Affald og genbrug

Hvad er affald? Hver eneste dag smider vi noget ud. Det vi smider ud, kalder vi affald. Affald er alt lige fra madrester til brugte møbler, biler og byggematerialer. Vores affald har ændret sig meget gennem tiden. Det indeholder ikke de samme ting i dag, som for 200 eller 5000 år siden. Affald fortæller også historie. Nemlig historien om vores liv, og den måde vi lever på. Hvis vi kigger ned i vores skraldespand, kan vi se rester af mad og andre ting vi har smidt ud. Hvis der er mange mælkekartoner, kan andre gætte at vi drikker meget mælk.

Affaldets historie Der har været affald, lige så længe der har levet mennesker. Indtil for hundrede år siden blev det meste affald smidt i en stor bunke. Dengang var der heller ikke toiletter, så tis og lort blev fjernet fra husene om natten af de såkaldte natmænd. Natmændene kørte det ud af byen til markerne, hvor det blev spredt ud og brugt som gødning. Gaderne flød dengang med affald, og det var årsag til, at sygdomme spredte sig. For at komme problemerne til livs bestemte kong Christian den 4. (1600-tallet), at gaderne i København fremover skulle fejes hver dag. Han bestemte også, at københavnernes køkkenaffald skulle samles ind og køres ud af byen. Når skraldemanden kørte rundt i gaderne, havde han en skralde med. En skralde er et musikinstrument af træ. Når man svinger den rundt, giver den en høj lyd. På den måde kunne folk høre hvornår skraldemanden kom. Så kunne de gå ud til gaden med deres affald. Senere begyndte man at bruge skraldespande. De ser ud som vi kender dem i dag.

Hvordan kommer vi med vores affald? Spørgsmål: Hvem henter dit affald? Hvordan – og hvor ofte – bliver der hentet affald? Hvordan ser din skraldespand eller skraldesæk ud? Tegn den.

Sådan behandler vi affald i Danmark I Danmark har vi tre måder at behandle affald på. Vi kan genbruge det, vi kan brænde det eller komme det på lossepladsen. Genbrug Forbrænding Losseplads/Deponi

Genbrug Den bedste måde at behandle affaldet på er at genbruge det. Det er vi med til, når vi afleverer flasker i en flaskeautomat, på en genbrugsstation eller vi anvender noget andre har kasseret. Det kan vi bl.a. gøre ved at aflevere tøj og sko i genbrugsbutikkerne, aflevere møbler, legetøj osv. til loppemarkeder eller sælges. Det er genbrug, når brugt papir laves om til genbrugspapir, når glasskår smeltes om til fremstilling af nye flasker og når aluminiumsdåserne smeltes om og laves til nye dåser eller cykeldele. Ved at genbruge får vi mindre affald, som skal brændes eller på lossepladsen. Vi beskytter altså naturen, når vi genbruger, for vi skal tage færre materialer fra den.

Forbrænding Det meste af det affald, der ikke bliver genbrugt, bliver brændt. Det er affald som mælkekartoner, tandpastatuber, beskidt papir, og plasticemballage. Når affaldet brænder, skal det ske ved høje temperaturer, da det giver den reneste forbrænding. Der er ca. 1000 grader i affaldsovnen. Man brænder affald, fordi man kan bruge varmen til at lave elektricitet og fjernvarme. I Hjørring har vi vores eget forbrændingsanlæg. Det ligger sammen med genbrugstationen.

Lossepladsen/Deponi En losseplads er et sted, hvor vi anbringer det affald, som ikke kan genanvendes eller brændes. På lossepladser anbringer vi blandt andet asbest, trykimprægneret træ og pvc-plast. Det er ikke den smarteste løsning, for affaldet gør ingen gavn på lossepladsen, og man skal passe meget på, at affaldet ikke forurener miljøet. Det er dyrt, at opbevare affald på den måde. En losseplads kaldes også for et “deponi”. Derfor siger vi, at vi “deponerer”, når vi lægger affald på lossepladsen. En losseplads er ikke det samme som en genbrugsstation. Det er ikke alle byer, som har en losseplads, hvor man kan aflevere det sorterede affald. I Hjørring kan man aflevere det på Genbrugspladsen.

Fakta Hver person i Danmark smider ca. 530 kg. affald ud om året. Vi smider ca. 13 millioner ton affald ud om året i Danmark. Omkring ½-delen af affaldet i Danmark genanvendes eller genbruges Det dummeste man kan gøre med sit affald er at smide det ud i naturen eller på gaden. Det tager langtid at nedbryde og kan skade bl.a. dyr. • Appelsin og bananskræller 2-5 uger • Papir 1 år • Tyggegummi 5 år • Øl og sodavandsdåser 10-500 år • Plastikposer 100-1.000 år • Glasflasker 5.000 år