Www.silkeborgkommune.dk Naturkvalitetsplan i Århus Amt.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Advertisements

Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Dialysebehandling er, uanset dialysemetode, en belastning og betyder store ændringer i det daglige liv for den hvis liv afhænger af dialyse og for de nære.
Natur og science i børnehøjde.
Kommuneplaner 2013 Hvorfor og hvordan skal kredsbestyrelsen beskæftige sig med kommuneplanerne?
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Møde i Det Grønne Råd den 12. september 2012 Orientering om Natur- og Parkpolitikken.
Trylleskoven Strategisk Miljøvurdering og Forundersøgelser vedr. natur Solrød Kommune, 30/
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Er kommuner blevet underkendt i nævnet ift. vilkår stillet med baggrund i landskabelige hensyn? Ja, se: NMK af 11/12-13 Nyere afgørelser hvor.
Opdatering af § 3 natur-registreringen
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Grøn skole. Grøn skole - nationale krav:  Undersøgelse: Undersøg Undersøg naturen omkring skolen. Find ud af hvilke planter og dyr der findes i nærheden.
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra skolens ledelsesteams’ selvevaluering.
Naturvurdering i forbindelse med revurdering af husdyrbrug Thomas Løkkebø Landbrugssagsbehandler v. Esbjerg Kommune Kolding d. 16. maj 2013.
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv Alle har ret til en rig natur.
Naturkvalitetsplanlægning EnviNa-temadag 30. april 2014 Ida Søkilde Jelnes, Assens Kommune Bo Boysen, Holstebro Kommune.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Adfærdskampagner Mandag den 17. juni 2013 FM | enheden.
”Styrkelse af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse” Garantiskolen i Silkeborg Scandic den 28. oktober 2013.
Natur og Miljø - jo mere jo bedre Samspillet mellem kommune, borgere og natur i Fredericia Michael Holst Kommunaldirektør.
Skanderborg Kommune NATUR & MILJØ
Erfaringer i forbindelse med masseanmeldelser
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Skal en (gen-)registrering af.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
14. januar 2015 Havneterminalen Skanseodde Orienteringsmøde 14. januar 2015 Områdechef Karsten Baisgaard.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Skov- og Naturstyrelsen
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Regler om drift af naturarealer
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
Naturplaner på ejendomsniveau
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
Kommunernes behov (for pejledata og potentialekort) til planlægning og administration. Miljøingeniør Jens Christian Roesen Nielsen, Hjørring Kommune. Geolog.
Udvidelse af Århus Havn
Plantekongres 2007 Ny miljøgodkendelse af husdyrbrug
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Kan økologiregler sikre dyrevelfærd?
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Syddjurs Kommune Naturkvalitetsplan 2013 Lars Dyhrberg Bruun.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Introduction to consent: ethical and legal issues
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Natur og Landskab i Kommuneplan 2009 – efter første temamøde i Miljø-, Teknik-, og Flyvestationsudvalget den 4/ November 2008 John Ingemann.
DdL-konference forår 2017 VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Justering af Natura 2000-områdegrænser
DET ÅBNE LAND eller Arven fra amterne
Center natur, miljø og trafik
Den direkte landbrugsstøtte Landbrugsreformen
Strandbeskyttelse og klitfredning
Terrestriske naturdata i amterne
Helhedsorienteret forvaltning af vandløb og ådale
Viborg Kommunes bidrag til Grønt Danmarkskort
Strandbeskyttelse og klitfredning
Præsentationens transcript:

Naturkvalitetsplan i Århus Amt

Indhold Første plan i 1997 Klassisk naturkvalitetsplan med fokus på naturtyper ud fra planter Prioritering af naturområder i A, B og C- målsætning og værdisætning Prioritering af mulig natur (ikke § 3)

Målsætninger Behandling af ansøgninger A – Behandles restriktivt, tiltag skal understøtte de eksisterende naturtyper B – mindre ændringer i naturtypen kan tillades, evt. i form af vandhul eller beplantning (”Der kan evt. gives tilladelse til udvidelse af et mosehul, anlæg af et vandhul på en eng eller plantning af bestemte træer på en del af et overdrev.”) C – skal bevares, men der kan tillades ændringer

Silkeborg Kommunes formulering Arealet er i Silkeborg Kommunes Kommuneplan 2013–2025 målsat: A. Det betyder, at der normalt kun gives tilladelse til indgreb, der understøtter naturtypekvaliteten. B. Det betyder, at mindre indgreb i naturen i særlige tilfælde kan godkendes efter konkret vurdering. C. Det betyder, at ændring i naturtypen evt. kan tillades. Inddragelse af areal til omdrift tillades normalt ikke.

Brugen af Naturkvalitetsplanen De bedste naturarealer skulle plejes Systematisk sagsbehandling Politisk ejerskab til natur

Hvordan gik det så? Pleje – mange A-målsatte områder plejet men ikke altid pga. NKP Sagsbehandling – mulighed for at sige nej med NKP og målsætning Politisk ejerskab - ?? Videreudvikling – vandhullerne kom med i 2005

”Gode råd” baseret på erfaringerne fra Århus Amt Sørg for at det I skriver kan udmøntes i noget Hellere lidt mindre men godt, i stedet for store ambitioner som ikke er mulige at realisere. Der kan altid tilføjes nyt til en Naturkvalitetsplan – nye ambitioner, nye restriktioner mv.

Kobling til afgørelser ”Arealet er i amtets Naturkvalitetsplan målsat B. Det betyder, at et mindre indgreb i naturen i særlige tilfælde kan godkendes efter konkret vurdering.” A-målsætning: Vandhullet er i amtets Regionplan 2005 målsat A. En A-målsætning gives til vandhuller med et rigt og alsidigt dyre- og planteliv, eller til lokaliteter som har forudsætninger for at udvikle sig til et sådant vandhul. Endvidere vil tilstedeværelse eller mulig tilstedeværelse af en sjælden art, såvel planter som dyr, også kunne udløse en A målsætning. Vandhullet må ikke påvirkes af menneskelige aktiviteter såsom spildevandstilledning mv. For A-målsatte vandhuller gælder, at der er særlig fokus på at forbedre levevilkårene for dyr og planter i disse vandhuller. B-målsætning: Vandhullet er amtets Regionplan 2005 målsat B. En B-målsætning gives til de vandhuller der har, eller har forudsætningen for et for vandhuller karakteristisk dyre- og planteliv. Vandhullet må endvidere kun påvirkes svagt af menneskelige aktiviteter som kan reguleres efter regionplanen. C-målsætning: Vandhullet er i amtets Regionplan 2005 målsat C. En C-målsætning gives til de lokaliteter der i væsentlig grad er påvirket af menneskelige aktiviteter og hvor der ikke umiddelbart er mulighed for ændring af denne tilstand. C- målsætning gives primært til tekniske anlæg som regnvandsbassiner.