Usability metoder Usability Februar 2006

Empiriske metoder (1) Samtaler med et privat kamera Fælles udforskning Fokus-grupper Brugerworkshops Tænke-højt-protokoller Hændelses-rapporter Brugsliste (feature checkliste -)

Empiriske metoder (2) Logning af systembrug Feltobservationer Spørgeskemaer Interviews Værdifastsættelse-metoden Kontrollerede eksperimenter

Ikke-empiriske metoder Opgaveanalyse (task analysis) Property checkliste Heuristiske evalueringer Brugerprofilering Ekspertvurderinger (både domæne- og HCI-) Kognitive gennemgange

Timing af tests Baggrundsundersøgelser Fokusgrupper Spørgeskemaer - mailpushs eller pop-up Tidlig prototype-test Kontinuerlige brugertest under udviklingsproces - iterativ designproces Brian -test Stress-load test Post-test efter log-analyser

Test af hjemmesider Heuristisk evaluering Brugertest (tænke-højt) Spørgeskema-undersøgelser Logfilanalyse

Klassiske & Nye metoder Focus på videnskabelighed Afledt fra psykologi og sociologi Papir, blyant og (video)-båndoptager Isoleret fra produktet Eksterne konsulenter Fokus på effektivitet Afledt fra marketing- research Anvender de digitale medies muligheder for dataopsamling Integreres i produktet (ex. auto-rapportering fra logs m.m.) Intern kompetence

Eksempler på nyere metoder Log-analyser og ”Most-Wanted-response” Pop-up spørgeskemaer Online fokusgrupper Net-paneler Automatisk kvalitets-tjek ( Bobby-test) RITE Eye tracking Remote usability

Remote Usability (1) Synkrone: Videokonferencer, sharing tools (WebEx, NetMeeting m.fl.) ->kvalitative data Asynkrone: Logfiler,(snifferprogrammer), klikstrømme, hændelsesrapporter, (crash- rapporter), dagbøger m.m. -> fortrinsvis kvantitative data Remote Usability er specielt relevant for internationale undersøgelser

Remote Usability (2) Fordele: Billigt (ingen rejser, men dog udgifter til honorar, leje af lokaler, rekrutering m.m.) Frie forhold: Kan foretages hos brugeren, men kræver bredbånd til synkrone tests, opsætning af kommunikationssystemer, godkendelse fra chef og IT-afdeling, m.m. Tidsbesparende: men opsætning, rekrutering, etc tager tid. Test over tidszoner kan være en belastning.

Remote Usability (3) Ulemper: Svært at skelne mellem fejl og intenderet udforskning i logfiler (asynkrone metode) Svært at løse uforudsete problemer over afstande Sprogproblemer og kulturbarrierer Ikke se små indirekte tegn i kropssproget Start ikke med at lave remote tests Suppler med traditionelle tests

Rekruttering Alle produkter har en målgruppe som skal profileres først Opbyg en egen database med rundspørge til kollegaer og bekendte Screening: 20 spøgsmål til potentielle deltagere over mail eller telefon Skema-lægning for fremmøde Send påmindelse dagen før

Faldgrupper ved rekruttering Fanger de forkerte folk Møder ikke frem Bias i de udvalgte Anonymitet ikke sikret Ingen faciliteter til at modtage deltagerne

Brugerprofilering User profiles alias Personas: – Fiktive brugere – Modelleres over generelle karakteristika – Bruges til rollespil ved fx. brainstorms om funktioner som brugerne vil have i fremtiden – Holder de vilde ideer i tøjler men åbner for kreative tanker – Focus på brugeroplevelsen gennem indlevelse i brugeren

Selve profileringen (1) Liste med attributter på gule sedler Demografiske kendetegn: Alder, køn, indkomst og købekraft, bosted, kultur, job etc. IT-niveau: computertype, internetforbrug, erfaring Brugssituation: sted, tid, platforme, konkurrerende services

Profileringen (2) Livsstilssegment: værdier og holdninger, medieforbrug, aktiviteter Roller og ansvar for produktet Købsformål: forventninger, problemer Objektive behov og subjektive ønsker Viden: Domæneviden, produktviden, viden om konkurrerende produkter

Focusgrupper Hvad kan de bruges til ? Hvad egner de sig ikke til ?

Typiske problemer Gruppe pres Misforståelser Mutte deltagere Snakkehoveder Alfa hanner/hunner Provokatører Ukvalificerede deltagere