Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bioenergiressourcerne tænkt anderledes og med kommende nye Teknologier
Advertisements

Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
1 Hvordan kan Danmark udnytte sine potentialer inden for energieffektive løsninger? Danmarks Vækstråd Den 1. juni 2007.
Landscentrets aktiviteter på bioenergi
REnescience & Amagerforbrænding
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Energy Day Hans Peter Slente 22.nov. 12 Eksport af energiløsninger Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen.
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
DONG Energy 85/15 Jakob Askou Bøss Vice President DONG Energy
Flerårige energiafgrøder
GRØNNE JOB JESPER LUND-LARSEN, 3F
Københavns fjernvarmesystem
Økologisk biogas Landskonsulent Erik Fog VFL, Økologi
Energioptimering af boliger
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
Med hovedet under armen
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Hvor meget kan energiafgrøder nedbringe CO 2 -udledningen? Kathrine Hauge Madsen.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Biogas og Fjernvarme v/Henrik Andersen – Dansk Fjernvarme.
Maabjerg Energy Concept – er det næste skridt på vejen Bæredygtig bioraffinering - en dansk jobskaber.
BIO-DIESEL.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Elsam og fremtidens danske energiforsyning Fremtidens energiforsyning 22. februar 2005 Adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen Elsam A/S.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan bliver landbruget klar til at producere mere energi Kathrine Hauge Madsen
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
Forslag Energi 2020 – Lemvig Kommune % VE i 2020
MULIGHEDER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGNINGER BYGGERIET PÅ DEN ENERGIPOLITISKE DAGSORDEN ENERGIKONFERENCE I LANDSTINGSSALEN PÅ CHRISTIANSBORG ONSDAG.
Fosfor – fagligt grundlag for VMP III
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Landbruget i de nye regioner - aktiviteter i Region Midtjylland Henrik Brask Pedersen Afdelingsleder Regional Udvikling.
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Af Tommy Dalgaard, Inge T
Hvilke råvarer kan omsættes til biobrændstof?
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Morgendagens varmeforsyning samspil og fleksibilitet i energisystemet TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS.
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
Status for udvikling af bioenergi i England, Holland og Tyskland
Energi og miljø - hvordan får vi mest for pengene? Plantekongres Herning 2007 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet Institut for Produktion og Ledelse,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Plantekongres januar 2008 Biogas - fremtidens ressource? Udviklingspotentialet for biogas og afbrænding af gødningsfibre v. chefkonsulent Bruno.
Dias nr.: 1 Energiafgrøder til biogas En anlægsleverandørs erfaringer Plantekongres 2007 – Anders Peter Jensen.
Hvilke teknologier til separering kan købes i dag ?
Plantekongres 11. januar 2006 Bioteknologisk forskningsstrategi for nonfood og foder V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Plantekongres.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
Biogas som økologisk columbusæg
Biobrændslers rolle i fremtidens energisystem Kristoffer Böttzauw, Energistyrelsen.
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
Christian Ege, sekretariatsleder Biogas og bæredygtighed N&L-kommissionen Det Økologiske Råd.
Status for vindmølleplanlægning Det Grønne Råd 11. maj 2016.
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
Præsentationens transcript:

Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug Erik Steen Jensen Program for Bioenergi og Biomasse Afdeling for Biosystemer RISØ

Disposition Hvorfor selvforsyning med energi? Energiforbrug i jordbruget Drivhusgasemissioner Ressourcer og energiteknologier Potentielle gevinster for jordbruget Bæredygtig energiforsyning? Konklusioner

Hvorfor selvforsyning med energi i jordbruget? Forsyningssikkerhed (Uafhængighed af energimonopoler) Klima Det dyrkede land: grundlag for udnyttelse af sol, vind, biomasse, mm. Erhvervsudvikling i landdistrikter Win-win løsninger for jordbrug og miljø

Direkte energiforbrug i jordbruget (inkl. gartneri og skovbrug) Danmarks Statistik 2007

Indirekte energiforbrug til handelsgødning og pesticider Danmarks Statistik 2007

Energiforbrug (store poster) i dansk jordbrug 2005 Direkte energi Jordbruget (PJ) Gennemsnitsbedrift (50 ha) (GJ) Dieselolie mm 24,5 507 El 12,4 256 Halm 2,1 43 Naturgas 2,3 47 Indirekte Kvælstof 10,3 213 P og K 0,6 12 Pesticider 1,0 21 Danmarks Statistik 2007

