Sådan ligger landet En del af ”Alle har ret til rig natur” samarbejdet mellem Udgivet sammen med –Dyrenes Beskyttelse –Danmarks Sportsfiskerforbund –Det Økologiske Råd –NOAH Bruges til at synliggøre fakta om landbruget ift. –Den politiske dagsorden og som argumentation overfor samarbejdspartnere mv. –Presseindsats i medierne (125 artikler i medierne indtil videre) –En række forskellige kommunikationsaktiviteter og internt i organisationerne

Befolkning i dag Befolkning om x år Landbruget begrænser ikke mulighed for naturoplevelser Det er naturligt at landbruget har særstatus som betydningsfuldt erhverv Landbruget skal ikke have særstatus uden at give noget igen Landbruget kan og skal sikre bedre og flere naturoplevelser for befolkningen Sådan ligger landet En del af kommunikationsopgaven… Mål: at ændre befolkningens holdning til landbruget på baggrund af ny viden

SÅDAN LIGGER LANDET… -tal om landbruget 2011 Udpluk fra publikationen…

Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal - 58 % under plov Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa – og i verden 81 % af det danske landbrugs-areal bruges til produktion af foder til husdyr I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt 30 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder

Arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavt Det danske braklagte areal faldt fra ha i 2007 til ha i 2009 Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder i agerlandet er forsvundet Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes Vi kender stadig ikke § 3 naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne

Strukturudvikling De seneste halvtreds år er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet Landmænd koncentrerer sig i stigende grad om én driftsgren

Strukturudvikling Færre og større enheder Færre end heltidsbedrifter Hver femte bedrift er på mere end 100 ha

Brug ”Sådan ligger landet” Tallene om landbruget giver et faktuelt billede af problemernes omfang – I kan bruge tallene til: at løfte problemstillinger til at være principielle eller generelle sager, snarere end en lokale sager at tage udgangspunkt i en faktuel dokumentation og invitere til dialog om f.eks. ”hvordan undgår vi flere nedlagte markveje og stier i vores område?” at underbygge kredsbestyrelsens argumentation i samarbejdet med kommuner, lodsejere osv. at underbygge lokale sager i lokalpressen med generelle fakta og dokumentation at sætte fokus på sikring og bevarelse og bedre adgang til kulturminderne