Fra markeds- til forhandlingsøkonomi Konkurrencestaten: Fra markeds- til forhandlingsøkonomi Strategi og samfundsdiagnostik 11. september 2013 Martin B. Carstensen mbc.dbp@cbs.dk

”Jeg tror på konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat” – Bjarne Corydon, finansminister ”Det er lidt skræmmende, at vi har et fremtrædende socialdemokratisk medlem af regeringen, som vil udvikle samfundet i retning af et konkurrencesamfund” Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten Politiken.dk, 23. august 2013

Fra ’gammeldags’ velfærdsstat…

…til et konkurrencesamfund? Ekspert: De unge er presset i bund, Politiken.dk, 9. september 2013 - ”De unge er i stigende grad ’på’ i deres liv, ikke mindst på de sociale medier. De skal leve op til forventningen om at være en succes og noget særligt. Men det betyder, at flere og flere unge bukker under for presset, og at antallet af tabere bliver mangedoblet”

Disposition En samfundsdiagnose Forhandlingsøkonomien Konkurrencestat Små åbne økonomier Markedsøkonomi vs. Forhandlingsøkonomi Forhandlings- og sprogspil Eksempel: Den danske model Konkurrencestat En ny ramme for velfærdsstaten Symptomer på konkurrencestaten? Velfærdsstaten som social investering

En samfundsdiagnose En teoretisk ramme: Forhandlingsøkonomien En empirisk ramme: Konkurrencestaten Balancerer mellem ideal og teori Omhandler de kommunikationsstrategiske betingelser for politisk styring i Danmark I stigende grad en dominerende politisk diskurs – sætter rammen for hvad der er politisk muligt Ikke entydig – kontinuerligt til forhandling i det politiske spil

Forhandlingsøkonomien Spørgsmål: Ifølge Ove Kaj Pedersen er Danmarks størrelse vigtig for den måde økonomiens styres – hvordan og hvorfor?

Små åbne økonomier Karakteristika for små lande: Fører til: Tvunget til at åbne økonomien for omverdenen – dermed følsom overfor konjunkturforandringer Følelse af udsathed i befolkningen, villighed til at ofre sig i fællesskabets interesse Fælles identitet, udpræget kulturel og etnisk homogenitet Fører til: Klassekompromis og samarbejde mellem eliterne – pragmatisme over ideologi Veludviklede forhandlingsinstitutioner der muliggør dynamisk og hurtig tilpasning

Markedsøkonomi vs. Forhandlingsøkonomi

Hvad er en markedsøkonomi? Både en ideologi (klassisk liberalisme) og en faktisk eksisterende praksis (mest markant i USA, UK) Staten sikrer individuelle rettigheder, der gør at individer frit kan deltage i økonomiske transaktioner Det fælles bedste opnås gennem individuelle aktørers rationelle (egoistiske) handlinger på et frit marked Den vigtigste relation er mellem sælger og køber – staten udgør en grundlæggende ramme for denne relation Staten sikrer rammerne for en stærk markedsmekanisme men kompenserer ikke for dens konsekvenser Markederne fejler kun hvis staten overskrider dens grænser

Hvad er en forhandlingsøkonomi? Definition: “an essential part of the allocation of resources is conducted through organized negotiations between independent decision- making centres in the public sector, private interest organizations, and financial institutions” (Pedersen 2006: 2). Politiske og økonomiske processer er hverken rent private (baseret på markedsmekanisme) eller rent offentlige (baseret på politiske beslutninger), men kollektive (koordination af marked og politik gennem forhandling)

Hvad er en forhandlingsøkonomi? Fællesinteresse internaliseret i politisk kultur: interesser varetages indenfor rammerne af hvad der er passende for den fælles interesse Koordination og læring foregår gennem forhandling baseret på en fælles grundfortælling Orientering mod det internationale: tilpasning og påvirkning Gradvise forandringer gennem reformer

Forhandlingsøkonomiens anatomi Diskurs Processer Den samfundsøkonomiske forestilling - Antagelser - Problemer - Mål - Midler - Redskaber Sprogspil Forhandlingsspil Forhandlinger

Men hvad er en ’diskurs’? Giv eksempler!

