Dagsorden Intro Oplæg: Virksomhedsteori og kripsy I v. MN Oplæg: Engeström m.fl. v. Anders Oplæg: Virksomhedsteori og kripsy II v. MN Case Plenum Næste gang og næste gang igen Pause ind i midten et sted

Elementer i virksomhedsteori (inkl. kritisk psykologi) Praksis som epistemologisk grundlag (subjekt) og som objekt Formidlethed - socialt og instrumentelt Objektivering - genstandsbetydninger (inkl. tekster) Kulturhistorisk indlejrethed  tværvidenskabelig problematik Ontologisk niveau: Hvad er ”fællesskab”? Ikke helt fra scratch? Vægt på kontrastering til poststrukturalisme - fx ontologisk niveau her

Leontjevs virksomhedsbegreb . Niveau Virksom-hed Handling Operation Orientering Motiv Mål Delmål (metode) Organise-rende enhed Person Kollektiv Genstand Ikke hierarki Leontjev er største inspiration for kripsy og for Engeström

Kritisk psykologi Ideologikritik – psy som ideologisk magt, også i praksis Kritik af Leontjev: Funktionalisme Handleevne: Deltagelsen i fælles rådighed over livsbetingelser Praksisforskning (Dreier, Markard, Haug) Medforskeridealet ”Verständigung” Praksis som objekt (”Praksisportræt”) Metodologisk individualisme? Utopisme? Ultrakort baggrund Kripsy som del af virksomhedsteori i dag

Udfordringer - dikotomier Praksisepistemologi / ”social practice theory” / ”communities of practice”  at overvinde dikotomier i tænkning: Tekst (struktur) og situation (subjekt) Fænomenologi eller strukturalisme Magt eller samarbejde? ”Praksis” eller intime relationer?  De to problemer om magt og om tekst vender vi stærkt tilbage til!! A propos grænsefladen til post strukturalismen

”Praksis” eller ”Relationer” Objekt Genstand, indhold Arbejdsliv Produktion Mandligt Funktionel org. (Mintzberg) Målrationel Systemverden Subjekt Relationer Hverdagsliv Reproduktion Kvindeligt Systemisk org. (Ahrne, Luhmann) Værdirationel Livsverden Husk trekanten fra sidst Dybe skel i kulturen Viser sig også i teorien

INTERVENTION AKTØR MIDDEL MÅL OBJEKT Praksisformens begreber i abstrakt form her Nogen gør noget ved noget med noget for noget Væsentligt at begreberne bestemmer hinanden gensidigt Modellen skal bruges ikke til at definere, men til at problematisere Vi har abstraheret fra det partikulære, situerede osv. og ser på betydningen, metoden, formen, altså for sig Centralt er her en vis ’objektivitet’, altså objektet er uafhængigt af subjektet, der er årsager og virkninger, der kan bruges som midler og mål INTERVENTION

Anerkendelse Aktør Middel Mål Konstitu- Objekt ering af “vi” SITUATION VILKÅR Deltager Deltager Deltager-præmisser Deltager-præmisser HANDLESAMMENHÆNG Her er interventionen situeret - men stadig som et community of practice

Behandling …og implicit pædagogik Stigmatisering Defineret v. type af klienter/problemer Målgruppe Visitation Anamnese Klienten skal videre til det normale samfund Illusionen om det planlagte udviklingsforløb Absolut rolleadskillelse Tavshedspligt Tilbud Fælles tredje Defineret udfra lokalkulturel niche - produktion Konkrete deltagere Tiltrækker selv deltagere Løbende referencer til deltagerpræmisser Deltager allerede i en produktiv aktivitet Planer revideres løbende Flydende rollefordeling Tillid, respekt Fællesskab Selvforståelsen - prakssisbegreber idealbegreber

Interpellerende fællesskaber I Lokalkulturelle organisationer: Organisering af hverdagsliv (arbejdsbegreber) – T. Højrup Kollektivt selvbillede (fx. ritualer) – sml. Rappaport, Bateson Overvinder stigma / tabu dikotomien! Vistnok... Den liderlige luders problem og den eksplicitte pædagogik

Interpellerende fællesskaber II Vi’ets dynamik: Fællesskabet som subjekt Deltagelselse og selvrefleksivitet Indeksikaliteten som refleksivitet (fra Garfinkel) Objektivering – framing og spejling - ideologi Interpellation (Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater) Ideologien (fællesskabet) taler til, påkalder subjektet Prajning – at ”mellem-kalde”: An-svar Navnet: Partikulær, unik Altid-allerede subjekt - selvbevidsthedens NUZO Substantialisering - den selvbekræftende profetis eksistensform

Magt: Subjektivering når konfrontation medfører deltagelse (positiv identifikation) Desubjektivering når konfrontation betyder udelukkelse (negativ identifikation) Fællesskab Konfrontation Ny deltager Deltager/e Spejling Objektivering

Spørgsmål til case’n Er det relevant at analysere som virksomhedssystem? …eller som interpellerende fællesskab? Kan man identificere ”genstande”? Kan man identificere ”ideologier”? Eller hvad kan man egentlig?

Husk også -www - vi prøver at køre parallelt -case om afasipatient m.v.

Verdensånden Det sande er helheden. Helheden er imidlertid kun det væsen som fuldender sig gennem sin udvikling. Om det absolutte må det siges, at det væsentligt er resultat, at det først ved slutningen er det, som det i sandhed er; og netop heri består dets natur, at være virkeligt, subjekt, eller blivende sig selv. Hegel: Åndens fænomenologi, indledning, 18/20 http://marxists.org/reference/archive/hegel/phindex.htm Her har vi derimod den organiske helhed, det kollektive subjekt Subjektdannelsen er altså her Verdensåndens nødvendige eksternalisering i det timelige subjekt, en modsigelse der ’ophæves’ i døden og genopstandelsen (Hegel iflg. Taylor 1975) G. W. F. Hegel. Phänomenologie des Geistes, Hamburg:Felix Meiner Verlag, 1988.