Afdrift og randzoner – Anvendelse af injektordyser

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
v/ Advokat Jens Axel Kruchov & Advokat Rune Hyllested
Advertisements

252 kg Punkt 1. Først beregnes betonbjælkens vægt.
Poul Henning Petersen og Marian Damsgaard Thorsted
Indsatsplanerne for pesticider i drikkevand og deres betydning
Isen, vandet og vinden formede Danmark
Kunsten at finde tons kvælstof
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Grøn Vækst Juni 2009 Miljøstyrelsen – Pesticider og Genteknologi Fremtidig indsats på pesticidområdet på baggrund af: A) ny EU lovgivning og B) regeringens.
Planteværn Online -uovertruffent værktøj •Nyeste viden indenfor planteværn •15+ års validering • markforsøg •Anvendes af alle konsulenter •Ca
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Fyraftens møde den 27/9 •Efterårets sprøjtninger v/Søren •Krav til sprøjtjournal og indberetning v/Lars •DLBR IT, Mark Online v/ Carl Aggerbo, VLF •Status.
Hvordan kan teknik til sprøjtning reducere forbruget af sprøjtemidler?
Inge T. Kristensen Danish Institute of Agricultural Sciences.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Skitse til ny pesticid miljøindikator.
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
Planteavls-efterårskonference 2/ Midtvejs i Pesticidhandlingsplan II Sådan sprøjter landmændene Analyse af behandlingsindeks og måltal fra 1700.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Sprøjteteknik, sprøjtekapacitet og planlægning i forhold til optimal bekæmpelse.
Nye muligheder for registrering i praksis Markjournal Online og Lagerjournal Online Afdelingsleder Jens Bligaard Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Ved Planteavlskonsulent Henriette Hossy
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Fælles europæiske anbefalinger om håndtering af bekæmpelsesmidler i TOPPS Landskonsulent Poul.
Beretning Gdr. Henrik Høegh, Holeby Landsudvalget for Planteavl.
Indsats mod punktkilder
Miljøtjek Erfaringer fra praksis ved Lars-Ejler Hansen Vestjysk landboforening.
Effekter af randzoner på natur og miljø
Planteværn på 2000 ha Rettidig omhu og lavt beh.index ? Er det muligt på 2000 ha ? v/ godsinspektør Hans Henrik Koefoed Rosenfeldt Gods Vordingborg Session.
DMU – Afdeling for Terrestrisk Økologi og Afdeling for Ferskvandsøkologi Planteproduktion Plantebeskyttelse, overfladevand og natur Effekt af pesticider.
Aktuelt om lovgivning og miljø
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Formål med projekt Baltic Deal Partnere i projektet Hjemmeside Demo gårde Miljøtiltag i Østersøområdet Rådgivning.
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Indsats mod punktkilder Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen.
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Krav til vaskepladser Landskonsulent Poul Henning Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Dansk Landbrugsrådgivning Måling af pesticider i svensk vandløb Måling i vandløb, der afvander ca. 900 ha i Skåne. 95 % af areal dyrket med korn, roer.
Nyt sprøjteteknik modul i Planteværn Online
Angling - unique feature on HARDI TWIN Sprøjteteknik v. Lars Jørgensen Hardi International.
Gevinster ved multifunktionelt jordbrug v. Jesper S. Schou Cand agro, Ph.D. DMU - afdeling for Systemanalyse Hvad er multifunktionelt jordbrug? Gevinster.
Pesticidhandlingsplan II Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent.
Nye regler for påfyldning og rengøring af marksprøjter
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Nye tilskudsregler for økologisk jordbrug.
Betydningen af reduceret pesticidanvendelse på fødekæder på markniveau. Jørgen Aagaard Axelsen, Mette Sønderskov, Knud Tybirk og Marianne Bruus Pedersen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Præcisions sprøjten ved Ivar Lund Afd. for Jordbrugsteknik Forskningscenter.
Plantekongres den 11 jan Amternes Administrationsgrundlag for fosfor Vejle Amt Agronom Sanne Østergaard Nielsen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Velkommen til Seminar om Planteværn 2002
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Miljø- og natureffekt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse v. Jørgen Aagaard Axelsen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Aktuelt om lovgivning og miljø Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen.
Måling af fordampningen af pesticider fra marken H.V. Andersen, R. Bossi, P.B. Sørensen & B. Jensen Danmarks Miljøundersøgelser N.O. Jensen Risø P.K. Jensen,
Sprøjteteknik er afgørende for effekt og afdriftens størrelse
Lovgivning, miljø og pesticidplan
Hvorfor faste kørespor?
Landbrugets Rådgivningscenter Det digitale jordbrug i praksis v/gårdejer Torben Thomsen Holegård, Ebberup v/gårdejer Torben Thomsen Holegård, Ebberup.
1 Natur- og vildtpleje i praksis Erik Esmann Broager og omegns Jagtforening.
Positionsbestemt Plantedyrkning
Velkomst og beretning fra Landsudvalget for Planteavl Gdr. Esben Oddershede Nors, Thisted Gdr. Esben Oddershede Nors, Thisted Foto: Ole Malling.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
Kemisk vegetationskontrol i spor.
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Anvendelse af Boringsnære Beskyttelsesområder Høje-Taastrup Kommune
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Af Per Faurholt Ahle Miljøordninger 2014, 2015 og 2016
Egentlige punktkilder vil sjældent kunne opstå under selve udsprøjtningen. I en række situationer vil der dog kunne ske transport af pesticid, som vil.
Præsentationens transcript:

