Hvad er uddannelses- og læringsforskning? Temaer og tilgange Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser September 2009 Palle Rasmussen

Indhold Hvad er lærings- og uddannelsesforskning? Eksempler Teori, metode, data, anvendelse Hvor bevæger lærings- og uddannelsesforskningen sig hen?

Definitioner Læring: de mange processer, hvorigennem mennesker (og måske grupper) tilegner sig nye færdigheder, informationer, forståelser, identiteter Uddannelse: organisering af læring inden for institutionaliserede rammer, med bestemte mål og midler, oftest varetaget af professionelle aktører Lærings- og uddannelsesforskning: systematisk, kritisk og selvkritisk undersøgelse, som sigter mod at forbedre viden (om læring og uddannelse)

Epistemologi og ontologi Epistemologi: Læren om erkendelsens grundlag, forudsætninger og kilder; sandhedskriterier Eksempler på epistemologiske retninger: Positivisme, hermeneutik, fænomenologi Ontologi: Læren om det værende, virkelighedens grundlæggende og dybeste natur Eksempler på ontologiske positioner: idealisme kontra materialisme; biologisme kontra sociologisme; evolutionsteori kontra intelligent design Epistemologi og ontologi i hverdagsliv og i forskning Opmærksomhed over for ontologiske antagelser

Lærings- og uddannelsesforskningens historiske udvikling i Danmark Oplysningspædagogikken Den grundtvigske tradition Psykologien Den filosofisk inspirerede pædagogik Den empiriske samfundsvidenskab Videnskabelig didaktik Kritisk og tværfaglig uddannelses- og læringsforskning Evidensbasering

Eksempler Peter Nielsen: Innovation, Employment and Competence Development (2006) Processer i virksomheder Samspil mellem innovation, uddannelse, læring og beskæftigelse Kvantitativ analyse af surveydata Erik Jørgen Hansen: En generation blev voksen (1995) Uddannelse i det danske samfund Forskellige befolkningsgruppers erhvervelse af institutionaliseret uddannelse Kvantitative analyser af surveydata Kvalificering af velfærdspolitiske strategier

Flere eksempler Inger Bruun Hansen og Anne Breumlund: Sindslidendes udvikling gennem læring og erindring (2001) Sindslidende personers læringsberedskab set på baggrund af deres livshistorie Dybtgående interviews med mindre antal personer (to typer sindslidende); kondenseret beskrivelse af enkeltpersoner; tværgående tematiske analyser Per Fibæk Laursen: Den autentiske lærer (2004) Kvaliteterne hos gode lærere; autenticitet og professionalitet som væsentlige værdier Kvalitative interviews med et antal folkeskolelærere Autencitet og professionalitet kan læres; støtte til læreres arbejde med at udvikle deres undervisningskompetence

Sidste eksempel Janne Parsby og Anette B-F Petersen: Skjulte talenter tæller ikke (2009) Formål med, tilrettelæggelse af og læring i talentprogrammer i virksomheder Kvalitative interviews med ledere og med deltagere i talentprogrammer i en række virksomheder Talentprogrammer præges ofte af en implicit forståelse af, at de handler om ledertræning

Elementer i forskningsprocessen Problemstilling, forskningsspørgsmål Teoretiske overvejelser Metoder og teknikker Udvælgelse, kodning, memoer Dataanalyse og teoretisering Fremstilling Formidling og anvendelse

Perspektiver og forskningsspørgsmål Hvem og hvad definerer spørgsmålene? Forskningens perspektiv: Forfølge undren, søge sandhed om noget Kritisk forskningsperspektiv: Søge sandhed, selv om kræfter modarbejder den Interessentperspektiver: Skaffe viden om bestemte afgrænsede fænomener; undersøge om noget virker eller ikke virker Forskning, evaluering, udredning

Teori

Teoriens rolle Hvad er teori? Ikke love, men lovmæssigheder Teori som et redskab til at få øje på ting; teoriladet iagttagelse Teori og empiri: Testning af hypoteser kontra grounded theory Teori i hele forskningsprocessen Bl.a. efter Layder: Sociological Practise

At vurdere andres forskning: Checkliste titlen abstract litteratur review teoretisk ramme formål med forskning metodologi udvælgelse af informationskilder refleksivitet konklusioner og implikationer formidlingen

Forskellige empiriske metoder Dokumentanalyse Sagorienteret Diskursorienteret Observation struktureret, ikke-struktureret redskaber (observatør; båndoptagelse; videooptagelse) Interviews Ekspert Personorienteret Individ eller gruppe Surveyundersøgelser Nye oplysninger (selvudfyldt skema, interview) Registeranalyser

Pålidelighed, gyldighed Operationalisering: Omsætning af problemformulering til målbare elementer Pålidelighed: Giver gentagne målinger af samme fænomen samme resultat? Gyldighed: Måler man det, man ønsker at måle? Begrebslig gyldighed over for ekstern gyldighed Skabe gennemskuelighed i.f.t. pålidelighed og gyldighed Generalisering

