Råstofindvinding under grundvandsspejlet –

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Anvendelse af slam på.
Advertisements

Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
”Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden”.
En lille historie om VAND
Jordforurening i Region Nordjylland
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø.
Gråzone projektet Jord-ERFA-midt 10. maj 2012 Børge Hvidberg
Arsen i grundvandet og betydningen af reaktivt organisk materiale
Jordhåndtering i forbindelse med sporrenovering - Sagsbehandling og samarbejde med Banedanmark Jord-ERFA-Midt, v/ Jannie K. Pedersen For di.
Indsatser og vandværker
Orientering om Vandrammedirektivet
Rent vand Naturfagenes samspilsmuligheder: Kemi & samfundsfag
Skifergas - Hvad mener DN
Egedal Kommune: Mette Skougaard Mads Ærtebjerg Nielsen
Hvordan opstår en tsunami?
Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark
Chefkonsulent Leif Knudsen,
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Miljøs prioritering og rangering JordErfamøde den 23. oktober 2013.
Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR-byen
Miniøvelse Markér jordvand og grundvand. Markér grundvandsspejlet.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Høfde 42 - Potentiale for biologisk nedbrydning Morten Bondgaard, Region Midtjylland 21. april
Sundhed og vandkvalitet Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen Fremtidens drikkevand.
Undersøgelse af sediment i regnvandsbassiner
Fremtidens Drikkevand
Trin 1: Undergrunden Til brug i din PowerPoint-præsentation har du her et tværsnit af jorden, som det kunne se ud et sted i Danmark. Placer navnene på.
Hvordan ser vandforsyningerne på det fremtidige behov for risikovurdering af punktkilder? Forsyningen, Esbjerg v/geolog Peter Madsen.
Hvad gør vi, når vandrammedirektivet bliver implementeret, og vi skal have yderligere fokus på risikovurdering i forhold til overfladevand? Philip J. Binning,
1 ▪ Har du personlige erfaringer fra jordforurening, der har påvirket vandløb, sø eller hav?
Affald til jordbrugsformål. Hvorfor fører vi tilsyn? ?
NIGERIA.
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
Råstofindvinding De nye miljøvurderings redskaber 21. August 2013 Anne Merrild, MSc, PhD DCEA, Institut for Planlægning Aalborg Universitet Miljøvurderingsdag.
1ATV-møde – Jord i råstofgrave. 2  ” Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt i  henhold.
Råstofårsmøde 2014 – Aalborg Videncenterets syn på de nye opgaver på råstofområdet Morten Sørensen.
14. januar 2015 Havneterminalen Skanseodde Orienteringsmøde 14. januar 2015 Områdechef Karsten Baisgaard.
Farum 26. november 2014 Stenløse 8. januar Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg § 2. Et alment vandforsyningsanlæg skal.
Camilla Sulsbrück og Gerald Hyde Miljøvurderingsdag, august 2013
Råstofårsmøde 2014 de første erfaringer med tilladelser og tilsyn i regionerne Nordkraft den 10. og 11. september 2014 Ph.d. geolog Rikke Ellemann-Biltoft.
Indsats overfor overfladevand §8….. hvornår og hvordan? Anja Melvej, Miljø Jord-Erfa Midt 11. december 2014.
Den gode § 52-ansøgning… Jens Lind Gregersen.
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Natur og Miljø’s opgaver i Region Sjælland Miljø, Natur og plan (bl.a. myndighed) Råstoffer (myndighed) Lokal Agenda 21 Jordforurening (myndighed) Kommuner.
Industriens syn på de varslede glyphosatrestriktioner
Råstoffer Af Camilla G, Sanne Holt Jakobsen, Halit Alias Kylling og Natasja Knak Villadsen.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Overfladevand og natur Planlægning af opgaven? Morten Bondgaard, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Vandindvinding til køle/varme projekter mv. Sikring mod forureningsspredning 2. Oktober 2014 – Kim Sørensen.
FORSIDE FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. HVORDAN FAGPROFESSIONELLE PÅVIRKES AF NEDSKÆRINGER.
Ukrudtsmidler i søer og vandløb
Specialviden ind på almenområdet Projektets aftryk på det videre arbejde med Stærke Børnefællesskaber i Sorø kommune.
Forurenet jord Indlæg ved Kloak-konference i Snaptun 14. august 2007 Hvornår anses jorden for forurenet ? Kvalitetskriterier og afskæringskriterier for.
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
Gerald Hyde, Region Hovedstaden og Camilla Sulsbrück, NIRAS A/S
Trin 1: Undergrunden Til brug i din PowerPoint-præsentation har du her et tværsnit af jorden, som det kunne se ud et sted i Danmark. Placer navnene på.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
DGF- møde om de danske Råstoffer
Danmarks Naturfredningsforening
Grundvandsstrategi I Region Midtjylland.
Plantekongres 2005 Hvad betyder tungmetaller for jordkvaliteten?
Paradigme for §8 tilladelser
Geo er geoteknisk rådgiver
Resen Bæk før og efter genetableringen ved dambruget Sdr
Kampen for rent drikkevand!
Aalborg Forsyning, Vand A/S
Fund af pesticider¹ i vand fra Karise Haveaffaldsplads
Status for Karise Haveaffaldsplads - og pesticid¹-problemstillingen
Præsentationens transcript:

