorg. Medier Output: Fx love/beslutninger Outcome: Implementering af lovene/effekter Omgivelser: Social struktur Økonomi Teknologi International politik Kultur/værdier mv. Input

Behavioralisme (D. Easton) – - ”den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund” Kritik: - mikro fokus (individ) - hårde data funktionalsitisk appraoch (system-teori) Én-dimensionel forståelse af magt

Magtforståelser Magten: er for de mange er for de få Politisk lighed: Er ikke mulig Er mulig

Magtforståelser Magten: er for de mange er for de få Politisk lighed: Er ikke mulig Pluralistisk Elitistisk Er mulig (Radikalt) Demokrati Marxistisk

Magtdimensioner – og kritikken af behavioralismen og pluralismen Magtens 1. ansigt (Dahl) Magtens 2. ansigt (Bachrach & Baratz) Magtens 3. ansigt (Lukes) Magtens 4. ansigt (Foucault)

Hvad er politisk sociologi? Svaret fra politologien: studiet af det politiske systems inputside politiske holdninger politisk deltagelse politisk tilslutning/legitimitet studiet af det politiske systems omgivelser og påvirkninger Svaret fra sociologien studiet af det område af samfundet, der har med politiske beslutninger at gøre studiet af ’det politiske’ med sociologiske redskaber og teorier?

Hvorfor beskæftige sig med det? Viden om samfundets indretning, mekanismer mv. For at forstå / kunne håndtere spørgsmål om fx Politiske holdningers grundlag og udvikling Krav til det politiske system – ”behovsudviklingen” Effekter af politikkens implementering - hvorfor fungerer det (ikke)? Relationen mellem borgere og myndigheder, fx i kommunikationen

Centrale problemstillinger i forløbet Politisk sociologi – i bredeste forstand! Snævert: Et forandringsperspektiv det senmoderne samfund og dets konsekvenser Fokus – på nogle bestemte områder/aspekter politiske institutioner politiske kulturer politiske identiteter

3. Centrale problemstillinger i forløbet Det senmoderne samfund: øget (funktionel) differentiering øget kompleksitet individualisering postmaterielle værdier – posttraditionelle normer ændret teknologi og produktionsformer ændrede internationale strukturer og globalisering voksende betydning af information, viden og refleksivitet ændringer i familiestrukturen

3. Centrale problemstillinger i forløbet Moderne samfund / Industrisamfund Senmoderne samfund Teknologi Mekanisk Mikroteknologi, Bioteknologi Økonomiske strukturer National kapitalisme Global kapitalisme Organisation Hierarki, taylorisering Netværk Social struktur Klasser Funktionel differentiering, individualisering Centrale ressourcer Kapital, materielle ressourcer Viden, symbolske ressourcer

3. Centrale problemstillinger i forløbet Moderne samfund / Industrisamfund Senmoderne samfund Rationalitetsform Naturbeherskelse, vækst Bæredygtighed Individet Frisætning - men fortsat stærke fællesskaber Hyper-individualisering Refleksivitet Moderat Radikal Post-traditionel orden Værdier Materialisme Post-materialisme

3. Centrale problemstillinger i forløbet MAKRO MIKRO ”System” / Formaliseret Politiske institutioner ”Livsverden” Ikke-formaliseret Symbolsk Politisk kultur Politisk identitet

3. Centrale problemstillinger i forløbet Politiske institutioner: Forskellige typer af regler, organisationer mv. med betydning for de politiske beslutninger – eller skabt af de politiske beslutninger Fx Staten, Folketinget, Partierne, Kommunerne … Bureaukratiet: Formelt hierarki Udfordringer i det senmoderne samfund Globalisering, europæisering (økonomisk, viden, kulturelt) Decentralisering Netværksorganisering Privatisering

3. Centrale problemstillinger i forløbet Politisk kultur: ”Holdninger til det politiske system og dets enkelte dele og holdninger til egen rolle i systemet” (Almond & Verba) Dimensioner: kognitive følelsesmæssige vurderende orienteringer

3. Centrale problemstillinger i forløbet Medborgerskab: ”… et fuldgyldigt og ligeværdigt medlem af samfundet” Rettigheder / handlemuligheder (Institutionelle side – mægtiggørelse) Deltagelse Efficacy (subjektive side – myndiggørelse) Faktisk deltagelse Kultur (demokratisk identitet) Politisk kultur: mønstre af værdier, normer, holdninger, viden og handlemønstre

