MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 Computeren som maskine og computeren som medie 1 27/2-2004

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 TEORETISK UDVIKLING 27/ Kunstig intelligens (bred forstand) Human-Computer Interaction Matematik/logik Augmentation research Computer-medieret kommunikation Tekniske videnskaber Humaniora/design Samfundsvidenskab Computeren som maskine Computeren som medie CSCW

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 DE TO METAFORER 27/ Computeren er en maskine Computeren udfører databehandling (EDB) Computeren skal udføre opgaver (dampmaskine) Computeren skal fungere som redskab (hammer)

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 DE TO METAFORER 27/ Computeren er et medie Computeren skal være et vindue Computeren skal give udtryksmuligheder Computeren skal skabe kommunikative muligheder

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 TO FORSKNINGSRETNINGER 27/ Kunstig intelligens Augmentation research Computeren som maskine Computeren som medie

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 KUNSTIG INTELLIGENS 27/ Computeren erstatter mennesket F.eks. erstattes menneskelige ”computers” da de laver for mange fejl Debatten om kunstig intelligens er stadig aktiv Bill Joy: Why the future doesn't need us (Wired, 2000) De store spørgsmål: Kan computere tænke? Vil de komme til at kunne tænke?

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 2og2 27/ Er Turing-testen en fornuftig målestok for intelligens?

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 KUNSTIG INTELLIGENS 27/ Turing-testen Forsøger at undgå spørgsmålet ”kan computere tænke?” (fordi det er for uklart og for ideologisk ladet) Forsøger at opstille et klart mål for hvornår man ikke kan benægte at en maskine tænker Forudsagde at en maskine ville kunne bestå Turing-testen før 2000 Undervurderede kompleksiteten i kommunikation

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 KUNSTIG INTELLIGENS 27/ Kunstig intelligens er forsøget på at skabe menneskelig intelligens KI-forskere begår en dualistisk fejlslutning (inspireret af Descartes) KI-forskere arbejder med en ‘behaviouristisk’ forståelse fremfor en ‘fænomenologisk’ To tilgange: Mere kraft og neurale netværk ”Kunstig intelligens er forsøget på at få rigtige computere til at opføre sig som dem på film.” - Anonym

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 AUGMENTATION RESEARCH 27/ Vannevar Bush “Computeren” kan understøtte menneskets praksis Organiseringen er den store udfordring Tæt på at beskrive World Wide Web (hvor tæt?)

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 AUGMENTATION RESEARCH 27/ Augmentation Filosofisk inspiration fra Heidegger og fænomenologien Mennesket “internaliserer” sine redskaber Mennesket kan ikke anskues isoleret fra sine værktøjer (er en del af et system) Vores redskaber former vores tænkning Det bør handle om hvad vi kan gøre og ikke om redskabet i sig selv

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 AUGMENTATION RESEARCH 27/ Human-computer interaction Interesseret i interaktionen mellem menneske og maskine Fokus på brugerflader (i bred forstand) Funktion er afhængig af form Affordances og constraints (James Gibson)

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 AUGMENTATION RESEARCH 27/ Jacob Nielsen’s top web design mistakes (2002) 1.No prices 2.Inflexible Search Engines 3.Horizontal Scrolling 4.Fixed Font Size 5.Blocks of Text 6.JavaScript in Links 7.Infrequently Asked Questions in FAQ 8.Collecting Addresses Without a Privacy Policy 9.URL > 75 Characters 10.Mailto Links in Unexpected Locations

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 AUGMENTATION RESEARCH 27/ Mere overordnede principper: Enkelthed Brugerflader skal være intuitive/oplagte

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 AUGMENTATION RESEARCH 27/ Mere overordnede principper: Feedback Systemet skal informere om tilstand – og ændring af tilstand

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 AUGMENTATION RESEARCH 27/ Mere overordnede principper: Mapping Kontroller skal korrespondere fysisk/logisk med deres effekt

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 AUGMENTATION RESEARCH 27/ Mere overordnede principper: Konsekvens Funktioner skal være forudsigelige. Den samme kommando skal give samme resultat i alle undersystemer

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 GRUPPEØVELSE 27/ Kan augmentation-tænkningen have uheldige konsekvenser? I hvilken grad er nutidens computere “usynlige” redskaber?

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 KULTURELT PERSPEKTIV 27/ Det tekniske og det brugsorienterede perspektiv kan også betragtes som modernistisk filosofi/æstetik kontra postmodernistisk filosofi/æstetik (klassisk/romantisk) Moderne opfattelse: Tilværelsen som sådan kan gøres til genstand for menneskelig bevidsthed og styring (grundliggende principper/sammenhænge) Postmoderne opfattelse: Tilværelsen kan ikke gøres til genstand for menneskelig bevidsthed og styring – og det er godt det samme (overflader, anti-rationalitet, ‘æstetik’)

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 KULTURELT PERSPEKTIV 27/ “What I saw in the Xerox PARC technology was the caveman interface, you point and you grunt. A massive winding down, regressing away from language, in order to address the technological nervousness of the user.” - IBM-teknikers kommentar til Apples GUI

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 KULTURELT PERSPEKTIV 27/ Du skal ikke tænke på hvorfor det fungerer

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 KULTURELT PERSPEKTIV 27/2-2004

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 KULTURELT PERSPEKTIV 27/