Hvad er en politisk diskurs? ”Diskurs er forestillinger, der er almindelig udbredt og anvendt, og som bestemmer, hvad der forstås ved fornuftige argumenter. En diskurs udgør en kontekst for rationalitet og indeholder regler for, at noget (et udsagn, en handling) kan bedømmes som rationelt.” (Pedersen 2011: 34) Eksempelvis: Alle har pligt til at arbejde vs. alle har ret til arbejde Fattigdom er selvforskyldt vs. der er fattigdom i DK Færdig på normeret tid vs. plads til forskellighed

Forhandlingsøkonomiens diskurs Den Samfundsøkonomiske Forestilling (SØF) Primær relation: Stat - marked Staten skaber ligevægt hvor markedet ikke kan – staten er en aktiv spiller Men: Klar anerkendelse af ejendomsret Fremmer en fælles samfundsmæssig interesse Staten, husholdninger og virksomheder deler ansvar for økonomien Danmark deltager i ’nationernes konkurrence’

Processer: Sprogspil Formål: Udpegning af relevante samfundsproblemer Udgangspunkt: Den Samfundsøkonomiske Forestilling - ideer skal passe ind i den overordnede diskurs for at indgå i spillet Interesser skal derfor også formuleres inden for rammerne af diskursen Politisk mål: At vinde gehør for egne opfattelser

Processer: Sprogspil Skaber basis for vidensindsamling og dannelse af erfaring blandt og i organisationerne Spillet er blevet professionaliseret (fx avanceret økonomisk metode til fremskrivninger, etc.) Både en åben og lukket proces Åben: Foregår i en offentlighed via medierne Lukket: Snæver ramme af problemer, tilgange og metode

Processer: Forhandlingsspil Forhandlingsspil: Handler om hvem der skal deltage i forhandlingerne og hvordan problemer nærmere defineres Derudover afgøres hvornår de skal starte, hvem der skal deltage, og hvilke analyse og data der skal indgå Forhandling: Konkrete forhandlinger hvor det endelige kompromis opnås på baggrund af tidligere sprog- og forhandlingsspil

Den danske model i arbejdsmarkedspolitikken

Hvad er ’Den danske model’ Et sæt af principper for organiseringen af dansk arbejdsmarkedspolitik Under løbende udvikling i mere end 100 år Arbejdsgivere og lønmodtagere laver frivillige aftaler om løn- og arbejdsvilkår med kun minimal grad af lovgivning Kimen lagt med Septemberforliget 1899: Arbejdsgivere fik ret til at lede arbejdet mens fagforeningerne fik eneret til at indgå aftaler om løn- og arbejdsvilkår

Hvordan er den danske model et eksempel på forhandlingsøkonomien? 1. Politik og økonomi er hverken rent privat (baseret på markedsmekanisme) eller rent offentlig (baseret på politiske beslutninger), men kollektiv (koordination af marked og politik gennem forhandling) 2. Koordination og læring foregår gennem forhandling baseret på en fælles grundfortælling 3. Orientering mod det internationale: tilpasning og påvirkning Høj organisations- og dækningsgrad Nationalt samordnede overenskomstforhandlinger Konfliktløsningssystem med kompromisbaserede løsninger Grundlæggende voluntarisme med begrænset lovgivning Konsensusprincip: Parternes indflydelse maksimeres i det omfang de kan nå til enighed

Den danske model – karakteristisk for forhandlingsøkonomien Reguleringen foregår gennem forhandling frem for lovgivning Der eksisterer en uklar opdeling mellem stat og marked – arbejdsmarkedets parter er fx involveret i implementering af politikken Forhandlinger er baseret på en fælles grundlæggende forståelse af problemer og løsninger Anerkendelse af modpartens interesse – og at man deler en grundlæggende interesse i vækst og konkurrencedygtighed

Diskurs Processer Overordnet diskurs: Den samfundsøkonomiske forestilling Antagelser: Mennesker er opportunistiske, kræver motivation for at arbejde Problemer: Manglende incitament til at arbejde Mål: Øget arbejdsudbud Midler: Stramning af ydelser, øget beskæftigelsesfradrag, opkvalificering, etc. Sprogspil Forskere, partier, vismandsrapporter, Finansministeriet, kommissioner Debatter: Fx Dovne Robert og Fattige Carina Forhandlingsspil Hvem skal inviteres med? Er arbejdsmarkedets parter nødvendige? Forhandlinger Den endelige beslutning tages

