Offentlige goder, succeskriterier og ledelsesformer Viden, Politik og Sundhed SMK Konference 4.-5.december 2008

Offentlige goder og succeskriterier 1. Offentlige goder – tre karakteristika Komplex samproduktion Godetyper og medarbejdermotivation Essentiel perspektivisme, afhængighed og anfægtelighed 2. Betingelser for succesrig sam-p. 3. Succeskriterier – nye og gamle 4. Ledelse i offentlige institutioner

1.a Komplex samproduktion ”…offentlige serviceydelser såsom hospitalsydelser sker i en kompliceret samproduktion mellem patient, hospitalspersonale, hospitalsadministration, -ledelse, politikere og institutionelle rammer. Det er langt fra kun lægers og sygepersonales kvalifikationer, indsats og motivation, der er afgørende for et godt resultat.”

”Vigtigt er her også i høj grad input, kendetegnet ved patienter, fx deres sygdomskarakter og forløb… den menneskelige, materielle og organisatoriske kontext.. Exempelvis sygepleje- og lægeuddannelserne, det politiske klima, det administrative system, apparatur samt samfundets forventninger afgørende for, hvorledes hospitaler fungerer. Det betyder at det ikke er entydigt, hvem der kan påvirke resultatet, og hvem der derfor bør være ansvarlig herfor” Professor Hanne Nørreklit, ASB, AU

1.a Komplexe offentlige goder Michael Walzer: Spheres of Justice Offentlige goder skal: anerkendes som goder produceres og distribueres ud fra en anerkendt retfærdighedsstandard (=hypergoder) Retfærdighedsstandarden (hypergode) er relativt til godets form

1.a Tre niveauer Politisk-etisk niveau Hypergoder (lighed, velfærd, frihed) Politikere - institutioner Organisatorisk-producerende niveau God organisering-produktion Ledelse - medarbejdere Livsgode-niveau Internt gode (i ydelse, produkt, service….) professionelle - klient (bruger, individ, borger)

1.b. Godetyper: Hypergoder og interne goder Universitetet Konkret opdagelse/forskning (discipliner) Samfundsmæssig viden/oplysning/dannelse Sundhedssektor Helbredelse/lindring Lige adgang/behandling/sundhed til alle

1.b. Godetyper og medarbejdermotivation Interne goder = primær motivation Hypergoder = intern motivation extern motivation ”begrænsning” Organisatoriske goder Samarbejde og samproduktion Efficiens Få rammer til at gøre sit arbejde ordentligt At være del af en sektor der leverer lige sundhed til alle kan være del af at gå på arbejde hver dag (intern motivation), noget man må minde sig selv om for at begrunde at der ikke er ressourcer nok på ens område (sekundær motivation) eller noget der opleves som en omkostning ved kvaliteten af ens pleje eller som regler (begrænsende). Universitetet som begrænsende faktor, når videnskabernes enhed opgives eller universitetets brede dannelsessigte forsvinder. Så vil humaniora opleves som begrænsninger eller instrumenter for de våde videnskaber. De organisatoriske goder er tæt knyttet dels til erkendelsen af den fælles forpligtethed og afhængighed mht. de interne goder og hypergoderne og deres udvikling.

1.C Perspektivisme, afhængighed og anfægtelighed Opgave- og fagperspektivisme: Politik: hypergoder udstikkes Ledelse/organisering: der skal prioriteres, organiseres og ledes Faglighed: der skal forskes, helbredes og sagsbehandles Kamp mellem perspektiver

1.C Afhængighed Hypergodet kun realiserbart igennem de to andre niveauer Interne gode kan kun realiseres hvis organiseret og prioriteret Ledelse kan kun finde sted som organisering af internt gode på en måde der tilgodeser hypergodet

1.C Essentiel anfægtelighed Interne goder og hypergoder er ”essentielt anfægtelige” (Connolly) strid om hvad ”retfærdig fordeling” er eller ”sundhed til alle” er, skal være del af offentlig praxis Tre modeller for strid: En holdning vinder Kompromis Den mindst ringe udlægning forfølges

3.2. Hypergode-exempler Frihed Sundhed (til alle) Velfærd

3.3 Sundhed og definitionsmagt * Aktører: offentlighed, institution, borger, liv ”Objektiv” definition: ”Fravær af sygdom” ”Subjektiv” definition (Torben Jensen): Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed Offentlig definition (medier, debat) Livsmæssig (hvad der kræves) Begribelighed: Hvad kan jeg vide? Håndterbarhed: Hvad skal jeg gøre? Meningsfuldhed: Hvad er jeg værd? Hvorfor skal jeg gøre det?

2. Betingelse for succesrig samproduktion At hvert niveau forfølger deres gode At hvert niveau ser at succes fordrer integration imellem niveauer Succeskriterier der indgår som midler, ikke mål i samproduktionen Processer der sikrer at etableringen af succeskriterier bliver fælles

3. Succeskriterier i det offentlige Verner C. Petersen: Veje og vildveje i velfærdsstaten Politisk-administrativ detaljeringssyge Velfærd kvantitativt bestemt Vask, tilstedevær, tilfredshedsgrad etc. Rettigheder uden ansvar Resultatmål, akkreditering, evalueringskriterier Svind i substantielle mål, fx omsorg, faglighed, frihed, ansvarlighed Øgning i instrumentelle mål: gennemsigtighed, efficiens, kvantificerbarhed

4. Ledelse i den offentlige sektor Komplex samproduktion Succesmålinger er altid heuristiske, dvs. udgangspunkter for vurdering af succes Integration af tre succeshorisonter: interne goder, hypergoder og organisatoriske goder Kollektiv udviklede succeskriterier kræver samproducerede succesmål