Råstofindvinding under grundvandsspejlet – mulige konsekvenser for grundvandet Råstofårsmøde, 10. september 2014, Nordkraft, Aalborg Camilla Sulsbrück, Region Hovedstaden Lars G. Ernst, Region Midtjylland

Indvinding af råstoffer på land i Danmark Lettest tilgængelige ressource Tilladelser er ofte blevet givet til 1 meter over grundvandsspejlet Områderne skulle bringes tilbage til landbrugsdrift (opfyldt) Indvinding under grundvand kræver andet materiel Opfattelse af at indvinding under grundvand medførte forurening af grundvandet Råstofindvinding gennem de seneste 100 år foregået ved at grave de letteste tilgængelige materialer Det var relativt nemt at finde arealer, og få tilladelse. Ofte blev indvindingstilladelser givet til 1 meter over grundvandsspejlet – almindelig praksis. Ifølge jordbrugskommissionen skulle områderne kunne opdyrkes efterfølgende. Mange områder blev opfyldt , medførte forurening Andet materiel for at hente råstofferne under grundvandsspejlet. Generel opfattelse af, at indvinding under grundvandsspejlet medførte forurening af grundvandet – ofte har det været de aktiviteter, som blev lagt i grusgravene som har medført forurening eller opfyldning af områderne. Råstofårsmøde 2014

Graveområder og ressourcer i råstofplanerne Problematik Øget kamp om arealerne, mange arealinteresser Stigende grundvandsspejl medfører større ressource u. grundvandsspejlet Åbning af flere råstofgrave hvis ressourcerne ikke udnyttes fuldt ud Måske større fokus at indvinde under grundvand Meget få undersøgelser der beskriver og dokumenter - de mulige risici der er forbundet med råstofindvindings betydning for grundvandets kvalitet og kvantitet, Regionerne vil gerne skabe mere fokus på en bedre udnyttelse af ressourcen, da det bliver sværere at udpege nye graveområder. Områder – mere kamp om arealerne. De nemme områder er udnyttet, mange andre interesser er i spil, natura2000, skov, vandindvinding, byudvikling, arkæologi, vindmøller mv Flere steder stigende grundvandsspejl - betyder at en mindre del kan indvindes over grundvandsspejlet. Ved indvinding til bestemt kote fås pludselig søer Hvis der efterlades en ressourcer bliver behovet for inddragelse af nye områder mindre – man vil sjældendt komme tilbage og indvinde senere. Råstofårsmøde 2014

– gennemgang af relevant litteratur, metodebeskrivelse og Fase 1 rapport – gennemgang af relevant litteratur, metodebeskrivelse og belysning af grundvandskvalitetsmæssige problemstillinger når der indvindes under grundvand Så derfor igangsætte RH et projekt der skulle belyse problematikken ud fra litteratur og metoder

