En kvalitativ undersøgelse – baseret på interviews

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Livet i familien, hvor spiseforstyrrelsen er flyttet ind.
Advertisements

Set i forældreperspektiv
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Socialfagligt oplæg Underretning, Tavshedspligt mv.
Integrated Children’s System
Børnefamiliecenter Nordvang og familieklassen i Vestbyskolen.
Døgninstitutioner i et forvaltningsmæssigt perspektiv
Hvad er problemet? Hvad gør vi?
Afbureaukratisering Alle taler om det – ingen gør noget ved det.
God trivsel = God læring
Når kommunale fritidstilbud hjælper børn og unge i udsatte positioner til at klare sig bedre i uddannelsessystemet Jill Mehlbye, AKF Spot på.
IKKE ALLE SÅR ER SYNLIGE
Forældremøde X årgang.
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
kursusmateriale til plejefamilier
Samarbejde om opgaveløsningen - udfordringer og muligheder Med udgangspunkt i hverdagen og fremtiden i Guldborgsund kommune.
Teori: At unges identitets- og uddannelsesvalg afhænger af familiære forhold Af Mikkel Niarn - Kommer aldrig igen.
Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.
Leder APV v/ arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stobberup
Elevenstrivsel.dk Målgruppe Sårbare elever Årsag: -Stress -Forældres skilsmisse -Generel uro i familien -Forventningspres -Uddannelsespres -Et særligt.
INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET Barnets Reform Nina Eg Hansen, Kontoret for Børn, Indenrigs- og socialministeriet BILLEDE/TEKST DIAS Indsæt.
Cooperativ learning - også kaldet CL
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Børns omsorgssituation og trivsel
Hvordan finder vi de udsatte børn i tide
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Barnets Reform – tidlig indsats og tværfagligt samarbejde
Udsatte børn i folkeskolen - hvordan løser folkeskolen opgaven? Specialundervisningen i folkeskolen.
Sexualitet ved svær psykisk sygdom
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Stressende faktorer i miljøet Personlig mestrings- evne (Coping) Beskyttende faktorer i miljøet Ceps Gruppe tilbud Sårbarhedsmodel.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
ØVELSE 1 (15 min.) Spørgsmål til gruppearbejde
HONORERING AF PLEJEFORHOLDET UD FRA EN GENNEMSNITSBETRAGTNING
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Paradigme 2.0.
At være pårørende – håb og muligheder
Pilotprojektets baggrund
Dialogmøde om socialt netværk og handicap Silkeborg 4. november 2009 Velkommen Servicestyrelsen byder velkommen til dialogmøde om socialt netværk og handicap.
Et alternativt til en institutionsanbringelse
Pulje: udbredelse af erfaringer fra forsøg med fritidspas
Dybkær Specialskole - ikke for ikke helt almindelige børn.
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Afrapportering fra netværket for børn og unge Margit Næsby, Børn- og Ungechef.
Af: Sarah greve og Anja Cichon
Fagchef Fagligt ansvarlig for hele området
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Familieiværksætterne Et sammenhængende forløb om fødsels og forældre- forberedelse for førstegangsforældre Information, vejledning og dialog om de udfordringer.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Psykoedukation for børn og unge Metoder til familierettet psykoedukation Anne Bovbjerg Micheline Albert Tawil Tramp.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temamøde om underretninger.
Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer Indsæt dato 1. Vælg Indsæt i topmenuen 2. Vælg Sidehoved og Sidefod 3. Sæt.
Inklusion Fokus: Udsatte unge og samarbejde med kommunerne Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Overskrift og underoverskrift i versaler. Underoverskrifter og brødtekst står altid i den fast definerede grå. EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE.
Den svenske model - perspektiver på helhedssyn Netværksmøde, samskabelse 20. maj 2016 Helle Hende Stærmose.
Familieplejecentret Aarhus Kommune Status på Familiepleje.
+DIG. AKTØRER OG SYSTEMER DER HAR INDFLYDELSE PÅ ENSOMHED BLANDT BØRN & UNGE Det enkelte barn Objektive livsbetingelser Familie Sociale normer og værdier.
En god start på livet – i dagplejen
Læring gennem registrering og indberetning
Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder
Aktionsforskning i en kommunal kontekst
Velkommen til 4. kursusdag Plejefamiliens kompetencer
BASELINEUNDERSØGELSEN 2015 – forældre til folkeskoleelever
Tre fokuspunkter Inddragelse, bisidder og samvær
Grundkursus i at være plejefamilie
Frederiksberg den 15. august 2019
Præsentationens transcript:

En kvalitativ undersøgelse – baseret på interviews Slægtsanbringelser En kvalitativ undersøgelse – baseret på interviews

Sagsgange ved anbringelse hos slægt En periodisk aflastning gøres permanent Dermed noget familien ”selv har besluttet” – uden om sagsbehandleren Derfor ikke nødvendigvis det bedste for barnet

Hvilke børn anbringes hos slægt? Børn hvis forældre er syge eller døde Børn i konflikt med deres forældre Børn med ustabil opvækst grundet forældres manglende omsorgs evne

De socialt udsatte børn – udsat for omsorgssvigt Hvilke krav stiller børnene? Stabilitet Støtte til indlæring af sociale normer Hjælp til følelsesmæssig kontrol Bearbejdning af konfliktfyldt opvækst Støtte i kontakten til forældrene

Sagsgange Der sker ikke altid ikke en grundig undersøgelse af barnets forhold – hvor grundig skal den være? Derfor heller ikke altid grundige godkendelsesprocedurer af plejefamilien Der er ikke altid udarbejdet en skriftlig samarbejdsaftale Omkostningerne er vidt forskellige

Styrker Tætte følelsesmæssige relationer Kan blive i familien Positiv selvfølelse - identitet Kan blive i lokalmiljøet

Svagheder Svært styrbart samvær - derfor let konflikter omkring samvær Jalousi mellem forældre og plejeforældre – ”mor” Barnet kommer til at stå midt mellem mor og plejemor Alliancer mellem forældre og plejeforældre – forhold skjules Gamle plejeforældre – kan de klare en problemfyldt teenager

Svagheder Manglende ”distance” til at kunne vurdere barnets problemer realistisk og forholde sig ”professionelt” til løsningen Det er svært at afbryde plejeforholdet, hvis det ikke fungerer Behov for endnu tættere tilsyn end ved almindelige plejefamilier

Opmærksomhedspunkter En grundig undersøgelse af barnets forhold Grundige godkendelsesprocedurer Forberedelse af familien med hensyn til, hvilken opgave de påtager sig Tæt tilsyn og supervision – især i starten Skriftlige samværsaftaler

Behov for mere viden Set fra børnenes og de unges side? Stærkere følelsesmæssige konflikter? Visitationen til slægtspleje – sagsgange? Hvordan går det børnene - effekter/udbytte? Særlige problematikker ved slægtsplacering?