Videnskabelig metode som bremse for sand og relevant viden (Argyris) Defensive rutiner er udbredte i organisationer. Det er strategier og handlinger, som forhindrer individer, grupper eller hele organisationer mod at opleve trusler eller forlegenhed, og som samtidig beskytter dem for at identificere og forholde sig til årsagerne de potentielle trusler Hvad nu hvis man vil lave empirisk forskning om defensive organisatoriske rutiner? Gængse regler for empirisk forskning Beskriv universet som det er Begræns trusler mod gyldigheden Vær neutral Hvis man beskriver organisationens hverdag ”som den er” får man ikke øje på de vilkår, som de defensive rutiner er svar på. Det kræver en alternativ model af organisationens univers derfor må forskningen i organisatoriske rutiner udvikle, men også efterprøve, normative modeller

Læring i uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladser Læring er hovedformålet Læring reguleret via generelle fælles mål indholdskrav og evalueringer Læring sker via aktiviteter og i institutionelle rum, som er relativt standardiserede Arbejdspladser Produktion er hovedformålet Læring tilrettelagt ud fra behov og muligheder på den enkelte arbejdsplads Læring sker i mange forskelligartede miljøer og rum, og via varierende aktiviteter

Undersøgelser af organisatorisk læring Omfatter skabelse, tilegnelse og integration af viden Sigter mod ressourcer og kompetencer, som kan forbedre organisationens præstationer og resultater Er ofte specifik og kompleks Et par pointer: Undersøgelse af medarbejderkompetencer bør rette sig mod både praksisudøvelse (performance) og evne til praksisudøvelse (capability) Undersøgelse af arbejdspladslæring og organisatorisk læring kræver metoder, der kan indfange aktørernes viden om og tolkninger af læreprocesserne. Undersøgelse af organisatorisk læring kræver teoretisk begrundede modeller Efter Rasmussen: Evaluering af organisatorisk læring

Om analyse Analyse er ikke den sidste fase i forskningsprocessen; den er samtidig med dataindsamlingen eller cyklisk Analyseprocessen er systematisk og omfattende, men ikke styret af faste regler Arbejde med data omfatter en refleksiv aktivitet, som frembringer en række analysenoter, der leder processen Data ”segmenteres”, d.v.s. de deles op i relevante og meningsfulde enheder Dataenhederne kategoriseres ud fra en systematik, som overvejende hentes fra dataene selv. Det centrale erkendelsesredskab er sammenligning De kategorier, som bruges til at sortere dataenhederne, er fra starten tentative og foreløbige, og de bliver ved med at være fleksible Kilde: Tersch, via Wellington

Fremstilling Fire krav til det skriftlige (Leif Becker Jensen): Tilgængelighed (læsbarhed, f.eks. lix) Anskuelighed (abstrakt/konkret) Begribelighed (kan informationer tolkes meningsfuldt) Relevans (i.f.t. modtagerens behov) Retningslinier (Wellington): Fjern unødvendige ord Tænk over, hvornår du bruger aktiv- og passivformuleringer Skriv sætninger af forskellig længde Brug også øret, når du redigerer

Samspil mellem forskning (i læring og uddannelse) og offentlig politik Oplysningsmodellen Ingeniørmodellen Policylæring-modellen Problemløsningsmodellen (forskningsbaseret viden er ét af mange input til problemløsning) Modstandermodellen (ammunition i konflikter) Osmosemodellen (gradvis, umærkelig nedsivning)

Aktuelle tendenser 1: Fokus på subjektiviteten Formulering af en nyorientering hos Kampmann m.fl: De mange lærende subjekter i egen ret (ikke set via bestemte institutioner eller roller) Det er kernen i de nye lærings- og uddannelsesbehov, at både børn, unge og voksne skal regulere deres læring selv De vigtige sociale praksisfelter og deres læringsmiljøer Brug for et helhedsperspektiv på alle de kontekster, der faktisk eller potentielt er læringsmiljøer Skoler og uddannelsesinstitutioner som livsverdenssammenhænge

Aktuelle tendenser 2: Fokus på subjektiviteten fortsat De nye læringsbehov er indebærer på den ene side en hidtil uset frihed og mulighed, på den anden side er de reale betingelser for at indfri kravene vanskelige Valg og fravalg af uddannelse er en vigtig problemstilling, ikke mindst i forhold til etniske minoritetsgrupper Forholdet mellem på den ene side det kognitive og kulturelle indhold i fag, på den anden side erfaringsmønstrene og subjektiviteten hos de lærende En forskning i IKT som sådan rammer ved siden af sit formål; IKT bør eksponeres som en dimension i studiet af læreprocesser Discipliner og paradigmer skabes ikke blot af nye erkendelser, de skabes også via kampe mellem ideologier og magtgrupper, både inden for og omkring forskningsverdenen

Aktuelle tendenser 2: Evidensbaseret praksis David Hargreaves m.fl. om evidensbasering i uddannelsesforskningen Psykologisk og sociologisk forskning har ikke kunnet give en systematisk vidensbase for lærerarbejdet (for) mange uddannelsesforskere har en ”oplysnings”-opfattelse af forskningens rolle Alternativet: inspiration fra evidensbaseret medicin; systematisk viden med relevans for lærere og beslutningstagere Kontrollerede eksperimentelle designs Systematiske litteraturreviews, dokumentation af eksisterende forskning i ”clearning houses” Flere lærere må deltage i pædagogisk forskning