Fase 1 notat Potentielle problemstillinger ved råstofindvinding under grundvandsspejlet Spild af olie fra maskiner Oxidation af pyrit der kan medføre frigivelse af metaller Kystnær optrængning af saltvand som følge af sænkning af grundvandsspejlet Pesticidforurening som følge af råstofindvinding Grundvandssænkning som følge af indvinding Kortslutning af grundvandsmagasiner, (miljøfremmede stoffer) Litterturstudiet fastlagde følgende 6 problemstillinger: De første 5 problemstillinger ville vi undersøge. Tage højde for kortslutning ved vilkår i tilladelser, afhængig fra sted til sted. Valgte derfor at gå sammen med Region Midt for at få flere råstofgrave at lave undersøgelser i. Derudover råstofgrave med forskelle i geologi og forskellige indvindingsmetoder. Jernsulfid (FeS2) findes i alle reducerede aflejringer. Oxidation af det er en syredannende proces, der udvaskes jern der udfældes som okker. Kan medføre opløsning af andre metaller som nikkel og arsen. Arsen bindes let til okker, derfor vil nikkel være det største problem. Kalk i jordlagene vil neutralisere den syre som dannes. Store forskelle geografisk i hvor stort problemet er. Fase 2 – undersøgelser af de beskrevne problemstillinger fra fase 1 rapport

Udvalgt 6 lokaliteter med indvinding under grundvandsspejlet Udvalgt 6 lokaliteter i Region H og Region Midt Råstofårsmøde 2014

Forskellige indvindingsmetoder under grundvandsspejl Råstofårsmøde 2014

Kystnær optrængning af saltvand Undersøgelser af potentiel grundvandsrisiko Lokalitet Oliespild Oxidation af pyrit Grundvands-sænkning Kystnær optrængning af saltvand Pesticider Store Rosenbusk, Allerød Region H X Store Havelse Tulstrup, Alsønderup Kongensbro, Silkeborg Region Midt Trekanten, Samsø Tulstrup, Ikast 78 analyser for boringskontrol, 20 analyser for pesticider, 48 analyser af BTEXN og kulbrinter, 17 analyser for aluminium Råstofårsmøde 2014

Store Rosenbusk, Allerød Indvindingstilladelse: 65.000 m3/år Dybde: ca. 20 meter under grundvandsspejlet Analyser: 15 vandanalyser for boringskontrol BTEX og 5 for pesticider Pumpeydelse: 1500-1800 m3/time, blanding af vand og sediment Potentiel grundvandsrisiko: oliespild, oxidation af pyrit, pesticider Grundvandssænkning, afventer resultater Råstofårsmøde 2014

St. Havelse, Halsnæs Indvinding sker ved at sænke vandspejlet og grave råstoffer tørt. Vandet pumpes til en nærliggende mose nord for området. Vandstand reguleret af overfaldsbrønd med registrering. Indvindingstilladelse: 50.000 m3/år, til dybde: ca. 10 meter under grundvandsspejlet. Analyser: 12 vandanalyser + pesticider Potentiel grundvandsrisiko: oliespild, oxidation af pyrit, pesticider Råstofårsmøde 2014

Tulstrup, Hillerød Indvinding sker ved at pumpe vandet væk og ved naturlig afdræning råstofferne graves tørt . Vandet pumpes til området syd for, hvorfra det løber til en mindre sø. Indvindingstilladelse: 70.000 m3/år, til dybde: ca. 15 meter under grundvandsspejlet. Analyser: 13 vandanalyser for boringskontrol + 5 prøver for pesticider Potentiel grundvandsrisiko: oliespild, oxidation af pyrit, pesticider Råstofårsmøde 2014

Kongensbro (Silkeborg) Råstofårsmøde 2014

Trekanten (Samsø) Råstofårsmøde 2014

Tulstrup (Ikast) Indvindingstilladelse: 50.000 m3/år Dybde: ca. 22 meter under højeste grundvandstand Analyser: 28 vandanalyser i 8 gravesøer Potentielt grundvandsrisiko: oliespild, oxidation af pyrit og pesticider Råstofårsmøde 2014

Kystnær optrængning af saltvand Vurdering af resultater af vandanalyserne som følge af råstofindvinding Lokalitet Oliespild Oxidation af pyrit Grundvands-sænkning Kystnær optrængning af saltvand Pesticider Store Rosenbusk, Allerød Region H Ingen påvirkning Ingen påvirkning Store Havelse Tulstrup, Alsønderup Kongensbro, Silkeborg Region Midt Trekanten, Samsø Tulstrup, Ikast Påvirkning Olie: Der er ikke påvist kulbrinter over detektionsgrænsen i nogen af gravesøer, referencesøer. BTEXN er påvist i to grave (St. Rosenbusk, Kongensbro), men det vurderes at stamme fra baggrundsniveau i grundvandet. Max fundet er 0,92 µg/l. Ferske recipientkrav er 10 gange så meget. Oxidation af pyrit: I nogle af søerne kan der konstateres meget små stigninger i sulfatkoncentrationen (fx tulstrup), ingen overskridelser ferske recipientkrav. som følge af indvinding, Vandanalyserne er vurderet i forhold til det ferske recipientkrav Råstofårsmøde 2014