Drivhusgas emissioner fra jordbruget (1990-2005) Effekt 21 x CO2 Effekt 310 x CO2 Danmarks Statistik 2007

Ressourcer, teknologier og energiprodukter (direkte energi) Bedrift Solvarmeanlæg Solceller Vindmølle Jordvarmeanlæg Biogasanlæg og elgen. Halm, træ og kornfyr Koldpresse Gårdfællesskab Biogasanlæg Bioethanolanlæg? Ekstern konvertering Biodieselfabrik Bioethanolfabrik Kraftvarmeværk Energiprodukter Varme El Biogas Brint Bioethanol Planteolie Biodiesel Ressourcer Sol Vind Geotermi Husdyrgødning Halm Korn Raps Roer Majs Kløvergræs Pil Elefantgræs Træ

Produktion af vedvarende energi i Danmark VE produktion jordbruget: 14 000 TJ i 1996 Dalgaard et al. 2000 Energiafgrøder 2,2% af landbrugsarealet Hauge Madsen 2006 Biogas potentiale DK: 40 000 TJ Sander Nielsen 2006 Danmarks Statistik 2006

Selvforsyning direkte energi på gns. bedrift: 50 ha og 46 DE Gennemsnits- bedrift Korn+halm bioethanol Rapsfrø+halm Biodiesel og ethanol Biogas 46 DE + 3 ha græs til Biogas 46 DE og Vindmølle Dieselolie mm 507 GJ 8 ha 29 DE: 175 GJ til transport El 256 GJ DE:191 + Græs: 65 GJ 17 DE:71 GJ VM: 51400 kWh Varme-tørring mm Halm og naturgas 90 GJ DE: 245 + Græs:110 GJ Antagelser: Kornudbytte: 5.2 tons kerne /ha, halm: 3.4 tons pr. ha. ethanol udbytte: 320 kg/tons korn, 250 kg/tons halm Biodiesel fra rapsfrø: (3 tons raps ha) 1.13 tons, 3,4 tons halm/ha til bioethanol. Biogas: 287 m3 pr dyreenhed til el: 1150 kWh pr. dyrenehed og varme: 1490 kWh pr. dyreenhed. græs: 1700 m3 pr ha, 6800 og 10200 kWh el og varme (Jørgensen og Dalgaard, 2004) Biogas til transport 21 MJ/m3 (Hansson et al. 2006)

Win-win løsninger for jordbrug og miljø ved selvforsyning Forsyningssikkerhed Reduceret emission af drivhusgasser Flerårige energiafgrøder -> reduceret energiforbrug til jordbehandling og reducerede næringsstoftab ->reduceret handelsgødning (indirekte) Flerårige energiafgrøder kan bidrage til at vedligeholde jordens organiske stofpulje. Bedre udnyttelse af husdyrgødnings-N efter bioforgasning -> reduceret handelsgødningsforbrug (indirekte) Flere bælgplanter i sædskiftet -> reduceret import af proteinfoder og handelsgødning (indirekte energi) Værdigenerering og recirkulering fra restprodukter Hygiejnisering af husdyrgødning. Rigtigt anvendt kan energiafgrøder øge biodiversiteten i det dyrkede land.

Hvordan styrkes udvikling af bæredygtig energiforsyning? Politiske og økonomiske rammebetingelser påkrævede. Teknologier til lokal produktion (bedrift-gårdfælles anlæg) udvikles yderligere og effektiviseres. Samarbejde mellem bedrifter vil være en grundpille. Substituering af fossil energi med VE må gå hånd i hånd med energibesparelser. Udnytte af de biologiske og økologiske processer i jord-plante-systemet, som vi begyndte at substituere med fossil energi i 50erne og 60erne. Global forsyning med fødevarer uden fossil energi?

FØJOIII: 1. januar 2007- 31. december 2010

Konklusioner Vedvarende energiproduktion i form af flerårige energiafgrøder, bioforgasning, vindmøller, solceller, geotermi, varmepumper mm. kan skabe mange fordele for jordbruget. Selvforsyning med biobrændstoffer, el og varme vil kræve enten et væsentlig areal og biogasanlæg til at håndtere husdyrgødning samt vindenergi. Udvikling af teknologier til bedrifts- og gårdfællesanlæg ”Bytning” af fx halm med bioethanol fra central processering. Forbedrede politiske og økonomiske rammebetingelser således at jordbrugets omkostninger dækkes ved ændring til en mere bæredygtig energiforsyning.