Medborgerskab relationerne til det offentlige liv ”civic virtues”: - deltagelse - solidaritet - tolerance - offervillighed - almenvælde - fællesskaber - bruger/borger

Medborgerskabsundersøgelsen (Andersen et al. 1993) Vertikalt medborgerskab Horisontalt medborgerskab

Medborgerskab - empirisk Medborgerskabsunder-søgelsen (1993) Demokrati fra neden (2000) Magtudredningen (2004) Tilskuerdemokrati Hverdagsmagerne (fra government til governance) Et ganske levende demokrati (”magten har jeg selv”)

R. Putnam Social kapital ”bowling alone”

Studier af politisk identitet og deltagelse Hvem deltager? Hvad deltages der i? Hvordan deltages? Hvorfor deltages?

3. Centrale problemstillinger i forløbet Udviklingen i politisk tillid: ”Politikerne træffer de rigtigt beslutninger”, % tillid minus % mistillid

3. Centrale problemstillinger i forløbet Udviklingen i politisk selvtillid / empowerment ”Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtigt kan forstå, hvad der foregår”, % uenig minus minus % enig

3. Centrale problemstillinger i forløbet Politiske identiteter Politiske holdninger, vælgeradfærd, identifikation med parti, politisk refleksivitet og opfattelsen af rollen som borger Fra klasseidentitet, tilskreven identitet / normer Til multiple identiteter, kompleksitet, nye værdier refleksivitet og valg

3. Centrale problemstillinger - opsummering Spændingen mellem Udviklingen i det senmoderne samfund (Funktionel differentiering, kompleksitet, individualisering) Politiske institutioner (globalisering, decentralisering, netværk) Politiske kulturer (demokratisering, empowerment) Politiske identiteter (nye konflikter, individualisering, refleksivitet)

4. Forløbets målsætning og elementer I har en grundlæggende empirisk viden om bl.a. Økonomiens indretning Velfærdsstaten Det politiske systems indretning Politiske holdninger og politiske partier I har en grundlæggende teoretisk viden om bl.a. Politologiske teorier om det politiske system, magt, demokrati, beslutninger mv. Den historiske udvikling i Danmark Sociologiske teorier om samfundets indretning, grupper, klasser, individer, konflikter og hverdagsliv mv. Metode, herunder projektmetode

4. Forløbets målsætning og elementer Teoretiske redskaber Forståelse af det senmoderne samfunds dynamiker og processer Viden Viden om generelle udviklingstendenser i det senmoderne samfund. Viden om udviklingen i politiske holdninger, politisk deltagelse, identitetsdannelse, politiske institutioner og politisk kultur Forståelse af relationen mellem samfundsudviklingen og det politiske (institutioner, kulturer og identiteter) Færdigheder/Kompetencer Læse, analysere og kritisk vurdere videnskabelige tekster Problemstilling, operationalisering og metode Koble teori og empiri i analyse - analytiske færdigheder Inddrage videnskabsteoretiske refleksioner i projektarbejdet

4. Forløbets formål og elementer 6 introducerende forelæsninger Intro-forelæsning 2 om teoretiske begreber: politik og identitet i det sen-moderne samfund 3 om empiriske udviklinger og forskning inden for politiske identiteter, politiske kulturer og politiske institutioner: medborgerskab, velfærdsstat og medier Et metodemodul Forelæsninger med hhv. kvalitativt og kvantitativt sigte Litteratursøgningsmodul

5. Forslag til projektemner … Krav til P3-rapporten: 80 normalsider ”Det gamle” Udforme og begrunde en problemformulering Problemfelt, litteratursøgning (hvad er skrevet osv.) Operationalisering (nu endnu mere skærpede krav) ”Det nye” Metodisk refleksion – udvælgelse af teori og empiri Skærpede krav til analysen Procesdelen skal indeholde fremadrettede refleksioner

5. Forslag til projektemner … (2) Partiernes forandring og eventuelle krise? Nye sociale bevægelser Globale sociale bevægelser Terror som krise i det senmoderne samfund? Nye deltagelsesformer og forandringer i medborgerskab Nye politiske skillelinjer og vælgeradfærd. Politiske enkeltsager Politiske protester

5. Forslag til projektemner … (3) Individualisering af velfærdsstaten? Kvalitetsreform? Fra welfare til workfare Nye former for ulighed? Populisme og højreekstremisme. Medier og politik. Globalisering. Kønsidentitet i forandring EU og national identitet Grønlands hjemmestyrekommision