Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser? Jørgen E. Olesen

Drivhusgasser og internationale forpligtelser Kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) samt CFC gasser er de væsentligste drivhusgasser, der medvirker til den menneskeskabte drivhuseffekt. Klimakonventionen blev vedtaget på miljøtopmødet i 1992 og forpligter industrilandene til at stabilisere udslippet af drivhusgasser. Kyoto-protokollen fra 1997 er en international aftale om reduktion af udledningen af drivhusgasser gennem en række mekanismer. EU skal reducere udslippet med 8% og Danmark med 21% inden 2008/12.

Danmarks udledninger af drivhusgasser Udledninger i mio. tons CO2-ækvivalenter per år. Drivhusgasserne har forskellig evne til at forårsage global opvarmning Metan (CH4) er 21 gange stærkere som drivhusgas end CO2 Lattergas (N2O) er 310 gange stærkere som drivhusgas end CO2

Danmarks opfyldelse af Kyoto-forpligtigelsen Det er regeringens målsætning, at forpligtigelsen fordeles på en afbalanceret måde mellem sektorerne. Der er fastsat et pejlemærke på 120 kr pr. ton CO2-ækvivalent, når initiativer skal vurderes. Emissionerne fra energisektoren og visse industrier reguleres ved omsættelige kvoter for udledningen. Det forventes, at de ikke-kvotebelagte sektorer (herunder landbruget) også bidrager, da der ellers skal ske en yderligere stramning af kvoterne.

Landbrugets udledning af drivhusgasser Brug af fossil energi, både direkte og indirekte (CO2) Nedbrydning af jordens organisk stof, især på organiske jorde (CO2) Metan (CH4) fra husdyr (især drøvtyggere) og gødningslagre Lattergas (N2O) fra kvælstofomsætning i gødningslagre og jord (direkte emissioner) Lattergas (N2O) fra kvælstof tabt ved ammoniak-fordampning og nitratudvaskning (indirekte emissioner)

Forudsætninger for dannelse af metan Tilstedeværelse af metandannende bakterier Anaerobe (iltfrie) forhold Kulstofkilde (kulhydrater / organisk stof) Passende temperaturer Betingelserne er opfyldt i vommen hos drøvtyggere, i endetarmen hos enmavede dyr samt i gødningslagre (især i gyllebeholdere)

Opgørelse af drivhusgasudledninger (IPCC metode) Emission = Aktivitet • Emissionsfaktor Aktivitet: Antal dyr Energiindtag Kvælstofmængde

Udledning af metan fra dansk landbrug Udledninger i mio. tons CO2-ækvivalenter per år.

Forudsætninger for dannelse af lattergas (N2O) N2O kan stamme fra både nitrifikation og denitrifikation N2O dannes især under suboptimale forhold for mikro-organismerne (f.eks. lav ilt eller lav pH) eller i overgange mellem iltrige (aerob) og iltfattige (anaerobe) forhold. N2O N2 Denitrifikation (anaerob) NH3 NO2 NO3 Nitrifikation (aerob)

Udledning af lattergas fra dansk landbrug Udledninger i mio. tons CO2-ækvivalenter per år.

Udvikling af landbrugets udledninger af drivhusgasser Effekt af vandmiljøplaner Samlet har vandmiljøplanerne ført til en reduktion i emissionen af lattergas på ca. 2,2 mio tons CO2-ækv. I relation til Kyoto-protokollen har dette en værdi for samfundet på op til 260 mio. kr årligt. Emissionen af metan er ikke påvirket vandmiljøplanerne.

Fremskrivning af drivhusgasemissioner Kyoto forpligtigelses periode

Udledning af kuldioxid fra dansk landbrug Udledninger i mio. tons CO2 per år.

Reduktionsmuligheder Ændret kvægfodring, f.eks. øget fedt i foderet (CH4) Overdækning af gødningslagre, flydelag (CH4) Biogas (CH4, N2O, CO2) Reduceret gødskning Bedre gødningspraksis: delt gødskning, udgå nitratholdige gødninger i foråret, undgå handels-gødning samtidigt med husdyrgødning, anvendelse af nitrifikationshæmmere. Flerårige energiafgrøder (N2O, CO2) Reduceret jordbearbejdning (CO2) Retablering af vådområder (N2O, CO2) Skovrejsning (N2O, CO2)

Konklusioner Metan og lattergas er de vigtigste drivhusgasser fra landbruget. Udledning af metan kan især reduceres gennem forbedret kvægfodring samt forbedret gødningslagring. Udledning af lattergas kan reduceres gennem mindskede N-tab samt forbedrede gødningsanvendelse. Omkostningseffektive reduktionstiltag reducere udledningen af flere drivhusgasser samtidigt og har andre positive sideeffekter. Kun ændret kvægfodring, biogasanlæg samt energiafgrøder har umiddelbart omkostninger under 120 kr. per ton CO2-ækv. Reduktion af drivhusgasemissioner bør indgå som en del af godt landmandskab (grønne regnskaber).