Konkurrencestaten

Hvad er konkurrencestaten? Mål: at påvirke og tilpasse sig omgivelserne Mobiliserer aktivt befolkning og virksomheder til deltagelse i den internationale konkurrence Søger at gøre den enkelte ansvarlig for sit eget liv Aktiv påvirkning af den internationale økonomi gennem internationale organisationer

Velfærdsstat Konkurrencestat Målsætning Fuld beskæftigelse – kort tidshorisont (et til tre år) Fremme af politisk fællesskab Fuld udnyttelse af produktiv kapacitet – lang tidshorisont (fem til fyrre år) Problem-opfattelse Skærme befolkningen mod den internationale konkurrence Stimulere efterspørgslen på arbejdskraft Mikroøkonmisk ressourceudnyttelse, deltagelse i den internationale konkurrence Stimulere udbuddet af arbejdskraft Individ-forståelse Det moralske og sociale individ, etisk og solidarisk, klar til at blive hjulpet Homo Economicus: mennesket i markedet; den opportunistiske person; styret af (økonomiske) incitamenter Ansvar for eget liv

En ny ramme for velfærdsstaten Krisebevidsthed, aldring, hård udgiftsstyring En bæredygtig velfærdsstat kræver relativ høj beskæftigelse Et nulsumspil: Kamp mellem højt og lavt uddannede – fra forsørgelse til service Højtuddannede ønsker typisk offentlig service der muliggør det moderne familieliv Kortuddannede er som udgangspunkt mere orienteret mod sikkerhed ved arbejdsløshed

En ny ramme for velfærdsstaten

Symptomer på konkurrencestaten?

Symptomer på konkurrencestaten? Sænkning af skatten på arbejde for lav- og middelindkomster

Symptomer på konkurrencestaten? A) Halvering af dagpengeperiode og fordobling af genoptjeningskrav B) Reformpakke rettet mod arbejdsløse unge: flere praktikpladser, uddannelse, efteruddannelse

Symptomer på konkurrencestaten? Ny teknologi i ældreplejen: Elektroniske pilleæsker, robotstøvsuger, Wii til genoptræning

Symptomer på konkurrencestaten? Danmark i arbejde (2020-planen), maj 2012 ”Beskæftigelsen skal vokse svarende til, at 180.000 flere er i job. Det skal ske både ved, at ledigheden nedbringes, og at arbejdstiden og antallet af personer i arbejdsstyrken stiger. ” ”Den samlede økonomi (målt ved BNP) skal vokse med i gennemsnit 2¼ pct. om året i perioden 2014-20. Fremgangen i den økonomiske aktivitet skal især finde sted i den private sektor.” ”Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, og at 95 pct. mindst skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal 60 pct. af en ungdomsårgang i 2020 gennemføre en videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse” ”Samtidig skal der være strukturel balance på de offentlige finanser i 2020, og finanspolitikken skal være holdbar”

Velfærdsstaten som social investering Fra socialt sikkerhedsnet (passiv forsørgelse) til social investeringsstrategi Investering i uddannelse, forskning, familier, aktiv arbejdsmarkedspolitik Mål: At fremme samfundets langsigtede holdbarhed ”We define ’social investments’ as policies that primarily bring about more of, or an improvement in, skills formation, maintenance, or use” (Kvist 2013)

Velfærdsstaten som social investering

En ny borger Fra borgeren som passiv modtager af sundhed, pleje, uddannelse, etc. til borgeren som aktiv medskaber af velfærd Fx Fredericia Kommune: ’Længst muligt i eget liv’ Ældre skal forblive selvhjulpne så længe som muligt Fokus på forebyggelse og behovsændring

Min næste diagnose: Legitimitetskrise Når I læser teksterne, så overvej: Hvad er legitimitet og legitimitetens forskellige former? (Weber) Hvad er en krise? Hvad er en legitimitetskrise? Oplever vi en legitimitetskrise? (Habermas, Mandag Morgen) Hvad består konkurrencestatens legitimitet i?