Afdrift og randzoner – Anvendelse af injektordyser

Pesticidhandlingsplan II 10-12 meter sprøjtefri zone Målsatte vandløb 20.000 ha sprøjtefrie randzoner ved udgangen af 2002 Formål: Reducere belastningen af vandløb med pesticider

Udformning af afstandskrav i nabolande

Eksempel på afstandsberegning til vandløb i Sverige ved vindhastighed på 3 m/s samt temperatur på 150 C. Der sprøjtes med normaldose på en mark > 96 m bred <--over 50 meter

LERAP (Local Environmental Risk Assessment for Pesticides) bedømmelse af dyser/sprøjtesystemer

Eksempel på afstandsberegning til vandløb i England Eksempel på afstandsberegning til vandløb i England. Afstanden gælder for små vandløb med < 3 m’s bredde. Gælder ikke for organophosphater og pyrethroider

Afstandskrav til vandløb i Holland Sprøjtning må kun foretages på de yderste 14 m med lav drift dyser kombineret med kantdyse samt max bomhøjde på 0,5 m eller teknik med tilsvarende afdrift 1,5 m afstand ved ovenstående i intensivt sprøjtede afgrøder Dog kun 1 m ved sprøjter med luftledsagelse og tunnelsprøjter eller med fangafgrøde Lavdrift dyser forstås er i denne sammenhæng dyser der reducerer afdrift med 50% i forhold til en referencedyse (størrelse 03 fladsprededyse) Der må ikke sprøjtes ved vindhastighed over 5 m/s

Kantdyse med afskåret spredevinkel

Afstandskrav til vandløb i Tyskland Afstandskravet til vandmiljøer varierer mellem delstaterne og eksempelvis i forbindelse med vandindvindingsområder Sprøjtesystemer/dyser kan få vurderet deres afdriftsrisiko i fht et referencesystem Testet udstyr klassificeres og optages på en liste Ved godkendelse af planteværnsmidler fastsættes der afstandskrav ud fra midlets egenskaber og den anbefalede teknik Klassifikation ligner det engelske LERAP

Generelle krav til sprøjtesystemer ved lovpligtig typegodkendelse i Tyskland Ensartethed i enkeltdyseydelse Ensartethed i fordeling under bom Krav til afdriftsstyring (Overholde basic drift values)

Basic Drift Values. Anvendes ved fastsættelse af afstandskrav til vandmiljøer ved registrering af pesticider

Målt afdrift ved vandløb ved anvendelse af 2 dysetyper. F02 fladsprededyse samt AI110-015 luftinjektionsdyse

Reduktion i afdrift 1-5 meter fra sprøjtet areal ved kombination af afdriftsreducerende udstyr, målt i forhold til traditionel marksprøjte med størrelse ‘03’ fladdyser.

Basic Drift Values. Anvendes ved fastsættelse af afstandskrav til vandmiljøer ved registrering af pesticider

Faktorer af betydning for afdrift Dråbestørrelse (dysevalg) Vindhastighed Temperatur og luftfugtighed Dosering Bomhøjde Luftledsagelse, afskærmning, dråbehastighed Afgrøde, naboafgrøde

Relativ effekt af luftinjektionsdyser ved sprøjtning af raps på kimbladsstadiet med Phenmedipham Relativ styrke * * *

Hvor kan vi bruge injektordyser under gode sprøjteforhold

Hvor kan vi bruge injektordyser under ugunstige sprøjteforhold - Et gæt ???

Teknikafhængige afstandskrav til vandmiljø kan opfylde samme mål som en generel 10-12 sprøjtefri zone Injektordyser har en meget lille afdriftsrisiko og bør anvendes ved sprøjtning langs haver, vandløb og naboafgrøder Der må forventes nedsat effekt ved flere sprøjteopgaver og injektordyser bør derfor ikke anvendes ukritisk Under ugunstige vindforhold vil fordelingen fra injektordyser være mindre påvirket og forskellen i effekt til fladsprede/lavdrift dyser må forventes at være mindre end det som ses i almindelige effektforsøg