Konklusioner og anbefalinger fra undersøgelsen Spild af olie fra maskiner: Råstofindvinding under grundvandspejlet kan ikke betragtes som en kilde til forurening af grundvandet med olieprodukter Kystnær optrængning af saltvand som følge af sænkning af grundvandsspejlet: Der er ikke påvist indikationer på saltvandspåvirkning som følge af råstofindvinding Pesticider, afventer enkelte supplerende prøver

Grundvandssænkning som følge af råstofindvinding (St. Rosenbusk) Oppumpning af sediment påvirker kun grundvandsspejlet minimalt Påvirkningen er meget lokal, maksimalt afstand på 200 m Påvirkningen er meget kortvarig, mindre end den naturlige variation Grundvandssænkning. Få cm´s sænkning – helt lokalt, forsvinder helt efter 2 døgn 1-2 cm maksimalt 200 m fra gravesøen Pesticider. De steder hvor der er konstateret pestidcidfoururening i aktive gravesøer er det også fundet i referencersøerne. Nogle steder er det kun påvist i referencesøerne. Det indikerer, at det er en grundvandsbåren forurening. Dér er både fundet både tilladte og ældre udgåede stoffer.

Store Rosenbusk, Allerød Indvindingstilladelse: 65.000 m3/år Dybde: ca. 20 meter under grundvandsspejlet Analyser: 15 vandanalyser for boringskontrol BTEX og 5 for pesticider Pumpeydelse: 1500-1800 m3/time, blanding af vand og sediment Potentiel grundvandsrisiko: oliespild, oxidation af pyrit, pesticider Grundvandssænkning, afventer resultater Råstofårsmøde 2014

Grundvandssænkning som følge af råstofindvinding Råstofårsmøde 2014

Konklusioner og anbefalinger fra undersøgelsen Pesticidforurening som følge af råstofindvinding: Der er konstateret pesticider i undersøgelsen, i både gravesøer, referencesøer Råstofindvinding på de undersøgte lokaliteter, medfører ikke, at pestidholdigt overfladevand strømmer af til råstofgraven, eller en forøget belastning af grundvandet med pesticider Både pesticider/nedbrydningsprodukter som stadig bruges og stoffer som ikke er brugt i Råstofårsmøde 2014

Konklusioner og anbefalinger fra undersøgelsen Pyritoxidation : I okkerfølsomme områder udgør pyritoxidation ikke et væsentlig problem i forbindelse med indvindingen. Vask af materialer kan imidlertid medføre pyritoxidation og stigende indhold af sulfat og nikkel i grundvandet. Undersøgelserne viser at påvirkningen stopper hurtigt efter afslutning af gravning og grusvask. På lokaliteter som ikke er okker potentielle, vurderes der ikke at være behov for særlige tiltag for at minimere pyritoxidation. Natur og Miljø 2014

Anbefalinger fra undersøgelsen I okkerpotentielle områder: Det kan anbefales at hente skyllevandet fra en anden og mindre sulfatholdig sø, end den som skyllevandet udledes til. Etablering af et slambassin med udfældning af finkornede partikler i skyllevandet inden videre udledning til recipient. Hæve pH – eksempelvis ved at kalke vandet. Overskridelserne er i høj grad et resultat af kalkmangel i sedimenterne, hvorved frigivelsen af svovlsyre i forbindelse med pyritoxidationen medfører faldende pH og dermed stigende opløselighed af nikkel. Cirkulering af pyritholdigt grusvaskevand igennem udledningssøen medfører endvidere sulfatkoncentrationer, der overskrider drikkevandskravet. Sammenhængen imellem pH og nikkel indikerer, at problemet kan afhjælpes ved at hæve pH – eksempelvis ved at kalke vandet. Sulfat kan ikke umiddelbart nedbringes, men det kan anbefales at hente skyllevandet fra en anden, og mindre sulfatholdig sø, end den som det udledes til. En anden afhjælpende foranstaltning kunne være etablering af et slambassin med udfældning af finkornede partikler i skyllevandet inden videre udledning til recipient.